Kreativitet er »altafgørende« for os som art, men nu rokker AI ved vores idéer om begrebet

Dampmaskinen. Flyvemaskinen. iPhonen og ispinden. Hjulet og flintøksen. Og hvad med opfindelsen af papirclipsen, superlimen og fryseposerne med genluk fra Ikea?

Uden vores evne til at tænke kreativt var vi mennesker måske bare endt som endnu et dyr på savannen.

»Det er det, der har bragt os frem til, hvor vi er i dag. At vi er i stand til at tænke og gøre noget nyt, er det, der adskiller os fundamentalt fra andre arter,« som Peter Dalsgaard, der er professor og forsker i brugen af IT i kreative processer, formulerer det.

»Når vi går fra en situation, hvor der lige pludselig findes noget, der ikke var i verden før; Hvad pokker er det så, der er på færde? Den proces er jeg virkeligt optaget af,« fortæller professoren fra Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Og det er ikke kun Leonardo da Vinci, Steve Jobs eller folk fra den såkaldt kreative klasse, der er den kreative tankeproces forundt.

Vi tænker alle kreativt i et vist omfang hver dag: Når læreren planlægger emneuge, når vi taler med vores venner eller leger med vores børn, opstår der også nye idéer ud af det blå.

Nu tyder noget på, at vores forståelse af denne forunderlige tankeproces skal ses i et nyt lys. Sådan ser Peter Dalsgaard i al fald på det, og det er der én helt specifik årsag til:

Kunstig intelligens. Særligt bølgen af såkaldt generativ kunstig intelligens, der ligger til grund for ChatGPT - AI-værktøjet og chatbotten, der fik alle til at tale med om kunstig intelligens, da den blev lanceret i november 2022.

Plaprende papegøje eller kvantespring?

Selv husker Peter Dalsgaard lanceringen af ChatGPT »tydeligt«. En kollega stak hovedet ind på kontoret og fortalte, ‘at der nok lige var noget, som han burde se her’.

»Jeg har forsket i interaktion mellem mennesker og computere i 20 år nu, og der har været mange hypede teknologier. Men det her var én af de få, hvor der var noget særligt på færde,« siger Peter Dalsgaard.

Som mange andre, der var grebet af hypen, eksperimenterede Peter Dalsgaard med chatbotten i et par dage, og - selvom ChatGPT af andre blev afskrevet som en uintelligent »plaprende papegøje« - var han ikke i tvivl om, at det var noget særligt:

»Jeg oplevede det som et kvantespring,« siger Peter Dalsgaard og uddyber:

»Ikke på grund grundprincipperne i ChatGPT. Dem har vi kendt et godt stykke tid (verdens første chatbot er fra 1966, red.). Men outputtet, teksten der blev skrevet, var så god, at den var svær at skelne fra noget, som et menneske kunne have skrevet.«

Skak-øjeblikket

For Peter Dalsgaard pillede chatbotten øjeblikkeligt ved hans forestillinger om kreativitet; det emne, som han netop sad og forskede i denne vinter i 2022.

En simpel og klassisk måde, som forskere måler kreativitet på, er eksempelvis at se på antallet af idéer, et menneske spytter ud, og originaliteten af de idéer.

»Jeg synes, at det var tydeligt, at ChatGPT var i stand til at performe lige så godt som mennesker på de parametre. Så kan den også ses som værende kreativ?« spørger Peter Dalsgaard.

Mens en chatbot skriver tekst og præsenterer sine idéer ud fra et kolossalt reservoir af data, og vi, når vi sidder og brainstormer, gør det ud fra viden og erfaringer i hjernen, er spørgsmålet, hvad forskellen egentlig er på de to processer. Eller hvor stor forskellen er.

»Ofte følger vi jo også et bestemt mønster og kombinerer elementer af noget, der allerede findes, når vi er kreative,« fortæller kreativitetsforskeren.

Peter Dalsgaard sammenligner det med et skelsættende øjeblik, der ændrede skakverdenen for altid: Dengang den russiske verdensmester Garry Kasparov blev besejret af skakcomputeren Deep Blue tilbage i 1997.

»På en måde er det et skak-øjeblik for menneskelig kreativitet. Da Deep Blue vandt, begyndte man at se anderledes på skak: Måske var skak ikke topmålet af menneskelig formåen alligevel.«

»På samme måde rejser der sig en masse spørgsmål i mig om, hvor vigtigt det er at være kreativ, hvor unikt det egentlig er, og hvad teknologien gør ved vores måde at være kreativ på,« fortæller Peter Dalsgaard.

Ikke længe efter ChatGPTs lancering i slutningen af 2022 havde han allerede kastet sig ud i at undersøge præcis de spørgsmål.

Lyserød mursten lavet af snegl

Peter Dalsgaard havde i et års tid ledt et forskningsprojekt, hvor de undersøgte, hvad teknologi gjorde ved kreative processer. Så det var oplagt at indbygge ChatGPT i en række nye eksperimenter.

Ingen af eksperimenterne er endnu udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men flere er på vej.

