Fem dages søvnunderskud kan ikke indhentes på en weekend
For lidt søvn kan have alvorlige konsekvenser for vores evne til at koncentrere os.
Man kan ikke indhente søvn søvnunderskud

Sørg for at få nok søvn. Også i hverdagene. Det er ikke nok at sove igennem i weekenden, hvis du først har været i søvnmangel fem dage i træk, viser forskning. (Foto: Shutterstock.com )

Så er weekenden her endelig, og man kan få indhentet den forsømte søvn, som man har bygget op over en uge med lange arbejdsdage.

Men hvad sker der egentlig, når vi er i søvnmangel, og kan en weekend rette op på det?

En amerikansk undersøgelse viser, at hvis man kun sover seks timer 5 dage i træk, så er 10 timers søvn i weekenddagene ikke nok til at godtgøre for manglen.

Resultaterne viste dog retfærdigvis også, at søvnen i weekenden faktisk rettede op på det dårligere immunforsvar, nedsat insulinrespons og øget inflammation forårsaget af søvnmangel. Men koncentrationsevnen nåede ikke tilbage til sit fulde niveau.

»Det er især i trafikken, eller for eksempel når læger skal operere, at dette bliver decideret farligt,« siger Birgitte Kornum, seniorforsker og ph.d. fra Glostrup Hospitals Molekylærbiologiske Søvnforskningsenhed, der ikke har været med i undersøgelsen.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology-Endocrinology and Metabolism.

Koncentrationsevnen fejler

Forskergruppen, ledet af Alexandros Vgontzas fra Penn State University College of Medicine, USA, fik 30 forsøgsdeltagere til at deltage i et 13 dages kontrolleret søvnskema.

  • I de første 4 dage fik deltagerne 8 timers søvn per nat, som var nok til at forsikre forskerne om, at deltagerne var godt udhvilede som udgangspunkt.
     
  • De næste 6 nætter vækkede forskerne så forsøgsdeltagerne efter 6 timers søvn.
     
  • Derefter fik deltagerne lov til at sove 10 timer per nat tre nætter i træk.
     
  • Undervejs tog forskerne blodprøver og testede deltagernes evne til at fastholde opmærksomhed for at se, hvordan deres præstationer ændrede sig.

Resultatet viste, at efter 5 dage med kun 6 timers søvn per nat, var deltagernes evne til at holde opmærksomheden forringet betydeligt, og en markør for inflammation i kroppen, interleukin-6, var forhøjet.

Et højt inflammationsniveau er forbundet med dårligere immunforsvar og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Dog normaliserede inflammationen sig igen efter 2 dage med 10 timers søvn. Men det gjorde evnen til at fastholde opmærksomhed ikke.

»Den store konklusion her er, at længere tids søvn i weekenden kan hjælpe, men kun på nogle områder. En gentagende cyklus af søvnmangel og restitution kan muligvis være skadelig på sigt,« siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Alexandros Vgontzas, til Huffington Post.

Søvnfaser

Søvnen deles op i fire forskellige faser, som afløser hinanden og gentages gang på gang natten igennem:

  1. Døs
  2. Let søvn
  3. Dyb søvn
  4. REM-stadiet

En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.

I REM-faserne er der voldsom aktivitet i hjernen, og der drømmes mere end i andre faser.

Når ikke at indhente søvnunderskuddet

Når man er vågen, sker der en gradvis forringelse af hjernens funktioner, og disse bliver først genoprettet, når man sover.

Men det er kun, hvis man sover tilstrækkeligt, mener Birgitte Kornum.

»Deltagerne mangler måske 10 timer samlet på de 5 dage. De når simpelthen ikke at indhente de forsømte timer,« siger Birgitte Kornum.

Nogle kan nøjes med 6 timer, men de fleste har brug for omkring 8 timer. Det, der tæller, er dog det samlede antal timer, man sover på et døgn.

Folk har individuelle søvnbehov

Det varierer fra person til person, hvilket behov for søvn man har, men gennemsnitligt ligger det naturlige behov på 7,5 timer per døgn.

Vi har spurgt Birgitte Kornum, hvordan man så finder frem til sit ideelle søvnniveau.

»Man kan prøve sig lidt frem og tænke over, hvornår man føler sig frisk. Man skal gøre to ting: Man skal være meget opmærksom selv, og så skal man have en til at holde øje med, hvordan det går dagligt,« siger Birgitte Kornum.

Undersøgelser viser, at man ikke altid selv er helt klar over de ændringer, som søvnmangel forårsager. Derfor er det en god idé at have en til at holde øje med eventuelle ændringer.

»Hvis folk kun sover 4 timer per nat over 14 dage, så kan de i starten godt mærke, at det går dårligt. Men efter noget tid, så mister de evnen til at mærke det selv. Og hvis man måler på det, så præsterer folk rent faktisk dårligere og dårligere,« siger Birgitte Kornum.

Birgitte Kornum pointerer samtidig, at man godt kan vænne kroppen til at sove lidt mindre, uden at det er skadeligt.

»Hvis man er vant til at sove 8 timer, så kan man måske trappe ned til omkring 7 timer,« siger Birgitte Kornum.

Søvnkvalitet

Der er to former for søvnkvalitet.

  1. Den ene er den subjektive del, som er følelsen af være udhvilet og have haft en god nattesøvn.
  2. Den anden er den objektive søvnkvalitet. Den finder man ved at måle de forskellige søvnstadier.

Man ser især på hvor meget man befinder sig i dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af natten.

Søvnmangel truer i trafikken

Man skal dog passe på med at eksperimentere med at trappe ned på søvnen, hvis man besidder et job, hvor opmærksomhed og reaktionsevne er vigtig.

»Søvnmangel rammer først og fremmest opmærksomheden, og det er også det, undersøgelsen her viser. Og hvis man så samtidig ikke kan vurdere, hvor træt man er, så er det jo et problem,« siger Birgitte Kornum.

Derfor har forskere blandt andet udviklet et stykke software og et lille kamera, der holder øje med, hvor hurtigt man blinker.

Hvis man begynder at blinke langsomt, får man en lille advarsel, så man kan blive opmærksom på sin træthed.

»Det, man især har fokuseret på, er fly- og trafiksikkerhed, og læger der opererer. Nu kan et kamera og et stykke software altså afsløre, hvor vågne disse folk egentlig er,« siger Birgitte Kornum.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker