Kvinder og mænd, der har sexpartnere af begge køn, er mere udsatte for seksuelt overførte infektioner end grupper med en anden seksuel identitet.
Ikke desto mindre bør biseksuelle ikke være målgruppen for forebyggelse af seksuelt overførte infektioner. Hvordan kan det være?
Det første, vi skal spørge os selv, er følgende: Hvordan svarer folks oplevelse af seksuel identitet overens med, hvem de rent faktisk har sex med?
I den norske Sexualvaneundersøgelse 2020, et studie blandt 4.160 nordmænd, undersøgte vi forskelle og ligheder mellem flere forskellige grupper alt efter, hvem de har sex med:
- Kvinder, der kun har sex med mænd
- Kvinder, der kun har sex med kvinder
- Kvinder, der har sex med både kvinder og mænd
Og tilsvarende for mænd:
- Mænd, der kun har sex med kvinder
- Mænd, der kun har sex med mænd
- Mænd, der har sex med både mænd og kvinder
Det er let at tro, at en persons seksuelle adfærd – altså hvem vedkommende har sex med – stemmer overens med personens egen oplevelse af seksuel identitet.
Men så enkelt er det ikke.
Uoverensstemmelse mellem identitet og adfærd
Vores studie viser nemlig, at de respektive grupper ikke nødvendigvis identificerer sig som heteroseksuelle, homoseksuelle eller biseksuelle.
Kvinder, der har sex med både kvinder og mænd, identificerer sig for eksempel meget ofte som heteroseksuelle (76 procent), mens færre blandt dem siger, at de er biseksuelle (24 procent).
Tilsvarende for mænd, der har sex med både mænd og kvinder, identificerede 76 procent sig som heteroseksuelle og 22 procent som biseksuelle.
De seks oplistede grupper har en seksuel adfærd, der medfører forskellig risiko for at blive smittet med seksuelt overførte infektioner.
Især to grupper skiller sig ud: Kvinder, der har sex med både kvinder og mænd, og mænd, der har sex med både kvinder og mænd.
Disse to grupper er særligt udsatte, og det har konsekvenser for deres seksuelle sundhed.
Store forskelle i seksuel risikoadfærd
Seksuel risikoadfærd handler om valg og handlinger, man foretager, som øger chancen for at pådrage sig seksuelt overførte infektioner, blandt andet sex med mange partnere og ubeskyttet sex.
Blandt kvinder, der har sex med både kvinder og mænd, brugte kun 3 ud af 10 kondom, sidste gang de havde sex med en ny partner.
Denne gruppe rapporterede også det højeste antal seksuelle partnere i det seneste år (62,4 partnere i gennemsnit).
Mænd, der har sex med både kvinder og mænd, var de mindst hyppige kondombrugere, mens de havde det næsthøjeste antal sexpartnere. Disse mænd havde 36,5 partnere i det seneste år.
Mænd, der kun har sex med mænd, var den gruppe, der oftest brugte kondom.
\ Læs mere
Klare målgrupper for forebyggende arbejde
Til sammenligning havde kvinder, der kun har sex med mænd, 1,4 partnere, og kvinder, der kun har sex med kvinder, havde 4,8 partnere.
Mænd, der kun har sex med kvinder, rapporterede 1,8 partnere det seneste år sammenlignet med 11,3 sexpartnere blandt mænd, der kun har sex med mænd.
Konklusionen er, at kvinder, der har sex med både mænd og kvinder, og mænd, der har sex med både mænd og kvinder, er klare målgrupper for forebyggende arbejde mod seksuelt overførte infektioner.
Men siden de fleste af dem ikke identificerer sig som biseksuelle, bør biseksuelle ikke være målgruppen for forebyggende arbejde mod seksuelt overførte infektioner.
Med andre ord: For alle, der udfører forebyggende arbejde, betyder det, at budskaber om seksuelt overførte infektioner ikke primært skal henvende sig til dem, der identificerer sig som homoseksuelle eller biseksuelle, men til mænd og kvinder, der har sexpartnere med både det samme og et andet køn end dem selv.
Overensstemmelse mellem seksuel identitet og praksis er vigtig
Kvinder og mænd, der kun har sexpartnere af samme køn, og kvinder og mænd, der har sex med partnere af både samme og modsatte køn, er begge minoritetsgrupper, der er udsat for såkaldt minoritetsstress.
Minoritetsstress beskriver den yderligere belastning, man kan opleve, fordi man tilhører en stigmatiseret minoritet i befolkningen.
Desuden er minoritetsstress forbundet med dårligt mentalt helbred og opstår altså som følge af social stigmatisering, diskrimination og fordomme.
Af særlig betydning for psykisk sygdom – og for seksuel risikoadfærd – er, i hvor høj grad en person har formet sin forståelse af sig selv på baggrund af negative holdninger til homoseksualitet i samfundet.
Når en person vokser op i et miljø, der ikke accepterer homoseksualitet, vil de ofte bruge disse negative holdninger til at forstå sig selv og deres egne seksuelle præferencer.
Resultatet er, at den homoseksuelle ikke kan lide sig selv og som følge heraf kan opleve nedsat livskvalitet, psykiske udfordringer forbundet med stofmisbrug, depression eller selvmord, foruden seksuel risikoadfærd – som for eksempel ubeskyttet sex.
Vi bør derfor hjælpe mennesker til at finde deres rette seksuelle identitet, så der er overensstemmelse mellem seksuel adfærd og tankegang.
Tiltag for identitet og seksuel sundhed
For at forbedre mental og seksuel sundhed i seksuelle minoritetsgrupper bør vi som samfund aktivt arbejde for at mindske negative holdninger til homoseksualitet og behovet for at skjule sin seksuelle identitet.
Det vil hjælpe mange kvinder og mænd med sexpartnere af samme køn, som kæmper med netop det sidste.
Eftersom mange kvinder og mænd, der har sex med både partnere af samme og modsatte køn, ikke anser sig selv for at tilhøre en minoritetsgruppe, men bare dyrker sex med personer af samme køn som dem selv, er det vigtigt, at sundhedspersonalet rutinemæssigt spørger om seksuel identitet, sexpartnernes køn og samtidig vurderer, om personen kan være påvirket af minoritetsstress.
Endvidere er det vigtigt at levere anonyme lavtærskeltilbud til disse grupper, både for at hjælpe den mentale sundhed og for at forhindre spredning af seksuelt overførte infektioner.
Eksempelvis er Helseuvalget i Norge et lavtærskeltilbud, hvor folk kan komme ind fra gaden for at teste sig anonymt for hiv og andre seksuelt overførte infektioner samt tale med psykologifagligt personale.
Sådanne lavtærskeltilbud er vigtige for personer, der identificerer sig som heteroseksuelle, men som både har sex med mennesker af samme og modsatte køn.
Denne kronik er oprindeligt publiceret hos forskersonen.no. Læs den oprindelige artikel her.
