Færre slagtilfælde blandt folk, der følger officielle kostråd
Jo flere kostråd, man fulgte, des lavere var risikoen i nyt dansk studie
Kostråd, kostrådene, mad, sund mad, grøntsager, forskning, apopleksi, slagtilfælde

Spis endelig løs af grøntsager, fisk og fuldkorn - det ser ud til at forhindre hjerneblødning og blodprop i hjernen og måske en række andre sygdomme, melder forskere fra Aarhus Universitet. (Foto: Shutterstock)

Hvis du følger kostrådene og spiser sundt, ser det ud til, at du har lavere risiko for at blive ramt af blødning eller blodprop i hjernen.

Sådan sammenfatter danske forskere deres analyser af over 50.000 danskeres kostvaner.

Oplysningerne er sammenholdt med over 2.000 journaler for de af deltagerne, der gennem årene er blevet ramt af blødning eller blodprop i hjernen, tilsammen kaldet apopleksi eller slagtilfælde.

Data fra registre

Oplysningerne om de 57.000 danskeres kostvaner er hentet i befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred under Kræftens Bekæmpelse.

Patientjournalerne er fundet hos Landspatientregistret.

Jo flere kostråd, folk berettede at have fulgt, des lavere så deres risiko for slagtilfælde ud til at være.

Resultaterne er udgivet i online-tidsskriftet Plos One.

Effekt, når folk fulgte mindst fire kostråd

Det lyder måske indlysende, at man bliver sund af at følge kostrådene. Men faktisk er de danske kostråd sjældent blevet sammenholdt direkte med vores risiko for at udvikle specifikke sygdomme.

Vi kender positive effekter af at spise frugt og grønt eller negative effekter af at spise for meget fedt, men vi ved kun ganske lidt om, hvad der sker, når man kombinerer dem.

»Det er jo ikke sådan, at man bare kan lægge den positive effekt af alle de individuelle fødevarer sammen og sige, at så er ens risiko for at blive syg lig nul,« opridser Christina Catherine Dahm, der forsker i sygdomme og deres årsager.

»Det simple og interessante ved vores studie er, at vi kigger på det hele på én gang, og så kan vi se, at en lavere risiko for apopleksi hænger sammen med, hvor mange kostråd man følger, uanset hvilke af dem man følger,« sammenfatter Christina Catherine Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed – Epidemiologi ved Aarhus Universitet.

Christina Catherine Dahm og hendes kolleger kan ikke sætte præcist antal på folk, som får eller undgår slagtilfælde på grund af deres kost.

De kan kun aflæse en tendens til, at folk, som følger færrest kostråd (tre eller derunder), hyppigere bliver syge, end folk som følger flest kostråd (fire eller derover).

Kun 6 kostråd brugt i studiet

6 af 10 kostråd er inkluderet i studiet:

  1. Spis fisk – mindst 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk
  2. Spis frugt og mange grøntsager – minimum 600 gram om dagen
  3. Vælg fuldkorn – minimum 75 gram om dagen
  4. Vælg magert kød og magert kødpålæg – max. 500 g rødt eller forarbejdet kød om ugen
  5. Spis mindre mættet fedt
  6. Spis mindre sukker

Fire andre kostråd blev udeladt i studiet, enten fordi det var umuligt at afgøre deltagernes indtag, eller fordi forskerne skønnede, at kostrådene er favnet af andre kostråd.

Det drejer sig om 'vælg magre mejeriprodukter', 'drik vand', 'spis varieret og ikke for meget og vær fysisk aktiv', samt 'spis mad med mindre salt'.

Læs mere på kostrådenes eget website.

I tråd med øvrig forskning

Resultatet stemmer fint overens med, hvad man ville forvente at finde ud fra internationale erfaringer, vurderer Hanne Christensen, der forsker i apopleksi og ikke har været med til at lave det nye studie.

Hun henviser til et studie i tidsskriftet The Lancet Neurology i 2016.

I studiet konkluderede Hanne Christensen sammen med en lang række andre forskere i en kæmpeanalyse af 188 lande, at faktorer, som man kan gøre noget ved – herunder rygning, luftforurening og kost – kan forklare 90 procent af alle tilfælde af apopleksi.

»Generelt giver sund kost helt klart fordele, og der er ingen tvivl om, at sammenhængen er der. Det nye her er, at man har målt på en dansk population og på danske kostråd.«

»Men overordnet set er deres resultater er helt på linje med ret omfattende internationale resultater på området,« konstaterer overlæge Hanne Christensen, der ud over at være professor i neurologi ved Københavns Universitet arbejder med apopleksi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Intet bevis for, at kostrådene virker

Studiet ser altså ud til at stå på solid grund, men det i sig selv er faktisk ikke bevis for, at kostrådene virker. Det bemærker professor Allan Linneberg, der ligesom Christina Catherine Dahm dykker ned i store tal for at finde sammenhænge mellem sygdomme og årsager.

Når man hører om sammenfald i tal i registre, skal man huske på, at sammenfald ikke er det samme som sikker sammenhæng.

Tal kan muligvis vise, at Danmark fik besøg af flere storke et år, hvor der blev født flere børn end normalt, men det er ikke det samme, som at storkene kom med børnene.

Apopleksi/slagtilfælde

Apopleksi er en fællesbetegnelse for forskellige typer af blødninger eller blodpropper i hjernen. 85% af alle apopleksier er blodpropper, 15% er blødninger.

