Fattigdom kan give børn små hjerner

Forskere har i mange år mistænkt forældres økonomiske status for at have en indvirkning på børns adfærd og kognitive evner, men der har aldrig rigtig været klart svar på, præcis hvorfor der tilsydeladende er en sammenhæng mellem de to. Mange faktorer, såsom stress og dårlig kost, har før været på tale. Nu har et amerikansk forskerhold i et stort studie netop undersøgt denne sammenhæng og resultaterne er tydelige - forældres indkomst og børns hjerner hænger sammen.

Resultaterne fra studiet viser, at det både er gældende for nyfødte børn og for børn op gennem barndommen. Det skriver Sciencemag.org.

Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, er det største af sin art på området og blev udført på børn fra hele USA.

• Forskerne undersøgte 1.099 børn i alderen 3-20 år ved hjælp af MRI-scanninger.
• Børnene blev udvalgt fra flere amerikanske storbyer.
• Derefter justerede forskerne udregningerne ud fra de små neurologiske forskelle, der er mellem de forskellige etniciteter.
• Til sidst sammenlignede forskerne resultaterne fra scanningerne med forældrenes indkomst.

Resultaterne viste, at børn, der har forældre med en indkomst under 173.000 kroner om året, har et overfladeareal på hjernen, der er 6 procent mindre end hos børn, der har forældre, som tjener over 1.000.000 kroner om året.

»Vores studie viser, at der er en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk status og hjernestrukturen hos børn - uanset etnisk baggrund,« siger lederen af studiet, lektor Kimberly Noble fra Columbia University i USA til Sciencemag.org.

Resultaterne fra studiet passer som »fod i hose« med tidligere studier på samme område, lyder det fra en dansk professor.

»Det her studie bekræfter, hvad vi allerede kan se, men resultaterne giver nu en mere fysisk og hård evidens for sammenhængen mellem forældres socioøkonomiske status og deres børns kognitive evner og størrelsen på deres hjerne. Det er det første studie, hvor man påviser de egentlige fysiske spor af resultaterne ved forskellige former for kognitiv stimulans over for børn,« siger professor Anders Holm fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han var ikke med i studiet.

Desuden viste resultaterne, ifølge forskerne, også, at i ekstrem fattigdom var der ved små ændringer i indkomsten kæmpe forskelle i børnenes hjernestruktur, specielt i området, der har med sprog og beslutningsevner at gøre.

Årsagen er stadig usikker

På trods af studiets størrelse og tydelige resultater, så kommer forskerne i studiet ikke nærmere svaret på, hvad der ligger til grund for sammenhængen mellem indkomst og hjernestørrelse. De har dog nogle bud.

»Det er ikke helt klart, hvad sammenhængen mellem socioøkonomisk status og størrelsen på hjernens overflade er, men vi mistænker blandt andet stress i familien, eksponering af farlige stoffer og utilstrækkelig kost hos fattige familier. Omvendt så er der hos familier med højere status mere overskud til at stimulere børnenes kognitive evner,« siger lektor Kimberly Noble til Sciencemag.org.

På trods af, at studiet ikke siger noget om de enkelte børns udvikling af hjernen og påvirkninger udefra over længere tid, så er forskere spændte over studiets resultater, og hvad de kan bruges til.

»Det her et godt fremskridt i karakteriseringen af, hvordan hjernen udvikler sig på forskellige måder hos henholdsvis børn af forældre med høj og lav socioøkonomisk status. Det er et afgørende første skridt i at forstå, hvordan indkomst former menneskets udvikling. Selv uden neurovidenskab er argumenterne her, for at investere i samfundets fattige børn, meget stærke,« siger neuroforsker Martha Farah fra University of Pennsylvania i USA, som ikke var med i studiet, til Sciencemag.org.

Forskerne i studiet håber, at deres resultater vil være med til at kaste lys på virkningerne på børn af fattige forældre, og at virkningerne kan vendes ved at sørge for, at børnene får en bedre behandling, kost og ernæring.