Nybrud i kræftbehandling: Herlev Hospital vil behandle patienter med CRISPR-teknologi

CRISPR - vidunderværktøjet, der kan ændre DNA i mennesker, dyr og planter - kan om få måneder forbedre behandlingen af modermærkekræft på Herlev og Gentofte Hospital.

Ikke for dem, der netop har fået kræft og har ret gode chancer for at kunne overleve. Nej, behandlingen forbedrer chancerne for patienter med slem modermærkekræft - de uhelbredeligt syge.

De sidste par år har National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK), Herlev og Gentofte Hospital været førende indenfor en speciel type immunterapi, hvor de bruger såkaldte T-celler mod modermærkekræft. Når kemoterapien og andre typer immunterapi ikke har virket for patienten, har de kunnet tilbyde T-celleterapi.

Hele 20 procent af de uhelbredeligt syge får med T-celleterapi en chance til.

Men det tal kan forbedres i en meget nær fremtid, mener de på CCIT-DK.

»I første omgang skal vi have den kliniske protokol godkendt. Typisk vil det tage et par måneder at få den endelige godkendelse . Så vil vi være i stand til at behandle den første patient,« siger Özcan Met, der er seniorforsker og leder af Celleterapienheden, CCIT-DK på Herlev og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.

De har netop i denne uge sendt ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen.

»Det er jeg faktisk oppe at køre over. Jeg synes, det er meget elegant, hvad de vil gøre,« siger Bjarne Kuno Møller, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Bygger på nuværende behandling

Patienter med uhelbredeligt modermærkekræft har de sidste 15 år kunnet modtage eksperimentel T-celleterapi på Herlev og Gentofte Hospital.

Under behandlingen tager lægerne væv fra patientens kræftsvulst. I vævet er der T-celler, som er søgt til kræftsvulsten for at bekæmpe kræftcellerne.

I forskernes hænder mangedobles og styrkes T-cellerne, så de efter cirka en måned kan sættes tilbage i patienten og kæmpe videre mod kræften - men nu med bedre chancer for at vinde.

»Vi har vist, at den nuværende T-cellebehandling er bedre end andre typer immunterapi,« siger Özcan Met.

Udfordringen med behandlingen er, at halvdelen af patienterne udvikler resistens på grund af en bremse i T-cellerne, som kræftcellerne kan udnytte.

Terapien virker på knap halvdelen af patienterne, men er kun holdbar for cirka hver femte, blandt andet fordi patienterne udvikler resistens.

CCIT-DK mener, at det giver rum for at forbedre deres nuværende T-celleterapi, og her kommer CRISPR ind i billedet. Den kan nemlig fjerne bremsen i T-cellerne, før kræftcellerne udnytter den.

»I bund og grund vil vi bruge CRISPR til at slukke et immun-checkpoint, så vi gør T-cellerne bedre i stand til at modstå cancerceller,« siger Özcan Met.

CRISPR-kapløb med USA

For en uge siden blev den første behandling med CRISPR tilladt. Behandlingen af seglcelleanæmi - en blodsygdom - i USA og Storbritannien. 

I det europæiske fastland skal behandlingen nu også godkendes, hvilket kan tage op mod et år. Herlev og Gentofte Hospital vil derfor kunne begynde behandling med CRISPR-teknologien lang tid før, hvis alting forløber som det skal.

Bjarne Kuno Møller mener, det lyder realistisk, at de kommer igennem med deres behandling først. De er allerede lykkedes med at få lignende behandlinger igennem, for eksempel med CAR-T - en anden type cellebehandling.

Han synes, at deres arbejde er imponerende. Først har de fundet en begrænsning ved deres kræftbehandling - bremseklodsen - og nu kan de så formentlig stoppe den bremse ved at klippe i cellernes DNA med CRISPR.

»Man ved, at noget tilsvarende virker i andre kræftbehandlinger. Der bruger man endnu ikke T-cellebehandling, men konventionel immunterapi,« siger Bjarne Kuno Møller og fortsætter.

»Bare at få banet vejen ind i klinikken er jo et syvmileskridt,« siger han.

Påpeger nogle bekymringer

Hvis Bjarne Kuno Møller skulle pege på nogle bekymringer ved behandlingen, er det for eksempel selve klipningen af DNA’et. Når man klipper DNA med CRISPR, kan man komme til at klippe forkerte steder i patientens genom, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.

»Det vil jeg selvfølgelig tro, at de har koncentreret sig meget om ikke at gøre. Hvis de kan undgå det, er de nået meget langt. Så er der rigtig gode udsigter til at udbrede det,« siger Bjarne Kuno Møller.

Han kan også være bekymret for, om man udsætter patienterne for en større risiko og flere komplikationer ved at fjerne bremsen på T-cellerne. Det har man for eksempel set med andre typer immunterapi, påpeger han.

»Et vigtig værktøj« i kampen mod kræft

Udbredelse kan der være behov for, både til andre hospitaler i Danmark, men også i udlandet.

I Danmark dør 300 patienter årligt af modermærkekræft. I Europa er tallet 20.000 mennesker om året, ifølge CCIT-DK.

Hvor meget bedre T-cellebehandlingen bliver til at hjælpe de uhelbredeligt syge kræftpatienter med CRISPR, er dog svært for Özcan Met at svare på lige nu.

CCIT-DK kan blive de allerførste, der bruger behandlingen med T-celler og CRISPR på mennesker. Derfor er der ikke meget tidligere data, han kan trække på.

Men:

»CRISPR giver os et vigtigt værktøj i kampen mod kræft,« slår han fast.

Med den viden, de får på CCIT-DK med deres potentielle, nye behandling, vil de kunne bidrage til udviklingen af nye immunterapier og til behandling af andre kræfttyper.

Fremtiden ser lysere ud

I første omgang vil den viden komme de patienter med uhelbredeligt modermærkekræft til gode. På længere sigt måske mange flere kræftpatienter.

»Det er svært at forestille sig, at vi ikke bliver klogere med tiden. Vi finder ud af mere med de kommende studier, om det har den ønskede effekt og hvordan. Nu slukker vi for et bremse-gen,« siger Özcan Met og fortsætter.

»Næste gang kunne det være, vi anvender CRISPR til T-celler så de udskiller immunologiske signalstoffer, når de møder kræftceller.«

Det kan styrke T-cellernes kamp yderligere, da det kan neutralisere et immunhæmmende miljø, som under den nuværende behandling forhindrer T-cellerne i at dræbe kræftceller.

Og prisen bliver formentlig kun lavere. Behandlingen af seglcelleanæmi i USA koster lige nu 10 millioner kroner, hvor Herlev og Gentofte Hospitals kræftbehandling kommer til at koste under en million.