12.500 danskere bliver ramt årligt. Cirka hver tredje dør inden for et år. (Tal fra Hjernesagen.)

Apopleksi er den tredjehyppigste årsag til død af sygdom i Danmark.

Ifølge WHO er det den næsthyppigste dødsårsag i den rigere del af verden efter hjertesygdom.

I forhold til det nye studie peger Allan Linneberg eksempelvis på, at folk, som lever efter kostrådene, tit også lever sundere på andre områder og tilhører en høj socialgruppe, der klarer sig bedre end folk i lavere socialgrupper.

»Det kan derfor være svært at skelne effekten af kostrådene fra andre faktorer. Men jeg vil udtrykke mig således, at resultaterne ikke taler imod de danske kostråd. Og det er jo godt,« lyder det fra Allan Linneberg, forskningschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og professor på Københavns Universitet.

Forskerne har forsøgt at tage højde for et væld af faktorer, som kan forstyrre deres resultater. Du kan læse mere om mulige begrænsninger – og styrker – ved studiet i boksen under artiklen.

Påvirker kostråd andre sygdomme?

Forskerne fra Aarhus Universitet har tænkt sig at blive ved at undersøge kostrådenes mulige effekt på vores sundhed.

De vil gerne afdække, om de påvirker sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, men også risikoen for overvægt og for tidlig død.

Indtil videre har forskerne kun offentliggjort ét andet studie i ’serien’ – om risikoen for blodprop i hjertet. Den følger samme mønster som apopleksi: Jo flere kostråd, du følger, des større ser beskyttelsen ud til at være.

Meldingen fra Christina Catherine Dahm lyder, at pilen ser ud til at pege i samme retning på alle undersøgte områder, men nærmere og mere præcis information om de andre sygdomme må vi vente på.

Studierne skal først laves færdigt, gå gennem fagfællebedømmelse (peer-review) og udgives i tidsskrifter; den klassiske arbejdsgang, som sikrer god kvalitet inden for enhver form for videnskab. (Se mere i boks nr. 2 under artiklen.)

Vellavet studie med visse begrænsninger

Professor Allan Linneberg fra Københavns Universitet konstaterer i en mail til Videnskab.dk, at studiet fra Aarhus Universitet er »velgennemført«. Det er altså lavet, som den slags studier skal laves.

Christina Catherine Dahm fortæller oven i købet, at studiet har nogle ekstra styrker i forhold til andre registerundersøgelser.

Hun nævner, at en neurolog har kigget patientjournaler igennem for at sikre, at folk med apopleksi i studiet var blevet korrekt diagnosticerede. Samt at folk blev rekrutteret til kostundersøgelsen allerede i 1990’erne – op mod 20 år før, de gældende kostråd blev offentliggjort i 2013.

Folk har altså ikke haft chance for at sminke på sandheden om deres madvaner for at få det til at se ud, som om de har fulgt de nuværende anbefalinger.

Forskerne fra Aarhus Universitet har desuden justeret deres resultater, så sundhedsskadelige faktorer som rygning eller gavnlige faktorer som motion så at sige er fjernet fra regnestykket.

Umuligt at tage højde for alle faktorer

På trods af alt det arbejde, er det stadig umuligt at konkludere sikkert, at lavere risiko for apopleksi skyldes sundere kost.

Det er nemlig så godt som umuligt at regne alle faktorer med – for eksempel, hvor meget luftforurening, deltagerne er blevet udsat for gennem livet. Luftforurening bidrager til apopleksi.

Forskerne har desuden kun deltagernes egen vurdering af, hvad de har spist. Det er notorisk svært at gengive præcist, hvad man har indtaget, når man skal tænke tilbage på det i en spørgeskemaundersøgelse.

Enkelte deltagere fortæller måske heller ikke hele sandheden. Fra anden forskning ved man eksempelvis, at kvinder har det med at fortælle, at de har spist sundere, end man kan se, de reelt har ud fra målinger i deres krop.

Det har heller ikke været muligt at justere for folks højde, selvom man eksempelvis må forvente, at små mennesker måske ikke behøver spise lige så meget frugt og grønt som store mennesker for at få sundhedsfordele.

Af andre praktiske hensyn er heller ikke alle kostråd taget med i studiet – se faktaboksen om kostrådene højere oppe i artiklen.

Tal fortæller ikke hele historien

Endelig efterlader tal plads til fortolkning.

Et eksempel: Sammenhængen i studiet mellem dårlig kost og apopleksi er særligt stærk for mænd. Et lignende mønster finder man ikke i den internationale litteratur.

En mulighed er, at kønnene bliver ramt af forskellige undertyper af apopleksi. Kvinder bliver for eksempel i lige så høj grad som mænd ramt af blodprop i hjernen uden blødning, viser studiet.

Men når man dykker ned i underkategorier, daler antallet af ramte også. Og så stiger risikoen for, at billedet er misvisende. Usikkerheden bliver større. Derfor er det ikke til at sige, at hele forklaringen på forskellen i tallene for mænd og kvinder ligger her.

En anden mulighed er, at nogle af kvinderne som før nævnt måske har fortalt, at de har spist sundere, end de har. Det ville få det til at fremstå, som om de har fået apopleksi af sund kost, og det ville skævvride tallene.

Alle de mulige fejlkilder illustrerer, hvorfor en registerundersøgelse i sig selv aldrig kan give den fulde sandhed om sygdomme og deres årsager, også selvom et studie som dette fra Aarhus Universitet er velgennemført.

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.