I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, at vi lægger rigtigt mange dræn i ørerne på vores små børn i Danmark for at lette smerter efter mellemørebetændelser.

Anlæggelsen af dræn koster regionerne op mod 40 millioner kroner om året, vel at mærke selvom vi mangler beviser for, at dræn overhovedet har den effekt, vi håber på - at øredræn er en god behandling mod mellemørebetændelse.

Det har fået en række forskere til at stille spørgsmålstegn ved den danske praksis.

Dansk praksis skal op til debat

Efter Videnskab.dk’s artikel følger Danske Regioner nu trop.

»Hvis man tager de faglige røster for pålydende, tyder det på, at vi skal diskutere vores praksis i Danmark,« siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, som udbetaler honorar til øre-, næse-, halslægerne, hver gang de ilægger dræn i et barn.

»Når vi ser på Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2015, kan vi konkludere, at evidensen for behandling med øredræn ikke er stærk, og at der er behov for at se på evidensgrundlaget for at lægge øredræn hos små børn,« mener Ulla Astman.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen lyder, at den kliniske retningslinje – en slags opsamling af viden, som også giver anbefalinger til, hvordan man bør behandle en given sygdom eller lidelse – bliver opdateret hvert tredje år. Næste gang er i 2018.

»Såfremt, der er kommet yderligere evidens til, vil denne blive inddraget i den opdaterede retningslinjes anbefalinger,« lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen i en mail til Videnskab.dk.

Professor: Vi behandler mange sygdomme uden evidens

I artiklen på Videnskab.dk om behandlingen i Danmark undrer professor Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center og Københavns Universitet sig over, at man bruger så mange penge på en behandling, hvor evidensen ifølge Sundhedsstyrelsens egen vurdering er »lav eller meget lav«.

Lige den del kommer dog ikke bag på Rikke Søgaard, der forsker i blandt andet det danske sundhedssystem som sundhedsøkonom ved Aarhus Universitet.

Rikke Søgaard fortæller, at vi laver »rigtig meget i vores sundhedsvæsen, som ikke er evidensbaseret«. For eksempel laver vi mange operationer med kejsersnit, fjerner prostata hos mænd eller livmoderen hos kvinder, selvom det ikke er til at vide, om operationen gør nogen forskel for patientens sundhed.

Desuden er det altid svært at vurdere, om en udgift er for stor i forhold til værdien for borgeren, bemærker Rikke Søgaard – i dette tilfælde, om det er for meget at bruge 40 millioner kroner ud af et budget i sundhedsvæsnet på over 150 milliarder kroner.

»Hvis nogle forældre oplever, at de sover bedre om natten, eller at barnet får det bedre, så har det jo en værdi for dem. Ultimativt er man jo så nødt til at spørge borgerne, om den værdi er 40 millioner kroner værd. Det er ikke op til os fagfolk at komme med den slags værdidomme,« siger Rikke Søgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Værdibaseret eller evidensbaseret sundhedsvæsen?

Rikke Søgaard henviser til, at Danmark i sammenligning med andre europæiske lande har noget nær en rekord i forskellige typer operationer med svag medicinsk evidens – en sammenligning, der bliver lavet i et projekt kaldet ECHO.

»I Danmark taler vores politikere om, at vi skal have et værdibaseret sundhedsvæsen med patientinvolvering og fælles beslutningstagning. Der er bare ingen, der diskuterer, hvorvidt det kolliderer med et evidensbaseret sundhedsvæsen, og om man kan have begge dele på samme tid.«

»Ultimativt handler et værdibaseret sundhedsvæsen om at udbyde det, der giver værdi for borgeren, mens evidensbaseret medicin handler om at udbyde det, som fagprofessionelle har fundet videnskabelig evidens for. Resultatet er ikke nødvendigvis det samme udbud. De 40 millioner kroner kan være givet godt ud i et værdibaseret sundhedsvæsen, også selvom de ikke er det i et evidensbaseret sundhedsvæsen,« bemærker Rikke Søgaard.

Det offentliges udgifter til anlæggelse af dræn er dalet en smule i de seneste år, muligvis fordi færre børn får lagt dræn, efter pneumokok-vaccinen blev indført i 2007. Vaccinen bekæmper alvorlige infektioner i små børn, herunder formentlig mellemørebetændelse. I udgifterne er IKKE inkluderet efterfølgende kontroller.

Vil øre-, næse- halslægerne råbe højt?

Ulla Astman fra Danske Regioner mener, at det især må være op til de praktiserende øre-, næse-, halslæger at råbe op, hvis der er noget galt med antallet af øredræn, der bliver anlagt.

Øre-, næse-, halslægerne anlægger stort set alle øredræn på danske børn - og tjener penge hver gang.

Vi ser nærmere på speciallægernes rolle i næste artikel på Videnskab.dk.

Du kan også læse om, hvorfor vi anlægger så mange øredræn i Danmark i artiklen Tusindvis af danske børn får dræn i ørerne uden beviselig effekt.