Ordet kræft er stadig omgivet af mystik og frygt, og det er mit indtryk, når jeg taler med patienter, at nogle stadig sætter lighedstegn mellem det og en dødsdom.
Det er jo heldigvis langt fra tilfældet, og faktisk forbedres overlevelsesmulighederne for de fleste kræftsygdomme støt.
En anden holdning, jeg ofte møder, er, at årsagerne til, at stadigt flere overlever kræftsygdommen, er, at lægerne bliver og er blevet bedre til at behandle. Det er for så vidt også korrekt, men skal man skære ind til benet, skal de største landvindinger søges i vores livsstil og i tidligere diagnostik.
Hvad angår livstil, ligger den lige til højrebenet: vi ved alle, at rygning er skadeligt, og at det kan føre til en række sygdomme, deriblandt kræft (ikke alene lungekræft, vel at mærke). Ikke mere om det her.
Den med den tidligere diagnostik er så lidt vanskeligere, for her kommer ordet screening ind i billedet.
Screening er kostbart
Hvis man tager livmoderhalskræft, kommer den igangværende debat om HPV-vaccination ind med de unge kvinder, som mener, at deres liv er blevet til et smertehelvede som følge af vaccinationen.
Går vi til mammografi-screening, har der i årevis været skænderier mellem forskere om fortrin og ulemper ved proceduren, sidstnævnte fordi raske kvinder kan gennemgå unødvendige indgreb.
Jamen, kan man ikke med simple blodprøver opdage kræften, for eftersom den i nogle tilfælde spredes via blodbanen, må det da være muligt? Jo, i teorien, men her kommer samfundsøkonomien ind, for der er ofte tale om kostbare analyser ved sjældne sygdomme, så det kan være endog særdeles kostbart at opdage ét kræfttilfælde.
Min forskergruppe har således udviklet såkaldte PCR analyser, som kan opdage én kræftcelle blandt 100.000, men eftersom der kun konstateres 250 nye tilfælde af den bestemte leukæmiform om året, siger det sig selv, at det vil være alt for kostbart at anvende den til befolkningsscreening (den er til gengæld blevet metoden til at følge, hvordan behandling virker og til opsporing af tidligt tilbagefald).
Søgemaskiner kan opspore epidemier
Hvad er det så med den overskrift - fra en person, som har været Mac-bruger i over 30 år, og som kun meget nødigt anvender en PC?
Jo, søgemaskiner som Microsofts Bing og Google har de seneste år vist sig at kunne anvendes til at uddrage meget nyttig information.
For adskillige år siden hævdede Google, at man kunne bruge deres søgemaskine til at opspore influenza-epidemier tidligt. Microsoft mener også, at de har kunnet opdage uventede overfølsomhedsreaktioner mod lægemidler, før lægers indberetning af sådanne har fastslået en sammenhæng.
Patienter beskriver symptomer på nettet - før diagnose
Den nye - og meget interessante synes jeg - oplysning drejer sig om kræft i bugspytkirtlen (på latin kaldet pancreas). Det er en sygdom med overordentlig dårlig overlevelse, hvor under fem procent af patienter er i live efter fem år.
Forskere har her været igennem utallige chats og blogs og har kunnet vise, at personer, som får stillet denne kræftdiagnose, ofte tidligere har beskrevet symptomer på nettet, som passer med den diagnose.
De samme forskere har regnet ud, at havde man taget aktion på de tidligste posteringer på internettet, kunne overlevelsen være øget - måske med fem procent.
Det lyder ikke af meget, men husk på, at det med den elendige prognose ville være over en fordobling.
Det siger sig selv, at undersøgelsen var anonymiseret, så man kan ikke gå tilbage til den enkelte patient. Det er lige så klart, at forskerne tænker på at søge om tilladelse til at foretage nye undersøgelser, hvor man kan gå i detaljer med disse og andre posteringer.
Google kan hjælpe med diagnosticering
Jamen doktor, kunne man spørge, er det ikke din opgave at diagnosticere og behandle?
Rigtig nok, men her skal man huske på, at patienter er forskellige: Nogle går til læge tidligt, mens andre nødigt gør det, og i nogle tilfælde klart for sent.
At overlade diagnostik til computere lyder måske helt forkert, men her skal man huske på, at i takt med, at computere bliver stadig kraftigere og kan programmeres til at fortolke, bliver deres evne til menneskelig adfærd bedre.
Et godt eksempel på dette er, at mens man regnede det for umuligt, at en 'dum' computer kunne slå verdensmesteren i skak, er dette nu slået fast med syvtommer søm.
Et andet eksempel kan ses i det meget ansete lægevidenskabelige tidsskrift 'New England Journal of Medicine', hvor en spalte handler om afsluttede patienthistorier, som forelægges en ekspert, som så skal nå frem til den diagnose, som de behandlende læger endte med.
I et meget kompliceret tilfælde med meget forvirrende symptomer gjorde eksperten simpelthen det, at han tastede dem ind i Google. Ud kom den korrekte diagnose på en endog meget sjælden gigtsygdom!
Summa summarum: Også ved medicinsk diagnostik kan computere hjælpe - og på helt uventede måder.
