Frygten for pandemiske sygdomme har eksisteret i mange år.
Før COVID-19 fokuserede opmærksomheden sig omkring influenzavirusser som den mest sandsynlige årsag, og et nyligt studie påminder os om, at influenza stadig er en meget virkelig trussel.
Studiet rapporterer, at en svineinfluenza er i omløb i Kina, som har potentiale til pandemisk spredning blandt mennesker.
Det lyder jo meget foruroligende; hvor bekymrede bør vi egentlig være?
Vi har ingen eller kun lidt immunitet overfor influenza A
Verden over er millionvis af influenzatilfælde hvert år skyld i flere hundredetusinde dødsfald. Årsagen er 'sæsoninfluenza' eller influenzavirus B.
Der findes også andre influenzavirusser, der lever i dyr; fugleinfluenza (H5N1) er et eksempel på en influenza A-subtype.
Heldigvis er smitteoverføringen til mennesker dårlig, men fordi de adskiller sig fra de forskellige sæsonvirusser, har mennesker ingen eller kun lidt immunitet overfor dem.
Hvis en influenza A får evnen til let at smitte mennesker samt mennesker imellem, kan det få katastrofale konsekvenser og føre til en pandemi, ligesom vi ser med SARS-CoV-2.
Den Spanske Syge, som var skyld i cirka 50 millioner dødsfald, demonstrerer, hvorfor pandemiske influenzavirusser har været fokus for Verdenssundhedsorganisationen samt regeringer verden over.
\ Læs mere
Sådan kan influenza A smitte mennesker
Influenzavirusserne binder sig til en specifik receptor på cellerne i menneskets luftveje, næse og svælg.
Mennesker og fugle har forskellige udgaver af denne receptor, og derfor binder fugleinfluenzavirusserne sig dårligt til menneskecellerne. Derfor er smitteoverførslen lav.
Men influenzavirusserne kan næsten vilkårligt kombinere segmenter i deres genetiske materiale ved en proces, der kaldes 'genetisk reassortment' (reassortering, red.), hvis en celle er inficeret med to influenza A subtyper på samme tid.
Det kan resultere i nye influenzavirusser, der har elementer fra begge de oprindelige virusser.
Frygten er, at virusser opstået ved genetisk reassortment kan kombinere visse fugleinfluenzaers skadelighed med høj smitsomhed for mennesker - en potentiel katastrofal kombination.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Svin er mulige mellemled
Det kan svin muligvis gøre.
Svinenes respiratoriske celler har begge versioner af den tidligere omtalte receptor, hvilket gør dem modtagelige overfor en lang række influenzavirusser.
De kan derfor fungere som 'blandekar', hvor nye virusser kan opstå ved genetisk reassortment.
Derfor arbejder et omfattende globalt overvågningsnetværk på at identificere nye og potentielt farlige influenzavirusser.
Det nylige studie har fundet, at svineinfluenza er dukket op i Kina, som har mange af de egenskaber, vi frygter i potentielt pandemiske virusstammer
Problematiske G4-virusser i omløb
Forskere har fundet seks forskellige virustyper blandt virusserne isoleret fra svin i Kina mellem 2011 og 2018.
I 2011 dominerede virusvarianter af H1N1-svineinfluenzavirus (som opstod i Mexico City i 2009).
Senere virusser havde tegn på at være opstået som følge af genetisk reassortment.
Særligt en type - kaldet G4, som blev påvist i prøver i 2013 - var i 2018 den dominerede og eneste isolerede variant.
\ Læs mere
Det indtraf samtidig med en tilsyneladende stigning i luftvejssygdomme blandt svin, hvilket indikerer, at en oprindelig G4-virus, som har tilpasset sig og nu let kunne smitte svin, har afløst andre svineinfluenzavirusser i Kina.
Det var årsagen til en række problematiske G4-virusser, som nu var i omløb.
Fritter viser faren ved de nye virusser
Tests af G4-virussernes potentielle smitteoverførsel til mennesker leverede bekymrende resultater.
Fritter (en variant af ildere, især brugt som husdyr eller til rotte- og kaninjagt, red.) har receptormønstre, der ligner menneskets, udviser lignende influenzasygdomme som mennesker og kan overføre influenzavirusser imellem sig.
Derfor er fritter velegnede til at studere de potentielle effekter af influenzavirusser i mennesker.
G4-virusserne forårsagede mere alvorlige sygdomme i fritterne end de andre influenza-typer.
Smitter både via kontakt og små dråber fra luftvejen
G4-virusserne smittede desuden både via kontakt og små dråber fra luftvejen.
Det afslører, at G4-virusserne potentielt kan blive skyld i alvorlig sygdom hos mennesker, samt at de let kan smitte mennesker imellem.
Studiets forfattere testede, om antistofferne, som genkender influenzavirusser, der har været skyld i sygdom blandt mennesker i løbet af de seneste år - heriblandt virusser genereret som respons på en nylig version af influenzavaccinen - genkendte G4-virusserne.
Det gjorde de ikke, hvilket indikerer, at menneskeheden kun har lidt eller ingen eksisterende immunitet overfor disse virusser.
Hvor foruroligende er det?
Blodprøver fra den bredere population, personer, der arbejder i svinestalde, og som har tæt og regelmæssig kontakt med svin, blev testet for antistoffer, der genkender G4-virusser.
Overraskende nok fandt forskerne antistoffer i:
- 10 procent af blodprøverne fra personer, der arbejder i svinestalde
- 4 procent af blodprøverne fra den bredere offentlighed
Det indikerer, at mennesker allerede er blevet smittet med G4-virusser.
Forskerne bemærkede også, at hyppigheden af positive blodprøver - og dermed smittehyppigheden - er steget i løbet af de seneste år.
Har alle de egenskaber, vi frygter i en pandemisk virus
G4-virusserne lader til at have alle de egenskaber, vi frygter i en pandemisk virus:
- Effektiv binding til og replikation i humane respiratoriske celler
- Høj virulens (mikroorganismers evne til at fremkalde sygdom, red.) og transmission i frittemodellen
- Manglende immunitet overfor andre influenzavirusser og vacciner
Men det signifikante smitteniveau blandt personer, som arbejder i svinestalde, som tilsyneladende er gået ubemærket hen, indikerer, at sygdommen på nuværende tidspunkt ikke er årsag til alvorlig sygdom, eller at virussen spreder sig let.
Men måske repræsenterer de virusser, som har tilpasset sig til at smitte mennesker, og som måske kun har brug for mindre adaptioner, før de kan smitte mennesker imellem og/eller med øget alvorsgrad.
Grund til reel bekymring
Det ser ud til, at der er grund til reel bekymring.
Planlægningen af vores respons på pandemier har hidtil koncentreret sig om influenza. COVID-19 har imidlertid afsløret behovet for at udvide planlægningen.
Studiet er en rettidig påmindelse om behovet for mere robust planlægning, før den næste pandemi dukker op - selvom vi endnu ikke har vundet over COVID-19.
Ekstreme hændelser bliver ofte beskrevet, som noget der kun sker én gang i livet.
SARS, MERS, H1N1 og nu COVID-19 er alle dukket op i løbet af de seneste 20 år, hvilket demonstrer, at pandemiske virusser forekommer med alarmerende regelmæssighed.
Og det vil de formentlig blive ved med.
Andrew Preston hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
