Hvis du følger kostrådene og spiser sundt, ser det ud til, at du har lavere risiko for at blive ramt af blødning eller blodprop i hjernen.

Sådan sammenfatter danske forskere deres analyser af over 50.000 danskeres kostvaner.

Oplysningerne er sammenholdt med over 2.000 journaler for de af deltagerne, der gennem årene er blevet ramt af blødning eller blodprop i hjernen, tilsammen kaldet apopleksi eller slagtilfælde.

Jo flere kostråd, folk berettede at have fulgt, des lavere så deres risiko for slagtilfælde ud til at være.

Resultaterne er udgivet i online-tidsskriftet Plos One.

Effekt, når folk fulgte mindst fire kostråd

Det lyder måske indlysende, at man bliver sund af at følge kostrådene. Men faktisk er de danske kostråd sjældent blevet sammenholdt direkte med vores risiko for at udvikle specifikke sygdomme.

Vi kender positive effekter af at spise frugt og grønt eller negative effekter af at spise for meget fedt, men vi ved kun ganske lidt om, hvad der sker, når man kombinerer dem.

»Det er jo ikke sådan, at man bare kan lægge den positive effekt af alle de individuelle fødevarer sammen og sige, at så er ens risiko for at blive syg lig nul,« opridser Christina Catherine Dahm, der forsker i sygdomme og deres årsager.

»Det simple og interessante ved vores studie er, at vi kigger på det hele på én gang, og så kan vi se, at en lavere risiko for apopleksi hænger sammen med, hvor mange kostråd man følger, uanset hvilke af dem man følger,« sammenfatter Christina Catherine Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed – Epidemiologi ved Aarhus Universitet.

Christina Catherine Dahm og hendes kolleger kan ikke sætte præcist antal på folk, som får eller undgår slagtilfælde på grund af deres kost.

De kan kun aflæse en tendens til, at folk, som følger færrest kostråd (tre eller derunder), hyppigere bliver syge, end folk som følger flest kostråd (fire eller derover).

I tråd med øvrig forskning

Resultatet stemmer fint overens med, hvad man ville forvente at finde ud fra internationale erfaringer, vurderer Hanne Christensen, der forsker i apopleksi og ikke har været med til at lave det nye studie.

Hun henviser til et studie i tidsskriftet The Lancet Neurology i 2016.

I studiet konkluderede Hanne Christensen sammen med en lang række andre forskere i en kæmpeanalyse af 188 lande, at faktorer, som man kan gøre noget ved – herunder rygning, luftforurening og kost – kan forklare 90 procent af alle tilfælde af apopleksi.

»Generelt giver sund kost helt klart fordele, og der er ingen tvivl om, at sammenhængen er der. Det nye her er, at man har målt på en dansk population og på danske kostråd.«

»Men overordnet set er deres resultater er helt på linje med ret omfattende internationale resultater på området,« konstaterer overlæge Hanne Christensen, der ud over at være professor i neurologi ved Københavns Universitet arbejder med apopleksi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Intet bevis for, at kostrådene virker

Studiet ser altså ud til at stå på solid grund, men det i sig selv er faktisk ikke bevis for, at kostrådene virker. Det bemærker professor Allan Linneberg, der ligesom Christina Catherine Dahm dykker ned i store tal for at finde sammenhænge mellem sygdomme og årsager.

Når man hører om sammenfald i tal i registre, skal man huske på, at sammenfald ikke er det samme som sikker sammenhæng.

Tal kan muligvis vise, at Danmark fik besøg af flere storke et år, hvor der blev født flere børn end normalt, men det er ikke det samme, som at storkene kom med børnene.

I forhold til det nye studie peger Allan Linneberg eksempelvis på, at folk, som lever efter kostrådene, tit også lever sundere på andre områder og tilhører en høj socialgruppe, der klarer sig bedre end folk i lavere socialgrupper.

»Det kan derfor være svært at skelne effekten af kostrådene fra andre faktorer. Men jeg vil udtrykke mig således, at resultaterne ikke taler imod de danske kostråd. Og det er jo godt,« lyder det fra Allan Linneberg, forskningschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og professor på Københavns Universitet.

Forskerne har forsøgt at tage højde for et væld af faktorer, som kan forstyrre deres resultater. Du kan læse mere om mulige begrænsninger – og styrker – ved studiet i boksen under artiklen.

Påvirker kostråd andre sygdomme?

Forskerne fra Aarhus Universitet har tænkt sig at blive ved at undersøge kostrådenes mulige effekt på vores sundhed.

De vil gerne afdække, om de påvirker sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, men også risikoen for overvægt og for tidlig død.

Indtil videre har forskerne kun offentliggjort ét andet studie i ’serien’ – om risikoen for blodprop i hjertet. Den følger samme mønster som apopleksi: Jo flere kostråd, du følger, des større ser beskyttelsen ud til at være.

Meldingen fra Christina Catherine Dahm lyder, at pilen ser ud til at pege i samme retning på alle undersøgte områder, men nærmere og mere præcis information om de andre sygdomme må vi vente på.

Studierne skal først laves færdigt, gå gennem fagfællebedømmelse (peer-review) og udgives i tidsskrifter; den klassiske arbejdsgang, som sikrer god kvalitet inden for enhver form for videnskab. (Se mere i boks nr. 2 under artiklen.)