Du har måske set programmet Sundhedsmagasinet på DR, hvor seks danskere tilsyneladende tabte sig ved at spise mad, der passede til lige deres blodsukker.
Ellers har du måske hørt om bogen »Spis dig slank efter dit blodsukker« eller nogle af de bøger, der er fulgt efter, hvor du kan få inspiration til, hvad du skal spise, afhængig af, om dit blodsukker definerer dig som en type A, B eller C, som groft sagt er et udtryk for, hvor tæt du er på at få diabetes.
Jo tættere du er på at have diabetes, des færre kulhydrater og mere fedt skal du have for at føle dig hurtigt mæt og dermed tabe dig på en i øvrigt fiberrig kost, melder forskerne.
Den såkaldte blodsukkerkur er opfundet af forskere fra Københavns Universitet (KU), der selv kalder den en revolution, som fejer alle andre slankekure af banen.
\ Historien kort
- Videnskaben bag Blodsukkerkuren er mindre solid, end man kan få indtryk af fra opfinderne af kuren, blandt andet fordi forskerne bag ikke selv har lavet forsøg på mennesker. Det påpeger internationalt førende forskere. Forskerne burde lade være med at sælge bøger, lyder det.
- Et godt, videnskabeligt råd til slanke-ivrige danskere ser lige nu ud til at være ganske simpelt at droppe sukker, dyrke motion og spise masser af grønt.
- Professor Arne Astrup og hans kolleger bag kuren er uenige i kritikken.
»At sukkerindholdet i en bloddråbe kan afsløre, hvordan vi hver især skal spise for at tabe os og holde vægten, er intet mindre end en revolution inden for ernæringsforskning. For første gang står vi med en helt enkel metode, som gør det nemt at få styr på vægten på en naturlig måde – uden afsavn og askese,« lyder det under overskriften »Slut med slankekure i flæng« i invitationen til at fejre bogudgivelsen på Københavns Universitet.
Budskabet om Blodsukkerkuren er spredt gennem et væld af blogs og nyheder i danske medier (se bl.a. b.dk, bt.dk, dr.dk, dagensmedicin.dk, alt.dk, blog på jyllands-posten.dk).
Forskere tjener penge på Blodsukkerkuren
De ledende forskere bag kuren er professor Arne Astrup og adjunkt Mads Fiil Hjorth fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
De er gået skridtet videre fra bogsalget og har sammen med et amerikansk firma etableret en virksomhed, der uddanner diætister i, hvordan man spiser efter sit blodsukker.
Diætisterne rådgiver mod betaling danskere, der vil gøre som nævnt på tv eller som beskrevet i bøgerne og omlægge deres kostvaner for at følge slankekuren.
Du kan også selv betale for adgang til hjemmesiden blodsukkerkuren.dk for at få indsigt i konceptet. Pengene går til blandt andre forskerne selv og det amerikanske firma, Gelesis Inc., som Arne Astrup i øvrigt får penge for at rådgive.
Københavns Universitet har patent på forskernes grundarbejde. Det betyder blandt andet, at universitetet også får noget ud af det, når der bliver tjent penge.
Blodsukkerkuren er altså en voksende forretning for mange parter – men du skal måske ikke blive alt for overrasket, hvis kiloene ikke rasler af dig, når du kaster dig over den, eller hvis din sidemand taber sig lige så meget på en anden kur.
Diabetes-professor: »Man kan ikke drage de konklusioner«
En række anerkendte forskere i Danmark og udlandet fortæller nu til Videnskab.dk, at den centrale videnskab bag Blodsukkerkuren slet ikke giver bevis for, at du reelt taber dig ved at spise efter dit blodsukker.
»Rent ud sagt kan man slet ikke drage de konklusioner, de gør,« siger for eksempel Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor ved Københavns Universitet og ansvarlig for forvaltningen af knap tre milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskning, behandling og forebyggelse af diabetes.
Faktisk bliver principperne i Blodsukkerkuren udfordret af nye, større, videnskabelige studier. Det vender vi tilbage til sammen med kommentarer fra kurens opfindere, der er uenige med kritikerne.
Forskerne inddeler mennesker i tre typer
Blodsukkerkuren tager afsæt i særligt ét studie, som blev publiceret i 2017 i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Forskerne kalder det selv for banebrydende. Studiet er fremhævet som centralt af både Københavns Universitet og på hjemmesiden blodsukkerkuren.dk, hvor forskerne sælger diætistkurser.
Studiet er en gennemgang af tre tidligere undersøgelser, hvor forsøgsdeltagere har fået sund kost for at tabe sig.
Ved at gå tilbage i de gamle data og lave nye analyser, konkluderer forskerne, at de finder en sammenhæng mellem forsøgsdeltagernes vægttab og deres niveau af blodsukker, når de ikke har spist noget – såkaldt fasteblodsukker.
