Hjernescanninger af jazzmusikere afslører hemmelighederne bag kreativt 'flow'

Flow – også kaldet 'at være i zonen' – er en tilstand af øget kreativitet, høj produktivitet og en nærmest lykkelig bevidsthed, som ifølge en del psykologer er nøglen til lykke.

Flow-tilstanden bliver set som hjernens genvej til succes – uanset om det gælder forretning, kunst eller noget helt tredje.

Men for at komme i flow, skal man først have opbygget en solid faglig kunnen.

Det viser et nyt hjernestudie fra Drexel University's Creativity Research Lab, hvor jazzguitarister fra Philadelphia-området deltog for at kaste lys over, hvad der sker i hjernen i løbet af flow.

Studiet viser, at når man først har opnået ekspertise, handler det om at give slip og ikke overtænke, først da kan man komme i flow.

Vi er henholdsvis en kognitiv neuroforsker, der er hovedforfatter på studiet, og en universitetslektor i engelsk og professionel skriveteknik, og vi har samarbejdet om en bog om videnskaben bag kreativ indsigt.

Vi mener, at denne nye hjerneforskning kaster lys over – og giver praktiske strategier til at styrke og fremme – innovativ tænkning.

Jazzmusikere i flow

Begrebet 'flow' har fascineret kreative mennesker lige siden den banebrydende psykolog Mihály Csíkszentmihályi først begyndte at undersøge fænomenet i 1970'erne.

Alligevel har et halvt århundredes adfærdsforskning stadig ikke leveret klare svar på, hvad der egentlig sker i hjernen, når man oplever den ubesværede koncentration, der kendetegner flow.

Drexel Universitys eksperiment satte to modstridende teorier om flow op imod hinanden for at finde ud af, hvilken der bedst afspejler, hvad der sker i hjernen, når vi får idéer.

• Den ene teori foreslår, at flow er en tilstand af intens fokusering på en opgave.
• Den anden teori hævder, at flow handler om at give slip på fokusering og bevidst kontrol.

Sådan blev studiet udført

Forskerteamet rekrutterede 32 jazzguitarister fra Philadelphia-området.

Deres erfaringsniveau spændte fra nybegynder til garvet musiker og blev målt ud fra, hvor mange offentlige optrædener de havde haft.

Forsøgspersonerne fik hætter med elektroder på hovedet for at registrere EEG-hjernebølgerne, mens de improviserede til akkordprogressioner og rytmer, de fik stillet til rådighed.

Kognitive psykologer og hjerneforskere, der forsker i kreativitet, er rigtig glade for jazzimprovisation, fordi det er en målbar, virkelighedsnær opgave, som giver mulighed for divergent tænkning; altså evnen til at generere mange idéer over tid.

Musikerne vurderede selv, i hvor høj grad de oplevede flow under hver optræden, og optagelserne blev senere afspillet for ekspertdommere, som vurderede dem ud fra deres kreativitet.

Glem det hele – og spil!

Jazzlegenden Charlie Parker har angiveligt sagt: »Du skal lære dit instrument, og så skal du øve, øve, øve. Og når du så endelig står deroppe på scenen – så skal du glemme det hele og bare spille løs«.

Dene tilgang stemmer godt overens med Drexel-studiets resultater. De optrædener, som musikerne selv vurderede som præget af højt flow, blev også vurderet som mere kreative af eksperterne.

Og de mest erfarne musikere rapporterede oftere, at de havde været i flow, end de mindre erfarne, hvilket tyder på, at erfaring er en forudsætning for at opnå flow.

Hjerneaktivitet afslører flow

Deres hjerneaktivitet afslørede hvorfor.

De musikere, der oplevede flow under deres optrædener, viste nedsat aktivitet i dele af frontallapperne.

Det er områder, der normalt er forbundet med kognitiv kontrol og styringsfunktioner (også kaldet eksekutive funktioner), som er den del af tænkningen, som sikrer styring og kontrol af vores tanker, følelser og handlinger.

Med andre ord: Flow var forbundet med, at bevidst kontrol og overvågning blev ‘sluppet’, så andre dele af hjernen kunne tage over.

Når de mest erfarne musikere var i flow, viste deres hjerner samtidig øget aktivitet i områder, der er knyttet til hørelse og syn, hvilket giver god mening, da de improviserede ud fra både de viste akkordprogressioner og de rytmer, de hørte.

De mindst erfarne musikere viste derimod stort set ingen flow-relateret hjerneaktivitet.

Kreativitet med eller uden flow

Vi blev overraskede over at opdage, at kreativitet i flow er noget helt andet end kreativitet uden flow.

Tidligere studier har vist, at idéer som regel opstår i hjernens default mode network – et netværk af områder, der bliver aktiveret ved introspektion (selviagttagelse), dagdrømmeri og forestillinger om fremtiden.

Dette netværk er lidt som en haveslange, der sprøjter vand i alle retninger.

Retningen – altså formålet med idéerne – kommer fra det såkaldte 'executive-control network', som primært sidder i frontallapperne og fungerer som en gartner, der styrer slangen og bestemmer, hvor vandet skal hen.

Det kreative flow fungerer anderledes: ingen slange, ingen gartner. Både default-netværket og kontrollen fra frontallapperne dæmpes, så de ikke forstyrrer det særskilte hjernenetværk, som meget erfarne personer har opbygget til at generere idéer inden for deres specifikke felt.

For eksempel er dygtige, men forholdsvis uerfarne computerprogrammører måske nødt til at tænke sig om ved hver enkelt linje af kode.

Erfarne programmører – som trækker på deres specialiserede hjernenetværk – kan derimod måske begynde at skrive uden at overtænke og måske endda lave et første udkast til et helt program i ét stræk.

Coaching kan hjælpe – eller stå i vejen

Dette fund, at ekspertise og evnen til at give slip på den kognitive kontrol er nøglen til at opnå flow, bakkes op af et studie fra 2019 af Creativity Research Lab.

I dette studie blev jazzmusikere bedt om at spille ‘mere kreativt’. Når de fik denne instruktion, var de mindre erfarne musikere faktisk i stand til at improvisere mere kreativt.

Det skyldes tilsyneladende, at deres improvisation i høj grad var styret af bevidst kontrol og derfor kunne justeres for at leve op til kravet.

Som én af nybegynderne sagde under den efterfølgende samtale: »Jeg ville ikke bruge denne teknik instinktivt, så jeg var nødt til aktivt at vælge at spille mere kreativt«.

Giv slip, og lad kompetencer og evner tage over

De erfarne musikere, som gennem årtiers erfaring har indarbejdet deres kreative proces, kunne derimod ikke præstere mere kreativt, selv når de blev bedt om det.

Som én af dem sagde: »Jeg følte mig låst fast, og det hæmmede mig at prøve at tænke mere kreativt.«

Det vigtige budskab til musikere, forfattere, designere, opfindere og andre kreative mennesker, der gerne vil opnå flow, er derfor: Træningen bør bestå af intensiv øvelse – og derefter af at lære at give slip og lade kompetencer og evner tage over.

Fremtidig forskning kan måske finde metoder til at hjælpe med at give slip på kontrollen, når man har nået et vist erfaringsniveau.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.