Skal jeg købe jodtabletter i tilfælde af et atomudslip?

Opdatering 15. juni 2024: Bemærk, denne artikel er fra marts 2022. To faktabokse i artiklen er opdateret 15. juni 2024, efter Beredsskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udsendt nye anbefalinger, der blandt andet lyder: »Det anbefales, at jodtabletter er til rådighed for personer under 40 år samt gravide og ammende.«

Ruslands invasion af Ukraine var et chok for mange. Og Putins slet skjulte trusler om atomkrig har ikke gjort situationen bedre.

Som konsekvens går mange mennesker tilsyneladende rundt og er blevet lidt urolige for radioaktiv stråling.

Matas melder om en kraftig stigning i salget af jodtabletter, som nu er udsolgt både online og i alle landets butikker, skriver BT. Også i Norge og Sverige er efterspørgslen på jodtabletter steget markant de seneste dage, ifølge norsk TV2 og Sveriges Radio.

Hos Videnskab.dk kan vi ligeledes mærke en tiltagende bevågenhed omkring atomkraft. Vores artikel fra 2017 ’Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?’ ligger blandt ugens mest læste artikler, og vores læser Christa skriver til Spørg Videnskaben:

»Jeg har set i TV-serien Chernobyl, at man skal tage jodtabletter for at modvirke skaderne fra den radioaktive stråling. Er det en god ide at købe nogle jodtabletter og have dem liggende, just in case..?«

En af vores norske læsere supplerer:

»Som nordmand har jeg været vant til, at myndighederne generelt anbefaler alle husstande at have jodtabletter tilgængelige, så især personer under 18 kan forebygge strålingsskader på skjoldbruskkirtlen og forøget risiko for kræft senere hen. Hvordan kan det være, at man ikke har den samme anbefaling om jod-beredskab i Danmark, som man har i Norge?« spørger Lin.

Skal vi danskere købe jodtabletter?

Spørg Videnskaben vil gerne komme bekymringerne i møde og hjælpe med at opklare, hvor stor strålingsfaren egentlig er i Danmark.

Vi begynder med Christas spørgsmål:

Er det en god ide at købe jodtabletter, hvis man er urolig for, at Putin skulle kunne finde på det allerværst tænkelige og udløse en atomkrig i Ukraine?

»Nej, det er der ingen som helst grund til,« lyder det fra Sven Poul Nielsen, seniorforsker emeritus, DTU MILJØ, Institut for Vand og Miljøteknologi.

Seniorforskeren, som har en fortid på Risø-instituttet, har da heller ikke selv tænkt sig at købe jodtabletter.

»Nej, for pokker, nej nej. Jodtabletter kan spille en rolle, hvis man er i nærområdet, og der slipper noget radioaktivt jod ud. Men man skal ikke være bekymret i Danmark, vi er så langt fra Ukraine. Det, der ville komme til os, ville i så fald være minimalt.«

Samme besked kommer fra Ulla Feldt-Rasmussen, professor og overlæge i endokrinologi (hormonsygdomme):

»Nej, det giver ikke nogen mening, det gør det vitterligt ikke,« erklærer hun og bekendtgør, at hun heller ikke har et hemmeligt lager af jodtabletter i sin skuffe:

»Nej, slet ikke. Folk skal ikke gå i panik. Som situationen er nu, så kan jeg slet ikke se nogen grund til det. Jeg har ingen i skuffen, og jeg vil heller ikke anbefale andre at have det,« siger Ulla Feldt-Rasmussen, der er tilknyttet Københavns Universitet.

Hvorfor hjælper jodtabletter efter et radioaktivt udslip?

Ved en atomulykke kan radioaktivt jod blive spredt via luften og på den måde komme ind i kroppen gennem skjoldbruskkirtlen.

»Problemet er, at skjoldbruskkirtlen ikke skelner mellem radioaktivt jod og stabilt jod - den optager bare det, der er. Når man indånder forurenet luft og/eller indtager forurenet mad og drikke, kan det radioaktive jod derfor blive optaget og indbygget i skjoldbruskkirtlen,« forklarer Ulla Feldt-Rasmussen.

Det er så her, jodtabletterne kommer ind i billedet (hvis man er udsat for nok stråling til, at det giver mening).

