Overlæge: Mænd kan næsten intet gøre ved dårlig sædkvalitet

»Den gode nyhed er, at det ikke er blevet værre.«

Niels Jørgensen, overlæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, henviser til, da Videnskab.dk for fem år siden talte med ham om mænds dårlige sædkvalitet.

»Den dårlige er, at det stadig står skidt til,« konstaterer han i dag.

Kun én ud af fire danske mænd har en sædkvalitet, der er i top.

Mænd producerer i dag halvt så mange sædceller, som de gjorde for 50 år siden.

Tre ud af fire mænd har en sædkvalitet, der er mindre end optimal. En stor del af dem vil enten have besvær med at bidrage til en graviditet - og det vil i hvert fald tage længere tid at gøre en partner gravid.

I de svære tilfælde vil det slet ikke være muligt at skabe et barn uden fertilitetsbehandling.

Cocktail-effekt af PFAS-stoffer

Ifølge Niels Jørgensen skyldes mænds dårlige sædkvalitet primært miljøfaktorer såsom skadelige stoffer, som vi finder i rigtig meget, vi omgiver os med.

Og meget ser ud til at ske, allerede før manden er blevet født. Allerede i fosterstadiet går noget formentlig galt under testiklernes udvikling. Blandt andet PFAS-stoffer – såkaldte evighedskemikalier – i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd.

Et dansk studie viser, at kombineret eksponering for syv PFAS-stoffer i fosterlivet var forbundet med lavere sædkoncentration og lavere totalt sædtal.

Det ser ud til, at PFAS-stoffer kan forstyrre testikel-dannelsen hos fostre, der finder sted mellem uge 7 og 15 i fosterstadiet, fortæller Sandra Søgaard Tøttenborg, lektor og miljømedicinsk forskningsleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Københavns Universitetshospital – Bispebjerg og Frederiksberg, der står bag studiet.

»Vi har set på den samlede effekt af stofferne, for vores moderne liv er gennemsyret af kemi, og vi kan jo ikke gå rundt og undgå enkelte af de her stoffer. Det er praktisk talt umuligt at isolere effekten af et stof,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg og tilføjer:

»Resultaterne indikerer, at tidlig PFAS-eksponering kan bidrage til at forklare den høje forekomst af dårlig sædkvalitet, vi ser i dag.«

Forskerne har også undersøgt, hvad unge mænds egne PFAS-niveauer betyder for deres sædkvalitet, men der fandt de ikke rigtig noget.

»Det understøtter vores hypotese om, at påvirkninger i første trimester, hvor testiklerne dannes, har størst betydning for sædkvalitet i voksenalderen,« forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg.

Niels Jørgensen opsummerer:

»Så skaden er grundlæggende sket, allerede inden manden er født.«

KRAM-faktorer

Selvom mænd har dårlig sædkvalitet fra fødslen, kan det give mening at se på KRAM-faktorerne; kost, rygning, alkohol og overvægt, der også kan spille en rolle for sædkvaliteten.

»Vi siger til patienterne, at de kan prøve at lægge livsstilen om: Spis sundt, stop rygning, drik ikke for meget alkohol og motioner mere. Men vi siger også, at vi ikke kan love, at det gør en forskel,« siger Niels Jørgensen.

Han mener, der har været en tendens til at »oversælge« sammenhængen mellem livsstil og sædkvalitet, men »vi skal være forsigtige,« mener han:

»Det generer mig, hvis vi siger, det er mændenes egen skyld, for hovedproblemet ligger, inden de er født. Vi skal ikke give dem skyldfølelse.«

Når det så er sagt, er der stadig god grund til at reducere kemikalie-forbruget i hjemmet - for eksempel ved at spise økologisk og bruge svanemærkede produkter, mener Niels Jørgensen.

»Det bør vi alle gøre. Uanset alder. For hvis stofferne kommer ud i cirkulation i miljøet, kan det også skade de mere følsomme: Dem, der endnu ikke er født,« siger han og tilføjer, at det er op til myndighederne at få reguleret brug af stofferne.

»Det overordnede fokus skal være, at man bliver ramt som enkeltperson, men at man ikke kan gøre meget selv for at forebygge det,« mener Niels Jørgensen.

Genetisk forklaring?

Selvom skadelige stoffer i miljøet får en stor del af skylden for, at mange mænd døjer med dårlig sædkvalitet, peger ny dansk forskning på, at der også kan være en genetisk forklaring.

Det har Videnskab.dk tidligere skrevet om.

De danske forskere har sammenlignet den såkaldte ’spermatogenese’ hos 10 dyrearter og mennesker. Spermatogenese betyder sædcelledannelse. Det er den proces i testiklerne, hvor stamceller udvikles til modne sædceller.

Det er under dannelsen af sædceller i testiklerne, at en stor del af generne, der er involveret i den evolutionære konflikt, bliver udtrykt. Hvis den proces ikke er perfekt, giver det nedsat fertilitet hos hannerne.

Hos mennesker ser det ud til, at processen er alt andet end perfekt, forklarer Kristian Almstrup, seniorforsker, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

»Vores nærmeste slægtninge, de store menneskeaber - for eksempel chimpanser - er mere effektive til at danne sædceller, end vi er. Det skyldes, at det, man kalder meiosen, er dårligere hos mænd end aber,« siger han.

Det betyder, at sædcellerne er dårligere til at dele sig hos mennesker, og så er der flere sædceller, der går tabt. Kort sagt: Meiosen - altså dannelsen af sædceller – er mere uligevægtig hos mænd end aber.

Ifølge forskerne er det, fordi der foregår en heftig kamp mellem gener, der kæmper om at blive de udvalgte, som når gennem nåleøjet til de kommende generationer. En såkaldt ’meiotisk’ kamp foregår ikke i samme grad hos for eksempel chimpanser.

»Om genetiske konflikter under meiosen kan være med til at forklare mænds dårlige sædkvalitet, er stadig uvist, og studiet skal ikke betragtes som en forklaring, men som en mulig brik i puslespillet til årsagerne til mænds dårlige sædkvalitet,« siger Kristian Almstrup.