Køn. Den allestedsnærværende opdeling mellem mennesker, mand og kvinde, dreng og pige, hanlig og hunlig. Vores køn har indflydelse på, hvordan vi bliver opfattet i samfundet, og hvordan vi gebærder os.
Køn gennemsyrer hele vores eksistens, vores væsen. På mange måder definerer det, hvem vi er. Men faktisk starter vi alle ud helt ens, alle med potentialet til at udvikle maskuline eller feminine træk.
Så hvad er køn egentlig? Og hvor kommer det fra?
Biologisk set er der to køn: han og hun. På trods af denne bredt accepterede dikotomi er det dog ikke altid ligetil at definere de to køn.
Når du bliver spurgt, hvad er en mand, og hvad er en kvinde, hvad ville du så svare? Hvad falder dig ind? Hvad tænker du, når du skal vurdere, om et individ er mand eller kvinde, dreng eller pige?
Selv når vi kun snakker om forskellen mellem de biologiske køn og ikke individets køn set fra sociale, psykologiske, adfærdsmæssige og kulturelle dimensioner, er der ikke nødvendigvis ét klart svar.
Og de svar, der gives, kan i nogle tilfælde være baseret på fejlagtige myter om den biologiske kønsudvikling.
Vi forsker i kønsudvikling og vil i denne artikel guide dig igennem kønnets udvikling, så du kan undgå at falde for de klassiske myter og misforståelser.
Myter og misforståelser
Noget af det, der ligger til grund for vores opfattelse af køn i dag, er en lang række myter og misforståelser, der, til tider, har forankret sig i vores verdensopfattelse.
En del af det er rodfæstet i mange århundreders gamle idéer, om at det mandlige køn er det kvindelige overlegent. En mere udviklet udgave af mennesket, så at sige.
De kvindelige kønsorganer blev opfattet som underudviklede mandlige dele. Grunden til, at de var underudviklede, var, at de ikke modtog nok kraftig energi under udviklingen. De var kolde og kraftesløse.
Det kvindelige reproduktive system var en omvendt, glansløs version af den stærke og fremspringende mandlige modpart.
Filosofier om at manden var en mere perfekt og fuldendt udgave af kvinden fortsatte langt ind i det 19. århundrede.
Også den dag i dag er der stadig mange, der tror, at hankøn er en videreudvikling af hunkøn. At man først bliver pige, og så bliver videreudviklet til dreng.
Vi hører udtalelser som »vi starter alle ud som piger, så bliver nogle videreudviklet til drenge« eller »der er kun to køn, og de er defineret af tilstedeværelsen af enten sæd eller æg.«
Ingen af disse udsagn er korrekte, selvom der alligevel er skjulte sandheder i dem.
De er ganske enkelt misforståede virkelighedsopfattelser, hvilket ikke er mærkeligt taget i betragtning af, hvor kompleks kønsudvikling egentlig er.
Så hvordan foregår kønsudviklingen helt præcis? Den foregår i etaper – eller stadier om man vil.
Kønnets tre stadier
Stadie 1: Karyotypisk kønsbestemmelse
I de tidlige stadier af udviklingen, efter et æg er blevet befrugtet af en sædcelle, er der ingen synlig forskel mellem han og hun.
Dette på trods af, at det første af tre stadier af kønsbestemmelsen er sket. Når sædcellen møder en ægcelle, bærer den enten et X-kromosom eller et Y-kromosom.
Ægcellen bærer altid et X-kromosom, og det tidlige embryo vil derfor enten bære to X-kromosomer (XX) eller ét X-kromosom og ét Y-kromosom (XY).
Den videnskabelige betegnelse er det karyotypiske køn, hvor XX er det karyotypiske hunkøn og XY er karyotypisk hankøn.
Denne del af kønsbestemmelsen sker altså i befrugtningen, men det er først senere i udviklingen, at der opstår fysiologiske og anatomiske forskelle mellem kønnene.
Karyotypen er kun en skabelon, en opskrift cellerne bærer med sig for senere hen at ’bygge’ menneskekroppen.
Stadie 2: Gonadernes kønsbestemmelse
Den første synlige forskel mellem kønnene opstår omkring 6. graviditetsuge. Her afgøres om de primitive, primære kønsorganer, kaldet gonaderne, bliver til enten æggestokke eller testikler.
I gonaderne udtrykkes et stort netværk af gener, der dirigerer udviklingen enten den ene eller den anden vej.
Et af de gener findes på Y-kromosomet. Her finder vi SRY-genet, og det er det gen, som igangsætter et genetisk maskineri, der får gonaderne til at udvikle sig til testikler.
Da SRY-genet er lokaliseret på Y-kromosomet, vil det derfor under normal udvikling være XY-personer, der udvikler testikler.
Modsat sker der nemlig det, at fraværet af SRY-genet (det vil sige i XX-personer) igangsætter et andet genetisk maskineri, der fortæller gonaderne, at de skal blive til æggestokke.
Efter dette stadie af kønsbestemmelsen er der altså en første synlig forskel på han og hun, men kun på deres gonader. Alle andre organer ser stadig ens ud.
