Koncerter, øl og dans til den lyse morgen.
Festivalsæsonen er atter over os. Og for mange er det sommerens højdepunkt at danse foran Orange Scene på Roskilde Festival eller Bøgescenen på Smukfest.
Du kan måske selv genkalde den euforiske følelse, der fylder din krop, når du er til koncert. Musikken brager, og det føles næsten umuligt ikke at rokke med til rytmerne.
Det, du oplever, hedder ‘the groove experience’: trangen til at danse, når musikken spiller.
En af forklaringerne på ‘the groove experience’ er synkoper. Det er rytmiske forskydninger, der forstyrrer musikkens flow - altså rytmer, der ligger off-beat mellem de klassiske 1, 2, 3 og 4-takter.
En melodi med den helt rigtige mængde af synkoper giver os særligt meget lyst til at danse.
Det er forskere kommet frem til i et nyt fransk studie, hvor deltagere har lyttet til 12 melodier i tre udgaver med varierende grad af synkoper.
Du kan lytte til en af melodierne her:
Vækkede den dansetrangen i din hjerne? Og tror du, det var den, der virkede for forsøgsdeltagerne? Det kan du få svaret på i podcasten, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger, hvad sker der i hjernen, når dansetrangen melder sig.
For at blive klogere på menneskets danselyst har værterne snakket med Peter Vuust. Han er professor og leder af Center for Music in the Brain på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app, bare søg efter ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Menneskets danselyst er unik
Har du nogensinde set din hund danse?
Det har du sikkert ikke. Menneskers trang til at rokke til musik er nemlig helt unik.
Faktisk har ingen andre dyrearter en naturlig impuls til at bevæge sig, når de hører musik. Vi er altså den eneste dansende dyreart.
Det er dog lige med undtagelse af papegøjen. Den deler ikke en decideret danselyst med os mennesker, men nogle papegøjer kan trænes til at bevæge sig i takt til musik. De er dog ikke de store naturtalenter.
Det er mennesket til gengæld. De fleste kan følge takten til musik allerede som spædbørn, og når børn bliver mellem to-seks år, er de decideret gode til det.
Men hvorfor er trangen til at svinge hofterne til musik så unik for os mennesker, og kan den mon tilskrives en evolutionær grund?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre mere om:
- Hvilke fem sange der ifølge Peter Vuust er bedst til at sætte hofterne i sving.
- Hvorfor dopaminsystemet i hjernen belønner os, når vi hører musik.
- Hvorfor gorillaerne i zoo ikke bryder ud i dans, hvis man sætter Alphabeat på.