Ét af dem udkommer i november i år og indbefatter 38 designere. Som en del af deres digitale idétavle indbyggede Peter Dalsgaard og hans kollegaer en række AI-funktioner, der skulle understøtte den kreative proces.

»Folk var meget villige til at kaste sig ud i det,« fortæller Peter Dalsgaard, der dog ikke kun var interesseret i, hvordan de tog imod værktøjerne. Han vil gerne vide, hvordan chatbotten var kreativ, og om den styrkede eller svækkede de studerendes kreative evner.

»Når man taler om et kreativt produkt, har mange en tendens til at tro, at det bare handler om at frembringe noget, der er nyt og anderledes. Men det er ikke nok i sig selv,« forklarer Peter Dalsgaard:

»Hvis jeg siger ‘lyserød mursten lavet af snegl’, så er det nok en ny sætning for de fleste. Men den giver ingen mening, for den er totalt frakoblet vores virkelighed.«

Mange idéer og nyskabende idéer

Derfor taler forskere i kreativitet om, at et kreativt output skal opfylde tre kriterier: det skal være nyt, det skal være passende, og det skal være brugbart, fortæller Peter Dalsgaard.

I studiet med de 38 designere, men også i flere andre studier, ser han en tendens til, at AI’en hjælper med at skabe idéer, der er mere nytænkende, mens den ikke hjælper synderligt, når det kommer til at udvikle passende og brugbare idéer.

»Computere er gode til at effektivisere en kreativ proces, så man kunne godt have forventet, at chatbotten var mindre nyskabende og mere passende i sine outputs.«

»I det lys synes jeg, at det er et interessant fund,« siger Peter Dalsgaard, der tilføjer, at der er »en masse arbejde forude«, før det kan konkluderes, at chatbots generelt excellerer i at tænke nyt og ud af boksen.

En anden konklusion, der ser ud til at gå igen på tværs af Peter Dalsgaards observationer, er, at AI-brugerne generelt fik mange flere idéer på papiret i den første fase i en kreativ proces - den, som mange nok kender som den åbne fase.

Om idéerne var gode, ved vi ikke. Men et generelt mønster i forskningen af kreativitet peger på, at dem der har mange idéer i sidste ende, også ender med at løbe med de bedste idéer. Altså er kvantitet ofte et tegn på kvalitet, nævner Peter Dalsgaard.

Vil ikke erstatte menneskelig kreativitet

Vi er stadig på et tidligt stadie i den nye bølge af kunstig intelligens. Og flere har kaldt AI-bølgen en massiv hype, en ny teknologiboble eller slet og ret »en fis i en hornlygte«, som en dansk professor har udtrykt det i Videnskab.dk.

Selvom Peter Dalsgaard er begejstret for de nye AI-værktøjers effekter på kreativ tænkning, tager han også virakken med ro:

»Jeg ser det mere, som at vi nu har et redskab, der kan ses som en lommeregner i kreative processer. Et redskab, som man kan 'pingponge' med, og som kan give inspiration og gøre ens arbejde mere effektivt,« siger han

»Jeg frygter ikke, at kunstig intelligens tager arbejdet fra kreative mennesker eller erstatter menneskelig kreativitet, men det vil sandsynligvis ændre både kreative processer og vores opfattelse af, hvad det vil sige at være kreativ.«

Fordi en AI trækker på menneskelige ressourcer, er den ifølge et studie også begrænset, når det kommer til at skabe såkaldt ‘transformativ kreativitet', som forskerne kalder det.

Altså en type kreativitet, der skaber radikalt nye perspektiver og ideer som Picassos kubisme, dampmaskinen eller den såkaldte kaosteori.

Mennesker plus AI

Men dem, der lærer at arbejde kreativt med AI, vil i sidste ende klare sig bedst, siger Peter Dalsgaard og drager endnu en parallel til skakspillet:

»I dag ved vi, at når to jævnbyrdige mennesker spiller mod hinanden i skak, så vil de mennesker, der har adgang til en skakcomputer, som regel vinde,« siger Peter Dalsgaard.

»Det samme mønster ser vi i de fleste af de studier, der begynder at komme frem, når det gælder brugen af kunstig intelligens.«

Peter Dalsgaard nævner et studie, hvor 700-800 konsulenter fra Boston Consulting Group, et af verdens største konsulenthuse, blev delt op i to grupper, hvor den ene fik lov at bruge ChatGPT i deres arbejde, og den anden ikke fik lov.

»Over en bred kam outperformede dem, der havde ChatGPT, dem der ikke havde,« siger Peter Dalsgaard.

Et andet studie i tidsskriftet Science, som Videnskab.dk skrev om i 2023, peger i samme retning: Her løste hundredvis af højtuddannede deres skriveopgaver hurtigere og bedre med ChatGPT sammenlignet med dem, der ikke havde adgang til teknologien.

»Det lader altså til, at kombinationen af menneske plus AI lige nu er den stærkeste,« slutter Peter Dalsgaard.