Stadie 3: Hormonel kønsbestemmelse
Æggestokke og testikler kaldes de primære kønsorganer i mennesker. Det er disse kønsorganer, der danner henholdsvis ægceller og sædceller, og deres dannelse er altså kun genetisk bestemt.
Til gengæld er dannelsen af de sekundære kønskarakterer, såsom klitoris, vagina, penis, prostata og så videre, i høj grad drevet af hormoner.
Udviklingen af disse karakteristika sker løbende, og i dette stadie af kønsbestemmelsen bestemmer det hormonelle miljø, hvordan fosteret udvikles.
Et eksempel på det er dannelsen af henholdsvis penis og klitoris (se figuren herunder). De stammer begge fra den samme struktur i fosteret, kaldet genital tuberkel.
Når testiklerne er dannet, begynder de at producere høje niveauer af hormonet testosteron. Testosteron virker i den genitale tuberkel, hvilket får den til at udvikle sig til en penis.
Modsat producerer føtale æggestokke ikke testosteron, og fraværet af testosteron betyder, at andre signaler i den genitale tuberkel får den til at udvikle sig til en klitoris.
Ligeledes dannes andre kønsspecifikke organer, såsom pungen og kønslæberne, fra samme oprindelige strukturer drevet af forskellige hormonelle signaler.
Alle mennesker starter ens
Når vi forstår, hvordan kønsbestemmelse sker, og hvordan kønnene differentierer sig fra hinanden under udviklingen, bliver det også klart, at den gamle opfattelse af, at manden var en videreudviklet udgave af kvinden, er fuldstændig forkert.
Alle mennesker starter ens og har potentialet til at udvikle både hanlige og hunlige kønskarakteristika.
Det skyldes, at der, trods forskellige karyotyper, i alle celler og organer under udviklingen er indkodet genetiske programmer til at danne enten den ene eller den anden struktur, afhængigt af hvilke hormoner der dominerer.
Det kan for eksempel ses i XY individer, der har en genetisk mutation, så deres organer ikke responderer på testosteron.
I denne tilstand kan personerne have indvendigt placerede testikler, men udadtil have klitoris, vagina og bryster, fordi udviklingen af de ydre hanlige kønskarakteristika er afhængige af, at organerne reagerer på testosteron.
\ Læs også
Et spektrum af kønskarakterer
Udviklingen af de sekundære kønskarakteristika styres af hormoner og særligt balancen mellem de forskellige hormoner.
Faktisk danner hunfostre også en lille mængde testosteron, og hanfostre danner også østrogen, som ellers traditionelt anses som et hunligt kønshormon.
Det er altså ikke et spørgsmål om enten eller, men mængden af hormonerne og balancen mellem dem, der styrer udviklingen.
Derfor vil der givetvis også være stor forskel på, hvordan de sekundære kønskarakteristika udvikles hos hvert individ.
Der er så at sige et spektrum af ’femininitet’ og ’maskulinitet’ inden for disse, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet.
Tværtimod kan der i mange tilfælde være overlap mellem spektrene, og man kan være lige så meget kvinde med meget kropbehåring, som man kan være kvinde uden meget kropsbehåring.
Ligeledes er udviklingen af de forskellige kønstræk ikke nødvendigvis indbyrdes afhængige. Man kan sagtens have en meget maskulin fysik og en lille penis.
Det hele afhænger af det hormonelle miljø under udviklingen, og det varierer fra person til person og i tid og sted i kroppen.
Køn former vores liv
Så hvorfor betyder det her noget? Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan seksuel udvikling foregår, og kønnene opstår?
Det er vigtigt, fordi alt dette har betydning for kønnenes status i samfundet. Køn har en helt enorm indflydelse på vores liv. Køn kan have indflydelse på vores muligheder og begrænsninger, hvordan vi bliver anskuet af samfundet og af individer, og hvad vi må og ikke må.
Når myten om, at manden er en videreudvikling af kvinden, dominerer, kan det være med til at afføde en kultur, hvor manden også i andre aspekter er kvinden overlegen.
Det kan og har historisk været en drivkraft for undertrykkelse af kvinder og en iscenesættelse af manden som det stærke køn, der har den biologiske forudsætning og berettigelse til at sætte sig selv over kvinden.
Det feminine og kvindelige sættes lig med svaghed og magtesløshed, mens klassiske maskuline karaktertræk anses som mere værdifulde, kraftfulde og eftertragtede.
Omvendt kan mænd, der ikke besidder klassiske maskuline træk, blive opfattet som mindre udviklede, svage mænd. Selvom disse kønsopfattelser har rod i oldtiden, er de desværre ikke mindre aktuelle i dag.
Den ’gamle’ opfattelse af kønnenes oprindelse og betydning vil blandt nogle stadig gro og skabe rum for forskelsbehandling. Netop for at undgå det, er det så essentielt at forstå kønnenes biologi og historie.
Hvis vi alle sammen ved og forstår, at vores udgangspunkt er det samme, uanset om vores kromosompar er XX eller XY, bliver det også ganske klart, at de to biologiske køn eksisterer på to brede spektre, der mødes på midten, og at det ikke er så enkelt som ’enten eller’.
Vi er, i en vis udstrækning, alle lidt forskellige.
