Fra kost til sauna og vandpibe: Her er 12 faktorer for den bedst mulige sædkvalitet

»Vi taler alt for lidt om sæd.«

Sådan siger Peter Humaidan, der forsker i mænds fertilitet, i sin egen bog ‘Supersæd’ fra 2021.

Siden da er der sket meget på området. Fertiliteten falder over hele verden, og det er kommet frem, at op omkring tre ud af fire danske mænd har en sædkvalitet, der ikke er optimal i forhold til at kunne få børn.

Inden for videnskaben arbejder man derfor på at bremse udviklingen. Man udvikler ny medicin, man undersøger påvirkning fra miljøet eller indflydelsen fra livsstilen.

Og hvad kan man egentlig selv gøre for at forbedre sine chancer for at få børn, særligt som mand?

Det har Videnskab.dk undersøgt. Vi har gennemgået en lang rækker livsstilsfaktorer, set på de seneste studier på området og talt med fertilitetsforskere med forskellige syn på vejen til at få en mere frugtbar sæd.

Her kommer den første artikel: En liste med 12 af forskningens bud på, hvad mænd selv kan gøre for at forbedre deres sædkvalitet:

Dyrk moderat motion, og spis planterigt

Det kan lyde ret banalt, men det virker; de bedste betingelser for en god sæd er, at man spiser sundt og dyrker motion. Det siger Peter Humaidan, fertilitetsforsker ved Aarhus Universitet.

»Et simpelt råd er, at man følger Sundhedsstyrelsens kostråd, blandt andet om at spise planterigt, varieret og ikke for meget,« siger han. »Og så skal man dyrke motion, uden at det bliver for ekstremt.«

Der er for eksempel mindre studier, der tyder på, at intens træning med løb, bjergbestigning eller cykling kan have en negativ effekt på sædkvaliteten.

Drop alle nikotinprodukter (også vandpiben)

Rygning er en anden risikofaktor, som til gengæld er blevet belyst i talrige, større studier. Senest med et kontrolleret rygestopforsøg med 90 deltagere, publiceret i Nature i 2022.

Men det er ikke kun de traditionelle tobakscigaretter, der ser ud til at være skadelige, siger Humaidan.

Nyere forskning peger på, at nikotinposer, snus, e-cigaretter – endda vandpiber – også kan hæmme mænds fertilitet.

Årsagen er ikke endeligt fastslået. Men Peter Humaidan peger på, at særligt nikotin kan forstyrre udviklingen af sædceller. Det sker, når nikotin bliver nedbrudt til stoffet kotinin i kroppen, forklarer han.

»Kotinin er gift for sædceller, uanset om det kommer fra e-cigaretter, snus eller tobakscigaretter.«

Stop med at ryge joints

Men der kan også være andre skadevirkninger, som endnu ikke er kortlagte ved brug af nikotinprodukter. Det understreger både Humaidan og flere andre fertilitetsforskere, blandt andre Niels Jørgensen, som forsker i fertilitet ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Niels Jørgensen er blandt andet medforfatter til den videnskabelige artikel om e-cigaretrygeres sædkvalitet. Han fremhæver, at der er brug for flere undersøgelser af området.

Til gengæld er der adskillige studier, der peger på cannabis som skadelig for sædproduktionen.

En undersøgelse har for eksempel vist, at mænd, som røg cannabis mere end én gang om ugen, havde 28 procent dårligere sædkvalitet end mænd, som ikke havde samme vaner.

Gå i gang før 45 års alderen

Niels Jørgensen mener generelt, at der »mangler evidens« for, at ændringer i livsstil kan have en markant effekt på mænds sædkvalitet – noget, som Humaidan faktisk anerkender.

Men Humaidan understreger samtidig, at hans påstande knytter sig til en anden testmetode end den, som Niels Jørgensen refererer til.

Og det er her, der brug for en kort afklaring af forskellen:

Traditionelt går en analyse af sæd ud på at teste antal celler, volumen i en ejakulation samt det, man kalder for motilitet, antallet af aktive sædceller pr. milliliter.

Men som noget nyt er man også begyndt at teste for eventuelle skader eller fragmenteringer i sædens DNA – det, man med en forkortelse kalder for en DFI- eller SDF-test.

