Forskere: Alvorlige bivirkninger, når antidepressiver droppes

En stor forskningsgennemgang viser, at de såkaldte SSRI-præparater, som bruges mod depression og angst, kan give alvorlige og langvarige bivirkninger, når patienterne trapper ud.

Gennemgangen er lavet af en gruppe forskere fra Bologna Universitet i Italien og New Yorks Universitet i Buffalo. De har studeret al forskning i ophørssymptomer fra starten af 1990’erne til nu.

Deres forskningsreview er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychotherapy and Psychosomatics.

Forskerne har udelukkende fokuseret på bivirkninger ved udtrapning af SSRI-præparater, som er en særlig type af antidepressiv medicin, som ellers er kendt for ikke at give voldsomme ophørssymptomer ved udtrapning.

SSRI-ophørssymptomer kan blive kroniske

I det nye studie har forskerne ved at gennemgå 61 tidligere studier af ophørssymptomer fundet frem til, at både fysiske og psykologiske bivirkninger er udbredte, også selvom udtrapning ikke sker fra den ene dag til den anden.

Bivirkningerne kan både være en følelse af at have influenza, dårlig mave, søvnløshed, angst og depression.

Ifølge det nye studie kan ophørssymptomerne vare op til et år og for nogle blive kroniske, så de simpelthen ikke kan klare sig uden medicinen.

Derfor anbefaler forskerne, at SSRI-præparater kommer ind i gruppen af præparater med alvorlige ophørssymptomer som for eksempel benzodiazipiner, som blandt andet anvendes mod angst og skizofreni.

Danske forskere: Grundlaget for konklusionerne er for tyndt

Dette er dog en holdning, som førende danske forskere på området er stærkt uenige i.

Udtrapning af benzodiazipiner kan være livsfarligt, hvis man stopper fra den ene dag til den anden. Det samme er ikke tilfældet med SSRI-præparaterne.

Sådan lyder udmeldingen fra både psykiatriprofessor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Poul Videbech, og ph.d. og lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, Niels Buus. De synes begge, at en sådan kategorisering ville være stærkt overdrevet.

Begge forskere har erfaring fra den kliniske virkelighed, hvor de har været med til at behandle mennesker med depression. Derudover har de begge forsket i brug af antidepressiv medicin.

De danske forskere er ret skeptiske over for det nye studies meget bastante konklusioner omkring ophørssymptomer.

»Der er ganske enkelt ikke studier nok til, at de kan lave den gennemgang, som de ønsker. Derfor ender de med at konkludere ud fra en række meget forskelligartede studier, som i princippet ikke kan sammenlignes,« siger Niels Buus.

Hans seneste forskning handler om medicinering med antidepressiv medicin og årsagerne til, at mange trapper ud før tid uden lægens samtykke.

»Det vigtigste budskab i det her studie er efter min mening, at det ikke kan udelukkes, at der er ubehagelige ophørssymptomer ved langsom udtrapning af de rene SSRI-præparater. Men man skal i den sammenhæng huske på, at andre antidepressive præparater, som for eksempel ‘dual action’ kan være forbundet med endnu større problemer ved udtrapning,« konkluderer han.

Angst og depression kan forveksles med ophørssymptomer

Ifølge psykiatriprofessor Poul Videbech er årsagerne til ophørssymptomerne, som kan minde om depression, ikke fuldstændig belyst.

»Man mener, at SSRI-præparaterne virker, fordi de tvinger hjernen til at lave nogle ændringer, som indretter sig efter, at man har mere serotonin. Og når hjernen så har vænnet sig til, at der er mere serotonin som følge af medicinen, så skal den have noget tid til at indstille sig på, at serotonin-niveauet bliver lavere igen,« forklarer han.

Forskerne, som har lavet den nye forskningsgennemgang, finder også frem til, at det ikke gør den store forskel, om medicinen droppes fra den ene dag til den anden, eller om man trapper langsomt ud.

Men det tror psykiatriprofessoren ganske enkelt ikke på:

»Min erfaring er, at hvis man trapper ud over 1-2 måneder eller gerne langsommere, så er der markant mindre risiko for ophørssymptomer. Det er meget vigtigt at trappe langsomt ud i samarbejde med lægen, så man også kan starte op på medicinen igen, hvis man skulle blive deprimeret igen,« siger han.

Derudover kan tilbagevenden af for eksempel angst ifølge professoren forveksles med ophørssymptomer.

»Man skal også huske på, at vi ved, at mange patienter med angst har et kronisk forløb, hvor angsten veksler i intensitet over årene. Derfor kan tilbagevenden af angsten forveksles med kroniske ophørssymptomer,« siger han.

Angste bliver bange for at blive angste

Det nye studie konkluderer desuden, at det kan være en stor udfordring at skelne mellem ophørssymptomer og en egentlig tilbagevendende depression eller angstsygdom.

Her er Poul Videbech også uenig.

»Hvis det er depressionen, der vender tilbage, så vil der typisk gå 2-3 uger, hvorimod ophørssymptomer vil forekomme efter 2-3 dage,« forklarer han.

I forhold til personer, som får medicinen mod angst, er der dog en anden udfordring ved udtrapning, forklarer Poul Videbech.

»Personer med angst holder meget øje med deres krop, fordi de er så bange for at få et angstanfald. De bliver meget nervøse, hvis de for eksempel mærker, at hjertet slår lidt hurtigere. Og hvis de får ophørssymptomer, som er ubehagelige, så kan de blive så bange for at få angst, at de får udløst et egentligt angstanfald,« forklarer han.

Ifølge Niels Buus er en stor udfordring, når man vil undersøge ophørssymptomer, at undersøgelsesmetoderne beror på, at de depressive selv afrapporterer.

»Du beder folk om at afrapportere nogle meget komplekse følelser og fornemmelser i en ekstremt vanskelig situation, hvor de måske er bange for at blive syge igen. Man kan være så bange for at blive syg igen, at man fejlfortolker sine kroplige fornemmelser. Det kan derfor være, at medicinen får skylden for et ophørssymptom, som i virkeligheden er tilbagevenden af sygdommen eller omvendt,« forklarer han.

Psykologisk afhængighed og biologisk afhængighed er i denne sammenhæng to sider af samme sag, og de er derfor meget vanskelige at skelne fra hinanden i de målinger, der indgår i videnskabelige studier.

Medicinen skal udskrives med omtanke

Ifølge både Poul Videbech og Niels Buus er det meget afgørende, at udtrapning sker i samarbejde med lægen.

Både fordi lægen så kan støtte en, når ophørssymptomerne bliver meget ubehagelige, men også fordi lægen vil kunne hjælpe en med at starte på medicinen igen, hvis depressionen eller angstlidelsen vender tilbage.

Begge lægger desuden vægt på, at læger skal tænke sig om, før de udskriver denne type præparater.

»Det er vigtigt, at de her stoffer bliver brugt til moderat til svær depression og svære angstlidelser. De skal ikke bare bruges til højre og venstre. Man skal tænke sig godt om som læge, før man udskriver medicinen, især til personer med angst hvor vi ved, at psykoterapi har så god effekt,« påpeger Poul Videbech.