Derfor kan sukkersyge gøre dig blind
Danske forskere er kommet et stort skridt nærmere at kunne forklare, hvorfor nogle sukkersygepatienter mister synet under deres sygdom. Den ny viden kan blive et vigtigt redskab til at forebygge synstab hos sukkersygepatienter.

Hvis man som sukkersygepatient har øjne med en særlig karakter, kan et kraftigt og pludseligt fald i blodsukkeret give svære skader på nethinden, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Det har været lidt af en gåde, hvorfor mindst en ud af hundrede sukkersygepatienter udvikler svære synstab og i værste fald blindhed under deres sygdom.

Men måske står et hold danske læger nu med en stor del af svaret. Deres opdagelse er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift, Ophthalmology.

Svaret er todelt: For det handler til dels om, hvor god den enkelte patient er til at behandle sin sygdom, og dels hvordan patientens øjne er skruet sammen fra naturens hånd.

Forskerne med reservelæge Christoffer Ostri og professor Michael Larsen fra Glostrup Hospital i spidsen har i samarbejde med Steno Diabetes Center kigget på fotografier af nethinden fra hele 2066 unge og midaldrende danskere med sukkersyge (type 1-diabetes) og sammenholdt det med data fra blodprøver, som kunne afsløre, hvor gode patienterne med støtte fra deres læger havde været til at kontrollere deres blodsukker med insulin over en otteårig lang periode.

Stort fald i blodsukker kan give øjenskader

Ud af de 2066 patienter var der fem patienter, der udviklede en svær form for øjensygdom med et stort synstab til følge. Da forskerne granskede de fem patienters data, var der specielt to forhold, som sprang i øjnene.

En sukkersygepatients øje før (til venstre) og efter (til højre) en alvorlig øjensygdom er brudt ud. Øjensygdommen er opstået på grund af en kraftig nedsættelse af blodsukkeret som følge af intensiveret insulinbehandling. Fotografierne forestiller et udsnit af øjenbaggrunden. Til venstre ses det helt normale og raske øje, som har en relativt lille synsnerve, som er tæt pakket med blodkar og nervevæv (den lyse plet i midten af billedet). Til højre ses samme øje nogen tid senere, efter der er opstået hævelse på synsnerven, udspilede blodkar og talrige blødninger i nervevævet (Kilde: Michael Larsen, Glostrup Hospital)

Alle fem patienter havde umiddelbart inden øjensygdommens udbrud fået forstærket deres insulinbehandling, fordi deres blodsukker i en længere periode havde været for højt.

Det vil sige, at de fem patienter pludselig har oplevet et stort fald i deres blodsukker.

»Det bekræfter en tidligere fremsat hypotese om, at det er et kraftigt fald i blodsukkeret, som kan give skader på nethinden. Det er med andre ord de få patienter, som har svært ved at kontrollere og justere deres blodsukker ordentligt, som er i risikogruppen,« siger Michael Larsen og uddyber:

»Det er groft sagt de patienter, som med øgede doser af insulin halverer deres blodsukker fra den ene dag til den anden, og fastholder et lavere og mere stabilt blodsukker derfra. Det er dem, som kan få problemer med øjnene. Men der er imidlertid nogen, som tåler det bedre end andre.«

Særlige øjne har størst risiko

Og det er præcis her, at den anden vigtige observation kommer ind i billedet. For udover at de fem patienter havde oplevet et kraftigt fald i blodsukkeret op til øjensygdommens udbrud, afslørede billederne af deres nethinder et andet fællestræk:

Hvis man med insulin-indsprøjtninger er god til at holde sit blodsukker stabilt, er risikoen for at udvikle en sukkersygerelateret øjensygdom lille. Hvis man tværtimod har problemer med at styre blodsukkeret i en længere periode, kan et kraftigt fald i blodsukkeret give skader på øjet, viser ny forskning (Foto: Colourbox)

For de omtrent hundrede porer, som forsyner nethinden med blodkar og nerver, var snævret ind. Med andre ord: Nerver og blodkar var klemt tættere sammen hos de fem patienter. Et fænomen, som også gør sig gældende hos ca. to pct. af befolkningen. Det er uproblematisk for raske mennesker, men noget kunne nu tyde på, at det sandsynligvis er et problem for sukkersygepatienter, som har svært ved at holde styr på blodsukkeret.

For det pludselige fald i blodsukkeret kan ifølge Michael Larsen få nethindens blodkar til at lække væske og få nethinden til at hæve op. Det betyder, at den trange plads for nerver og blodkar bliver endnu trangere, og det kan blive et problem hos de sukkersygepatienter, hvor pladsen er trang i forvejen.

