Der hersker i øjeblikket forvirring om sikkerheden af de kviktest, der er en del af den danske teststrategi mod corona.
Derfor gav et forskerhold fra Rigshospitalet sig til at undersøge kvaliteten mellem jul og nytår. Deres resultater er nu klar, men de udgives ikke, før deres studie har været bedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
Den beslutning har mødt stor kritik fra medier og eksperter, der mener, at forskernes resultater er for vigtige til ikke at dele dem - ikke mindst fordi de danske myndigheder har skullet tage beslutninger om store indkøb af nye kviktest.
Men kritikken er forfejlet, siger flere forskere til Videnskab.dk. Vores viden om kviktest er ikke så dårlig, som der lægges op til, og vi bør under alle omstændigheder ikke tage store beslutninger på baggrund af et enkelt studie, siger de.
»Det er kun forskerne selv, der ved, hvor vitalt deres studie er, men jeg synes, det virker som en medieskabt storm i et glas vand,« lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge ved Cochrane Denmark og Center for Evidensbaseret Medicin Odense på SDU.
\ Preprint og peer review
Preprint betyder, at studiet ikke er blevet læst kritisk af andre forskere, og studiet skal derfor læses med forbehold - læs mere om peer review her.
Preprint-servere er til for at forskere kan få vigtige resultater ud hurtigere, og så de kan give hinanden feedback på studier, inden de sender dem ind til videnskabelige tidsskrifter i håb om at få dem publiceret.
Ulempen er, at de upublicerede studier ligger frit tilgængeligt og kan indeholde vigtige fejl eller blive misbrugt eller misforstået af folk, som ikke ved, at forskningsresultater skal igennem en peer review-proces, før man kan tage dem for gode varer.
Beslutninger kan træffes ud fra eksisterende viden
Samme vurdering kommer fra Mike Barnkob, postdoc i klinisk immunologi på Syddansk Universitet:
»Vi ved jo ikke, om deres forskning sprænger alle rammer for, hvad vi ved om kviktest. Hvis den gør, ville også være fint at væbne sig med tålmodighed for at få det tjekket. Men man kan helt ærligt godt træffe beslutninger om kviktest ud fra den information, der ligger derude nu,« siger han.
Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, stemmer i:
»Jeg er helt enig i, at det virker til at være en overreaktion og en skæv vægtning af et enkelt studie, der kan være nyttigt, men næppe kommer til at vende op og ned på grundlæggende viden,« supplerer han.
Kritikken: Forskere tilbageholder vital viden
Forvirringen om kviktest begyndte i november, da Sundhedsstyrelsen tilføjede dem til det danske testsystem med en advarsel om, at de kun gav korrekte svar i 50 procent af tilfældene.
Men i Ugeskrift For Læger har to danske læger senere argumenteret for, at kviktest kan være op til 70-95 procent korrekte.
Netop derfor gav det danske forskerhold over seks dage mellem jul og nytår sig til at undersøge kvaliteten af kviktest sammenlignet med PCR-test på 4.800 danskere, der blev testet i det faste COVID-testcenter i Taastrup.
Studiet ligger lige nu og venter på at blive bedømt og kvalitetssikret af andre forskere, inden det, hvis det da godkendes, publiceres i Journal of the American Medical Association (JAMA).
Da forskerholdet i sidste uge blev kritiseret for ikke at dele deres studie i et såkaldt preprint, så myndigheder og andre forskere kunne forholde sig til det, kom kritikken med med henvisning til, at Danske Regioner 14. januar skulle tage stilling til et indkøb af kviktest til én milliard skattekroner.
»Regionerne forventer at godkende indkøbet i løbet af blot fire dage, men må tilsyneladende gøre det uden den nyeste viden om en af de test, de kan købe,« lød kritikken i Politiken, der beskyldte forskerne for at tilbageholde »vital viden om kvaliteten af kviktests«. Ritzau fulgte op med at skrive, at forskerne tilbageholdt »potentielt livsvigtig viden om test«.
I en leder hos Information blev forskerne anbefalet at lægge deres resultater frem, da det kunne »redde liv«, hvis kviktest viser sig at være lige så gode som PCR-test, mens vi skulle overveje ikke at bruge dem, hvis studiet viser, at kviktest er markant dårligere.
Kviktest bør altid kun være supplement
Men kritikken i Politiken og Information bliver nu kaldt »overdrevet«, da der allerede findes viden om kviktest og deres mangler:
»Der ligger minimum 10 studier derude, hvor kviktest er undersøgt. Der ligger adskillige beskrivelser derude, og der er flere på vej. Derfor ville det undre mig, hvis de finder noget helt anderledes,« siger immunolog Mike Barnkob.
De fleste kviktest ligger på mellem 70-80 procent i sensitivitet og 90 procent i specificitet (se faktaboks), og dermed ved vi, at kviktest ikke kan erstatte PCR-test, men bør forblive et supplement, siger Mike Barnkob.
\ Specificitet, sensitivitet og hvorfor det er vigtigt
- Specificitet fortæller om risikoen for falske positive svar, hvor man testet positiv, selvom man faktisk ikke er smittet. En specificitet på 90 procent vil sige, at der er 10 procent falske positive svar.
- Sensitivitet fortæller om risikoen for falske negative svar, hvor man testet negativ, selvom man faktisk er smittet. En sensitivitet på 80 procent vil sige, at der er 20 procent falske negative svar.
En vigtig pointe er, at langt flere vil opleve et falsk positivt end et falsk negativt svar, fordi der er langt flere raske blandt de testede end syge.
Til gengæld er konsekvenserne af de falsk negative svar alvorligere, fordi de måske tror, at de er raske på et forkert grundlag og ikke passer på med at bringe smitten videre, forklarer Karsten Juhl Jørgensen.
»Jeg kan godt forstå, at man vil validere andre studier og have dansk data, men der findes også undersøgelser fra Holland, der let kan korrigeres til danske forhold,« forklarer han og henviser til en opgørelse fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
I opgørelsen fra ECDC har de set nærmere på ni kviktest, der er sammenlignet med PCR-test, og her konkluderer de, at kviktest bør bruges som et supplement, når kapaciteten af PCR-test er presset.
Sundhedsstyrelsen har også 21. december 2020 offentliggjort deres anbefalinger om kviktest på baggrund af arbejdet hos en dansk ekspertgruppe, og her er anbefalingen den samme: Kviktest er et supplement til epidemihåndteringen.
»De kviktest, vi kender nu, er ikke så gode som PCR. Det er helt klassisk viden blandt mikrobiologer, at hurtige antigen-test er mindre præcise i den tidlige fase og har et problem med falske negativer,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Der forskes i teknologi, der kan gøre kviktest lige så gode og præcise som PCR-test, men de er ikke tilgængelige endnu, tilføjer virusprofessoren.
Preprint-studie bør ikke have effekt på test-indkøb
Derudover falder kritikken til jorden, når forskerne bliver bedt om at lægge deres resultater frem med henvisning til, at de danske regioner er lige på nippet til at at købe nye kviktest, mener Karsten Juhl Jørgensen.
»Jeg synes, at det er misforstået og forfejlet, at kritikken hænges op på, at regionerne står til at skulle tage en beslutning om indkøb. Det er ikke det, der skal afgøre, om forskere bruger preprint. Man træffer i givet fald beslutninger på baggrund af et studie, der ikke har været peer reviewed endnu. Det bør man være forsigtig med og kun gøre, når det er stærkt motiveret.«
Men kunne man ikke bare lægge studiet frem, og så kan politikere og eksperter vurdere, om det er vægtigt nok til at have betydning for indkøb af nye kviktest?
»Det, tror jeg ærligt talt, ikke politikerne, der skal træffe beslutning om indkøb, er i stand til. Man risikerer, at man kommer til at løbe med en halv vind, når studiet ikke har været igennem peer review. Ét studie i preprint bør under alle omstændigheder ikke være afgørende for så vigtige beslutninger, særligt hvis der er publicerede studier på området i forvejen,« lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen.
Både forskere og regioner kunne have gjort mere
En af de eksperter, der i Politiken kritiserede forskerne for ikke at dele deres resultater, var Jacob Rosenberg, klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge Herlev-Gentofte Hospital:
»Jeg kan slet ikke se, at der er noget problem – det er bare at offentliggøre,« lød det fra overlægen, der sidder i regionsrådet i Regions Hovedstaden for Det Konservative Folkeparti. Det er dog ikke politikerne i region, men administrationen der står for indkøb af test.
Jacob Rosenberg uddyber sin kritik til Videnskab.dk:
»Jeg mener ikke, at de skal dele hele deres artikel, men de bør offentliggøre et abstract, ligesom når man holder oplæg til en videnskabelig kongres. Det går ikke imod nogen regler, og det kunne have givet et praj, hvis der var et rødt flag i deres studie,« siger han.