Tabletterne indeholder kaliumjodid som er salt af stabilt (ikke-radioaktivt) jod, og de virker, ved at det stabile jod ’mætter’ skjoldbruskkirtlen, hvis de tages, kort tid inden man udsættes for stråling.

Dermed blokerer det ikke-radioaktive jod for, at man efterfølgende optager radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen.

I stedet udskilles det radioaktive jod gennem nyrerne, hvilket reducerer risikoen for at få kræft i skjoldbruskkirtlen, hvis man udsættes for stråling.

Kosttilskud med jod indeholder meget lidt jod

Ulla Feldt-Rasmussen indskærper dog, at et forkert indtag af jodtabletter kan være farligt og eksempelvis føre til alle mulige stofskiftesygdomme.

Desuden skal man være opmærksom på, at det kun er jodtabletter med en høj dosis jod, som kan virke forebyggende mod radioaktivt jod, forklarer hun.

»Det, som folk køber for tiden, er kosttilskud med et meget lavt jodindhold - gudskelov, var jeg lige ved at sige, for det ville være for farligt med adgang til tabletter med et stort jodindhold,« påpeger Ulla Feldt-Rasmussen.

For at sætte det i perspektiv er der i kosttilskudtabletterne cirka 75-100 mikrogram jod, mens der i højdosis-tabletterne er 50 mg = 50.000 mikrogram jod. Altså er der cirka 650 ganges forskel på dosis i lav- og højdosis-tabletterne, oplyser hun.

»Hvis den aktuelle situation skulle ændre sig, og der en dag skulle blive behov for det, kan myndighederne og Beredskabsstyrelsen igangsætte, at højdosis-jodtabletter skal uddeles til hele befolkningen. Men det er slet, slet ikke en situation, vi er i nu.«

Hvor stor er risikoen for radioaktivt jod i Danmark?

I tilfælde af et radioaktivt udslip i Ukraine ville langt de fleste radioaktive stoffer ramme i nærområdet, det vil sige Ukraine og nærmeste naboland - ikke Danmark, fortæller Mikkel Øberg, chef for strålingsbeskyttelse ved Dansk Dekommisionering, der bidrager til det nukleare beredskab i Danmark.

»Hvis der skulle være et udslip, skal nedfaldet først blæse til Danmark, men det bliver fortyndet undervejs. Det er som en sky, der kommer op – den bliver fortyndet og spredt for alle vinde, inden den når frem,« forklarer Mikkel Øberg, der er medicoingeniør og helsefysiker.

Et radioaktivt udslip kan med andre ord være katastrofalt i nærområdet, hvor eftervirkningerne kan få sundhedsfarlige følger i mange år. Men i områder længere væk ville den potentielle sundhedsfare drive hurtigt over.

»Mange tror, at hvis der først har været et udslip, så stråler nedfaldet på jorden i evig tid. Men det passerer altså, lidt som en stor regnsky. Det er ikke som en epidemi, hvor folk bliver syge i månedsvis,« siger Mikkel Øberg.

»Der kan falde en lille smule radioaktivt stof ned på jorden, men det forsvinder hurtigt. I nærområdet er der selvfølgelig smaskbeskidt i længere tid, men ikke langt væk.«

Et udslip udløser mange radioaktive stoffer, ikke kun jod

Et atomudslip udløser ikke kun radioaktivt jod, men også mange andre typer radioaktive stoffer, og dem virker jodtabletterne ikke imod.

Særligt tre radioaktive isotoper, der dannes ved spaltning af uran og plutonium i atomkraftværker og atomvåben, har betydning for menneskers sundhed, nemlig:

• jod-131 (halveringstid på 8 dage – efter 8 dage er mængden altså det halve)
• strontium-90 (halveringstid på 29 år)
• cæsium-137 (halveringstid på 30 år)

Jod-131 og cæsium-137 er begge flygtige grundstoffer, det vil sige, at de fordamper let og derfor kan føres vidt omkring med vinden. Strontium-90 er ikke flygtigt og falder derfor ned i nærområdet, forklarer Sven Poul Nielsen.

»Så igen: På grund af afstanden til Ukraine er der ingen grund til at bekymre sig for os danskere, og det hjælper i hvert fald slet ikke at tage jodtabletter.«

Tjernobyl betød ikke noget for sundheden i Danmark

Fra Tjernobyl-ulykken i 1986 har forskerne stor viden om, hvordan og hvor langt radioaktive stoffer fra et atomudslip spreder sig.

