Derfor gør cannabis dig sulten

»Årrhh hvad… kebab.«

Når man ryger hash eller andre former for cannabis, så får man en trang til at spise, nærmest lige meget hvor mæt man var i forvejen. Men hvorfor pokker gør man dog det?

En ny undersøgelse på mus viser, at det aktive stof i hash, cannabinol, aktiverer særlige celler i hjernen, der normalt fortæller os, at vi er mætte. Men fordi aktiveringen kun er delvis, så giver det overraskende nok den modsatte virkning. Vi bliver med andre ord ‘herresultne!’.

»Vi blev overrasket over at finde, at det faktisk er de hjerneceller, som normalt bremser os i at spise, der pludseligt fremprovokerer sult – selv når man er mæt. [Cannabinol] narrer simpelthen hjernens centrale fødereguleringssystem,« siger professor i neurobiologi, Tamas Horvath, i en pressemeddelelse fra Yale University. Han er seniorforsker bag den spritnye undersøgelse, der lige er blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature.

Resultatet er interessant og giver en ny forståelse for hvad der kan få os til at spise, konstaterer professor og hjerneforsker Albert Gjedde.

»Indtil nu troede man, at der var nogle bestemte celler, som fik folk til at spise, og så var der nogle andre celler, der fik folk til at holde op igen. Men undersøgelsen her giver altså et helt nyt blik på vores krops regulering af fødevareindtag. Den viden kan man muligvis bruge til udvikle et slankemiddel eller hjælpe folk, der lider af manglende appetit, til at få mere lyst til mad,« siger Albert Gjedde, professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Skæve mus spiser mere

Det store internationale forskerhold fra USA, Tyskland og Australien undersøgte, hvordan mus, der var blevet stopfordrede forinden, reagererede på at få et skud cannabinol ind i blodet. Det sammenlignede de så med en kontrolgruppe af mætte mus som ikke fik cannabinol.

Her kunne forskerne så se, at de skæve mus, begyndte at spise igen, men det gjorde kontrolgruppen ikke. Da forskerne så skar musenes hjerner op og kiggede på den del af hjernen, som normalt styrer mus, men også menneskers, sult og mæthed, så kunne de se, at :

• Stoffet cannabinol, der altså blandt andet findes i hash, havde sat sig på CB1-receptorerne hos de celler, som normalt fortæller os hvornår vi er mætte (se faktaboks).
  
• Men cannabinol’en havde sat sig på sådan en måde, at det havde fået cellerne til kun at producere betaendorfiner (se faktaboks), hvor cellerne normalt producerer både betaendorfiner og agouti-related peptide (AgRP), når de lader os vide, at vi er mætte.

Resultatet peger altså på, at de såkaldte POMC-celler har en dobbeltfunktion. De kan også gøre os sultne, hvis de ikke bliver aktiveret på den rigtige måde.

Forskerholdet foreslår selv, at resultatet kan bruges til at hjælpe for eksempel kræftpatienter, der ofte mister appetitten under kemobehandling, til at få lyst til at spise.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om den påvirkning cannabinol har på vores mæthed og sult også har betydning for den rus man oplever ved at indtage hash. Det vil forskerne nu til at undersøge.

Cannabisforsøg kan overøres fra mus til mennesker

Selvom undersøgelsen er lavet på mus, så skal det nok kunne overføres på mennesker, vurderer Albert Gjedde.

Indtil nu troede man, at der var nogle bestemte celler, som fik folk til at spise, og så var der nogle andre celler, der fik folk til at holde op igen. Men undersøgelsen her giver altså et helt nyt blik på vores krops regulering af fødevareindtag. Den viden kan man muligvis bruge til udvikle et slankemiddel eller hjælpe folk, der lider af manglende appetit, til at få mere lyst til mad.

Professor Albert Gjedde.

»Vi har de samme celler og cellereceptorer, som mus, på det her område, og vores regulering af mæthed og sult er opstået langt tilbage i evolutionshistorien. Så det skal nok gælde for mennesker også,« siger Albert Gjedde.

Derudover kunne forskerne se på musenes adfærd, at de begynder at spise, når de får cannabinol, selvom de i princippet skulle være mætte. Det er et velkendt fænomen hos mennesker også.

»Det er jo spændende, fordi det giver en ny indsigt i, hvad der skal til for at få os til at spise, men også lade være. Faktisk har et tidligere eksperiment vist, at hvis man blokerer de såkaldte CB1-receptorer med et lægemiddel, så de bremser det folks sult. Det er jo en smart måde at hjælpe folk til at tabe sig med,« siger Albert Gjedde og slutter:

»Men det tidligere lægemiddel havde alvorlige bivirkninger og er derfor ikke på markedet. Spørgsmålet er så om denne nye indsigt kan bane vejen for udviklingen af et bedre slankemiddel med færre bivirkninger.«