Jacob Rosenberg ser desuden ikke noget problem i, at det danske studie var blevet taget med i en samlet vurdering af indkøb af kviktest, selvom studiet ikke har været i peer review.
»Det sker hele tiden, at der bliver taget beslutninger om milliardbeløb ud fra spinkel data. Nu blev beslutningen så taget ud fra den eksisterende viden, og det er også fint. Men jeg kan ikke se, hvorfor de danske resultater ikke kunne have været med,« pointerer Jacob Rosenberg.
Forskerne siger til Politiken, at de gerne ville dele deres resultater, hvis myndighederne officielt anmoder om dem. Kunne administrationen i Danske Regioner ikke bare bede om resultaterne?
»Jo, det kan du have ret i. Det kunne de godt have gjort,« lyder det fra Jacob Rosenberg, der er tidligere redaktør for Ugeskrift for Læger, og gennem syv år var medlem af Vancouver Group, som lavede retningslinjer for publicering i medicinske tidsskrifter.
Corona-symptom: Enkelte studiers betydning overvurderes
Hele sagen er ifølge Karsten Juhl Jørgensen et symptom på en generel misforståelse om videnskaben, der har været udbredt under corona-krisen.
Alt for ofte har der været for meget fokus på betydningen af et enkelt studie. Det så vi også i efteråret, da betydningen af et dansk mundbindsstudie, som alle ventede på, blev blæst op til at skulle give absolutte svar om effekten af mundbind.
Studiet var dog lidt af en fuser, da det ikke gav afgørende ny viden. Allerede før mundbindsstudiet blev udgivet, fremhævede Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, at mange medier overvurderede studiet:
»Det er en klassisk misforståelse, at et enkelt videnskabeligt studie kan producere sikker viden og give sandheden med stort S,« sagde han til Videnskab.dk.
Den pågældende sag med kviktest er på mange måder en genudsendelse af mundbinds-miseren, forklarer Karsten Juhl Jørgensen:
»Problemet, som vi har set gennem corona-pandemien, er, at forskningen tager tid og at enkelte studier sjældent giver definitive svar. Mange regner med, at vi lynhurtigt får solid viden på baggrund af ét studie, men vi bør hele tiden have i baghovedet, at ethvert studie er et supplement til den samlede forskning,« siger han.
Sundt at diskutere preprint
Debatten om det danske mundbindsstudie og nu kviktest-studiet er en del af en større diskussion, der finder sted på universitetsgangene og i de videnskabelige tidsskrifter.
I mange år har det været normal procedure, at forskere ventede med at dele deres forskning til, at deres arbejde var blevet peer reviewed og publiceret i et tidsskrift. Men de seneste år har ønsket om større gennemsigtighed fået flere forskere til at spørge, om tiden er løbet fra de videnskabelige tidsskrifter og deres peer review-processer.
Der argumenteres i stedet for, at forskere altid bør lægge deres studier frem i et preprint, så andre forskere og forsknings-interesserede kan forholde sig til forskningen med det samme.
»Det er ved at finde indpas, at mange tidsskrifter accepterer, at man lægger ting i preprint. Personligt er jeg ikke så nervøs for den udvikling. Folk ved, at det ikke er fagfællebedømt (peer reviewed, red.) og læser med de forbehold,« påpeger Mike Barnkob.
»Men jeg synes altid, at det bør være op til forskerne selv. Det er dem, der bedst kan vurdere, om deres fund kan lade vente på sig, eller om det er så akut praksisændrende, at det skal i preprint,« tilføjer han.
Karsten Juhl Jørgensen mener heller ikke, at der kan opstilles én universal lov eller regel, der kan bestemme, hvornår studier skal lægges frem i preprint. Det må vurderes fra gang til gang.
»Vi står i en diskussion, der er relativt ny. Det handler om at finde en balance, ud fra hvad studiet ændrer på den eksisterende forskning på et område, risikoen for at det indeholder vigtige fejl, og hvor vigtig studiet er for offentligheden,« siger han.
Forskerne har sendt deres studie ind til tidsskriftet 8. januar, og de forventer, at resultaterne kommer ud i løbet af januar, fortæller den projektansvarlige professor, Christian von Buchwald fra Rigshospitalet, til Politiken.
