Her er 3 myter, du skal kende, inden du solbader
Nej! En tur i solariet er ikke en god måde forberede sin vinterblege hud til sommersolen på.

Vært Cecilia Demant giver dig her 3 gode råd til, hvordan du beskytter dig mod solens stråler. (Video: Tjek)

Vært Cecilia Demant giver dig her 3 gode råd til, hvordan du beskytter dig mod solens stråler. (Video: Tjek)

Måske er det dig selv, eller også har du helt sikkert en ven, der ikke er til at hive ud af Solens stråler, når sommeren først er indtruffet.

Derfor er der god grund til at spærre øjnene op og læse eller se med her.

I dette afsnit af Mytedysten, som er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, stiller vi nemlig skarpt på tre myter om tanning og solbeskyttelse.

Du kan dog også få rådene ved at læse med her.

Sundhed på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's YouTube-kanal om sundhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Kan solcreme dække 100 procent?

Nej, det kan det ikke.

Selvom du følger alle anvisninger om mængde og solfaktor til din hud, så vil solcremen aldrig kunne beskytte dig 100 procent mod Solens stråler.

Solen afgiver tre typer af stråler: UVA-, UVB- og UVC-stråler, men UVC-strålerne rammer faktisk ikke din hud, fordi de standses af ozonlaget.

UVB-strålerne giver primært solbrændthed og solskoldning, men UVA-strålerne giver også huden farve. UVA-strålerne kan desuden ødelægge hudcellernes DNA og medføre ældning af huden.

Det vil du aldrig kunne beskytte dig 100 procent imod, selvom du bruger solcreme. En solcreme med faktor 50 beskytter dog din hud helt op til 98 procent, hvilket jo også er udmærket.

LÆS OGSÅ: Forskere: Smør dig ind i solcreme – ikke én – men to gange!

Beskytter selvbruner mod solens stråler?

Det gør det faktisk! Men kun i et meget begrænset omfang.

Selvbruner efterligner nemlig hudens egen naturlige solbeskyttelse.

Når vi bliver brune af Solens stråler, skyldes det, at vores hud forsøger at beskytte os mod Solens skader.

Den mørke farve kan nemlig absorbere noget af Solens energi, og når du bliver mørk af din selvbruner, så er det lige præcis den effekt, du opnår.

Du skal dog være opmærksom på, at der er tale om en meget beskeden solbeskyttelse, og derfor skal du ikke kassere solcremen i den tro, at din selvbruner kan klare opgaven alene. Den er dog et udmærket supplement til din solcreme.

LÆS OGSÅ: Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?

En tur i solariet kan forberede huden til kraftig sol?

Niks. Det kan stadigvæk absolut ikke anbefales at gå i solarie.

Det kan være en ide at have solbrun kulør, inden man udsætter sig selv for kraftigt sollys, men solariet er ikke en god metode til at opnå det.

Problemet med at få sin kulør fra solariet er, at du udsætter dig selv for stråling.

Selvom solariet indeholder mindre UVB-stråling end sollyset, så er der stadig masser af UVA-stråling – og begge stråler er kræftfremkaldende.

Derfor vil det være en bedre idé at forberede din vinterblege hud ved at bruge en selvbruner.

LÆS OGSÅ: Solarier øger risiko for modermærkekræft

Viden fra forskere og fagfolk

Informationerne i videoen og artiklen bygger på solid faglig viden, som stammer fra disse Tjek-videoer:

Se videoen og find ud af, hvem der vinder denne udgave af Mytedysten.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil vi gerne være solbrune?

LÆS OGSÅ: Grøntsager giver sexet hudfarve

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk