Der er absolut grund til at mistænke noget i miljøet.
I de seneste årtier er antallet af en række ikke-smitsomme sygdomme steget voldsomt, især i den industrialiserede del af verden.
Studier viser, at antallet af mennesker med allergi, astma eller atopisk eksem er mangedoblet siden 1960’erne.
Der er også en stor stigning i autoimmune sygdomme som gigt, cøliaki og multipel sklerose.
Det samme gælder metaboliske sygdomme som fedme og diabetes 2 og neuropsykiatriske lidelser som Alzheimers og kronisk depression.
Miljøfaktorer spiller en vigtig rolle
Vi ved, at generne er med til at forårsage disse sygdomme. Men vores gener formår ikke at ændre sig væsentligt i løbet af få årtier. Derfor er det sandsynligt, at der er noget i miljøet, der bidrager til sygdommene.
Men hvad? Nogle mener, at vi er blevet for rene, eller at bakterierne omkring os har forandret sig på en ugunstig måde.
Den såkaldte hygiejnehypotese foreslår for eksempel, at manglende kontakt med bakterier og andre mikroorganismer i vores omgivelser er skyld i en ubalance i bakteriefloraen i kroppen og forstyrrelser i udviklingen af immunsystemet.
Nu kommer forsker Cezmi Akdis, direktør for Swiss Institute of Allergy and Asthma Research, med en ny og udvidet hypotese, som kan forklare, hvordan forandringer i miljøet har ført til en stigning i astma, allergi og autoimmune sygdomme.
Mener, at rengøringsmidler beskadiger barriererne
Cezmi Akdis mener, at der er grund til at tro, at nye stoffer i vores miljø fører til, at kroppens barrierer mellem ydersiden og indersiden bliver beskadiget.
Studier af celler og dyr indikerer, at forskellige typer stoffer kan skade de såkaldte epitelbarrierer i huden, lungerne og fordøjelsessystemet.
Det gælder for eksempel stoffer, der findes i sæber, shampooer og rengøringsmidler til tøj, opvask og hjemmet generelt, skriver Cezmi Akdis.
Studier har også vist, at overfladebehandlingsmidler, enzymer og emulgatorer i fødevarer kan have en tilsvarende negativ effekt. Det samme gælder cigaretrøg, svævestøv, udstødning, nanopartikler og mikroplast.
Lækage skaber betændelse
Når barriererne beskadiges, kan fremmedelementer som bakterier og giftstoffer trænge ind i kroppen. Det får immunsystemet til at reagere.
Der opstår betændelse i hud, lunger og slimhinder, hvor fremmedlegemet lækker ind.
I mange tilfælde vil mikroorganismer eller fremmede stoffer også blive transporteret med blodet til andre dele af kroppen. På den måde kan der opstå betændelse i andre organer eller væv i kroppen.
Det kan også tænkes, at det skaber en ond cirkel, hvor beskadigede barrierer fører til betændelse, som igen forhindrer, at barriererne heles.
\ Læs mere
Koblet til mange sygdomme
Cezmi Akdis skriver, at studier har knyttet beskadigede barrierer til en række forskellige sygdomme:
- Atopiske sygdomme som allergi og eksem
- Fordøjelsessygdomme som inflammatorisk tarmsygdom og cøliaki
- Metaboliske sygdomme som diabetes og fedme
- Autoimmune sygdomme som gigt og lupus
- Neuropsykiatriske lidelser som autisme, Alzheimers og kronisk depression
I visse tilfælde har forskere dog kun fundet en kobling – det vil sige, at personer, der har sygdommen, ofte også har beskadigede barrierer.
Så er det svært at vide, hvad der fører til hvad, men i andre tilfælde peger forskningen på lækager, der er med til at skabe sygdommen.
Tarmbarriere og diabetes 1
Et eksempel er Diabetes 1. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.
Undersøgelser indikerer, at problemer med tarmbarrieren ofte optræder, før Diabetes 1 udvikler sig.
Et studie med mus viste, at bakterier, der trængte ind gennem den beskadigede tarmbarriere, kunne bevæge sig med blodet og ende i lymfeknuderne i bugspytkirtlen, hvor de bidrog til udviklingen af Diabetes 1-lignende sygdom.
»Spændende« hypotese
Så er vi faktisk på sporet af et svar på, hvorfor folk i hele verden bliver ramt af kroniske sygdomme?
»Lanceringen af en hypotese, der får spalteplas i Nature, bør man tage alvorligt,« skriver Ludvig M. Sollid, professor og leder af K.G. Jebsen Center for Cøliaki Forskning ved Universitetet i Oslo, til forskning.no, Videnskab.dk‘ norske søstersite.
Han synes, hypotesen er spændende.
»Det nye er, at svækkelse af epitelbarrieren fra miljøfaktorer er den direkte årsag til, at sygdommene starter.«
Svært at bestemme årsag og virkning
Ludvig M. Sollid siger, at det ikke er første gang, forskere har foreslået, at problemer med barriererne kan være årsag til sygdomme som astma, cøliaki og inflammatorisk tarmsygdom.
»Dårlige epitelcellebarrierer kan observeres under mange inflammatoriske tilstande,« skriver han til forskning.no.
Men problemet er, at det er svært at sige, hvad der er årsag, og hvad der er virkning her: Er det dårlige barrierer, der fører til betændelse og sygdom, eller er det sygdommen, der giver dårlige barrierer?
»Der har været intens diskussion om, hvorvidt epitelbarrieredefekter er en primær årsag til sygdom eller en følgetilstand,« skriver professoren.
Ikke så overbevisende for cøliaki
Ludvig M. Sollid ser også andre svagheder i Cezmi Akdis’ hypotese.
»Akdis nævner i sin artikel, at den primære årsag til cøliaki, en sygdom, som jeg har meget viden om, er en defekt barriere i tarmen. Det synspunkt deler jeg ikke,« skriver professoren.
Han mener ikke, at de studier, som Cezmi Akdis bruger til at understøtte dette syn på cøliaki, er særlig overbevisende.
Den dokumentation, vi indtil videre har, kan heller ikke med sikkerhed slå fast, at rengøringsmidler og andre stoffer i miljøet virkelig svækker barriererne hos en stor del af befolkningen. Det skal der forskes mere i.
»Hvis det først kan vises i dyreeksperimentelle modeller og derefter i interventionsstudier hos mennesker, at vaskemidler påvirker forekomsten af for eksempel astma, vil det være et stærkt argument for hypotesen,« skriver Ludvig M. Sollid.
Svært at sige, om hypotesen er korrekt
Cezmi Akdis påpeger også selv, at der er brug for flere studier.
Men han tror imidlertid nok på sin hypotese til, at han mener, det er rigtigt at anbefale, at mennesker med disse kroniske sygdomme undgår de stoffer, der ser ud til at påvirke barriererne i kroppen. Men Ludvig M. Sollid er uenig:
»Nej, anbefalinger som følge af denne artikel alene, tror jeg ikke, der er grundlag for,« skriver han til forskning.no.
»Desuden vil en sådan anbefaling være mest relevant for personer, inden sygdommene bryder ud, og den bør således gælde for hele befolkningen. At gå ud med sådanne omfattende anbefalinger kræver god evidens. Efter min mening er vi der ikke endnu.«
Ludvig M. Sollid mener, at det er svært at sige, om hypotesen er korrekt.
»På nuværende tidspunkt er det meget et spørgsmål om, hvorvidt man tror på den eller ej.«
»Jeg er ikke helt overbevist – primært fordi jeg endnu ikke er overbevist om, at miljøfaktorer som vaskemidler forårsager svækkede epitelbarrierer.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
\ Kilder
- “Does the epithelial barrier hypothesis explain the increase in allergy, autoimmunity and other chronic conditions?”, Nature Reviews Immunology (2021). DOI: 10.1038/s41577-021-00538-7
- Cezmi Akdis’ profil (Swiss Institute of Allergy and Asthma Research, Schweiz)
- Ludvig M. Sollids profil (Oslo Universitets Hospital, Norge)
