Flagermus mistænkes for at bære dødbringende vira
Vira fra flagermus i Bangladesh slår årligt lokale indbyggere ihjel. Stort internationalt forskningsprojekt med dansk deltagelse skal forhindre en verdensomspændende pandemi.

De 15 virus-varianter blev fundet i i alt 13 flagermus ud af 21 undersøgte flagermus, hvorfra forskerne høstede i alt 58 prøver. (Foto: Colourbox)

De 15 virus-varianter blev fundet i i alt 13 flagermus ud af 21 undersøgte flagermus, hvorfra forskerne høstede i alt 58 prøver. (Foto: Colourbox)

Et udbrud af virusset Nipah dræbte tilbage i 2011 40 indbyggere i det nordlige Bangladesh. Virusset blev sporet til at stamme fra områdets flagermus.

Af frygt for at flagermusene er små smeltedigler for nye farlige vira, har forskere, der medvirker i det internationale forskningsprojekt PREDICT, udnævnt Bangladesh til at være et 'hotspot' for nye farlige virus for mennesker. I et forsøg på at mindske risikoen for pandemier, har man derfor besluttet at følge området tæt. 

PREDICT går ud på at vurdere, om vira i flagermus og andre dyr kan udvikle sig i en retning, der er farlig for os.

Hvis et flagermusvirus har held med at tilpasse sig mennesker, vil det kunne kickstarte en pandemi, der ikke alene udraderer landsbyen, men truer landets eller måske endda hele verdens befolkning.

Hotspots for nye vira følges tæt

For at kunne vurdere, hvor stor risikoen for sådan en katastrofe er, har en dansk forsker for nylig været med til at lave en kortlægning af virus i flagermus fra området.

»De 15 virus, jeg fandt, var nye varianter af allerede kendte virus, men ser ikke umiddelbart ud til at være farlige for os. Det er ikke ensbetydende med, at de kan have endnu uerkendte virus, som kan være farlige, eller at andre flagermus, som jeg ikke undersøgte prøver fra, kan have farlige virus i sig. Den analyse, jeg har bidraget med, er derfor kun en lille brik i et stort puslespil - overvågning af flagermus som vi ved kan bære på farlige virus,« siger Sandra Abel Nielsen, der til daglig er ph.d.-studerende ved Center for GeoGenetik.

Hun har dog gennemført sine analyser på Center for Infection and Immunity ved Columbia University i New York.

Gensekvenser sladrer om farlighed

Sandra Abel Nielsen fandt frem til de nye virus ved at analysere hals-, urin- og fæcesprøver fra flagermus, indsamlet i Bangladesh. For at blive klogere på, hvad det var for vira, og hvor farlige de var, kortlagde hun dele af viraenes genomer og sammenlignede dem med sekvenser fra allerede kendte vira. Det viste sig, at ingen af de virus, hun havde fundet, mindede om de farlige vira, man kender i dag.

Sandra Abel Nielsen har ikke publiceret sine resultater, da det ikke er kotume, når det gælder den slags forskning. Resultaterne indgår i stedet som data til fremtidige analyser.

»Jeg fandt ingen Nipahvirus, men en blanding af harmløse herpesvirus, coronavirus, polyomavirus og astrovirus. Den sekvens, jeg fandt for coronavirus, er ikke beslægtet med SARS-coronavirus eller det nye virus fra de arabiske lande, som er i omløb for tiden. Derimod minder det allermest om coronavirus, der indtil videre kun er fundet i flagermus,« siger hun. 

Viraene forandrer sig hurtigt

Fakta

Et virus er en mikroorganisme, som kan være årsag til smitsomme sygdomme, f.eks. forkølelse, influenza og leverbetændelse.

Da vira trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig, er de en slags snyltere. Uden for en værtscelle eksisterer viruspartiklen som en livløs organisme uden eget stofskifte.

Grunden, til at virus kan mutere hurtigt, er fordi arvematerialet er lavet af RNA (der findes også DNA- virus, men disse muterer langsomt). Mange af de virus fra vilde dyr, som vi anser som farlige for mennesker er RNA-virus.

Det faktum, at der er tale om nye virus-varianter, bekræfter forskerne i, at der er grund til at holde øje med virus fra flagermus fra bl.a. Bangladesh.