Fasteblodsukkeret afgør, om man taber sig af en kost med groft sagt enten:
A) flere kulhydrater og mindre fedt (typisk til ikke alt for overvægtige)
B) mere protein og flere kostfibre (typisk til prædiabetikere)
C) færre kulhydrater og mere fedt (typisk til patienter med type 2-diabetes)
Men – konklusionerne er alt for usikre til, at man kan inddele mennesker i tre typer og trække særlige kostråd ud på baggrund af deres fasteblodsukker, påpeger Allan Flyvbjerg.
Usikkerheder gør grundstudiet uegnet til kostråd
Allan Flyvbjerg fokuserer på to store usikkerheder ved studiet:
- I studiet er forsøgsdeltagernes blodsukker målt med en metode, der fortæller, hvad niveauet er her og nu. Den brugte man for år tilbage. Men blodsukkerniveauer svinger. Derfor måler man nu i stedet langtidsblodsukker – med en metode kaldet HbA1c, som fortæller om niveauet over de seneste to måneder. HbA1c er langt mere pålidelig og fjerner risikoen for, at man lige fanger blodsukkeret på et tilfældigt tidspunkt, hvor det slår ud til den høje eller lave ende.
- Studiet sammenfatter tre forskellige undersøgelser med forskellige forsøgsdeltagere. En undersøgelse inkluderer patienter med type 2-diabetes, to andre gør ikke. Nogle forsøgsdeltageres kost har fokus på få kulhydrater, andre på meget fuldkorn. Alder, kropsvægt og andre parametre som forhøjet blodtryk svinger på tværs af de tre undersøgelser. Jo flere faktorer, der er i spil, des sværere er det at sige noget sikkert om sammenhænge i resultater, man måtte finde.
\ Hvad ville forskerne undersøge?
En anden central mangel ved studiet er, at forskerne fra KU ikke har lavet en protokol.
Det betyder, at de ikke har oplyst, præcis hvad de ville undersøge og hvordan, før de gav sig i kast med de gamle data.
Det svækker studiets troværdighed og øger risikoen for, at forskerne finder tilfældige sammenhænge, som det er forklaret i en anden artikel om et tilsvarende projekt.
Læs mere om risici ved at gå tilbage i gamle data i en artikel i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.
»Man sammenstykker et patchwork af informationer fra forskellige studier, som ikke er sammenlignelige. Man kan bruge studiet til at finde nogle indikationer på, at der kan være noget interessant at komme efter. Men indikationer er ingen rygende pistol, intet bevis, og det er et oversalg at kalde det ’ny banebrydende forskning’. Det er ikke et budskab, jeg ville gå ud i byen med,« siger Allan Flyvbjerg og tilføjer:
»Jeg vil gerne have, at vi som læger, forskere og sundhedsprofessionelle ikke forvirrer mere, end vi gør gavn. At bruge det studie til at anbefale kostændringer for hr. og fru Danmark, det er for meget,« mener Allan Flyvbjerg.
Pas på med data på grupper i tidligere undersøgelser
Professor i børnefedme ved Karolinska Institutet i Sverige, Claude Marcus, har også kigget på studiet for Videnskab.dk.
Han hæfter sig især ved, at forskerne dykker ned i udvalgte undergrupper i de tre undersøgelser.
Når man plukker data ud på den måde, skal man altid være på vagt over for konklusionerne og for forskningen bag, skriver Claude Marcus, enhedschef for Institutionen för klinisk vetenskap, intervention och teknik (CLINTEC), H9.
Professoren henviser til et studie, der allerede i 2004 understregede, at den slags studier er upålidelige.
I studiet står:
»Selvom retningslinjerne siger, at undergrupperesultater bør betragtes som udforskende i deres natur, og at de kun i ekstraordinære tilfælde skal påvirke konklusionerne fra det oprindelige studie, bliver de tit tillagt for stor vægt. Det har potentielt alvorlige konsekvenser, fordi fejlagtige fund af forskellige effekter i undergrupper kan føre til upassende vurderinger af patienter eller til, at en behandling bliver holdt tilbage.«
»Selvom det generelt er anerkendt, at undergruppe-analyser kan give falske resultater, er omfanget af problemet måske undervurderet,« lyder konklusionen i tidsskriftet Journal of Clinical Epidemiology.
Claude Marcus supplerer:
»Jeg så faktisk allerede studiet fra Københavns Universitet, da det kom ud i 2017, og jeg syntes, det var sjovt. Vi diskuterede det i en såkaldt ’journal club’, men allerede dengang var vi skeptiske over for konklusionerne. Jeg kan ikke forestille mig, at seriøse forskere ville bruge dem som bærende argument for, at man kan styre diæten efter blodsukker og insulin,« skriver Claude Marcus i en mail til Videnskab.dk.