Og det er især den test, som Humaidan fremhæver resultater fra, når han refererer til ændringer af mænds fertilitet i løbet af deres liv. Som han siger:

»Vi er nødt til at gå et spadestik dybere, hvis vi vil have et mere detaljeret billede af mænds fertilitet. Og det er her, hvor jeg lægger vægt på en test af skader på sædens DNA.«

For eksempel i forhold til mændenes alder.

Inden for videnskaben har der traditionelt været mere fokus på kvinders alder, mens man har set mildere på, hvornår mænd blev fædre.

Men det har ændret sig de senere år.

Hos kvinder taler man om en skillelinje ved 35 års alderen, hvor fertiliteten begynder at falde mere markant. Og som noget nyt har man også fundet en skillelinje for, hvornår mandens sæd for alvor begynder at indeholde flere DNA-skader: omkring 45 års alderen.

Dét tal stammer fra et studie med over 25.000 mænd i alderen 20 til 80 år.

Og netop dét aspekt anerkender Niels Jørgensen. Han siger:

»Kvindernes alder har en stor betydning for deres evne til at få børn. Men det er vigtigt, at der også kommer mere fokus på mændenes alder.«

Drik mindre alkohol

Alkohol er en anden faktor, som forskerne er relativt enige om medfører dårligere sædkvalitet. Især hvis man indtager for meget af det.

Et dansk studie med i alt 1.221 mænd har vist, at man allerede ved fem genstande om ugen kan se en negativ effekt.

»Ved 25 genstande per uge blev sædkvaliteten forringet med hele 25 procent. Og ved 40 genstande var sædkvaliteten forringet med 33 procent,« har en af forskerne bag studiet, Tina Kold Jensen, sagt til DR.

Undersøgelsen viser dog ikke den langsigtede effekt ved indtag af alkohol, herunder om sædkvaliteten bliver bedre, hvis man holder op med at drikke.

Forbedring på op mod 20 procent

Men der er generelt tegn på, at man kan forbedre sin fertilitet ved at ændre livsstil, herunder at dæmpe sit alkoholforbrug, siger Peter Humaidan.

Han henviser til et kontrolleret pilotstudie, han selv har været med til at foretage. Her deltog i alt 93 infertile mænd, og resultaterne viste, at de ikke fik forbedret deres sædkvalitet i den traditionelle test.

Til gengæld kunne man konstatere en mindskning af DNA-skader i deres sæd med op mod 20 procent.

Blandt andet ved at spise sundere, dyrke motion og indtage forskellige antioxidanter – et andet tiltag, som Humaidan anbefaler. Herunder indtagelse af multivitaminpiller, omega-3 og enzymet Q10.

I gennemsnit havde deltagerne efter forløbet mindsket DNA-skader i deres sæd med otte procent.

»Det lyder måske ikke af meget,« anerkender Humaidan. »Men selv de er små forbedringer af fertiliteten kan betyde, at man får et nemmere vej til graviditet. I et parforhold kan man måske undgå, at kvinden skal gennemgå en måske smertefuld og besværlig hormonbehandling frem mod befrugtning, og at hun i stedet kan nøjes med en insemination.«

Forsker savner evidens for effekt

Niels Jørgensen fra Rigshospitalet er enig i, at livsstilsændringer kan gøre en forskel for sædkvaliteten. Men han mener generelt, at man skal passe på med at konkludere for meget på baggrund af de nuværende studier.

Mange af forsøgene er baseret DNA-skader, ikke sædkvalitet. De består af et lavt antal deltagere, de er ikke placebokontrollerede, men almindelige tværsnitsundersøgelser, der ikke kan sige noget om effekten af at ændre livsstil, siger han.

»Evidensen for, at man kan forbedre sin sæd ved at ændre livsstilsvaner, er ikke overbevisende,« siger Niels Jørgensen.

»Samtidig ved vi, at det er en forholdsvis robust egenskab at kunne få børn. Den er især påvirket af miljø og arv, og det er derfor svært at forbedre sin sædkvalitet markant, hvis den i forvejen er meget dårlig. Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind på samme tid, og det kan være svært at skille dem ad.«

Og det er måske værd at huske i forhold til de sidste faktorer på den her liste.

Overvej nedtrapning af antidepressiv medicin

Et aspekt, der også har fået opmærksomhed inden for forskning i fertilitet, er forbruget af antidepressiver, også kaldet SSRI-præparater.

