Hvorfor vil vi gerne være solbrune?
En af vores læsere undrer sig over, at danskerne iler til stranden for at få sol, når den blege hud historisk set har været anset for attraktiv.

Før industrialiseringen var det attraktivt at være bleg. Det var udtryk for, at man ikke behøvede at arbejde ude. I dag gælder det om at have tilpas af den brune kulør - ikke for meget og ikke for lidt. (Foto: Colourbox)

 

I disse dage samler vi os i horder på landets strande. Vi smører os ind i fedtet solcreme for at undgå forbrændinger og opnå den helt rigtige, labre brune lød.

Men hvorfor gør vi egentlig det, når vi kunne bruge dagen på alt muligt andet end at ligge i sandet og vende os som grillkyllinger?

Det undrer en af vores læsere, Morten Dahl Hansen, som har skrevet dette spørgsmål i en mail til os:

»Hej Videnskab.dk. Kan I svare på, hvorfor vi gerne vil være brune i huden?«

Læs også: Hvorfor ser ældre sorte mennesker så godt ud?

Solbrændthed har ikke altid været moderne

Vi har gjort vores bedste og har spurgt professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i menneskets evolution og sociale status.

Han starter med at gå tilbage til 1800-tallets Danmark, inden det var smart at have kulør.

»Det har ikke altid været moderne at være solbrændt. I begyndelsen og midten af 1800-tallet var det faktisk forbundet med lav social status,« siger Peter C. Kjærgaard.

Hudfarve var en social markør

Det skyldes, at det finere borgerskab i Danmark dengang anså en brun krop for tegn på, at personen var nødt til at arbejde i markerne. Hudfarven var en tydelig social markør.

»Aristokraterne havde råd til at leve på en måde, hvor de ikke behøvede at få sol. Det at arbejde ude i vind og vejr var knyttet til arbejderklassen,« fortæller Peter C. Kjærgaard. 

Det ændrede sig dog i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da der blev indført politiske reformer, som gav arbejderklassen mere fritid.

Læs også: Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?

Blev moderne at leve sundt

Fakta

D-vitamin påvirker kalkoptagelsen i tarmene og har blandt andet indflydelse på knoglernes og tændernes styrke. Mangel på D-vitamin er også blevet koblet til autoimmune sygdomme herunder diabetes type 1. Der forskes dog stadig i denne sammenhæng. Vitaminet er et såkaldt præhormon, fordi det omdannes til et hormon i kroppen. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men man kan også få det via kosten ved at spise for eksempel fed fisk som makrel, laks og torskelever.

Med de mere ordnede arbejdsvilkår opstod en ’fritidsbevægelse’, der havde bred folkelig opbakning hos den voksende arbejderklasse.

Det blev moderne at leve sundt og i overensstemmelse med ens natur.

»Pludselig blev det populært at dyrke sin krop. Folk begyndte at dyrke motion, og det blev social acceptabelt at gå til stranden for at blive sund og brun,« forklarer Peter C. Kjærgaard.

Videnskaben så Solens fordele

Det bidrog yderligere til strandbølgen, at lægevidenskaben i 1920’erne opdagede, at sollys er sundt for kroppen, fordi huden danner D-vitamin, når den rammes af særlige UV-stråler.

Folk stimlede sammen på strandene, og en solbrun hud gik fra at være tegn på et slidsomt liv til at være attraktivt og et sundhedstegn.

Dem, der havde den mørke lød, havde råd og overskud til at holde fri.

Hudkræft ændrede ikke kultur

I midten af århundredet viste de negative sider ved solbadning sig imidlertid.

Folk fik hudkræft, og lægevidenskaben advarede nu mod for megen solbadning.

»Men det at være brun var stadig en social markør, som var stærkt knyttet til sundhed og økonomisk overskud. Som løsning på problemet opfandt kemiindustrien solcremen, så man stadig kunne sole sig uden at få kræft,« siger Peter C. Kjærgaard.

At kemien i solcremerne senere viste sig at forårsage lignende sygdomme, ændrede heller ikke på idealet. Det er stadig dybt kulturelt indlejret i danskerne, at det er godt at være brun.

Den perfekte sommerfarve er midt imellem

Ifølge Peter C. Kjærgaard er solbrun hud i dag et tegn på sundhed og høj social status – men kun hvis den er tilpas naturlig. Man må endelig ikke være for brun.

»Hvis man for eksempel er overdrevet brun hele året rundt, fordi man dyrker meget solarium, er det en social markør, som fortæller, at man ikke har en høj nok uddannelse til at vide, at det er usundt,« siger Peter C. Kjærgaard.

Fakta

I USA viser en række statistiske studier, at der stadig er en klar sammenhæng mellem høj social status, og hvor lys man er i huden. Det gælder særligt blandt afro-amerikanske kvinder og kvinder med mexicansk herkomst.

Vi er altså ikke tilbage ved det blege ideal fra 1800-tallet, men i stedet landet på et nyt, hvor man skal være tilpas og 'sundt' brun.

Afrikanske kvinder bleger huden

Idealet er imidlertid ganske anderledes i andre lande. Her er det attraktivt at være hvid, fordi det fortsat opfattes som et tegn på velstand.

Det får blandt andet kvinder i USA og nogle afrikanske lande til at bruge blegemidler for at blive lysere i huden. Ifølge FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, er det i Nigeria og Togo over halvdelen af befolkningen, som forsøger at blege huden kunstigt.

Derudover kender de fleste rygterne om den nu aføde Michael Jacksons hang til hudblegemidlet ’Porcelana’, som skulle have gjort hans hud gradvist lysere over flere årtier. Han forklarede selv toneændringen med en sjælden pigmentsygdom.

I Nordafrika dyrker både mænd og kvinder hudblegning, men generelt er kvinderne langt i overtal.

»Det er meget udbredt. Ofte involverer det cremer, geléer og sæber. Men nogle mennesker bruger også almindelige husholdningsprodukter som for eksempel tandpasta, vaskepulver, blegemiddel, syre fra batterier og alle mulige hjemmelavede blandinger, som man kan blive syg af,« siger Peter C. Kjærgaard.

Hudfarver opfattes forskelligt

Videnskab.dk's læser Martin Dahl Hansen undrer sig desuden over, at det virkelig er så attraktivt at være brun, når visse mennesker frygter, at den hvide hud skal blive ’besejret’ af mørkere hudfarver.

»Jeg støder ofte på debatter på internettet om, hvordan den hvide race er ved at blive en minoritet. Når mange nu går og frygter det, hvorfor vil vi så gerne være brune i huden?« spørger han.

Til det svarer Peter C. Kjærgaard, at der desværre stadig eksisterer en opfattelse af, at den hvide, europæiske hudfarve på en eller anden måde er andre overlegen, fordi det er den ’rigtige’ eller ’oprindelige’.

»Og det er volapyk. I virkeligheden er den lyse hud faktisk først opstået for nylig - for mellem 6.000 og 12.000 år siden. Europæerne indvandrede oprindeligt fra Afrika. Alle vores forfædre var mørke i huden,« siger han.

Læs også: Hvornår opstod hvide mennesker?

Vi takker Martin Dahl Hansen for de gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. Har du også et godt spørgsmål til videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dk's seneste bog med det bedste fra Spørg Videnskaben: Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.