Køerne for at blive testet for COVID-19 er nogle steder lange.
I Oslo varierer ventetiden fra et par dage til adskillige uger. Det er lang tid for både børn og voksne, som må isolere sig, mens de venter på resultaterne.
Nu viser et nyt studie fra University of Utah i USA, at en simpel hjemmetest er lige så effektiv som den, man får på hospitalet eller på testcentrene.
Så hvad venter vi på?
Coronatestning kan være ubehagelig
Indtil videre har 638.965 personer ladet sig teste i Norge, ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttets (FHI) ugentlige rapporter (i Danmark var tallet 28. august 1.653.439 personer).
De, som har været testen igennem, ved, hvor ubehagelig den kan være.
Testen, som kaldes dyb næse- og halsprøve, foregår ved, at en lang, tynd vatpind bliver ført ind i næsen, gennem næsegangen og helt ned bagerst i svælget.
Der bliver vatpinden fastholdt i flere meget ukomfortable sekunder, så nok slim og sekret kan nå at fæstne sig til tippen af vatpinden.
Lovende resultater
De hjemmetests, som indgår i det nye studie, er langt mindre omfattende.
De består af en enkelt spyttest. Testen bliver gjort derhjemme og efterfølgende sendt direkte til laboratoriet for analyse. Dermed reduceres sundhedspersonalets smittefare også.
Fordelene er helt åbenbare, men hvor nøjagtige er testene?
Det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Microbiology, viser, at hjemmetestene er lige så nøjagtige som de dybe næse- og halspodninger.
Spytprøve, dyb næsetest og sekretprøve
Ifølge forfatterne er studiet ét af de mest omfattende om corona-testning til dato.
Studiet omhandler 368 personer og 1.104 prøver.
I tillæg til både spyt-tests og dyb næse-halsprøve testede forskerne også en podning af sekret fra næsen; altså en snottest. Denne test viste sig dog at være mindre nøjagtig end den dybe næse-halstest.
Derfor testede forskerne en kombination: En hjemmetest, som inkluderer både sekret fra det yderste i næsten og slim fra bagerst i svælget.
Denne kombination viste sig at være lige så nøjagtig som de andre prøver.
Testning af spytprøverne i Norge
Norske forskere har også testet spytprøvernes nøjagtighed,
FHI, som blandt andet har gennemgået adskillige studier om emnet, konkluderer, at der er et godt samsvar mellem spytprøverne, som patienterne selv står for, og den dybe næse-halsprøve, som det sundhedsfaglige personale tager.
I risikovurderingerne fra midten af august anbefaler FHI derfor, at spyt som prøvemateriale kan tages i brug så hurtigt som muligt.
Læs hele FHI's risikovurdering her.
Problemer ved gør-det-selv-prøverne
Sverre Sandberg er professor og leder af Norsk kvalitetsforbedring av laboratorieundersøgelser (Noklus), en organisation, som arbejder med kvaliteten af den medicinske laboratorievirksomhed.
Han siger, at Noklus har fået henvendelser om at afprøve nye tests for COVID-19, men at de på nuværende tidspunkt ikke er ved at afprøve nogen.
Noklus afprøver derimod antistof-tests, som man kan benytte for at tjekke, om man har været smittet med COVID-19. Det kan du læse mere om i denne norske artikel hos NRK.
Sverre Sandberg mener, at den største udfordring ved hjemmetestene er netop udførelsen derhjemme.
»Hvis patienterne selv skal tage prøven, er udfordringen hovedsaglig prøvetagningen og instruktionerne, også selvom det bare er spyt,« skriver han i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Belaster laboratorierne yderligere
Selvom hjemmetestene beskytter det sundhedsfaglige personale mod smitte, sparer de ikke nødvendigvis udstyr og arbejde på laboratorierne.
Genmateriale (RNA) fra spyttet skal fortsat trækkes ud, og prøverne skal stadig analyseres. Det kræver forskellige typer instrumenter og reagenser (kemiske stoffer, der bruges til påvisning af et andet stof ved at kunne reagere med dette på en karakteristisk måde, red.)
Ifølge Norges næststørste avis, VG, har de norske sundhedsmyndigheder allerede i dag svært ved at få fat i det rette udstyr.
Endelig skal resultatet vurderes at kvalificeret personale, og alle resultater kontrolleres flere gange, før de bliver overført til patientens journal, og lægen får svaret.
Forskerne påpeger i det nye studie, at spyt-testene faktisk skaber mere arbejde i laboratorierne, som kører prøverne, i forhold til den sædvanlige dybe næse-halstest.
»Som forfatterne af studiet selv påpeger, er spyt en ret kompleks substans, som kræver ekstra validering for at levere pålidelige data i forbindelse med testning« siger Gunnveig Grødeland, som er forsker ved Institut for klinisk medicin ved Universitetet i Oslo.
Vigtigt at være sikker
Gunnveig Grødeland understreger, hvor omfattende arbejdet med at ændre testmetode rent faktisk er.
»Alle tests, som bruges klinisk, skal vurderes grundigt, før de bliver taget i brug. Hvert laboratorium, som skal gennemføre testen, skal etablere metoden, udarbejde tilhørende protokoller og validere op mod eksisterende tests,« siger hun.
»Det er relativt omfattende, så derfor er det vigtigt, at der er foretaget en grundig evaluering, før man ændrer testspraksis.«
Gunnveig Grødeland mener, at det nye studie er vigtigt, fordi man flere steder begynder at have mangel på udstyr til standardtestning.
»Så er det vigtigt at kunne vurdere alternativer, og i dette studie har forskerne foretaget en relevant og grundig sammenligning mellem tre forskellige testmetoder,« siger hun og tilføjer:
»Men selvom studiet har gennemført en god evaluering, er det vigtigt at tjekke, at et andet laboratorium tester og når frem til tilsvarende resultater, før man konkluderer noget med sikkerhed.«
Det er også vigtigt, at studiet bliver gentaget der, hvor testene skal bruges, mener Sverre Sandberg.
»For eksempel i Norge, som jo har en anden population og anden hyppighed af sygdommen (end i USA, hvor det nye studie er udført, red.),« siger han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
