Se billederne: Sådan så solformørkelsen ud fra Danmark og udlandet
12. august 2026 kunne en usædvanligt kraftig solformørkelse opleves flere steder i Europa. Se, hvordan begivenheden blev markeret fra Mallorca til København – og hvordan det så ud, da lyset forsvandt i det nordøstlige Grønland.
I aften samledes folk over hele Europa og Nordamerika for at opleve årtiers solformørkelse.
Da Månen gled ind foran Solen herhjemme i Danmark, dækkede den 83-85 procent af solskiven og skabte en formørkelse så kraftig, at vi først kan opleve noget lignende igen i år 2048.
I dele af Grønland, Island og Spanien kunne man til gengæld opleve en total solformørkelse, hvor Månen skygger helt for Solen – hvis skydækket altså tillod det.
Bliver du lidt misundelig på vores europæiske naboer? Fortvivl ej!
Her på siden bringer vi billeder fra solformørkelsen over Europa. Galleriet bliver opdateret løbende.
Danmark
Store som små samledes ved Naturcenter Amager på Kalvebod Fælled i København for at se solformørkelsen i selskab med Videnskab.dk og naturligvis forskerne.
1
/
Foto: Martin KunzendorfFoto: Martin Kunzendorf
Arrangementet på Naturcenter Amager samlede godt 6.000 mennesker til den fælles oplevelse, det er, at se en sjælden dansk solformørkelse.
Annonce:
Foto: Hjalte Winther
Både tobenede og firbenede nød solformørkelsen!
Foto: Holly Squire
I Ebeltoft havde Videnskab.dk også slået pjalterne sammen med astrofysiker Karsten Frank Brogaard, som guidede gæsterne gennem formørkelsen.
Foto: Kasper Vegeberg
Begivenheden tiltrak også byens vægtere, som engang var ansvarlige for at tænde gadebelysningen, patruljere i gaderne og synge, hvad klokken var slået. 12. august sang de solformørkelsen ind.
Foto: Kasper VegebergFoto: Kasper Vegeberg
I Givskud var »børnevenlig solformørkelse et hit i baghaven,« skrev vores læser Tanja.
Foto: Tanja fra Givskud
Fra Odense blev solformørkelsen filmet gennem et teleskop:
Foto: Sol26 livestream
Dan Knudsgaard på Djursland fik både set solformørkelsen og fanget den på kamera.
En anden dygtig og tålmodig fotograf, Michael Vinther, havde stillet sit kamera på et stativ i Ørestad på Amager, hvor han tog 19 fotos med fire minutters mellemrum.
Annonce:
Ved at sætte dem sammen i et computerprogram efterfølgende kunne han skabe ét billede af hele solformørkelsens tidsforløb.
Foto: Michael Vinther
I Lyngby brugte Yuyang Feng et teleskop til at komme helt tæt på Solen.
Foto: Yuyang Feng
»Ingen solformørkelsesbriller? Intet problem,« skriver Jeppe Ringsted. Solformørkelsen skabte nemlig også et fantastisk skyggespil på mure og andre overflader.
Jørgen Skafte fra Aarhus Universitet har sendt os denne video af den totale solformørkelse set fra Villum Research Station i det nordøstlige Grønland.
Selve Solen blev dækket af skyer og snefald under formørkelsen, men de ni forskere på stationen »oplevede et aftagende dagslys, men på grund af skyer og sne blev der reflekteret en del diffust lys, så vi så ikke et totalt mørke, men havde en klar fornemmelse af lysets tilbagekomst,« fortæller Jørgen Skafte.
Hastigheden i videoen er sat op, så her er tre minutters formørkelse kogt ned til 19 sekunder:
Video: Jørgen Skafte
I Tasiilaq i det østlige Grønland lykkedes det Kristian Qasdi Iisimmardi Sanimuinaq at få et billede af solformørkelsen:
Annonce:
Island
På Island blev Solen helt dækket af Månen. Og solformørkelsen blev dækket af skyerne. Alligevel kunne man opleve, hvordan det pludselig blev mørkere, som denne timelapse viser:
Hverken skyer eller regn stoppede dog islændinge, der havde bevæget sig udenfor i håb om at få et glimt af solformørkelsen. Her har Guðrún Lilja Gunnlaugsdóttir filmet en anden stemningsfuld timelapse fra, da lyset forsvandt:
Ikke desto mindre lykkedes det at få billeder af selve solformørkelsen. Som en ekstra bonus viser denne optagelse fra det islandske medie RUV også en såkaldt 'solfakkel', som opstår, når magnetisk og varmt plasma rejser sig op fra Solens overflade.
Amatørastronom Janaki Lund Jensen er ifølge eget udsagn den dansker, som har set flest totale solformørkelser – hele 15 af slagsen!
Her er hun sammen med sin 7-årige datter Anna på vej mod Soria i Spanien for at se sin 16. totale solformørkelse.
Foto: Privat
Den danske fysiker og videnskabsjournalist Henrik Bendix fulgte den totale solformørkelse i 1 minut og 48 sekunder på udsigtspunktet Galiana vest for Soria i Spanien.
(Foto: Henrik Bendix)
Den totale solformørkelse kunne også ses fra Mallorca, hvor vores læser Lars Franyó tog dette stemningsfulde billede:
Annonce:
Foto: Lars Franyó
Videnskab.dk's chefredaktør Vibeke Hjortlund var også på ferie på Mallorca for at opleve solformørkelsen:
Foto: Vibeke Hjortlund
NASA's fotograf Bill Ingalls var på pletten i San Millán de los Caballeros i Spanien, hvor han både fik lavet et sammensat billede af hele formørkelsen.
Bill Ingalls knipsede desuden flotte skud af den såkaldte diamantringeffekt og højdepunktet, hvor Solens yderste atmosfære, koronaen, blev synlig.
Månen er på vej til at dække Solen helt. (Foto: Bill Ingalls/NASA)
Den såkaldte diamantringeffekt. (Foto: Bill Ingalls/NASA)
Solens korona bliver synlig. (Foto: Bill Ingalls/NASA)
1
/
3
Den professionelle skater Danny Leon markerede den unikke begivenhed med en unik optagelse. Han havde allieret sig med et team af fotografer og rampebyggere for at få de perfekte billeder af det, han beskriver som »mit livs trick«.
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.