En blodprop i hjernen kan medføre hjerneskader og alvorlige handikap.
Men med en ny metode vil læger fremover kunne hjælpe omkring 1.000 flere danskere om året, som vil kunne blive raske og undgå handikap efter en blodprop i hjernen.
»Det er en glædelig nyhed, for vi kan hjælpe mange patienter. Hvis de får behandlingen, får de færre handikap,« siger overlæge, ph.d, Claus Ziegler Simonsen fra Aarhus Universitetshospital, som er medforfatter på det nye studie.
Studiet er netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
\ Blodpropper i hjernen
Blodpropper i hjernen kaldes sammen med hjerneblødninger for slagtilfælde eller apopleksi.
I 85 procent af tilfældene er det en blodprop og i 15 procent er det en hjerneblødning. Trombolyse kan ikke bruges som behandling ved en hjerneblødning.
Man anslår at omkring 12.000 personer om året rammes af slagtilfælde i Danmark.
Åreforkalkning er typisk årsagen til slagtilfælde.
Kilde: Netdoktor.dk og Claus Ziegler Simonsen, Aarhus Universitetshospital
Problemet er tidsbestemmelsen
Den nye metode retter sig mod de patienter, som får en blodprop i hjernen, men hvor tidspunktet for blodproppen indtræffen er ukendt. Det gælder for cirka 20 procent af alle blodproppatienter – mange af dem er såkaldte ’wake up-strokes’, hvor patienten vågner efter en blodprop, der er indtruffet mens de sov.
Blodpropper i hjernen kan i dag behandles meget effektivt med trombolyse, som er behandling med blodfortyndende medicin.
»Trombolyse er en god og effektiv behandling af blodpropper i hjernen. Men problemet er, at den skal gives indenfor 4,5 timer. Den hyppigste årsag til ikke at give den behandling er, at patienterne er uden for det vindue efter 4,5 timer,« siger Claus Ziegler Simonsen til Videnskab.dk.
Hvis blodproppen er kommet, mens patienten sov, kan man ikke være sikker på, hvornår blodproppen er indtruffet, og man vil derfor ikke bruge den ellers meget effektive trombolysebehandling.
4,5 timer efter blodproppen er indtruffet, er der nemlig ingen effekt af trombolysen, men der er stadig bivirkninger i form af risiko for blødninger i hjernen, forklarer Claus Ziegler Simonsen.
Forskere mener endda, at risikoen for blødninger stiger, jo længere tid der går. Men inden for de første 4,5 timer opvejes den lavere risiko for blødninger af de gode effekter ved medicinen, siger han.
MR-skanning kan afsløre tidspunktet
Tidsbestemmelsen af blodproppen er altså problemet.
»Det problem har vi løst ved en akut MR-skanning, som med rimelig sikkerhed kan tidsbestemme blodproppen,« siger Claus Ziegler Simonsen.
Med en MR-skanning dannes der billeder af patientens hjerne.
MR-skanningen laver to målinger – altså to forskellige billeder af hjernen. Hvis blodproppen er opstået indenfor 4,5 time, vil lægerne kun kunne se tegn på blodproppen på det ene billede. Derfor kan lægerne efter en MR-skanning vurdere, om man stadig kan nå at behandle med trombolyse.
Og forskerne vurderer, at omkring en tredjedel af de såkaldte ’wake up-strokes’ kan behandles med trombolyse.
\ CT-skanning kan ikke bruges ved ’wake up-strokes’
De fleste steder bruger man i dag en såkaldt CT-skanning (røntgen-skanning) til at undersøge patienter med slagtilfælde.
CT-skanningen kan afgøre, om der er tale om en blodprop eller en hjerneblødning.
Men CT-skanningen kan ikke afgøre, hvornår blodproppen er indtruffet. Ikke før det er for sent.
Det kan derimod en MR-skanning (magnetisk resonans-skanning), og derfor anbefaler forskerne bag studiet at bruge MR-skanning fremover.
Forsker: »Det er meget, meget spændende«
Resultaterne i studiet er spændende, mener en forsker, som Videnskab.dk har talt med.
»I betragtning af hvor mange patienter det vedrører, og at det er vigtigt at behandle hurtigt, så er det meget, meget spændende,« siger Andrew Stevenson, adjunkt på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, som også forsker i blodpropper i hjernen. Han har ikke medvirket i studiet.
Studiet er resultatet af et stort forskningsprojekt foretaget på tværs af en række universiteter og hospitaler i flere europæiske lande, heriblandt flere universiteter i Danmark, som har bidraget med mange patienter til undersøgelsen. Forskningsprojektet er støttet af EU.
»Det er et stort forsøg med mange centre involveret, så er det noget, der kan implementeres mange steder,« tilføjer Andrew Stevenson.
Hvad betyder det for fremtidig behandling?
Claus Ziegler Simonsen mener, at det nye studie er så vigtigt, at lægernes guidelines til behandling af blodpropper i hjernen bør ændres.
»Det vedrører 20 procent af alle blodpropper i hjernen, så det har potentiale til at ændre måden vi behandler patienter på,« siger Claus Ziegler Simonsen.
»Det, der bør ske nu, er, at de patienter kan få tilbudt en MR-skanning.«
Ifølge Claus Ziegler Simonsen bør konsekvensen af studiet være at foretage en MR-skanning så snart en patient kommer ind, hvor man ikke kender tidspunktet for blodproppen.
Det gør man allerede på Aarhus Universitetshospital, og ifølge Claus Ziegler Simonsen kan man allerede nu gøre det til en del af den akutte behandling på flere af de store hospitaler i Danmark.