Fundene vidner nemlig om, at flagermusenes vira her er under konstant udvikling. Da et virus har mange gener, er mulighederne for mutationer mange. Ét virus kan derfor blive til tusinde forskellige vira, som i princippet kan blive farlige.

Når viraene udvikler sig med stormskridt, kan det, der er ufarligt for os lige nu, med tiden forvandle sig til dræbermaskiner, som Nipah. Sandra Abel Nielsen og hendes kolleger kan derfor ikke vide sig sikre på, at flagermusenes vira ikke bliver farlige for os på sigt.

I stedet må de løbende følgende udviklingen (se boks under artiklen). 

Bønder og flagermus elsker sirup

Grunden til, at lokale blev smittet med virus, er, at bønder og flagermus har hang til samme drik.

Bønderne ynder at drikke sirup fra daddelpalmer i deres plantager. Hver morgen henter de nye forsyninger fra de store åbne tønder af dadelsaft, der er opstillet rundt omkring i plantagerne.

Hvad de ikke ved er, at den søde drik kan rumme en lang række vira fra flagermus, som har tyvstjålet af tønderne om natten. Problemet er vokset, fordi bønderne i mangel på landbrugsjord flytter længere ud i bushen, hvor flagermusene bor.

Nærkontakten skaber en reel risiko for, at et af de mange vira fra flagermus inficerer bønderne og tilpasser sig en tilværelse blandt mennesker.

Flagermus, hold jer væk

Landets regering er for længst blevet klar over problemet og har ihærdigt forsøgt at advare bønderne om faren, men dog uden held. Men det håber forskerne at kunne hjælpe sundhedsmyndighederne med. 

»PREDICT går ikke bare ud på at overvåge. En vigtig del af forskningsprogrammet handler om at hjælpe de lokale med at forebygge smitte og få dem til at forstå, hvad de kan gøre for at undgå at blive syge. Med simple sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. at koge siruppen eller at dække tønderne til om natten, ville de komme langt,« siger Sandra bel Nielsen. 

Nipah-virus kommer og går

Nipah-virus blev første gang observeret i Malaysia som en ekstremt smitsom infektion mellem svin og svinefarmere, der fremprovokerer høj feber, vejrtrækningsproblemer og neurologiske problemer. Ud af 265 smittede personer døde 105, mens en million svin blev slået ihjel i et forsøg på at forhindre smitte.

På samme tid brød Nipah-virus ud i Singapore blandt folk, der håndterede svin importeret fra Malaysia. I 2001 genopstod virusset i Bangladesh, denne gang dog uden at svin var involveret i smitten.

Virusset havde stor lighed med Hendra-virus – et andet såkaldt paramyxovirus, som var fundet i Australien nogle år tidligere, som dengang viste sig at stamme fra flagermus. Det gav forskerne mistanke om, at flagermus også var reservoir for Nipah-virus. 

En anden forsker fandt ebola i flagermus fra Bangladesh

Det var et rent tilfælde, at Sandra Abel Nielsen blev involveret i projektet PREDICT - det skete i slutfasen af et fire måneder langt studieophold i USA, hvor hun fik tildelt et lille sæt prøver, som hun blev bedt om at analysere. Hun var ikke den eneste forsker, der bidrog. Tusindvis af forskere lavede tilsvarende analyser af prøver fra Bangladesh og andre hotspots i verden, som man mistænker for at bære farlige vira.

»Du skal se alle disse tests som en kontinuerlig overvågning; nogle går ind og tager prøver fra forskellige steder i landet, og disse sendes ud til samarbejdspartnere, der er i stand til at lave laboratoriearbejdet. Dette sker mange steder i verden, ikke kun Bangladesh. Der bliver således undersøgt tusindvis af prøver årligt. Det er bare brandærgerligt, at der ikke var noget af særlig karakter, i de prøver jeg fik tildelt,« siger ph.d. i humanbiologi Sandra Abel Nielsen.

En anden samarbejdspartner var mere 'heldig', da vedkommende fandt antistoffer mod ebolavirus i andre dre flagermus fra Bangladesh. Det styrker mistanken om, at ebolavirus kommer fra flagermus. Samtidig viser det, at Ebola overraskende nok også florerer i denne del af verden.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker