Forsker om kvinder i overgangsalderen: »Deres symptomer bliver enten nedtonet eller overdrevet«

Overgangsalder er et emne, som i den grad kan skabe debat.

Det viser reaktionerne på en kronik i Politiken med overskriften:

»Hormonbehandling er altså ikke svaret på overgangsalderen«.

En kronik, som blandt andet har følgende pointer:

• Hormonbehandling bør ikke være en standardløsning. »Har kvinder alvorlige symptomer, skal de selvfølgelig kunne få behandling, men antallet af kvinder med alvorlige symptomer er ikke særlig stort,« skriver forfatterne.
  
• Problemet er, at »medicinalindustrien« og »influencere« nedtoner bivirkninger ved behandling og får antallet af kvinder med alvorlige symptomer til at lyde større for at skabe »øget efterspørgsel efter behandling«.

Kronikken er faldet mange læsere for brystet.

Det fremgår af kommentarer på Politiken og på Facebook, hvor kvinder deler positive erfaringer med hormonbehandling og kritiserer kronikken for at være alt fra »en sand gyser« til et udtryk for »manglende respekt for kvinder«.

For at forstå reaktionerne har Videnskab.dk talt med flere forskere, som beskæftiger sig med overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet.

Og så har de to forfattere til kronikken, psykiaterne Birgit Petersson og Anne Køster, som i en årrække har forsket i overgangsalderen, sendt et svar på mail, hvor de blandt andet skriver:

»Vi har fuld forståelse for, at nogle kvinder er blevet vrede, det er uundgåeligt.«

»Det er ikke ’få kvinder’, der er hårdt ramt«

Debatten om hormonbehandling og overgangsalder er præget af stigende polarisering.

Det mener Maria Hybholt, lektor og forskningsgruppeleder for ‘Women's Health and Menopause’ ved Københavns Universitet og en af forskerne bag den nationale spørgeskemaundersøgelse KiSO (Kvinder i Sund Overgang).

»Kvindernes symptomer bliver enten nedtonet eller overdrevet,« siger hun og fremhæver kronikken som et eksempel på dette.

Hun henviser til forfatternes påstand om, at antallet af kvinder med symptomer ikke er »særlig stort«.

»Det er ikke ’få kvinder’, der er hårdt ramt af symptomer i overgangsalderen,« siger Maria Hybholt og henviser til det studie blandt danske kvinder, som hun selv har været med til at lave.

»Flere end halvdelen af kvinderne oplever symptomer, som kan påvirke deres liv betydeligt. Det skal vi tage alvorligt.«

»Og jeg tror, det netop er dét, der gør, at mange kvinder stejler over den måde, som hormonbehandling bliver omtalt på i kronikken.«

Hendes kritik skal ikke ses som et forsvar for mere medicin eller hormonbehandling, understreger Maria Hybholt.

Hun er faktisk enig i nogle af kronikkens pointer, siger hun, for eksempel at der i samfundsdebatten »er tendens til at nedtone mulige bivirkninger og normalisere medicin som en løsning«.

Derfor taler hun for en mere nuanceret forståelse af kvinders behov og erfaringer.

»Langt de fleste kvinder i vores forskning ser medicinsk behandling som en sidste udvej - ikke som noget, de ønsker at få brug for eller at normalisere.«

»Det rene vilde vesten«

Flere forskere siger til Videnskab.dk, at debatten om overgangsalder gør dem bekymrede.

De udtrykker forståelse for de mange kvinder, som oplever ubehag og smerter, men de er samtidig kritiske over for den måde, som hormonbehandling bliver omtalt på, blandt andet af influencere og læger fra private klinikker, som tjener penge på at promovere behandling med medicin.

»Situationen omkring hormoner betegnes af mange som det rene vilde vesten lige nu,« siger Lotte Hvas, tidligere praktiserende læge, dr. med og forfatter til ‘Bogen om overgangsalderen’.

Hun fremhæver fraværet af en god gynækologisk vejledning. En vejledning, som hun siger, »nu har været på vej i lang tid«, og som »forhåbentlig vil være evidensbaseret og uden interessekonflikter«.

(Tilføjelse 4. feb. 2026: Dansk Selskab for Obestretik og Gynækologi har 2. feb. 2026 udsendt en ny 'Guideline vedr. Menopausal Hormon Terapi')

Jeppe Bennekou Schroll har en lignende opfattelse.

Han er gynækolog og lektor ved Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Denmark ved Syddansk Universitet, og han ser mange udokumenterede udsagn om hormonbehandling florere på nettet.

For eksempel at hormoner i bestemte typer medicin skulle være ‘naturlige’, eller at der skulle være et ’window of opportunity’ for en god effekt af medicinsk behandling, særligt tidligt i overgangsalderen.

»Der bliver promoveret dogmer om hormonbehandling, som jeg ikke mener, der er tilstrækkelig evidens for,« siger Jeppe Bennekou Schroll.

Samtidig understreger han, at der generelt er videnskabelig konsensus om, at hormonbehandling kan have en god effekt på nogle af symptomerne i overgangsalderen.

Facebookgrupper med 20-30.000 medlemmer

I jagten på oplysning søger mange kvinder mod internettet.

Som eksempel har facebookgruppen ‘Kvinder i overgangsalderen’ i skrivende stund over 30.000 medlemmer og en tilladelse til at »linke til produkter man har gavn af«.

»Det fortæller mig, at der er en anseelig gruppe kvinder, der er generet af deres symptomer,« siger Jeppe Bennekou Schroll.

For ham handler debatten ikke om at sige ‘ja’ eller ‘nej’ til hormoner. Det handler om at sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag - og »uden forsimplede budskaber«.

Samtidig kan interessen for behandling også være udtryk for noget andet, funderer han.

»Måske er tærsklen også en anden i dag, end den var tidligere, for hvad kvinder vil acceptere?«

Forfatterne til kronikken er inde på noget af det samme i deres mailsvar til Videnskab.dk.

Som de skriver:

»Vi er glade for at have formidlet vores betænkeligheder ved den fornyede medikalisering af kvinders biologi.«

Reaktion fra kronikkens forfattere

Birgit Petersson og Anne Køster fortryder ikke indholdet i deres kronik.

Overskriften »Hormonbehandling er altså ikke svaret på overgangsalderen« var godt nok ikke forfattet af dem, men af Politiken, understreger de.

Overskriftens ordlyd er »helt misvisende« for deres egentlig budskab. For som de skriver i kronikken:

»Har kvinder alvorlige symptomer, skal de selvfølgelig kunne få behandling.«

Problemet er, at hormonbehandling i dag normaliseres og gives til for mange, mener de.

»Selvfølgelig er der endda meget specifikke symptomer i overgangsalderen, ligesom der er i puberteten, under graviditeter osv,« skriver Birgit Petersson og Anne Køster til Videnskab.dk.

»Men spørgsmålet, vi bringer op, er, hvad den fornyede medikalisering af overgangsalderen vil bringe med sig? Og hvor stor medicinalindustriens del er af den nye medikalisering.«

De to psykiatere og forskere ser en oplagt parallel til den aktuelle debat om hormonbehandling:

»Det er svært ikke at drage sammenligninger med vægttabsmedicinens problematikker, hvor grænsen mellem sygdom og normalitet også er central. Og hvor medicinalindustrien har haft stor indflydelse.«

Egentlig efterlyser de bare et større fokus på »evidens«, skriver de:

»Vi vil gerne have mere viden om medikamenters gode og dårlige egenskaber.«

Videnskab.dk bringer inden længe en opfølgende artikel, hvor vi dykker ned i hormonbehandlingers fordele og ulemper samt et alternativ, som, forskere mener, fortjener langt større opmærksomhed. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, hvis du vil modtage artiklen direkte i din indbakke.