Hvorfor er man træt om dagen, men lysvågen om aftenen?

Du er kommet ud af fjerene til tiden og har haft en god morgen og formiddag, hvor du føler dig skarp og vågen.

Men hen på eftermiddagen sætter kampen mod tunge øjenlåg ind. Du holder standhaftigt ved, gør arbejdet færdigt, og når du vender hjem, er du da også frisket gevaldigt op.

På den anden side af aftensmaden bliver du igen døsig, men så, sent på aftenen, sker der noget underligt:

Du begynder at kvikke op igen, og dynerne bliver mindre tiltalende, selvom du var ved at gå i dørken tidligere.

Det billede kender vi udmærket godt her på redaktionen, og det har da også sat tankerne i gang hos en af vores læsere:

»Jeg undrer mig ofte over, hvorfor jeg føler mig utroligt træt midt på dagen. På trods af, at jeg ikke sover til middag, så er jeg lysvågen om aftenen, og jeg ved, at jeg bestemt ikke er den eneste, der har det på denne måde. Hvad er årsagen til dette?« spørger vores læser Silas Bonde.

Et velkendt fænomen

For at få svar på spørgsmålet griber vi en kop kaffe og ringer til Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.

Den snigende træthed, der forsvinder igen, som aftenen skrider frem, er da heller ikke fremmed for Poul Jennum.

»Vi kender jo godt de her tidspunkter, hvor man kan opleve trætbarhed. Det ene er efter frokost. Det andet om aftenen, for eksempel når man har middagsgæster. Lige efter aftenkaffen bliver man simpelthen så træt, at man nærmest ikke kan holde øjnene åbne. Når klokken så passerer 23, så er man lysvågen, og gæsterne er mere end velkomne til at blive,« fortæller han.

Biologiske processer regulerer søvnbehovet

Poul Jennum forklarer os, at det er en helt naturlig og rent biologisk betinget rytme, der består af to processer:

1. Den såkaldte homeostatiske proces, som også kaldes proces ’S’ for ’Sleep’
2. Det circadiane system, som er døgnrytmeprocessen

»Det homeostatiske system er bestemt af signalstoffer, og processen opbygger et behov for søvn, mens du er vågen. Dette behov afspilles, når man sover. Den circadiane rytme, døgnrytmeprocessen, bliver styret af klokkegener, som blandt andet udtrykkes af kortisonniveauet.«

Normalt vil niveauet af kortison, som er et kroppens stresshormoner, være på sit højeste om morgenen og så blive mindre i løbet af eftermiddagen og aftenen.

»Men de to systemer indgår i et komplekst netværk, der især er lokaliseret i hypothalamus, hjernestammen, og thalamus, altså, basal- og midthjernen,« forklarer han og fortsætter:

»Når man ser på processerne, er der to vinduer, der er afgørende for, hvornår man har behov for søvn. Det ene tidspunkt er omkring middag, og det andet indtræder om aftenen mellem klokken 22 og 23. Overskrider man det punkt, vil søvnforsinkelsen stige, hvilket mange oplever, som at man frisker op igen.«

En middagslur reducerer behovet for søvn om aftenen

Der kan også være andre grunde til, at man føler sig kvik om aftenen.

Nogle steder i verden er det yderst normalt, at man holder pause midt på dagen, og det gør dig da også mindre træt ved sengetid.

»Spanierne udnytter eftermiddagstrætheden og tager en siesta. På den måde bliver man mere frisk om aftenen, fordi middagsluren nedbringer den homeostatiske proces og dermed også behovet for søvn,« siger Poul Jennum.

Men når nu vores læser netop ikke tager en middagslur, hvorfor bliver han så frisk om aftenen?

Ubalance mellem de to systemer gør dig mere vågen

At forstå, hvordan det kan være, kræver kyndig vejledning i søvnens videnskab fra Poul Jennum. På den måde kommer vi frem til, hvordan det fungerer.

»Hvornår, vi føler os søvnige, afhænger af kurverne i de to systemer. Når kurverne er tæt på hinanden, så er behovet for søvn stor, og vi føler os trætte. Men de bevæger sig i en bølgegang og fjerner sig fra hinanden igen,« forklarer han.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Efter klokken 23 begynder kurverne at fjerne sig fra hinanden igen. Når det sker, så begynder du at føle dig mere frisk.

Selvom du ikke føler dig træt på det tidspunkt, så er søvnbehovet, der er styret af det homeostatiske system, alligevel vokset, og din krop har brug for at få sovet.

»Man skal have en vis tid til at afspille søvnbehovet og til at opretholde den normale balance mellem det homeostatiske og circadiane system. Det kræver typisk syv timers søvn. Hvis man skal starte næste dag ved seks-syv-tiden, er det naturlige tidspunkt for søvn hos voksne derfor omkring klokken 22-23,« forklarer Poul Jennum.

Den opkvikkede følelse påvirker søvnen negativt

Hvis du når over det punkt, hvor øjenlågene føles tunge, er det direkte skadeligt for søvnkvaliteten, slutter vores søvnekspert.

»For at få den fulde mængde søvn skal man gå i seng, i det tidsrum hvor man føler sig træt. Går man i seng senere end det, reduceres kvaliteten af søvnen. Når man ikke får nok af den dybe søvn, føler man sig træt, fordi der opstår en ubalance mellem systemerne.«

Når vores læser Silas Bonde oplever, at han kvikker op om aftenen, skyldes det altså, at der opstår en ubalance mellem de to systemer, der styrer hans døgnrytme og søvnbehov.

Så hvis du vil have en god nats søvn, skal du altså undgå at komme over det punkt, hvor du ikke føler dig træt længere.

Har du selv spørgsmål til videnskaben?

Vi siger tak for det gode spørgsmål og kvitterer med en lækker Videnskab.dk t-shirt, som efter sigende skulle være formidabel at iklæde sig inden en god nats søvn.

Der skal også lyde en stor tak til Poul Jennum for at tage sig tid til at besvare spørgsmålet, selvom vi ringede midt i siestatiden.

Har du selv spørgsmål, som videnskaben kan svare på? Så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.