Når det handler om forskellige søvnvaner, er 'en fast sengetid' den mest stabile faktor for en positiv udvikling hos fire-årige. Det antyder en undersøgelse fra Stanford Research Institute (SRI International) i USA.

De børn, som fik sovet tilstrækkeligt, og som havde faste rutiner omkring at komme i seng, opnåede bedre testresultater i sprogbrug, tidlig matematikforståelse og viden om ord.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra 'American Academy of Sleep Medicine'.

Resultaterne peger også mod, at det komme tidligt i seng stort set var positivt for børns udvikling.

Sund søvn

»At få forældre til at etablere faste rutiner omkring barnets sengetid kan være vigtigt i forhold til at påvirke barnets gryende læse- og skrivefærdigheder,« siger førsteforfatteren på den nye undersøgelse, Erika Gaylor fra den uafhængige non-profit-forskningsenhed SRI International, i presseskrivelsen.

Undersøgelsen omfatter 8.000 børn og rummer blandt andet en vurdering af børnenes søvn, da de var 9 måneder og 4 år.

Ifølge Gaylor er dette stykke arbejde det største af sin art.

Resultaterne blev for nylig præsenteret i sammendrag på konferencen 'SLEEP 2010', det 24. møde i rækken for Associated Professional Sleep Societies LLC. Den endelige version af forskningsarbejdet er endnu ikke publiceret.

(Tilføjelse i august 2019: Siden artiklen her udkom, har Erika Gaylor udgivet flere studier om børns søvnvaner. Se under 'Kilder' i bunden af artiklen)

For lidt søvn giver dårligere præstationer i skolen

»Menneskets intellektuelle funktioner bliver bedre, når man er udhvilet,« siger Eli Sørensen, søvnforsker og overlæge, til forskning.no, der er Videnskab.dk's norske søstersite.

»Siden 1990'erne har det været kendt, at for lidt søvn hænger sammen med dårligere præstationer hos børn og unge i skolen.«

»Nu begynder man at se, at det samme også gælder for førskolebørnene,« forsætter Sørensen, som er tilknyttet Haukeland Universitetssygehus i Bergen i Norge.

Hun har søvnvaner og døgnrytme hos børn og unge som et af sine forskningsfelter og er på ingen måde overrasket over forskerne fra SRI Internationals resultater.

»Jeg synes, det er utroligt godt, at forskere har undersøgt, hvordan det forholder sig for førskolebørn,« siger Eli Sørensen.

»Der findes efterhånden meget dokumentation for, at for lidt søvn er uheldigt, både for læring og det fysiske og psykiske helbred hos større børn og unge, men vi har manglet data omkring førskolebørn,« siger hun.

Gode søvnvaner er en langsigtet investering

Sørensen understreger betydningen af, at forældrene hjælper deres børn til at etablere og udvikle gode søvnvaner.

»At indarbejde en fast rutine for barnet omkring det at komme seng, kan man betragte som en god langsigtet investering. Forældrene har muligheden for at kunne støtte søvnudviklingen allerede fra spædbarnsperioden,« siger Sørensen.

»Et spædbarn bør sove i sin egen seng fra start af. Læg spædbarnet i seng, når det er søvnigt, men fortsat vågent, således at det tidligt lærer at falde i søvn på egen hånd, i egen seng.«

»Skal barnet have mælk lige inden dets sengetid, er det en god idé at give bryst/flaske et andet sted end i forældrenes seng, således at barnet ikke vænner sig til falde i søvn der, for så at blive flyttet,« siger Sørensen videre.

Elektronik forstyrrer søvnen

Når spædbarnsfasen er overstået, dukker nye udfordringer efterhånden op. Sørensen mener et vigtig træk er, at forældre fjerner TV, computere, iPads og mobiltelefoner fra soveværelset.

»I større undersøgelser finder man, at elektroniske duppeditter i soveværelset er en af de store søvntyve. Børn og unge, som har meget af dette på værelset, har større søvnvanskeligheder end dem, som ikke har det.«

»Så lær barnet at have mobilen slukket om natten!« påpeger hun.

Sørensen fortæller om børn, som siger, de ikke tør gøre netop det, fordi der kan komme beskeder, som de føler sig forpligtigede til at svare på eller sende videre, selv om det er nat.

»Hvis børn tidligt lærer gode søvnvaner og får støtte fra de voksne til at holde fast i dem, mens de vokser op, er sandsynligheden meget stor for, at de fortsætter i samme spor senere, når de selv skal tage ansvar for søvnvanerne, og endnu senere når de selv bliver forældre.«

Giv barnet en fast rutine

Den norske søvnforsker skitserer en rutine omkring at komme i seng, for børn fra 1-2 år og op i den tidlige skolealder:

»Man kan have en rutine, som starter med børne-tv klokken 18, og at barnet derefter får nattøj på, spiser aftensmad, børster tænder og så får læst en godnathistorie.«

»Man kan også snakke lidt om positive oplevelser, som barnet har oplevet den dag, for at skabe en hyggelig, afslappet stemning og hjælpe barnet til at falde i søvn med positive tanker og gode følelser. Så nærmer klokken sig nok halv otte.«

»Dette gør man dag efter dag, det samme om og om igen. Den faste positive rutine vil hurtigt hjælpe barnet til at kunne falde i en god og dyb søvn på meget kort tid,« mener Sørensen.

Fast rutine forebygger søvnproblemer

Fra flere andre undersøgelser ved man, at klare rammer omkring at komme i seng, og dermed også en fast sengetid, forebygger flere problemer omkring børns søvn.

Et eksempel er en undersøgelse fra University of Philadelphia (2009), som viser, at gode rutiner både gør, at barnet hurtigere falder i søvn, og at det får en længere søvn i et stræk.

Fænomenet med, at barnet vågner om natten for så at kravle op i forældrenes seng, indtraf også sjældnere, oplyser 'Norsk Helseinformatikk', som omtaler denne undersøgelse.

En anden undersøgelse publiceret i tidsskriftet 'Sleep Medicine' har peget på betydningen af både faste rutiner og en tidlig sengetid for små børn.

Undersøgelsen viste, at førskolebørn, som kom i seng efter klokken ni om aften, brugte længere tid på at falde i søvn, og desuden havde en kortere søvn.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov