Professor om øredræn: Behandling uden evidens er typisk for Danmark
Danske Regioner vil have bedre evidens for, at millioner af kroner til øredræn i småbørn er godt givet ud. Professor bemærker, at vi tit mangler evidens i sundhedsvæsnet.
Øredræn, dræn, børn, ører, mellemørebetændelse, årsager, omkostninger, udgifter, Danske Regioner

Hos langt de fleste børn er der ingen forskel at spore på, om de fik anlagt øredræn mod mellemørebetændelse som mindre eller ej. De hører lige godt og er lige så gode sprogligt som andre børn. Er drænene så pengene værd? (Foto: Shutterstock)

Hos langt de fleste børn er der ingen forskel at spore på, om de fik anlagt øredræn mod mellemørebetændelse som mindre eller ej. De hører lige godt og er lige så gode sprogligt som andre børn. Er drænene så pengene værd? (Foto: Shutterstock)

I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, at vi lægger rigtigt mange dræn i ørerne på vores små børn i Danmark for at lette smerter efter mellemørebetændelser.

Anlæggelsen af dræn koster regionerne op mod 40 millioner kroner om året, vel at mærke selvom vi mangler beviser for, at dræn overhovedet har den effekt, vi håber på - at øredræn er en god behandling mod mellemørebetændelse.

Det har fået en række forskere til at stille spørgsmålstegn ved den danske praksis.

Dansk praksis skal op til debat

Efter Videnskab.dk’s artikel følger Danske Regioner nu trop.

»Hvis man tager de faglige røster for pålydende, tyder det på, at vi skal diskutere vores praksis i Danmark,« siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, som udbetaler honorar til øre-, næse-, halslægerne, hver gang de ilægger dræn i et barn.

»Når vi ser på Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2015, kan vi konkludere, at evidensen for behandling med øredræn ikke er stærk, og at der er behov for at se på evidensgrundlaget for at lægge øredræn hos små børn,« mener Ulla Astman.

Det er Sundhedsstyrelsens ansvar at indhente evidens for en given behandling.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen lyder, at den kliniske retningslinje – en slags opsamling af viden, som også giver anbefalinger til, hvordan man bør behandle en given sygdom eller lidelse – bliver opdateret hvert tredje år. Næste gang er i 2018.

»Såfremt, der er kommet yderligere evidens til, vil denne blive inddraget i den opdaterede retningslinjes anbefalinger,« lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen i en mail til Videnskab.dk.

Professor: Vi behandler mange sygdomme uden evidens

I artiklen på Videnskab.dk om behandlingen i Danmark undrer professor Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center og Københavns Universitet sig over, at man bruger så mange penge på en behandling, hvor evidensen ifølge Sundhedsstyrelsens egen vurdering er »lav eller meget lav«.

Lige den del kommer dog ikke bag på Rikke Søgaard, der forsker i blandt andet det danske sundhedssystem som sundhedsøkonom ved Aarhus Universitet.

Rikke Søgaard fortæller, at vi laver »rigtig meget i vores sundhedsvæsen, som ikke er evidensbaseret«. For eksempel laver vi mange operationer med kejsersnit, fjerner prostata hos mænd eller livmoderen hos kvinder, selvom det ikke er til at vide, om operationen gør nogen forskel for patientens sundhed.

Ny forskning på vej

Danske forskere og speciallæger melder om blandt andre disse igangværende undersøgelser:

  • Af, hvordan lægerne behandler børn ramt af mellemørebetændelse
  • I to speciallægepraksisser for at finde effekten af dræn på kort sigt
  • Af ’ørebørns’ udvikling (ud fra detlagerne i Mor-barn-kohorten)
  • Af, hvad det gør ved et barns hørelse at have fået mange dræn gennem opvæksten
  • Af sammenhæng mellem dræn og indlærings- og adfærdsproblemer

Undersøgelserne kommer til at dække nogle af de største huller i litteraturen. (Se faktaboks under artiklen.)

Desuden er det altid svært at vurdere, om en udgift er for stor i forhold til værdien for borgeren, bemærker Rikke Søgaard – i dette tilfælde, om det er for meget at bruge 40 millioner kroner ud af et budget i sundhedsvæsnet på over 150 milliarder kroner.

»Hvis nogle forældre oplever, at de sover bedre om natten, eller at barnet får det bedre, så har det jo en værdi for dem. Ultimativt er man jo så nødt til at spørge borgerne, om den værdi er 40 millioner kroner værd. Det er ikke op til os fagfolk at komme med den slags værdidomme,« siger Rikke Søgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Værdibaseret eller evidensbaseret sundhedsvæsen?

Rikke Søgaard henviser til, at Danmark i sammenligning med andre europæiske lande har noget nær en rekord i forskellige typer operationer med svag medicinsk evidens – en sammenligning, der bliver lavet i et projekt kaldet ECHO.

