Måske går en af Videnskab.dk’s læsere med baby-tanker.
I hvert fald vil læseren Ditte gerne vide, hvordan man får den bedste fødsel. Hun har derfor skrevet ind til Spørg Videnskaben med et stort spørgsmål:
»Hvad er den bedste måde at føde på?«
Er det for eksempel bedst at føde liggende ligesom flertallet, eller er der faktisk fordele i at føde stående eller på hug? Og er det bedst at føde på hospitalet eller hjemme – eller måske i vand?
Med alle de muligheder, der findes, forstår vi godt, hvis Ditte er forvirret.
Derfor går Spørg Videnskaben nu på jagt efter svar i selskab med et hold klinikere og forskere.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Vigtigst er, hvad der føles godt
Annette Lund Frederiksen, der er chefjordemoder ved Odense Universitets Hospital, er ikke i tvivl: Det handler først og fremmest om, hvad der virker for den enkelte.
»Hvis kvinden har gode veer, kan hun sikkert vende på hovedet og stadig have en problemfri fødsel – så det handler egentlig mest om, hvad der føles godt for hende,« fortæller Anette Lund Frederiksen os.
Selvom der ikke findes håndfaste videnskabelige beviser for, hvordan følelser og velvære hos den gravide kvinde under graviditeten spiller sammen med udviklingen af veer, så er vores andre adspurgte eksperter enige.
»Jeg tror ikke, der er tvivl om, at ens hormoner, og hvordan man har det psykisk under fødslen, har stor betydning for, hvordan fødslen går,« siger Lars Henning Pedersen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
\ Læs mere
Træf et informeret valg
Vaginal fødsel er at foretrække
»Hvis man er sund og rask og i øvrigt ikke fejler noget, vil vi til hver tid uden tvivl anbefale en almindelig fødsel, hvor barnet kommer ud gennem skeden,« siger Thomas Larsen, der er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
‘En almindelig fødsel’ er dog et vidt begreb, som afhænger af, hvem man spørger. Hvis Thomas Larsen skal give et bud, lyder det sådan her:
»I min optik er det en fødsel, der går i gang af sig selv, og hvor fødslen får lov til at udvikle sig, uden at vi intervenerer, og som slutter med, at man føder vaginalt med vejledning og støtte fra en jordemoder.«
\ Læs mere
\ Læs mere
Liggende eller stående fødsel?
Endnu et valg, man på et tidspunkt i sin graviditet og fødsel kan komme til at stå overfor, er, hvilken stilling man vil føde i.
Vi ved, at læseren Ditte har undret sig over, om det egentlig ikke er bedst at føde stående eller siddende på hug, så tyngdekraften kan gøre noget af pressearbejdet?
Det spørgsmål tager vi med videre til Thomas Larsen. Han giver Ditte ret i, at tyngdekraften kan hjælpe.
»Når man på fødegangene ofte beder kvinder om at gå rundt inden fødslen, så er det netop, fordi det er med til at presse barnet længere ned mod bækkenet,« forklarer han.
Alligevel er det mest normalt, at selve fødslen foregår halvt liggende og halvt siddende, fortæller Thomas Larsen, og det er der en god grund til, mener han:
»Grunden, til at man som regel ikke føder stående, er, at det øger risikoen for ‘fødselsbristninger’, som vil sige, at man brister i mellemkødet og nogle gange i endetarmen,« siger han.
Tyngdekraften er stærk, og hvis barnet bliver presset ud med stor fart og kraft, er det sværere for huden rundt om skeden at holde sammen på det hele.
\ Hvor mange kvinder sprækker forneden?
- Op mod 80 procent af kvinder i nordiske lande sprækker i mellemkødet i nogen grad, men langt de færreste tilfælde er alvorlige.
- Det er mest normalt at sprække som førstegangsfødende.
- 4,1 procent af førstegangsfødende kvinder på danske hospitaler får alvorlige såkaldte fødselsbristninger, der på sigt kan have konsekvenser som inkontinens.
Kilder: Studie af bristninger fra 2016 og Årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Ny idé: Er ‘fleksible’ fødestillinger bedre?
»Vi ser, at når rammerne bakker op om den fysiologiske fødsel (hvor fødestillingen er tilpasset kvindens egne ønsker, red.), føder kvinderne generelt i mere fleksible fødestillinger, altså knæ-albue-leje, stående eller knælende, som giver mere fleksibilitet i bækkenet, så barnet bedre kan rotere i fødselskanalen i samarbejde med veernes kraft,« siger Rikke Damkjær Maimburg.
Det kan ifølge jordemoderforskeren betyde, at barnet kommer ud i et mere roligt tempo, som kan betyde en lavere risiko for at briste.
Kun evidens for at støtte mellemkødet
Når vi spørger Lars Henning Pedersen, hvilken fødestilling der er bedst for mellemkødet, forklarer han, at vi ikke har særlig meget forskning på området.
Et større norsk studie, som ifølge Lars Henning Pedersen er det eneste, der har undersøgt sagen om mellemkødet grundigt, kunne ikke konkludere noget om fødestillinger. Til gengæld kunne man konkludere noget andet.
»Det tyder i studiet på, at man ved specielle håndgreb og ekstra opmærksomhed kan sænke risikoen for bristninger, og det er også sådan, jordemødre ofte gør det i Danmark,« siger Lars Henning Pedersen.
Hvis vi skal drage en parallel fra håndgrebet til fødestillinger, nævner Lars Henning Pedersen faktisk, at det kan være svært for jordemoderen at støtte mellemkødet i denne stilling.
Jordemoder: God støtte på alle fire
Chefjordemoder Anette Frederiksen oplever rigtigt nok, at det kan være svært for jordemødre at beskytte mellemkødet, når kvinden sidder på hug og føder.
»Det kan være svært at få barnets hoved til at komme ud i et roligt tempo, når kvinden sidder på hug, hvilket kan resultere i, at man brister,« forklarer Anette Frederiksen.
Andre stillinger er mindre problematiske.
»Jeg synes ikke, det er noget problem at støtte på alle fire. Man kan også stå op, men det kræver en jordemoder, som er godt mobil, så det giver nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer,« siger hun og forklarer, at det er meget afhængigt af den enkelte jordemoder, i hvilke fødestillinger der er mulighed for at give den optimale støtte.
Mangler konkret viden om vandfødser
Endnu et fødselstilbud, vi desværre ikke har solid forskningsviden om, er vandfødsler.
En gennemgang af eksisterende forskning i vandfødsler antyder nogle fordele ved at føde i vand, som der dog ikke er statistisk grundlag for at drage konklusioner omkring:
- Risikoen for bristninger er muligvis mindre.
- Det varme vand giver en naturlig smertelindring.
Det er som sagt ikke videnskabeligt belæg for nogle af de to pointer. Men i og med det er udbredt at bruge et badekar med varmt vand som naturlig smertelindring i udvidelsesfasen på hospitaler, kunne man måske også forestille sig, at det kan lindre lidt under fødslen?
Det er rent gætteri, og valget af vandfødsel må for nu forblive et spørgsmål om personlige præferencer.
Ikke muligt at rangliste
Vi kan desværre ikke vriste en top tre over fødselstyper ud af videnskaben, men vi håber alligevel, at læseren Ditte føler sig bedre rustet nu.
Og hvis man sidder tilbage med en uro i den gravide mave, giver overlæge Thomas Larsen en beroligende kommentar med på vejen:
»Generelt er det rigtig godt at have i baghovedet, at det er en naturlig ting at føde, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan klare det. Hvis der sker noget, som gør, at man ikke kan have en normal fødsel, hjælper vi.«
Tak for spørgsmålet
På den note vil vi lukke fødsels-spørgsmålet. Når den tid kommer, håber vi, at Ditte får den fødsel, der passer allerbedst til hende, og indtil da kan hun glæde sig til at modtage en T-shirt fra Videnskab.dk, som vi sender som tak for spørgsmålet.
Også et stort tak skal rettes mod vores eksperter for at hjælpe med at kaste lys over et evigt relevant emne.
Har du selv et stort eller småt spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Konsekvenser ved tilvalgt kejsersnit
I og med kejsersnit er en operation, er der flere forhold, der tæller ned i sundheds-regnskabet:
»Der skal bedøvelse til, der er risiko for betændelse i sårene, og der ligger tarme og andre organer, som vi helst ikke skal beskadige, selvom det heldigvis er meget sjældent. Modsat en vaginal fødsel får du et ar ved et kejsersnit, og der er grænser for, hvor meget du kan gøre i tiden lige efter,« forklarer Thomas Larsen.
Også livmoderen er efterladt med et ar efter kejsersnit, og det kan give problemer ved næste fødsel.
»Når man skal føde næste gang, er der en risiko for, at livmoderen ikke kan holde til veernes kræfter. Hvis den brister, kan barnet ryge ud i bughulen og få akut iltmangel, og det er en livsfarlig situation,« siger Thomas Larsen, men beroliger med, at man i disse tilfælde kommer under ekstra overvågning inden og under fødslen.
Har skjulte konsekvenser
På sigt kan der være konsekvenser ved kejsersnittet, som det nok er de færreste, der kender til.
Hvis man har fået kejsersnit og skal udsættes for en operation senere i livet, er der nemlig større risiko for såkaldte ‘kirurgiske komplikationer’.
Kirurgiske komplikationer dækker over faktorer, der kan gå galt under en operation, eksempelvis skader på organer, infektion, behov for en re-operation eller blødning under operationen.
Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen ‘Kejsersnit kan komplicere operationer senere i livet‘.
Bedst for barnet at komme naturligt til verden?
Mange har sikkert hørt snak om, at fødsel ved kejsersnit kan få konsekvenser for barnets helbred.
Bekymringen går på, at barnet går glip af vigtige bakterier fra morens tarmflora, som på sigt kan give barnet et dårligere immunforsvar.
Men det har vi ifølge Thomas Larsen endnu ikke et solidt nok videnskabeligt grundlag til at tro på.
