Vinteren er godt på vej, og det betyder, at mange går og frygter at blive lagt ned af en virus. Vi vaccinerer os også imod dem, når vi rejser væk fra kulden til eksotiske hjørner af verden.

Men hvad er en virus egentlig? 

I min nye bog 'Det er bare en virus – Vilde beretninger om virus og kampen mod dem' deler jeg virus op i fire afsnit: 

• Et afsnit om de 'grove' vira, som prøver at slå befolkninger ihjel,
• et om de 'utilpassede' vira, som egentlig er insekternes vira, men som kan smitte mennesker, hvis de kommer i vejen,
• de 'klamme' vira, som går efter børn og andre med tæt social kontakt eller voksne med seksuel kontakt 
• og de 'virkelig syge' vira, som bor i os hele livet som bomber, der kan detonere, hvis vi svækkes. 

Denne artikel er et kort, let redigeret uddrag fra slutningen af afsnittet om de utilpassede vira, som kommer fra kryb og kravl. 

Myggevirus spreder sig med klimaændringerne

Virus, der overføres til mennesker fra myg, flåter eller sandfluer, spreder sig i disse år mest på grund af klimaændringerne. Myg smitter andre myg, enten ved at suge blod fra et dyr, der har fået myggevirus i sig, eller seksuelt, det vil sige gennem deres æg og afkom.

Tilsyneladende bliver myggen ikke selv syg, men dog bliver generationstiden (tiden mellem to på hinanden følgende generationer) til nye myg langsommere som tegn på, at virus alligevel kan genere deres myg. 

En 'heldig' mutation i virus kan gøre, at virus pludselig spreder sig mere effektivt i flere forskellige myggearter, og uden for Afrika skaber mutationerne åbenbart en anderledes værre sygdom. 

Insekter spreder sig på grund af klimatiske forandringer og udsving med regntid, El Niño og særligt varme og fugtige somre. Samtidig spredes også de dyr, som er reservoir for virus, og som er vigtige for virus-dyr-viruscyklus. 

LÆS OGSÅ: Bliver man forkølet af at være kold?

Det kan ikke blive vildt nok for os

Vi mennesker ændrer adfærd og begynder at gå i skoven uden for stier for at samle bær og svampe. Det kan være modebetinget, af nød eller tidsoverskud. 

Vi opretter skovbørnehaver, så børnene på stenbroen kan se naturen, og besøger bondegårde, dyrskuer, cirkus og zoologiske haver, også på udlandsrejser. 

Så kan vi lettere smittes med de vira, der overføres med insekter. 

Vi rejser mere og på nye måder som rygsæksrejsende med telt, bor lokalt, har tæt eller intim kontakt eller tager til eksotiske områder, der tidligere var utilgængelige, som jungler, naturreservater, savanner eller fjerntliggende huler og øer. 

Det kan ikke blive vildt nok. 

Mange mennesker samles til sportsstævner, rockkoncerter, konferencer, markeder, spejderlejre, i flygtningelejre eller årligt i Mekka og kan derved transportere og udveksle mange vira. 

Den perfekte virusstorm

Der skal ikke meget til at udløse en ulykke. Ukontrollerede, illegalt importerede fugle og andre eksotiske dyr med nye vira i sig kan eksempelvis gøre det. 

Stigende globalisering, hurtig urbanisering og etablering af nye veje og kaffeplantager i Afrika samt den generelt stigende mobile befolkning, migrationer, krige og konflikter og flygtninge er den benzin, der spreder, opformerer og får de nye virusudbrud med sjældne, oversete, muterede eller helt nye vira til at eksplodere i den perfekte virusstorm. 

Og de hurtige, langtrækkende og mere og mere almindelige interkontinentale rejser, handel og konflikter og flygtninge hjælper ligesom trækfugle og andre dyr på rejse til en hurtig og global spredning af nye værter og nye vira. 

Vi kan efterhånden se et mønster: Der vil komme flere og flere, større og større, nye, uventede virusudbrud og -epidemier med sjældne, oversete og eksotiske virus fra Afrika og troperne til den øvrige verden, for eksempel med myg og fugle. 

LÆS OGSÅ: Det regner med virus og bakterier fra himlen

Utilpassede vira er uventede og uforudsigelige

Når en gammel virus på den måde pludselig spreder sig fra sit sædvanlige område eller reservoir i Afrika og ind i et nyt område og økosystem med mennesker og dyr uden immunitet, kan man forvente det uventede: en mutation eller flere, en ny virusspredning og en anden, værre sygdom blandt mennesker og/eller dyr. 

En utilpasset virus jaget på afveje. Nye myggearter, som måske også spreder sig og opfører sig anderledes, kan pludselig sprede virus. 

