Næsten 16 procent ændrede deres seksuelle identitet i løbet af en 12-årig periode, ifølge et nyligt studie, jeg udførte sammen med mine kolleger, og som involverede omkring 35.000 indbyggere i Stockholms amt.
Studiets fund udfordrer tidligere antagelser om, at vores seksuelle identitet stort set er urokkelig.
Mellem 2010 og 2021 fandt vi, at 15,7 procent af personer i Stockholm, som var 18 år eller ældre, oplevede ændringer i deres seksuelle identitet.
Især blandt biseksuelle personer så vi, at mange skiftede seksuel identitet: 52 procent rapporterede om forandringer i løbet af undersøgelsesperioden. Inden for denne gruppe gik 33 procent af kohorten over til at identificere sig som heteroseksuelle i 2014 eller 2021, og 9 procent gik i retning af en homoseksuel identitet.
Homoseksuelle fulgte trop med 36 procent. Inden for denne gruppe gik 26 procent over til at identificere sig som heteroseksuelle i 2014 eller 2021, og 7 procent skiftede til en biseksuel identitet.
Heteroseksuelle personer skiftede seksuel identitet langt sjældnere - blot 7 procent.
Udfordrer den gængse overbevisning
Det er bemærkelsesværdigt, at omkring halvdelen af de personer, der identificerede sig som biseksuelle i 2021, tidligere identificerede sig som heteroseksuelle i 2010.
Lignende mønstre er blevet observeret internationalt. I lande som Australien, New Zealand, Storbritannien og USA rapporterer studier, at mellem 5 procent og 30 procent ændrede deres seksuelle identitet over forskellige tidsperioder.
\ Læs også
Disse resultater udfordrer den gængse overbevisning om, at vores seksuelle orientering er biologisk forudbestemt og uforanderlig gennem hele livet.
Vores seksuelle orientering beskriver i store træk, hvordan vi identificerer os, hvem vi er tiltrukket af, og hvordan vi handler på disse følelser. Disse studier viser, at vores seksuelle identitet kan udvikle sig over tid.
Personlige erfaringer, relationer og ændringer i samfundets holdning, som for eksempel en voksende accept af forskellige typer relationer, kan have effekt på vores seksuelle identitet.
Hvad er seksuel identitet?
Seksuel identitet refererer til, hvordan mennesker opfatter og mærker deres egen seksualitet – uanset om de betragter sig selv som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle eller en anden identitet.
Seksuel identitet er baseret på personlig tiltrækning, oplevelser og forståelser. Den kan ændre sig over tid og er ikke altid fastlagt fra fødslen.
For eksempel identificerer jeg mig som homoseksuel, men det var ikke altid tilfældet.
Mens jeg voksede op, gik jeg ud fra, at jeg var heteroseksuel, fordi alle omkring mig – familie, venner, klassekammerater – fremstod heteroseksuelle. Det ændrede sig, da jeg startede på college som 17-årig, hvor jeg blev gode venner med en mandlig klassekammerat.
Med tiden begyndte jeg at kunne lide ham på en anden og mere romantisk måde. Det var spændende, men fik mig også til at sætte spørgsmålstegn ved, hvem jeg var, og hvordan jeg ville leve mit liv. Det tog mig to års selvudforskning at forstå og acceptere min nye identitet som homoseksuel.
En personlig rejse som denne er ét af mange eksempler på, hvordan livserfaring og selvopdagelse kan forme vores forståelse af vores seksualitet.
Hvorfor er det vigtigt?
Samfundets holdninger spiller en afgørende rolle for, om mennesker føler sig trygge ved at være åbne omkring deres seksuelle identitet.
Selvom den øgede synlighed af LGBTQ+-personer i medierne og det offentlige liv har ført til et mere accepterende miljø, fortsætter polariseringen i den sociale accept af LGBTQ+-personer.
Samtidig ser mange den seksuelle identitet som urokkelig.
Negative opfattelser, holdninger og fasttømrede synspunkter forstærker seksuel stigmatisering og fordomme, hvilket gør mange bange for at udtrykke sig og ræd for at blive dømt eller diskrimineret.
Ved at blive mere bevidste om den seksuelle identitets naturlige fleksibilitet og foranderlighed kan vi være med til at nedbryde disse barrierer og skabe et mere inkluderende samfund, hvor folk føler sig trygge ved at udtrykke, hvem de er, i takt med at deres identitet udvikler sig.

Skoler og samfundsprogrammer kan omfatte diskussioner om den seksuel identitets fleksibilitet for at fremme forståelse og accept.
Forståelsen af, at vores seksuelle identitet kan ændre sig over tid, især blandt yngre mennesker, kan hjælpe med at reducere stigmatisering og fostre et mere understøttende læringsmiljø.
Personer, der oplever forandringer i deres seksuelle identitet, kan stå over for sundhedsmæssige udfordringer, som følelsesmæssig stress, depressive symptomer eller misbrug af tobak eller alkohol. Vores forskning viser, at biseksuelle og homoseksuelle er mest tilbøjelige til at opleve sådan nogle forandringer.
Relevant for udformningen af inkluderende lovgivning
Det ville hjælpe, hvis det sundhedsfaglige personale, især dem der støtter LGBTQ+-samfundet, er bevidste om dette.
Kendskab til disse udfordringer kan hjælpe dem med at tilpasse deres omsorg og pleje til bedre at støtte personer med identiteter under udvikling.
Anerkendelse af, at den seksuelle identitet kan ændre sig, er også relevant for udformningen af inkluderende lovgivning og regler. Mennesker, der skifter fra én seksuel identitet til en anden, kan blive udsat for tvivl, fordømmelse eller endda personlig forfølgelse.
Beskyttende foranstaltninger kan derefter udvides til ikke kun at omfatte personens nuværende seksuelle identitet, men også ændringer i deres identitet for bedre at bekæmpe diskrimination.
Leve åbent og trygt som deres sande jeg
Ved at fremme mentale sundhedstjenester skræddersyet til personer, der skal navigere i forandringer, kan vi sikre tilgængelig støtte til dem, der har brug for det.
Ved at fremme inkluderende holdninger, politikker og støttesystemer kan folk føle sig trygge og støttet i at udforske og definere deres ægte seksuelle identitet.
I takt med at samfundet fortsætter med at udvikle sin forståelse af seksualitet, kan anerkendelsen af den seksuelle identitets flydende natur hjælpe med at øge accepten af forskellighed og give mennesker mulighed for at leve åbent og trygt som deres sande jeg.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.































