Explainer: Derfor vil et atomudslip i Ukraine ikke få konsekvenser i Danmark

Missiler og bombardementer. Kvinder og børn på flugt i massevis. Civile, der dør som fluer i en nådesløs krig. Trusler om at bruge atomvåben.

Du har sikkert haft rigeligt at bekymre dig om, siden Rusland invaderede Ukraine for mere end to uger siden.

Og efter at der 4. marts 2022 udbrød brand i det store ukrainske atomkraftværk Zaporizhzhya, som følge af at russiske og ukrainske styrker kæmpede om kontrollen med værket, har atomudslip og atomkrig fyldt ekstra meget – både i vores bevidsthed og i den kollektive samtale.

Det var heldigvis ikke en kernereaktor, der var gået i brand, men en træningsbygning uden for reaktorområdet. Men måske har du alligevel med kuldegysninger ned ad ryggen spurgt dig selv, om du bør være bekymret for, hvad det mon ville betyde, hvis der skete et atomudslip i Ukraine.

Det får du svar på i denne uges video fra Tjek, Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden.

I videoen dykker vi ned i verdens hidtil største atomulykke, nemlig ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, som har sat sig fast i manges hukommelse som et grufuldt eksempel på, hvor galt det kan gå med atomudslip.

Der er nok at bekymre sig om i disse tider – men på egne vegne kan du faktisk godt sænke dine skuldre en smule med visheden om, at et atomudslip i Ukraine i hvert fald ikke vil få sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark.

Ulykken i Tjernobyl var katastrofal

Det er ikke så mærkeligt, at vi knuger hænderne lidt ekstra hårdt, når snakken falder på atomulykker og radioaktivitet.

Vi har nemlig for relativt nyligt oplevet, hvilke fatale konsekvenser atomudslip kan have.

I 1986 fandt verdenshistoriens hidtil værste atomulykke nemlig sted, da en reaktor på atomkraftværket i Tjernobyl eksploderede og efterfølgende gik i brand.

Ulykken viser, hvor galt atomulykker kan gå, og episoden lagde den nærmeste by, Pripjat, øde hen, fordi det høje radioaktivitetsniveau gjorde den ubeboelig.

Vi har lært af verdens værste atomulykke

Heldigvis er der sket meget siden ulykken i Tjernobyl.

Det gør, at du kan være mere rolig, selvom krigen raser i Ukraine – et land med flere aktive atomkraftværker.

De såkaldte trykvandsreaktorer, der blandt andet findes i Zaporizhzhya, er nemlig meget mere sikre end de gamle RBMK-reaktorer, der var i Tjernobyl.

Trykvandsreaktorer er mere robust bygget, så der skal mere til for at ødelægge dem. Samtidig vil designet af størstedelen af atomkraftværkerne sikre, at et udslip ville være mindre alvorligt.

Du kan høre mere om, hvordan disse reaktorer konkret er designet i videoen øverst i artiklen.

Radioaktivt nedfald fra Ukraine ville ikke være farligt i Danmark

Et atomudslip i Ukraine ville heller ikke få sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark. De radioaktive stoffer vil nemlig sprede sig som en sky og blive fortyndet betydeligt på den lange vej op til Danmark.

Og den smule radioaktive materiale, som ville kunne nå den danske grænse og lande på jorden, ville forsvinde i løbet af meget kort tid, modsat hvad mange måske tror.

Det ved forskerne, fordi vi herhjemme ikke mærkede nogen alvorlig stigning i radioaktiviteten efter ulykken i Tjernobyl.

Det første år efter ulykken viste målinger nemlig, at danskerne ikke havde fået mere ekstra stråling fra ulykken, end man normalt får af at få taget et røntgenbillede hos tandlægen.

Når det er sagt, ville et radioaktivt udslip selvfølgelig være en katastrofe i kraftværkets nærområde.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du har brug for at dykke mere ned i, hvorfor du ikke skal bekymre dig om, at et atomudslip i Ukraine får sundhedsmæssige konsekvenser for os her i Danmark, kan du se vores video øverst i artiklen eller på vores YouTube-kanal, Tjek.

Og hvis du er interesseret i at lære mere om sagen, kan du tage et kig på denne artikel: Kan radioaktivt nedfald brede sig til Danmark ved et atomudslip i Ukraine?

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

• Bent Lauritzen, sektionsleder, RASPHYS, DTU Fysik
• Sven Poul Nielsen, emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU
• Mikkel Øberg, chef for strålingsbeskyttelse, Dansk Dekommissionering