Sygdomme i nye dyr og nye folkeslag med andre gener og sygdomsbyrder, som virus ikke har været vant til at inficere, vil få et anderledes forløb og udtryk som oftest er meget værre end den virus, vi var vant til, og ufarlige vira vil mutere løs med de nye muligheder i pludselige store, nye populationer og ændre karakter, ofte til det farlige. 

Gul feber i gamle og nye aber

Virus prøver sig frem i nye omgivelser – eller har en mission? En modreaktion til menneskets forstyrrelse af naturens orden. 

Gul feber-virus var fredelig i afrikanske aber (såkaldte 'old world monkeys'), men slog sydamerikanske aber ('new world monkeys') ihjel. 

Gul feber-virus er stadig utilpasset i mennesker og svær at kontrollere med vaccine på grund af dyrereservoiret, de mange myg og de mange udbrud. 

Der er ingen grund til, at virus ikke også skulle brede sig til Asien. Med to milliarder mennesker, der er modtagelige for at blive smittet, og gul feber-myggen klar venter uundgåeligt en gigantisk epidemi. 

Vestnilvirus inficerede afrikanske fugle, som ikke døde, men slog mange fuglearter og mennesker ihjel, da den kom utilpasset til New York og resten af Amerika og nu med en ny mutation til Europa, først mod syd og med de varme somre mod nord. 

Chikungunyavirus var fredelig i Afrika, menbegyndte pludselig at give dødelige sygdomme, da den bevægede sig ud af Afrika og muterede, så den kunne spredes med tigermyggen i stedet for den sædvanlige gulfeber-myg til Indien og Asien, hvor den efterlader krumbøjede mennesker med kroniske ledsmerter.

LÆS OGSÅ: Ny »ekstremt lovende« medicin testet: Ebola kan nu kureres ifølge forskere

Zika, usustu og alle de vira, vi endnu ikke har opdaget

Zikavirus gav ingen rigtig sygdom, da den holdt sig til Afrika og Sydøstasien, men gav en stor epidemi, da den pludselig kunne sprede sig til Caribien og Sydamerika, denne gang med alvorlig sygdom som mikrocefali og andre nervesygdomme til følge. 

Zikavirus muterede. En trussel mod menneskers reproduktion.

Usutuvirus er ny uden for Afrika. Foreløbig en trussel mod sangfugle, mod lyden og melodien, det smukke og kulturelle, men med flere mutationer er den også en trussel mod menneskers hjerne. 

Ud over de 70 flavivira, vi kender, som giver sygdom hos mennesker, venter mange flere sygdoms-fremkaldende virus på at blive opdaget.

Virusklubben skal forberede os bedst muligt

I vores europæiske klub for diagnostik af nye vira, der arbejder med eksotiske vira, har vi hvert år siden 2001 gættet på, hvilken virus, der ville blive det næste års virusudbrud og katastrofe. 

For der kommer mindst et nyt virusudbrud hvert år. Men indtil videre har vi altid gættet forkert. 

For at være bedst muligt forberedt, når de ukendte vira dukker op, udvikler vi i mit laboratorium metoder, som kan finde alle vira på planeten i mennesker såvel som dyr i en hurtig test. 

Metoden kombinerer vores molekylærbiologiske, såkaldt microarray-test, der kan påvise DNA/RNA fra alle kendte og nye vira (MAD-VIR EU-projektet), men vi er desuden i gang med et avanceret minisekvenseringsapparatur på størrelse med et USB-stik, som gør, at metoden kan bruges i felten med enkle håndgreb. 

Har man den, en lille bærbar computer og en mobiltelefon, kan man inden for minutter til timer bestemme de genetiske sekvenser af alle kendte og ukendte vira i en hvilken som helst prøve. 

Det kan være blod, fæces, sekret, blendede dyr eller organprøver fra et dødt eller levende dyr eller menneske mistænkt for at bære en mystisk virussygdom. 

Alle gensekvenserne skal så sendes trådløst via bioinformatiske cloud-løsninger til de rette referencelaboratorier, som vi samarbejder med, så man måske ikke længere behøver at transportere, opbevare eller analysere farlige blod- eller vævsprøver på et laboratorium. 

LÆS OGSÅ: Kan teste alle verdens virusser på én gang: Dansk DNA-test skal bruges i EU

Metoderne skal afværge udbrud, før de sker

Gennem EU har vi nu udbredt første del af metoden til referenceinstitutter a la Statens Serum Institut i flere europæiske lande, hvor den bliver brugt på forsøgsplan med gode resultater. 

Det er hensigten, at metoderne skal være lette at udføre, og at den skal være et godt, hurtigt og relativt simpelt supplement til andre genetiske metoder til veterinærer og læger og overvågende myndigheder. 

Det er mit mål og håb, at afkortningen af diagnosticeringen kan være med til at afværge fremtidige virusudbrud. 

LÆS OGSÅ: Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden

LÆS OGSÅ: Nyt kæmpestudie: Sådan blev ebola spredt