\ Læs mere
Professor: Ordentligt forsøg mangler
Arne Astrup-gruppen er dog også gået tilbage i andre studier for finde lignende sammenfald, hvilket de selv rapporterer er lykkedes.
\ Andre studier bag kuren
Forskergruppen fra KU skriver i en mail til Videnskab.dk, at den ud over det centrale studie nu også bygger sine konklusioner på:
- gennemgang af det 10 år gamle studie MUFOBES (støttet af bl.a. Danisco og Mejeribrugets ForskningsFond)
- to abstracts præsenteret på en konference i 2017 (se oversigt over Arne Astrups indlæg på konferencen, lavet sammen med bl.a. den amerikanske virksomhed Gelesis Inc.)
- videnskabelig artikel om det franske RNCP-program (alle fem forfattere har modtaget penge fra virksomheden bag RNCP, Groupe Éthique et Santé. Astrup er leder af RNCP’s videnskabelige komite)
Flere studier er på vej, lyder det.
Ingen af studierne tager hensyn til, hvor meget motion deltagerne har dyrket undervejs. Motion har ellers en velkendt effekt på kroppens blodsukker (se f.eks. dette metastudie fra 2001) og på vægttab (se f.eks. Cochrane-studie fra 2006) og kunne altså være en fejlkilde i målingerne.
Forskerne fra KU mener, at de alt i alt har slået fast med syvtommersøm, at man opnår et stort, varigt vægttab ved at følge Blodsukkerkuren.
»Vores videnskabelige studier dokumenterer, at mange vil opnå et 6 kg større vægttab henover 6 måneder ved at spise den kost, der passer til deres sukkerstofskifte,« skriver de på blodsukkerkuren.dk.
Vejen er dog lang, før vi kommer hen til, at forskningen har dokumenteret et særligt stort vægttab ved at følge Blodsukkerkuren, bemærker flere forskere.
Hvis man vil tale dokumentation, kræver det, at man direkte undersøger, hvordan en specifik kost påvirker specifikke mennesker. Og at de bliver sammenlignet med lignende mennesker i en kontrolgruppe, der spiser mere normal mad.
Studier af den slags nogenlunde ens mennesker i to tilfældigt sammensatte grupper kalder man randomiserede undersøgelser.
»Skal man ændre på den generelle vægttabsbehandling, skal det være på baggrund af veldesignede, randomiserede undersøgelser af mindst 1-2 års varighed. De er ikke gennemført endnu, og før kan man ikke sige, om der er hold i denne hypotese,« konstaterer overlæge Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital, professor ved Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.
Bjørn Richelsen tilføjer, at meldingerne fra Københavns Universitet heller ikke har fået ham til at ændre afdelingens rutiner for, hvordan man behandler patienter til et vægttab.
Forskerne bag kuren: Vi droppede med vilje forsøg
Astrup-gruppen skriver til Videnskab.dk, at den havde udtænkt flere studier, da forskerne fandt ud af, at studierne allerede eksisterede. Blot uden at nogen havde set på vægttab separat i KU-forskernes tre grupper, A, B og C.
»Så i stedet for at anvende 20-50 millioner kroner og 5 år på at gentage et studie, som allerede eksisterer, har vi fundet det etisk mere korrekt at opstille vores hypotese meget konkret og få tilladelse til at re-analysere de eksisterende studier.«
»Det har samtidigt den vigtige videnskabelige styrke, at hverken forskerne eller patienterne i studierne havde kendskab til vores hypotese, hvilket ellers typisk kan give anledning til bias,« skriver forskerne i en mail til Videnskab.dk.
Andre forskere er uenige i, at det gør et studie stærkt at finde sammenhænge i data fra tidligere studier. Det vender vil tilbage til.
Løfter man blikket fra KU-forskernes studier og ser ud over det brede forskningslandskab på blandt andre nye undersøgelser, der er lavet efter den model, som Bjørn Richelsen efterlyser, er det videnskabelige billede langt mere utydeligt, end Astrup-gruppen giver indtryk af.
Stort studie 1: Diabetes-patienter tabte sig af mange kulhydrater
Et stort studie viser for eksempel, at mere fedt og færre kulhydrater – som Astrup-gruppen anbefaler type 2-diabetikere i gruppe C – langt fra er den kategorisk rigtige vej at gå.
I februar 2018 udkom resultaterne fra en tilbundsgående undersøgelse af, om et markant vægttab er godt til at bekæmpe type 2-diabetes. Undersøgelsen DiRECT fulgte løbende hundredvis af diabetespatienter i Skotland og England og er publiceret i det højt ansete tidsskrift The Lancet.
Konklusionerne lyder, at det gavner patienter med type 2-diabetes at tabe sig 15 kg eller mere på et år, fordi en stor del af dem kan droppe medicin på grund af vægttabet.
Det interessante i denne forbindelse er, at diabetespatienterne i forsøget tabte sig ved at spise mange kulhydrater og altså ikke få, som Astrup-gruppen ellers påstår skulle være bedst til type 2-diabetikere.
Professor kritiserer bogsalg
De modstridende meldinger om vejen til vægttab viser ifølge Lancet-studiets skotske førsteforfatter, professor Michael Lean, hvor meget viden vi mangler, før vi kan anbefale specifikke typer sammensætninger af kosten.
Derfor er han uenig i udmeldingerne i pressemeddelelserne fra Københavns Universitet, som kalder forskernes kur for en revolution, og opfordrer til, at man ikke lægger for meget i budskabet i forskernes populære slankebøger.
»Vi har ikke fået videnskaben på plads endnu. Men jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et væld af kostsammensætninger er acceptable, og at hvis der er specielle effekter ved en særlig sammensætning for en særlig undergruppe af mennesker, så er effekterne ret små.«
»Der er ingen revolution i gang, og jeg ville ikke skrive populære bøger om det. Det vil som regel bare kompromittere den videnskabelige ærlighed og balance,« skriver professor Mike Lean, leder af afdelingen for human ernæring ved University of Glasgow, i en mail til Videnskab.dk.
Stort studie 2: Få kulhydrater ikke bedre end kun lidt fedt
For nylig har amerikanske forskere publiceret et andet stort forsøg, der også giver modspil til udmeldingerne fra Københavns Universitet.
I forsøget fik 600 mennesker besked på at spise enten få kulhydrater eller kun lidt fedt gennem et helt år.
Konklusionen lyder, at folk taber sig lige godt, om de spiser sund mad med kun få kulhydrater (low-carb) eller med kun lidt fedt (low-fat). Hverken genetik eller insulin – der påvirker vores blodsukker – i blodet gør nogen forskel for resultatet, konkluderer forskerne i det ansete videnskabelige tidsskrift JAMA.
Professor Claude Marcus fra Karolinska Institutet i Sverige mener, at resultatet strider direkte mod meldingen fra Københavns Universitet. Han bemærker, at det amerikanske studie – i øvrigt ligesom det skotske fra The Lancet – er langt stærkere end det centrale studie fra Københavns Universitet:
- dels er det udført over lang tid (et helt år i modsætning til et halvt års tid i de tidligere studier fra KU’s undersøgelse),
- dels er resultaterne ikke trukket ud af gamle data, men derimod i en undersøgelse, der er designet til at teste den præcise hypotese på mennesker, som man følger løbende.
Den slags studier giver mere troværdige resultater. Det kan du læse meget mere om i artiklen Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge.
Professor: Uforsvarligt at gå ud med anbefalinger
Claude Marcus gør opmærksom på, at studiet i JAMA blev lavet, efter man i tidligere studier havde set et sammenfald mellem kost og genetik, som påvirker blodsukkeret og insulinniveauer i kroppen.
Sammenfaldet i de gamle data ser man ikke i det nye, veldesignede studie, konstaterer Claude Marcus.
»Det underbygger de videnskabsteoretiske indvendinger mod at læne sig op ad konklusioner fundet i interessante, men svage, studier af tidligere undersøgelser. Det viser, at den type studier kun er hypotesegenererende – og understreger, hvorfor man skal lave særligt designede studier, før man konkluderer noget sikkert,« skriver Claude Marcus i en mail til Videnskab.dk.
Claude Marcus mener, at tvivlen alene burde få Arne Astrup og kollegerne til at holde igen med de skarpe udmeldinger.
»Hvis man som forsker udnytter sin stilling til kommercielle formål, skal man være ekstra omhyggelig med at sikre, at det, man markedsfører, virkelig er baseret på evidensbaseret medicin. Det kræver randomiserede forsøg.«
»Bemærk, at jeg ikke siger, at Astrup tager fejl, men påpeger, at der ikke er så overbevisende bevis for, at han har ret, at det er forsvarligt at gå ud med anbefalinger,« lyder det fra Claude Marcus.
Forskergruppen fra Københavns Universitet er lodret uenig.
»På Institut for Idræt og Ernæring fortæller vi gerne om nye resultater, blandt andet via pressemeddelelser, da vi som universitet har en forpligtelse til at formidle vores viden.«
»Hvis det er relevant, og der er interesse for det, laves der også populærvidenskabelig litteratur og anden formidling med baggrund i vores viden. Det bidrager til, at relevant og evident viden, som kan gavne folkesundheden, ikke holdes tilbage, men kommer bredere ud i samfundet,« skriver professor Arne Astrup og adjunkt Mads Fiil Hjorth i en mail til Videnskab.dk.
Er nøglen ‘drop sukker og spis en masse grønt’?
Den amerikanske undersøgelse er nu heller ikke i sig selv et dødsstød mod KU-forskernes blodsukkerkur, bemærker Christopher Gardner, som står bag den store kost-undersøgelse i JAMA.
»Der kan være sket det, at vi i vores studie stærkt anbefalede både low-carb- og low-fat-gruppen at få så lidt tilsat sukker og raffineret korn (uden skaller) som muligt, samt så mange grøntsager som muligt. Det var den grundlæggende diæt. Herfra kunne deltagerne så arbejde på at inkludere flere korn og linser i low-fat-gruppen eller flere avocadoer, nødder eller fed laks i low carb-gruppen.«
»Måske har den grundlæggende diæt med lavt sukker- og højt grøntsagsindtag mindsket betydningen af insulin og dermed blodsukkerniveauet,« funderer Christopher Gardner, professor ved Stanford University School of Medicines Prevention Research Center, i en mail til Videnskab.dk.
Med andre ord: Det kan være, at du taber dig ved at skære kraftigt ned på sukker og skrue gevaldigt op for grøntsager, uanset om en blodprøve måtte vise, at dit fasteblodsukker matcher en type A, B eller C på KU-forskernes skala.
Den overvejelse stemmer godt overens med det faktum, at sukker feder.
Samtidig ligger den fint i tråd med erfaringer fra en række andre undersøgelser, som du kan læse i en boks under artiklen.
Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth er dog uenige. De mener, at en effekt af Blodsukkerkuren på ingen måde alene kan tilskrives effekten af at udelade sukker og hive mange flere grøntsager ind i kosten.
»Konceptet i Blodsukkerkuren er netop, at personer reagerer med forskellig mæthedseffekt af kulhydrat, afhængig af insulinresistens og –produktion, og dermed reagerer med meget forskellig størrelse vægttab på forskellige kosttyper,« skriver de i deres mail til Videnskab.dk, selvom Gardners forsøg altså indikerer noget andet.
»Forskerne er meget velkomne til at henvende sig til Arne Astrup eller Mads Fiil Hjorth for at spørge ind til det, de finder uklart,« tilføjer de.
Fedmeforsker om Blodsukkerkuren: Noget vrøvl
\ Flere studier kommer til
Christopher Gardner skriver til Videnskab.dk, at Blodsukkerkuren måske kan have en effekt blandt mennesker, der ikke spiser, som deltagerne gjorde i hans forsøg.
»Arne Astrups resultater kan måske bruges generelt i en befolkning, som spiser langt mere tilsat sukker, raffinerede kulhydrater og for få grøntsager, og som derfor har større risiko for at få problemer med forbrændingen, herunder problemer med insulin,« lyder det fra Christopher Gardner.
Måske bliver vi klogere på et senere tidspunkt. Arne Astrup har nemlig fået udleveret data fra den amerikanske undersøgelse for at se, om han kan genfinde indikationer på Blodsukkerkurens effekt, ligesom han har kunnet i andre tidligere studier.
Claude Marcus bemærker i den forbindelse, at han håber, at Arne Astrup sørger for at se bredere på den videnskabelige litteratur, herunder på studier, som måske ikke støtter hypotesen bag Blodsukkerkuren.
»Ellers risikerer man ’selection bias’, hvor man identificerer artikler og kun sammenholder dem, som styrker hypotesen. Skal arbejdet have nogen videnskabelig værdi, kræver det, at man laver en systematisk gennemgang af alle videnskabelige artikler, både dem som styrker og dem, som ikke styrker ens hypotese,« bemærker Claude Marcus.
Arne Astrup skriver i en mail til Videnskab.dk, at hans gruppe har tre videnskabelige oversigtsstudier af forskellige størrelser på vej.
Uanset om de store udenlandske undersøgelser jager en stav gennem hjertet på KU-forskernes blodsukkerkur eller ej, vækker udmeldingen fra Arne Astrup-gruppen i sig selv forargelse blandt visse kolleger.
Overlæge Jens-Christian Holm forsker i, hvordan man hjælper overvægtige børn til et vægttab.
Han møder dagligt sine patienter og fortæller, at han oplever, at børnene løber ind i det ene nederlag efter det andet, når de prøver en ny slankekur uden effekt – fordi de føler sig forkerte og tynget af skyld, nu de ikke taber sig på den fantastiske kur, om det så er Blodsukkerkuren eller andre typer slankekure med afsæt i ét parameter.
Når man tager den skyld fra børnene og sætter dem ind i, at overvægt sjældent kan tilskrives én faktor, men i stedet skyldes en lang række faktorer – herunder gener, manglende motion, for meget sukker, tarmbakterier, spiseforstyrrelser, kræsenhed, kost, hormoner, og hvordan man fungerer socialt i hverdagen – græder flere af børnene af lettelse, fortæller Jens-Christian Holm. På den måde får man fat om roden, og først da kan man hjælpe til et vægttab.
Sådan lyder konklusionen fra forskningen på Jens-Christian Holms afdeling, kaldet Enheden for overvægtige børn og unge og Den danske biobank for overvægtige børn og unge, begge under Børneafdelingen på Holbæk Universitetshospital i Region Sjælland.
Derfor langer også Jens-Christian Holm ud efter udmeldingerne fra Arne Astrup og Københavns Universitet:
»Hvis man vælger at fokusere på blodsukker og siger, at man kan sammensætte en diæt ud fra det, så man bedre taber sig, fører man folk bag lyset. Både kontekstuelt og konceptuelt er det noget vrøvl. Her bygger vi vores arbejde på 25 studier, som vi har publiceret gennem 5 år, ikke på 1 eller 2 eller 3 studier, som Arne Astrup gør, men slet ikke burde gøre.«
»Han er så kompetent og dygtig og burde være den første til at vide, hvor galt det er at melde ud, at en ændring af en enkelt faktor skulle kunne behandle eller helbrede en kronisk, kompleks sygdom,« siger Jens-Christian Holm, der ligesom Arne Astrup udgiver bøger om sin forskning med det formål at give råd til det bedste vægttab.
Slankestudie lavet med amerikansk firma
Astrup-gruppens centrale studie i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition er lavet i samarbejde med det amerikanske firma Gelesis Inc., der har Arne Astrup ansat som rådgiver.
Den oplysning har Københavns Universitet efter tidligere kritik på Videnskab.dk redigeret ind i pressemeddelelsen om studiet, efter den blev sendt rundt til medier sidste år.
Pressemeddelelsen nævner dog stadig ikke, hvad der står i slutningen af den videnskabelige artikel: At Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth sammen med det amerikanske firma og yderligere en forsker fra Københavns Universitet har ansøgt om et midlertidigt patent på at bruge biomarkører til at forudsige vægttab ud fra fasteblodsukker- og insulinniveauer.
Økonomiske interesser kan være med til at påvirke forskeres fortolkninger af videnskabelige studier, så de konkluderer en mere positiv eller en større effekt, end studierne i sig selv berettiger til. Den risiko har Videnskab.dk tidligere beskrevet i artiklen Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma.
Det centrale studie bag Blodsukkerkuren er i øvrigt publiceret i et tidsskrift, Arne Astrup selv er redaktør for: American Journal of Clinical Nutrition.
Arne Astrup skriver i sin mail til Videnskab.dk, at det er fast procedure, at en uafhængig redaktør og uafhængige bedømmere er inde over sådan en proces, så han med andre ord ikke har haft indflydelse på, om studiet blev publiceret i tidsskriftet eller ej.
\ Kilder
- Pretreatment fasting plasma glucose and insulin modify dietary weight loss success: results from 3 randomized clinical trials; American Journal of Clinical Nutrition; https://doi.org/10.3945/ajcn.117.155200
- Arne Astrups profil (KU)
- Mads Fiil Hjorths profil (KU)
- Allan Flyvbjergs profil (SDCC)
- Claude Marcus’ profil (Karolinska Institutet)
- Subgroup analyses in randomized trials: risks of subgroup-specific analyses;: power and sample size for the interaction test; Journal of Clinical Epidemiology; https://doi.org/10.1016/j.jclinepi.2003.08.009
- Statistics in Medicine — Reporting of Subgroup Analyses in Clinical Trials; New England Journal of Medicine; DOI: 10.1056/NEJMsr077003
- Bjørn Richelsens profil (AU)
- Michael Leans profil (University of Glasgow)
- Primary care-led weight management for remission of type 2 diabetes (DiRECT): an open-label, cluster-randomised trial; The Lancet; DOI: https://doi.org/10.1016/S0140-6736(17)33102-1
- Christopher Gardners profil (Stanford University)
- Effect of Low-Fat vs Low-Carbohydrate Diet on 12-Month Weight Loss in Overweight Adults and the Association With Genotype Pattern or Insulin Secretion; JAMA; doi:10.1001/jama.2018.0245
- Low glycaemic index, or low glycaemic load, diets for diabetes mellitus; Cochrane-review;
- Anette Sams’ hjemmeside
- Walter Willetts profil (Harvard)
\ Blodsukkerkuren giver mening – men…
Det giver rigtig god mening at spise efter, om man har eller er ved at få diabetes.
Men der er ingen grund til at gå til lægen for at få taget en blodprøve, før du beslutter dig for at spise sundt.
Sådan lyder det fra seniorforsker Anette Sams fra Rigshospitalet. Hun udtaler sig dels på baggrund af sin forskning på Rigshospitalet, dels som tidligere specialist og »director« i medicinalvirksomheden Novo Nordisk.
Her arbejdede hun på at finde og afprøve nye ideer til medicinsk behandling af patienter med type 2-diabetes. Mange af dem har blandt andet problemer med, at hormonet insulin har svært ved at få kroppen til at lagre overskydende sukker effektivt, som insulin ellers gør i raske mennesker. Sådan en nedsat evne kalder man insulinresistens.
»Helt grundlæggende kommer du af med insulinresistens over lang tid, hvis du spiser fornuftigt. Men hvis du spiser ’optimalt’, samtidig med at du træner efter bedste evne, kan et højt fasteblodsukker være normaliseret på under en uge. Mere indviklet er det ikke, og det ved vi godt,« siger Anette Sams og henviser til flere studier. (Se nederst i denne boks.)
En hel del mennesker har insulinresistens, selvom de (endnu) ikke har type 2-diabetes – og det giver også god mening at indrette sin kost efter, om man ’kun’ er insulinresistent, bemærker Anette Sams.
»Så jeg er virkelig tilhænger af, at man ser på kosten og opdager, hvad den kan gøre for én med insulinresistens. Men hvis vi laver en masse specielle kure, som kræver, at man får lavet særlige målinger eller skal købe sig adgang til hjælp, mener jeg, at vi er ved at skubbe den enkelte dansker ud af selvkontrollen, så det er jeg absolut ikke tilhænger af,« siger Anette Sams, som tidligere har skrevet indlægget Derfor er dit blodsukker så vigtigt på Videnskab.dk og ligesom Jens-Christian Holm og Arne Astrup skriver bøger om sund livsstil.
Seniorforskerens simple anbefaling lyder i stedet, helt i tråd med erfaringerne fra Christopher Gardners forsøg i JAMA: Erstat »kompromisløst« sukkeret og de andre raffinerede kulhydrater med kål og spis en masse grøntsager, samt fedt og proteiner fra gode kilder, især fisk.
»Hvis du for eksempel dropper mellemmåltider og nøjes med at spise i tre hovedmåltider, holder den kostform med garanti dit blodsukker stabilt, ligegyldigt om du er insulinresistent eller ej. Efter blot 7-10 dage på den konto får overraskende mange et lavt fasteblodsukker,« siger Anette Sams.
Hun understreger, at den simple kur kan følges helt uden bivirkninger og uden, at du behøver bruge tid hos lægen eller betale for særlige kure.
Som nævnt i artiklen herover mener Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth, at en effekt af Blodsukkerkuren på ingen måde alene kan tilskrives effekten af at udelade sukker og hive mange flere grøntsager ind i kosten.
»Konceptet i Blodsukkerkuren er netop, at personer reagerer med forskellig mæthedseffekt af kulhydrat, afhængig af insulinresistens og –produktion, og dermed reagerer med meget forskellig størrelse vægttab på forskellige kosttyper,« skriver de i en mail.
KU-forskerne tilføjer, at hvis man foreslår, at en effekt af Blodsukkerkuren kan skyldes, at man blot spiser mere grønt og mindre sukker, så kan man ikke have læst eller forstået konceptet.
Anette Sams giver som eksempler på sine pointer fire videnskabelige henvisninger:
1) Low-fat versus low-carbohydrate weight reduction diets: effects on weight loss, insulin resistance, and cardiovascular risk: a randomized control trial; Diabetes; DOI:10.2337/db09-0098
2) Sugar-Sweetened Beverage but Not Diet Soda Consumption Is Positively Associated with Progression of Insulin Resistance and Prediabetes; Journal of Nutrition; DOI: 10.3945/jn.116.234047
3) Meal Timing and Frequency: Implications for Cardiovascular Disease Prevention: A Scientific Statement From the American Heart Association; Circulation; DOI:10.1161/CIR.0000000000000476
4) What dietary modification best improves insulin sensitivity and why?; ” Clinical Endocrinology; DOI: https://doi.org/10.1111/j.1365-2265.2012.04450.x
\ Tarmbakterier eller fasteblodsukker?
Arne Astrup, Mads Fiil Hjorth og firmaet Gelesis Inc. har tidligere meldt ud, at de har opnået et »gennembrud« inden for fedmeforskning ved at finde en sammenhæng mellem vægttab og de tarmbakterier, man har i kroppen.
Studiet af tarmbakterier, har Arne Astrup sagt, »påviser«, at særlige bakterietyper i tarmen »er afgørende for, om det lykkes at tabe sig«; en påstand, som forskere på Videnskab.dk tidligere har kaldt overdrevet, men som gruppen og universitetet senere kan tjene penge på, hvis Gelesis for eksempel laver et slankeprodukt.
Tarmbakteriernes afgørende betydning nævner forskergruppen intet om i forbindelse med promoveringen af Blodsukkerkuren.
Adspurgt om, hvordan de to banebrydende opdagelser egentlig hænger sammen, lyder svaret på mail fra gruppen: »Vi undersøger sagen, men umiddelbart har vi ikke fundet evidens for, at de skulle være koblet.«
Tarmbakteriernes »afgørende« betydning for vægttab er altså ikke tænkt med ind i Blodsukkerkurens »revolutionerende« koncept.
\ Amerikansk professor: De overordnede principper er gode nok
Forordet til KU-forskernes bog om Blodsukkerkuren, »Spis dig slank efter dit blodsukker«, er skrevet af en anerkendt amerikansk ernæringsforsker, Walter Willett.
Arne Astrup har refereret Walter Willett for at kalde Blodsukkerkuren for både »den vigtigste opdagelse inden for personaliseret ernæring de seneste 30 år« (hør på YouTube – fra ca. 51:15 inde), en »landvinding« og et »videnskabeligt gennembrud«, som han »skamroser« (hør på YouTube – fra ca. 50:49).
I en mail til Videnskab.dk giver Walter Willett udtryk for, at han mener, Arne Astrup er på rette vej, men han er noget mere afdæmpet i sin værdidom af Blodsukkerkuren.
»Der er bestemt behov for mere forskning på dette område, men den overordnede retning i forhold til kostråd, som Dr. Astrup antyder, er i overensstemmelse med en stor mængde evidens, ikke kun hans eget studie.«
»Selvom vi på dette tidspunkt ikke kan være sikre på, at faste-blodsukkeret vil være den bedste måde at forudsige, hvordan man reagerer på kulhydrater, indikerer mange studier, at stofskiftets reaktioner på at få en kost med højt glykæmisk indeks (for eksempel sukker og hvidt brød, red.) er værre, når man har konstateret intolerance over for kulhydrater, for eksempel i form af højere fastblodsukker eller højere BMI.«
»Så jeg er enig i, at der er brug for mere forskning, men i mellemtiden er retningen, som Dr. Astrup foreslår, rimelig,« skriver Walter Willett, professor i epidemiologi og ernæring ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, i en email til Videnskab.dk.
Den grundlæggende tanke om, at fødevarer med lavt glykæmisk indeks er bedre for folk med diabetes, er langt fra ny. Allerede i 2009 fastslog et såkaldt Cochrane-review – der kigger på al solid videnskabelig viden om et område – at en lav-glykæmisk kost er bedre end en høj-glykæmisk kost til at forbedre fasteblodsukkeret hos patienter med diabetes.
Glykæmisk indeksHvis en fødevare har et højt glykæmisk indeks, betyder det, at kulhydraterne fra den hurtigt bliver omdannet til sukker og optaget i blodet og dermed påvirker blodsukkeret.
Eksempler på fødevarer med højt glykæmisk indeks er cornflakes, vandmelon og honning.
En fødevare med lavt glykæmisk indeks er længere tid om at blive optaget i blodet.
Eksempler på fødevarer med lavt glykæmisk indeks er peanuts, linser og kirsebær.
Kilde: Københavns Universitet
Når det kommer til vægttab, er billedet igen meget mere mudret.
En gennemgang af eksisterende forskning konkluderede i 2015, at diæter med lavt indhold af kulhydrater ser ud til at virke på kort sigt, men ikke er bedre end andre diæter med flere kulhydrater på lang sigt, uanset hvilket mål man ser på, herunder også vægttab.
Og dermed – konkluderes i studiet – kan en begrænset mængde kulhydrater ikke anbefales til patienter med type 2-diabetes, som Arne Astrup-gruppen gør ud fra deres studie i 2017.
Ny forskning kan selvfølgelig give nye indsigter. Men pudsigt nok har Arne Astrup faktisk selv konkluderet det samme.
I en gennemgang af eksisterende forskning fra 2017 konkluderer han sammen med kolleger fra blandt andet Hvidovre Hospital, at patienter med type 2-diabetes ikke ser ud til at tabe sig på lang sigt af at spise færre kulhydrater.
I den videnskabelige artikel om fundet nævner forskerne den mulighed, at det kan skyldes, at folk måske forfalder til at spise flere kulhydrater efter noget tid med færre.