Gør lys os virkelig i godt humør?
Vi danskere opholder os 20 af døgnets 24 timer inden døre. Men har det reelt betydning for vores humør? Svaret ligger lige om hjørnet.

Forskerne vil bruge et avanceret armbånd, der registrerer og måler lyset hvert 30. sekund til at undersøge, hvad lyset betyder for vores humør. (Foto: Colourbox)

Forskerne vil bruge et avanceret armbånd, der registrerer og måler lyset hvert 30. sekund til at undersøge, hvad lyset betyder for vores humør. (Foto: Colourbox)

De fleste har hørt om, at lyset har en indvirkning på vores humør. Og når sommeren er over os med skønne solskinsdage, lange sommeraftener og lyse nætter, føler mange sikkert også, at livet er både lettere og smukkere end ellers.

Men faktisk er der stadig ingen, der har bevist, at lyset gør en forskel.

Selvom foreløbige studier har indikeret, at udendørsarbejde har en gavnlig effekt på depressioner, mangler forskerne stadig at påvise, at det lige netop er lyset frem for andre faktorer som eksempelvis fysisk aktivitet, der spiller ind.

Det skal et nyt dansk forskningsprojekt nu råde bod på.

Ny undersøgelse skal bygge på målinger af lys

I en storstilet undersøgelse, bestilt af Arbejdstilsynet, vil forskerne for første gang bruge objektive målinger til at undersøge, hvor meget - eller lidt - hold, der er i den etablerede sandhed.

Fakta

Der er bred enighed om, at lys har en gavnlig effekt på depressive symptomer.

Ifølge overlæge Henrik Kolstad er det uden betydning, om der er tale om sollys eller kunstigt lys, så længe intensiteten er høj nok - over 2.000 lux. (Lux er den enhed, man bruger til at måle lysstyrke, og et oplyst kontor har typisk omkring 400 lux i belysning.)

Indendørs får man 1 procent af den mængde lys, man får udenfor. Eller sagt på en anden måde: Man får 100 gange mere lys, når man er ude, end når man er inde.

»Indtil nu har vi baseret vores viden på resultater fra spørgeskemaer. Ulempen ved det er, at resultatet måske er blevet påvirket af folks personlige vurderinger. Det kan vi undgå med den nye teknik,« fortæller Henrik Kolstad, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital. Han skal være vejleder for den ph.d.-studerende, som går i gang med undersøgelsen i løbet af efteråret og et år frem.

Til gengæld er forskerne stadig nødt til at bruge spørgeskemaer til at måle deltagernes humør, eftersom der ikke findes et 'humørometer', forklarer Henrik Kolstad. Der er dog tale om nogle specifikke spørgeskemaer, som er skabt med henblik på at afsløre depressive symptomer.

»Efterfølgende gennemgår deltagere med mange depressive symptomer et psykiatrisk interview for at vurdere om de lider af en depression. I sidste ende er det hvad vi er interesseret i: om lys påvirker risikoen for depression,« fortæller Henrik Kolstad.

Avanceret armbånd skal måle lyset

I forsøget vil 900 deltagere blive udstyret med et avanceret armbånd, som de skal bære i en uge. Armbåndet måler både mængden af lys og forsøgsdeltagerens fysiske aktivitetsniveau. På den måde kan forskerne se, om det er den fysiske aktivitet, der påvirker humøret, eller om lyset alene har en betydning.

Henrik Kolstad forklarer, at forsøgsdeltagerne skal udvælges blandt forskellige faggrupper og deles op i tre grupper efter hvor de opholder sig meget i løbet af dagen i kraft af deres:

  • Indendørsarbejde ('referencegruppen', som repræsenterer de fleste danskere)
  • Udendørsarbejde
  • Natarbejde

Selv hvis man placerer sig tæt ved et vindue, vil mængden af lys være mindre end udenfor. Et stort vindue giver selvfølgelig mere lys end et lille, men et dobbelt lag glas tager 20 procent af lysmængden.

Overlæge Henrik Kolstad

»900 forsøgsdeltagere er ikke et særligt stort antal, men denne opdeling i grupper gør, at vi efterfølgende kan bruge værdierne til at karakterisere en større gruppe,« siger Henrik Kolstad.

Natarbejde brystkræft skal også undersøges

Det nye projekt skal samtidigt dykke ned i diskussionen om, hvorvidt natarbejde kan kobles sammen med en øget risiko for brystkræft.

»Mistanken har gået på, om arbejde i elektrisk lys om natten hæmmer hormonet melatonin, der styrer vores døgnrytme, og om det i så fald kan føre til brystkræft. Derfor vil vi i forbindelse med det nye projekt også tage spyt- og blodprøver, så vi kan analysere forsøgsdeltagernes melatonin-indhold,« forklarer Henrik Kolstad. Han tilføjer, at resultatet desuden kan hjælpe med at forstå og behandle søvnforstyrrelser hos personer med natarbejde.

»Derudover er der noget, der tyder på, at udendørsarbejde måske giver en nedsat forekomst af Parkinsons sygdom. Hvis det kan efterprøves, vil det være interessant. Men det er  næste skridt. Først skal vi finde ud af, om der overhovedet er noget om al den snak om lys,« siger Henrik Kolstad.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk