For de fleste gravide er det lige så sikkert at føde hjemme

»Kvinder skal vide, at det er lige så sikkert at planlægge en hjemmefødsel som at planlægge en hospitalsfødsel.«

Sådan lyder det fra Ole Olsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet.

I hvert fald når følgende betingelser er opfyldt: Kvinden er sund og rask, forventer en ukompliceret fødsel og bistås af en jordemoder, der har et velfungerende sundhedsvæsen i ryggen. I praksis gælder det de fleste gravide i Danmark, tilføjer Ole Olsen.

»Når fødslen planlægges til at starte hjemme, arbejder kroppen mere uforstyrret,« siger han og uddyber:

»Det skyldes nok, at der er mere ro og plads til at lade naturen gå sin gang. Og at jordemoderen jo overflytter til et hospital, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.«

At det ikke kun forholder sig sådan i teorien, viser et review i Cochrane Library, som Ole Olsen i samarbejde med en jordemoder står bag.

I reviewet fra 2023, der systematisk gennemgår publiceret forskning på området, kommer de frem til følgende konklusion: Læger og jordemødre bør mere aktivt oplyse gravide om, hvad forskningen fortæller om fordele og ulemper både ved at føde hjemme og på hospital.

Jordemødre er to skridt foran

Også forkvinde i Jordemoderforeningen Lis Munk mener, at langt flere kvinder end de tre procent, der føder hjemme, ville kunne gøre det.

»Langt flere kvinder kan føde hjemme, end det er tilfældet i dag. Men måske bliver de ikke informeret tilstrækkeligt om den mulighed,« siger hun og tilføjer:

»Så ja, man kunne godt mere systematisk spørge den gravide kvinde, om hun har tænkt på at føde hjemme.«

Umiddelbart vil den anbefaling dog primært gælde for flergangsfødende, tilføjer Lis Munk:

»Hvis en kvinde har født ukompliceret første gang, vil næste fødsel højst sandsynligt være lige så ukompliceret og måske endnu lettere. Den viden har man jo ikke, når det er ens første fødsel.«

Det betyder dog ikke, at førstegangsfødende ikke kan føde hjemme, skynder hun sig at sige.

»Er du sund og rask, kan du helt sikkert godt føde hjemme. Og er der brug for mere hjælp undervejs, overflytter jordemoderen dig, så du får en god fødsel på et sygehus,« understreger hun.

Generelt går hjemmefødsler ifølge Lis Munk rigtig godt. Det skyldes, at jordemødrene er gode til deres arbejde og især til at skabe tryghed for kvinden såvel som familien hele vejen igennem.

»Og hvis en kvinde i hjemmefødsel bliver overflyttet, skyldes det oftest, at hun har behov for smertelindring, eller at fødslen ikke skrider frem som forventet. Ingen af de ting dør man af. Jordemødre, der varetager hjemmefødsler, er altid to skridt foran, og derfor går det virkelig godt,« slår Lis Munk fast.

Sjældne komplikationer kan ske

I Danmark er der godt 60.000 fødsler om året, heraf omkring 40.000, der forventes at være ukomplicerede lavrisikofødsler. Altså fødsler, hvor der ikke forventes at være behov for lægelig indblanding som eksempelvis kejsersnit.

Størstedelen af kvinderne følger stadig Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at der for en sikkerheds skyld skal være en fødselslæge i nærheden og vælger derfor at føde på et sygehus.

Og det giver god mening, mener Lise Lotte Torvin Andersen, formand for fødselslægerne, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling ved
Odense Universitetshospital.

»Vi mener ikke, det er lige så sikkert at føde hjemme som på et sygehus, hvis man kigger på sjældne komplikationer, der kan ske under en fødsel, og som kan være svære at forudse,« siger hun.

Det kan for eksempel være, hvis barnets hjertelyd bliver påvirket, hvis det sidder fast med skuldrene, eller hvis kvinden bløder voldsomt.

Selvom det er meget sjældne komplikationer, vil der, i tilfældet af at de opstår, være bedre hjælp at hente på hospitalet, fordi lægerne simpelthen står klar til at behandle enten barn eller mor.

Så selvom Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ikke er imod hjemmefødsler og hverken vil anbefale det ene fremfor det andet, mener Lise Lotte Torvin Andersen, at det bedste er at informere parret om de fordele og ulemper, der er ved de forskellige fødesteder, og at hjælpen vil være anderledes derhjemme end på et hospital.

»Jordemoderen, der hjælper til under en hjemmefødsel, har selvfølgelig redskaber, men det er et helt andet setup hjemme end på et sygehus. Der er ikke de samme hænder, hvis der er brug for akut behandling,« siger hun og tilføjer:

»Det allervigtigste er dog, at kvinder tager valget efter at være blevet informeret om risiciene.«

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, forstår dog ikke, hvad denne anbefaling ligger til grund for. I hvert fald er den ikke evidensbaseret, mener han.