De radioaktive stoffer fra Tjernobyl kunne tydeligt måles i Danmark, men niveauerne var alligevel ikke farlige.

»Tjernobyl spillede ingen rolle sundhedsmæssigt i Danmark. Danmark slap forholdsvis billigt på grund af vejrforholdene – det regnede ikke over Danmark, da den første sky drev hen over landet,« fortæller Sven Poul Nielsen.

Regn ville have medført mere nedfald, som det eksempelvis var tilfældet i byen Gävle nord for Stockholm, hvor folk fik besked på at holde sig indendøre. Dette var ikke situationen i Danmark, hvor livet fortsatte som før.

»Men folk var selvfølgelig opskræmte,« husker Sven Poul Nielsen.

Ulla Feldt-Rasmussen minder desuden om, at situationen efter Tjernobyl var en helt anden end den aktuelle.

»Ulykken foregik ’bag jerntæppet’, og Rusland holdt det hemmeligt og sendte ingen informationer ud. Derfor blev katastrofen større, end den burde have været.«

I dag er der et stort nukleart overvågningssystem, både internationalt og i Danmark, så et radioaktivt udslip ville blive opfanget med det samme.

Vi udsættes konstant for radioaktiv stråling, helt naturligt

Selvom radioaktivitet lyder uhyggeligt og af mange forbindes med atombomber og atomudslip, er det værd at huske på, at radioaktiv stråling er noget, alle på Jorden helt naturligt og hele tiden udsættes for.

Faktisk er forekomsten af de kunstige radioaktive isotoper i luften meget lavere end de naturligt forekommende, der stammer fra baggrundsstrålingen og fra universet, har Sven Poul Nielsen tidligere skrevet i en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen.

Strålingsdosis angives i en måleenhed kaldet ’sievert’. Fra naturlig radioaktivitet får en dansker i gennemsnit en dosis hvert år på 3 millisievert (mSv), hvilket ikke medfører påviselige sundhedsskader.

For at sætte det i perspektiv svarede den samlede dosis fra Tjernobyl for en dansker til knap en uges baggrundsstråling over et år. Sagt med andre ord var det altså ikke noget at bekymre sig om. Eller som Mikkel Øberg forklarer det:

»Et røntgenbillede hos tandlægen ville give mere stråling, end den enkelte dansker fik hele det første år af Tjernobyl.«

Hvorfor er der forskel på Norge, Sverige og Danmark?

Men nu tilbage til vores norske læser Lins spørgsmål: Hvorfor har Danmark ikke den samme anbefaling om jod-beredskab, som man har i Norge (og Sverige)?

Det spørgsmål kan Ulla Feldt-Rasmussen svare på. Hun sidder i både den amerikanske stofskifteorganisation, American Thyroid Association, samt den europæiske pendant, European Thyroid Association, og har derfor flere gange været indblandet i at udforme beredskabsvejledninger om jodtabletter gennem årene.

Ifølge Ulla Feldt-Rasmussen skyldes den danske politik, at der ikke er nogen atomkraftværker, der ligger tæt nok på Danmark, til at det ville give mening at uddele jodtabletter.

»Dengang, vi havde Barsebäck liggende så tæt på Danmark, gav det mening at have beredskab til uddeling af jodtabletter, men ikke længere,« siger hun.

Sverige har flere atomkraftværker, og Norge har flere forsøgsreaktorer til forskning. Det kan være grunden til, at begge lande har en anden tradition omkring jodtabletter end Danmark.

Danmark har nukleart døgnberedskab

Som situationen er nu, skal vi danskere ikke være bekymrede på egne vegne for, at radioaktiv stråling fra Ukraine og Rusland kan nå hertil i en grad af betydning.

Skulle det allerværst tænkelige ske, har Beredskabsstyrelsen i Danmark en plan for, hvordan et eventuelt radioaktivt udslip skulle håndteres.

»Vi har et nukleart beredskab på døgnbemanding i Danmark, og i tilfælde af en reel nuklear hændelse, vil dette blive aktiveret med det samme,« siger Mikkel Øberg.

Sven Poul Nielsen er heller ikke bekymret:

»Vi ved, at de nukleare beredskaber er blevet afprøvet i historisk tid med Tjernobyl og Fukushima. Myndighedernes beredskab skal nok fungere,« siger han.