Peter Humaidan henviser blandt andet til et studie, der undersøger sammenhængen mellem det antidepressive middel paroxetin og dårlig sædkvalitet.

Men han anerkender samtidig, at der generelt er brug for flere og større undersøgelser af, om medicin mod depression skader evnen til at få børn.

»De bedste studier af livsstilsændringer og sædkvalitet er ikke lavet endnu,« siger han.

Retteligt skal det for eksempel også nævnes, at der findes et studie med over 8.000 mænd, som afviser teorien om antidepressiver.

Desuden bør man konsultere sin læge, hvis man overvejer at trappe ud af sin behandling.

Hold mobiltelefoner væk fra underlivet

Mobiltelefonerne er et andet tema, der bliver ved med at dukke op, når man taler om fertilitet. Men det er ligeledes et emne, hvor forskerne savner mere data på, om strålingen rent faktisk er skadelig.

Humaidan peger på studier, der antyder en negativ effekt, hvis telefonen er placeret tæt på underlivet, for eksempel i forlommen. Her er der tale om en undersøgelse af i alt 2.886 unge schweiziske mænd, der har afleveret en sædprøve og har svaret på spørgsmål om deres mobilvaner.

Derudover henviser fertilitetsforskeren til en metaanalyse af studier på området, der også indikerer en sammenhæng.

Men igen er Niels Jørgensen ikke overbevist.

»Der findes ikke tilstrækkeligt med evidens for, at stråling fra en mobil tæt på kønsdelene kan skade sædkvaliteten,« siger han.

Undgå for meget varme

Samme usikkerheder gælder diskussionen om varme. Forskerne er enige om, at sædceller ikke skal have det for hedt.

Testiklerne er typisk to til fire grader køligere end mandens kropstemperatur. Så hvis de bliver udsat for meget varme, kan det logisk nok være skadeligt for deres produktion af sædceller.

Hvis du for eksempel er syg med feber, har undersøgelser vist, at det midlertidigt kan forringe sædkvaliteten.

Til gengæld er der mere tvivl om, hvorvidt det er skadeligt for eksempel at gå i sauna, sidde med en computer på skødet eller gå i meget stramme bukser.

Der er dog tegn på skadelige effekter. Varmen i en sauna kan forstyrre hormonsystemet, viser et studie en review-artikel fra 2020, som Weekendavisen har skrevet om. Især hos mænd, der ikke er vant til at blive udsat for høje temperaturer.

Blandt ikke-faste saunagæster kunne man måle, at deres sædkvalitet var faldet med 36 procent bare én uge efter en enkelt svedetur på 20 minutter i 86 grader.

Varmen ser til gengæld ikke ud til at være lige så skadelig for dem, der er vant til den – og skaderne kan tilmed genoprettes for de ikkevante saunagæster.

De skal blot holde sig væk fra varmen i mindst fem uger.

Undgå stress

Stress kan også være skadeligt, antyder flere studier. Men man ved endnu ikke helt, hvordan det påvirker sædproduktionen.

En teori er, at stress får kroppen til at frigive steroidhormoner, som kan nedsætte testosteronniveauet såvel som sædproduktionen. Oxidativ stress er en anden mulighed, som har vist sig at have en negativ indvirkning på fertiliteten.

Men stress er ikke entydigt skadeligt. For eksempel findes der også et dansk studie med i alt 644 mænd, hvor man ikke kan kæde stress sammen med en dårligere sædkvalitet.

Indtag særlige urter

Tvivlen omgærder også det sidste punkt på den her liste: urter.

Men de er alligevel med, fordi de i flere tilfælde er blevet forbundet med positive resultater i kontrollerede studier.

Det gælder for eksempel planten almindelig bukkehorn, som i flere forsøg har vist tegn på at forøge niveauet af testosteron i kroppen – en anden betingelse for en forbedring af sædkvaliteten.

Som med mange af de andre faktorer er urter ikke en mirakelkur mod dårlig sæd. Men mindre kan måske gøre det, hvis det handler om at kunne få et barn - med eller uden hjælp.

Rettelse 23/01/2024: Denne artikel har tidligere refereret til et kontrolleret studie af den indiske rod ashwagandha, som peger mod en mulig forbedring af sædkvaliteten ved indtagelsen af den. Ashwagandha blev i 2023 gjort ulovligt i Danmark, så derfor er roden slettet fra denne artikel.