»Det kan formodentlig klemme de blodkar sammen, som forsyner nethinden med blod. De små blodpropper kan stoppe gennemblødningen af nethindens væv, og det kan under uheldige omstændigheder fremkalde større eller mindre synsskader. Enten forbigående eller permanent,« siger Michael Larsen.

Flere sukkersygepatienter vil bevare synet

Forskerne kan altså alene ved at se på øjets opbygning få en idé om, hvem der vil være i høj risiko for at få skader på synet, hvis man som sukkersygepatient har problemer med at holde sit blodsukker stabilt.

»Vi kan bruge den nye viden fremadrettet til at udpege de patienter, som man skal holde særligt øje med og opfordre til at være ekstra opmærksom på at holde blodsukkeret konstant og på et acceptabelt niveau. Der er derfor god grund til at tro, at antallet af sukkersygepatienter med synshandikap vil fortsætte med at falde de kommende år,« siger Michael Larsen.

Vi kan bruge den nye viden fremadrettet til at udpege de patienter, som man skal holde særligt øje med og opfordre til at være ekstra opmærksom på at holde blodsukkeret konstant og på et acceptabelt niveau.

Michael Larsen

Optimismen bunder ifølge Michael Larsen også i, at sukkersygepatienterne med moderne insulinpumper og automatiske sukkerfølere har fået bedre muligheder for at styre behandlingen af deres sygdom.

Selvom den aktuelle undersøgelse er gennemført på patienter med type 1-diabetes, vil den nye viden også komme patienter med type 2-diabetes til gode, da den grundlæggende årsag til øjenkomplikationerne synes at være den samme ved begge sygdomme.

»Fra en øjenlæges synspunkt gør det ikke nogen forskel, om der er tale om type 1- eller type 2-diabetes,« siger Michael Larsen.

Den ny viden vil med andre ord kunne få betydning for de ca. 425.000 danskere, som lider af sukkersyge og specielt de patienter, som fra naturens hånd er udstyret med et sæt øjne, hvor de er i særlig fare for at udvikle øjenkomplikationer.

Øjet hos sukkersygepatienter:

Hos patienter med type 1-diabetes kan bugspytkirtlen ikke producere insulin. Da de almindelige organer som eksempelvis muskler skal bruge insulin til at få sukker ind i muskelcellerne, vil der hos sukkersygepatienter ske en ophobning af sukker i blodet. Og en mangel på sukker - kroppens vigtigste brændstof - inde i cellerne.

Øjets nethinde adskiller sig fra de fleste andre organer ved, at den ikke kræver insulin for at kunne optage sukker. Det betyder, at sukkeret uden hjælp fra insulin kan sive ind i øjet. Så hvis koncentrationen af blodsukker er høj, som den typisk kan være hos en ikke optimalt behandlet sukkersygepatient, vil øjet også opleve en høj sukkerkoncentration og vænne sig til.

Men hvis blodsukkeret pludselig falder kraftigt, fordi patienten prøver at genetablere kontrollen med insulin, vil sukkerkoncentrationen tilsvarende falde i øjet. Og det er præcis den virkning, som de danske læger nu kraftigt mistænker for at bære en del af skylden for, at patienterne kan få skader på deres nethinde.

For det kan formentlig tage mellem seks til 12 måneder, før øjet har vænnet sig til et nyt og lavere blodsukkerniveau. I den periode er der forhøjet risiko for at udvikle skader på nethinden, som i værste fald kan føre til permanent synstab. Der hersker ingen tvivl om, at et lavt og stabilt blodsukker på lang sigt er det bedste for øjet.

Kilde: Professor Michael Larsen, Glostrup Hospital

Sukkersyge:

Sukkersyge opdeles typisk i to former, nemlig type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Ca. 24.000 danskere lever med type 1-diabetes og det er fortrinsvis hos børn og teenagere, at sygdommen opstår. Det skyldes, at bugspytkirtlen har mistet evnen til at producere insulin. Man ved ikke, hvad det er, som udløser sygdommen. For at kunne kontrollere blodsukkeret, behandler patienterne sig med insulin. En patient tester typisk sit blodsukker fem gange om dagen fra et prik i fingeren.

Ca. 400.000 danskere lever med type-2-diabetes, som overvejende rammer voksne. Sygdommen er arvelig men udløses i høj grad af usund livsstil med lav fysisk inaktivitet og for rigelige mængder af usund mad. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. Er livsstilsændringer ikke tilstrækkeligt til at opnå et stabilt blodsukker, suppleres først med forskellige former for blodsukkerstabiliserende medicin, typisk i form af tabletter. Senere kan indsprøjtning med insulin blive nødvendig.

Kilde: Diabetesforeningen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.