»Der er lavet en hel del observationelle studier gennem tiderne af ret høj kvalitet,« siger han og uddyber:

»Og når jeg læser studierne, der ligger til grund for anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, finder jeg evidens for, at hjemmefødsler og fødsler på fritstående fødeklinikker er lige så sikre for barnet som fødsler på sygehus, både for første- og flergangsfødende. Ligeledes er der evidens for færre indgreb over for barn og mor.«

Hospitalsfødsler kan gøre mere skade end gavn

Cochrane-reviewet, som Ole Olsen står bag, viser, at planlagte hospitalsfødsler øger antallet af komplikationer og indgreb, uden at det afspejler sig i en lavere dødelighed blandt mødre eller børn.

Især moren oplever en øget risiko, hvis hun planlægger en hospitalsfødsel, selvom hun er rask nok til at planlægge en hjemmefødsel:

• Ved planlagte hospitalsfødsler oplever kvinderne omkring 50 procent flere store blødninger i forbindelse med fødslen, og 50 procent flere infektioner bagefter.
• Der er flere aktive indgreb undervejs i fødslen, tre gange så mange oplever elektronisk overvågning, omkring 50 procent flere får ve-stimulation, epiduralblokade eller klip i mellemkødet, og 20 procent flere får kejsersnit.
• Der er også omkring 50 procent flere blandt de hospitalsfødende, som har svært ved at få gang i amningen.
• Blandt børnene får dobbelt så mange skruet en elektrode ind i hovedbunden. Blandt børn af flergangsfødende bliver omkring 20 procent flere indlagt på en neonatalafdeling.

Og på baggrund af den forskning, der foreligger, mener Jes Søgaard da også, at der er god grund til at ændre anbefalingerne.

»Jeg må sige, der er intet forskningsmæssigt, jeg har kendskab til, der burde friholde politikerne fra at prøve at øge antallet af fødsler uden for et hospital. Jeg mener faktisk, det ligger i hele tidsånden, også efter Strukturkommissionen kom med forslag om, at flere behandlinger skal flyttes fra sygehuset til det nære sundhedsvæsen,« siger Jes Søgaard og tilføjer:

»Det ligger altså lige til højrebenet, men jeg tror ikke, det sker i den nære fremtid, at der vil være flertal for fødsler uden for hospitaler.«

Sunde og stærke kvinder?

Men kan det ikke tænkes, at de kvinder, der vælger at føde hjemme, er bedre i stand til at føde, fordi de er særligt sunde og har sat sig godt ind i deres fødsel, og at der derfor er færre komplikationer ved hjemmefødsler? Mens de hospitalsfødende er 'almindelige' mødre eller dem, der oplever svære fødsler.

Jo, det kan godt tænkes, mener Ole Olsen. Men det er der taget højde for i Cochrane-reviewet ved kun at sammenligne kvinder, som alle har en forventet ukompliceret fødsel på tværs af valg af fødested, samtidig med at der statistisk er kontrolleret for eksempelvis graviditetens varighed, antal tidligere fødsler, mødrenes uddannelsesniveau, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og etnicitet.

Så disse faktorer kan ikke forklare forskellen, mener han.

»Det udelukker dog ikke, at de kvinder, som i Danmark i dag planlægger hjemmefødsler, er mere vidende, blandt andet fordi en del af deres valg af fødested indebærer, at de i højere grad sætter sig ind i fødslens psykologi og fysiologi eksempelvis,« siger Ole Olsen og tilføjer:

»Mange oplever modstand mod deres valg af fødested eller oplever ikke, at de får tilstrækkelig information i sundhedsvæsenet, hvor der ofte ikke tilbydes tilstrækkelig fødselsforberedelse. Og derfor føler de behov for selv at indhente information.«

Derudover påpeger han også, at de fleste hjemmefødsler i Danmark faktisk foregår i Region Sjælland, hvor der ifølge jordemødrene ikke er mange akademikere.

»Måske snarere kvinder, der er snusfornuftige, velovervejede, ’almindelige’ og nede på jorden. I Holland har der for eksempel også været procentvis flere hjemmefødsler uden for de store byer,« siger Ole Olsen.

Selvom det også kan kan tænkes, at de hospitalsfødende er ’dem med svære fødsler’, påpeger Ole Olsen, at alle, som indgår i statistikkerne, er udvalgt af sundhedssystemet til at befinde sig i lavrisikogruppen.

»På den anden side ved vi, at en del kvinder, som har haft en svær fødsel med mange indgreb og komplikationer første gang, vælger en hjemmefødsel næste gang. Netop for at mindske risikoen for unødvendige indgreb, komplikationer og en deraf følgende oplevelse af en svær fødsel,« siger Ole Olsen.

Men statistiske fejlkilder kan selvfølgelig ikke udelukkes, fortsætter han. Der findes nemlig ikke tilstrækkeligt store lodtrækningsforsøg på området, som ville kunne udelukke forklaringer på den overhyppighed af komplikationer og indgreb ved planlagte hospitalsfødsler, man observerer.

»I reviewet har vi beskrevet, hvordan det at planlægge en hospitalsfødsel som standard kan være med til, at flere får svære fødsler,« siger han.