»I Danmark taler vores politikere om, at vi skal have et værdibaseret sundhedsvæsen med patientinvolvering og fælles beslutningstagning. Der er bare ingen, der diskuterer, hvorvidt det kolliderer med et evidensbaseret sundhedsvæsen, og om man kan have begge dele på samme tid.«

»Ultimativt handler et værdibaseret sundhedsvæsen om at udbyde det, der giver værdi for borgeren, mens evidensbaseret medicin handler om at udbyde det, som fagprofessionelle har fundet videnskabelig evidens for. Resultatet er ikke nødvendigvis det samme udbud. De 40 millioner kroner kan være givet godt ud i et værdibaseret sundhedsvæsen, også selvom de ikke er det i et evidensbaseret sundhedsvæsen,« bemærker Rikke Søgaard.

Det offentliges udgifter til anlæggelse af dræn er dalet en smule i de seneste år, muligvis fordi færre børn får lagt dræn, efter pneumokok-vaccinen blev indført i 2007. Vaccinen bekæmper alvorlige infektioner i små børn, herunder formentlig mellemørebetændelse. I udgifterne er IKKE inkluderet efterfølgende kontroller.

Vil øre-, næse- halslægerne råbe højt?

Ulla Astman fra Danske Regioner mener, at det især må være op til de praktiserende øre-, næse-, halslæger at råbe op, hvis der er noget galt med antallet af øredræn, der bliver anlagt.

Øre-, næse-, halslægerne anlægger stort set alle øredræn på danske børn - og tjener penge hver gang.

Vi ser nærmere på speciallægernes rolle i næste artikel på Videnskab.dk.

Du kan også læse om, hvorfor vi anlægger så mange øredræn i Danmark i artiklen Tusindvis af danske børn får dræn i ørerne uden beviselig effekt.

Mellemørebetændelse
Øredræn, dræn, børn, ører, mellemørebetændelse, årsager, omkostninger, udgifter

Akut mellemørebetændelse er en af de hyppigste infektioner hos børn. Især børn på op til tre år får ilagt dræn. (Foto: Shutterstock)

Mellemørebetændelse er betændelse, der opstår og lægger sig i øret bag trommehinden. Det fylder øret op med væske eller puds og/eller skaber tryk, så barnet har svært ved at høre.

Læger skelner mellem akut og kronisk mellemørebetændelse.

Akut mellemørebetændelse betyder, at der er bakterier eller virus i slimhinden i mellemøret bag trommehinden, typisk efter forkølelse og lignende.

Akut mellemørebetændelse kan behandles med dræn. Ifølge de nationale anbefalingerne bør det kun ske, hvis mellemørebetændelsen vender tilbage (rAOM, Recurrent Acute Otitis Media), så man holder antallet af infektioner nede.

Det kan også udløse dræn, hvis en mellemørebetændelse varer ved i over tre måneder (persisterende OME, Otitis Media with Effusion), især hvis den går ud over barnets hørelse.

Børn under 2 år med akut mellemørebetændelse har mulighed for i stedet blive behandlet med antibiotika.

Ifølge professor Therese Ovesen forsvinder væsken i mellemøret efter mellemørebetændelse af sig selv hos 60 procent af børnene efter en måned. Efter tre måneder er den væk hos 75 procent.

Også arvelighed spiller en rolle for barnets risiko for at udvikle akut mellemørebetændelse. Hvis forældre eller søskende har haft det, er risikoen højere, viser bl.a. en afhandling fra Dansk BørneAstma Center.

Kronisk mellemørebetændelse betyder, at der er hul i trommehinden, så skidt kan trænge direkte ind i øret. Langt de fleste med kronisk mellemørebetændelse har tidligere haft akut mellemørebetændelse.

Kronisk mellemørebetændelse kan ikke behandles med dræn.

Store huller i vores viden – meget forskning mangler

Den nationale kliniske retningslinje for behandling af dræn er fra 2015. Den nævner en række forslag til forsøg, som forskere bør gennemføre for at skabe større klarhed over effekten af øredræn.

Listen omfatter:  

  • Studier, der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med rAOM (tilbagevendende mellemørebetændelse) med og uden væske i mellemøret på objektive parametre som f.eks. antal og varighed af recidivepisoder. Studierne bør fokusere på at inkludere børn med rAOM i alle sværhedsgrader, således at også de sygeste børn inkluderes.
  • Studier, der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med rAOM med og uden væske i mellemøret på subjektive parametre som livskvalitet hos barn og familie og patienttilfredshed ved hjælp af validerede instrumenter. Studierne bør fokusere på at inkludere børn med rAOM i alle sværhedsgrader, således at også de sygeste børn inkluderes.
  • Studier, der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med OME (vedvarende mellemørebetændelse i over tre måneder), samt både høre- og taleproblemer verificeret ved standardiserede tests før inklusion.
  • Studier, der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med OME og balanceproblemer verificeret ved standardiserede tests før inklusion.
  • Studier, der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med OME og adfærdsproblemer verificeret ved standardiserede tests før inklusion.
  • Studier der undersøger effekten af drænbehandling hos børn med OME og deres familier på subjektive parametre som livskvalitet hos barnet og familien samt patienttilfredshed ved hjælp af validerede instrumenter.

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.