Danske forsøgspersoner skal have elektroder opereret ind i nerverne

Som de første i verden tester et stort, internationalt forskningsprojekt anført af Aalborg Universitet, om elektroder, der sender strøm direkte ind i nerverne, kan afhjælpe patienter med såkaldte fantomsmerter efter en amputation. I alt skal op mod 12 patienter opereres tre steder i verden, op til fire af dem på Aalborg Universitetshospital.

Det er i sig selv noget af et scoop, at så stort et projekt, finansieret af EU med seks millioner euro, er forankret på og drevet af et lille universitet som Aalborg. Men kan forskerne vise, at elektroder i nerverne er sikre og hjælper personer med fantomsmerter, rækker perspektiverne meget længere.

»Vi er det første projekt i verden, der udvikler teknologier til at teste, om direkte elektrisk stimulation af nerver kan lindre fantomsmerter. Og viser det sig, at metoden virker, kan vi forbedre livskvaliteten for de patienter, hvor almindelig smertebehandling ikke hjælper, og hvor der ikke er nogen alternativ behandling at få. Samtidig åbner vi også en teknologisk dør til at kunne udvikle for eksempel hjernestyrede hånd- eller benproteser, og på længere sigt at lamme kan få følesansen eller bevægelsen tilbage,« siger Winnie Jensen, lektor ved Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

De fire danskere, der skal opereres på Aalborg Universitetshospital skal have samme behandling som Dennis Aabo Sørensen fra Aalborg, der i starten af 2014 skabte overskrifter, fordi han som den første nogensinde fik indopereret elektroder i nerverne, der lærte ham at føle gennem en protese.

Den RoboCop-agtige evne var dog blot en sidegevinst ved forskningen, for det egentlige formål var at teste, om strøm i nerverne kunne hjælpe Dennis af med hans fantomsmerter.

De endelige resultater er på trapperne, men stadig tophemmelige, da de endnu ikke er udgivet i et tidsskrift. Men forskerne bag forsøget fortsætter altså, nu i endnu større skala, og i efteråret 2014 får de første af op til fire danskere formentlig en operation tilsvarende Dennis’.

Omfattende og udfordrende

Preben Sørensen er neurokirurg på Aalborg Universitetshospital, og han er den kirurg, der over de næste tre år skal være med til at teste de strømførende elektroder og deres funktion på en større gruppe patienter.

De bittesmå elektroder er blot fire millimeter brede, lige så brede som den nerve, de skal ind i, og på hver elektrode sidder syv kontakter, som den elektriske impuls kommer ud igennem. Det er med andre ord en særdeles udfordrende opgave for kirurgen at indoperere sådan en elektrode.

»Det gik først op for mig, hvad det handlede om, da jeg fik elektroden i hånden. Den er meget lille og så blød, at den ikke kan skubbes ind i nerven, men skal trækkes ind på en meget tynd nål. På elektroden sidder en lang ledning, der skal føres ud af nerven og ud gennem huden, og der skal altså to elektroder i hver af de to nerver, vi arbejder med,« fortæller Preben Sørensen.

Men før nogen får indopereret noget som helst, skal patienterne gennem en ordentlig omgang tests for at sikre, at man kender udgangspunktet. Testene er blandt andet:

• Psykologiske tests
• En måling af deres smerter
• MR-scanning
• EEG-scanninger

At de 30 patienter skal opereres tre steder i verden skaber visse tekniske udfordringer for forskerne. En MR-scanner (magnetscanner) kan for eksempel måle ret forskelligt, alt efter hvilket miljø den befinder sig i. Derfor er det altafgørende, at der er enighed om, præcis hvad og hvordan man måler, og efterfølgende hvordan man opererer, så resultaterne bliver sammenlignelige.

Mikroinstrumenter og mikroskoper

Efter de indledende tests er det tid til selve operationen. Kirurgerne har øvet sig på blandt andet grise forinden, men operationen er stadig kompliceret og en stor udfordring, for det er et pillearbejde uden lige, der skal i gang.

Indtil videre tester forskerne kun elektroderne på personer, der ligesom Dennis Aabo Sørensen har fået amputeret en underarm. Derfor er det første, der sker, at nerverne, der sidder på indersiden af overarmen ved biceps- og triceps-musklen bliver frilagt, så 10 centimeter af nerven er synlig.

»Man bruger nogle mikro-instrumenter og et mikroskop til at fjerne fedt-og muskelvævet over nerven. Og så er det sådan, at en nerve ikke bare er en nerve. En nerve har en masse kabler inde i sig, og så er der bindevæv mellem nervekablerne, så nerven skal lukkes op, så vi kan frilægge de enkelte kabler,« fortæller Preben Sørensen.

Den største udfordring

Når pille-arbejdet med at frilægge de 10-12 bundter af kabler inde i nerven er færdigt, skal elektroden føres ind. Den sidder som nævnt på en nål, som man trækker ind i nervekablerne, så de syv små kontakter på elektroden kommer i kontakt med forskellige nervekabler.

»Det er den del af operationen, der er den største udfordring, og hvor man som kirurg sættes på prøve. Det kræver, at man har forberedt sig godt, og for eksempel har fået lavet en scanning af armen, så man kender nervernes placering, og selvfølgelig at man har et ordentligt mikroskop og gode mikro-instrumenter,« siger Preben Sørensen.

Når elektroderne er på plads, bliver nerven lukket og kablerne fra de to elektroder føres ud gennem huden. Det er her, der kan opstå problemer, for det giver altid en risiko for infektion.

»Der kan komme infektion, og bakterierne kan vandre ind gennem huden til elektroden. Det er skidt at få betændelse inde i nerven, og hvis det sker, må man afbryde forsøget. En anden uafklaret risiko er, om vi risikerer at påføre folk nogle smerter, fordi vi opererer i nogle nerver, der i forvejen ikke fungerer ret godt,« uddyber Preben Sørensen.

Meget er endnu uvist

I første omgang håber forskerne selvfølgelig at vise, at elektroderne og strømmen i nerverne virker, og at metoden er sikker. Læs mere om hypotesen bag projektet i denne artikel, og om det projekt, de otte danske patienter er en del af, i denne artikel.

Det er Preben Sørensens håb, at man, når projektet slutter omkring år 2017, er kommet så langt, at man har bevist, at det virker, og at en virksomhed måske vil tage resultaterne og arbejde videre med dem med henblik på at skabe et produkt, der kan komme en masse mennesker til gode.