Danske forskere sår tvivl om effekten af mRNA-vacciner
Men uvildige forskere advarer mod at tillægge deres studie betydning.
vacciner covid-19 corona mrna astrazeneca pfizer moderna johnson&johnson dødelighed

Datamaterialet i det nye studie er for småt til at kunne vise, om den ene vaccine virker bedre end den anden, siger uafhængige forskere til Videnskab.dk. (Foto: Shutterstock) 

Datamaterialet i det nye studie er for småt til at kunne vise, om den ene vaccine virker bedre end den anden, siger uafhængige forskere til Videnskab.dk. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Ikke peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Studiet er et observationsstudie, som finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt observationsstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver svag evidens

Læs mere

Alt for mange usikkerheder gør det ifølge flere uvildige kilder, som Videnskab.dk har talt med, usandsynligt, at danske forskere fra Syddansk Universitet (SDU) reelt er kommet på sporet af en overraskende effekt ved nogle corona-vacciner. Noget, de ellers selv antyder på sociale medier.

Corona-vacciner

Vestlige lande har brugt vacciner, der er fremstillet af virksomhederne AstraZeneca, Johnson & Johnson, Pfizer og Moderna. 

AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner består af genetisk modificeret adenovirus fra gorillaer. 

Pfizers og Modernas består af genetisk materiale - RNA - fra coronavirussen.

Danmark stoppede hurtigt med at bruge AstaZenecas og Johnson & Johnsons vacciner grundet mistanke om blodpropper. 

På Twitter og LinkedIn har SDU-forskerne delt resultaterne af et ikke-fagfællebedømt studie, de selv har lavet.

Ifølge studiet var adenovirus-vaccinerne fra AstraZenecas og Johnson & Johnson forbundet med lavere risiko for at dø end placebo (saltvandsinsprøjtninger) i de store lodtrækningsforsøg, der ligger til grund for, at vaccinerne blev godkendt.

Til gengæld var der - ifølge studiet - ikke færre døde blandt dem, der blev vaccineret med mRNA-vaccinerne, end blandt dem, der fik placebo, skriver en af forskerne, postdoc Frederik Schaltz-Buchholzer fra SDU, på Twitter.

Frederik Schaltz-Buchholzer og kollegerne mener, at fundet kan være et tegn på, at adenovirus-vaccinerne i højere grad reducerer risikoen for at dø end mRNA-vaccinerne. 

AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner har muligvis en særlig gavnlig virkning på immunforsvaret, så de også beskytter mod andre sygdomme end COVID-19, lyder forskernes hypotese.

Risiko for blodpropper

I Danmark valgte Sundhedsstyrelsen at stoppe med at bruge AstraZenecas vaccine i maj 2020, fordi der var en let øget forekomst af komplicerede blodpropper, blandt dem der havde fået den. 

Johnson & Johnsons vaccine er ligeledes mistænkt for i sjældne tilfælde at være forbundet med »et usædvanligt sygdomsbillede med en kombination af blodpropper usædvanlige steder, et lavt antal blodplader og flere tilfælde af blødninger,« skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Adenovirus-vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johson er ellers mistænkt for at øge risikoen for alvorlige blodpropper og bliver derfor ikke længere brugt i Danmark. Læs om risikoen i faktaboksen herover.

Flere uafhængige forskere er skeptiske

Studiet fra SDU er ikke læst og kvalitetstjekket af fagfæller. Det er endnu ikke accepteret af et videnskabeligt tidsskrift.

Frederik Schaltz-Buchholzer og de øvrige forskere har lagt det frem i en preprint-artikel, som skal læses med forbehold, fordi den ikke er peer reviewed.

Pilen i Videnskab.dk's evidensbarometer lander derfor i det røde advarselsfelt.

Klik dig ind på evidensbarometret og læs, hvordan det bedømmer, øverst i denne artikel. 

Studiet bliver alligevel gengivet uden videre forbehold i et meget delt indlæg skrevet af statistik-professor Martin Kulldorf, der er videnskabelig direktør for Brownstone Institute i USA. 
 
Brownstone Institute blev dannet i 2021 som protest mod myndighedernes håndtering af corona-pandemien.  
 

Flere andre forskere, som har læst studiet for Videnskab.dk, advarer dog - i modsætning til Martin Kulldorff - mod at tillægge resultaterne betydning.

Alt for få er døde

Først og fremmest har forskerne fra SDU alt for få data, vurderer Videnskab.dk’s kilder.

»De har et uendeligt lille materiale at kigge på,« siger Christian Gluud, der er professor og leder af Copenhagen Trial Unit, som er specialiseret i at gennemgå evidensen af behandlinger i sundhedsvæsenet. 

SDU-forskernes studie er baseret på dødstal og dødsårsager blandt næsten 200.000 personer, som i de forsøg, der ligger til grund for, at vaccinerne blev godkendt, enten blev vaccineret eller fik placebo. 

107 forsøgsdeltagere er registreret som døde i ulykker af COVID-19, af hjerte-kar-sygdomme eller andre årsager.

»Det er alt for usikkert at udlede noget af så små dødstal,« vurderer Christian Gluud.

»Når forskerne så ovenikøbet deler de få dødsfald op i undergrupper efter dødsårsager, bliver det endnu mere usikkert. Der er meget stor risiko for tilfældige fejl. Du skal bare flytte rundt på et par dødsfald, så bliver resultatet helt anderledes,« tilføjer han.

Frederik Schaltz-Buchholzer og de øvrige forskere skriver selv i deres artikel, at antallet af dødsfald blandt forsøgsdeltagerne er begrænset, og at tilfældigheder derfor kan have spillet en rolle for resultaterne.

Dog mener de, at forskellen på dødstallet, blandt dem der har fået en adenovirus-vaccine, og dem der har fået en mRNA-vaccine, er så stor, at det »taler imod ‘tilfældigheder’ som hovedforklaring«. Frederik Schaltz-Buchholzer uddyber pointen i boksen under denne artikel.

Christine Stabell Benn, som er førsteforfatter på studiet, er blevet interviewet til mediet Unherd. En Stanford-professor udleder af interviewet, at sundhedsmyndighederne burde have anbefalet de billigere adenovector-vacciner i stedet for mRNA-vacciner, skriver Martin Kulldorff i dette tweet. Men studiet giver slet ikke svar på, om den ene vaccine er bedre end den anden, siger Videnskab.dk's kilder. 

Kun Johnson & Johnson boner ud

Der er også et andet problem med SDU-forskernes analyse, påpeger Santiago E. Sanchez, der er medicin- og ph.d.-studerende på Stanford University i USA.

SDU-forskerne finder kun en statistisk signifikant reduktion i dødelighed ved Johnson & Johnsons vaccine, ikke ved AstraZenecas. 

Når reduktionen i antallet af døde ikke er statistisk signifikant i forsøgsgruppen, der har fået AstraZenecas vaccine, betyder det, at den er så lille, at den kan være tilfældig.  

»Det underminerer hypotesen om, at det er adenovirus-platformen som i sig selv på en eller anden måde har en uspecifik beskyttende effekt på den overordnede dødelighed,« skriver Santiago E. Sanchez i en mail til Videnskab.dk.  

Til det kommenterer Frederik Schaltz-Buchholzer, at han og kollegerne »ikke har hævdet, at AstraZeneca har en signifikant effekt på dødeligheden.« Læs hans fulde svar på kritikken i boksen under denne artikel.  

Også delt på LinkedIn

Forskerne bag det nye studie, mener at deres fund potentielt »have stor indvirkning på den globale sundhed.« Derfor bør det undersøges nærmere, om adenovirus-vaccinerne har en uspecifik, gavnlig effekt, skriver en af forskerne bag studiet, Christine Stabell Benn, der er klinisk professor på SDU, i et indlæg på LinkedIn.

Forskerne har brugt foreløbige data

Santiago E. Sanchez bemærker endvidere, at SDU-forskerne har brugt foreløbige oplysninger om dødsårssager fra Johnson & Johnson-forsøget. De blev publiceret i slutningen af 2021. 

Forskerne har ikke brugt den endelige analyse af forsøgets resultater, som blev publiceret i New England Journal of Medicine i marts 2022. Den endelige publikation indeholder en opdateret liste over det totale antal dødsfald. 

Santiago E. Sanchez skriver til Videnskab.dk, at han har brugt de opdaterede tal til at lave den samme analyse som SDU-forskerne. Han når frem til et andet resultat.

»Når man tager højde for de dødsfald, der skyldes COVID-19, er der ikke en statistisk signifikant effekt på den overordnede dødelighed,« skriver Santiago E. Sanchez og fortsætter: 

»Reduktionen i dødelighed skyldes udelukkende den specifikke effekt ved vaccinen, nemlig beskyttelse mod alvorlig sygdom og død på grund af COVID-19.«

Det taler imod forskernes hypotese om, at adenovirus-vaccinerne kan have en gavnlig effekt på immunforsvaret, som forebygger død af andre årsager end COVID-19. Læs om forskernes hypotese om, at nogle vacciner har effekter udover de tilsigtede, i en tidligere Videnskab.dk-historie

Santiago E. Sanchez regner med, at manglen bliver påpeget, når SDU-forskerne prøver at få studiet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. 

»Da studiet kun er lagt ud som preprint, har det endnu ikke været igennem peer review. En kyndig peer reviewer vil påpege de samme bekymringer som mig.«  

Endelige data er ikke tilgængelige

Frederik Schaltz-Buchholzer svarer på kritikken: 

»Vi skriver højt og tydeligt i vores studie, at vores analyser baserer sig på data indsamlet op til januar 2022, før den endelige analyse af Johnson & Johnson blev publiceret i marts 2022.« 

»Vi har skrevet til studiets forfattere med henblik på at få data om dødsårsager fra det seneste studie. Information om dødsårsagerne er nemlig nødvendige for at køre vores dataanalyser.«

Johnson & Johnsons endelige opgørelse over årsager er endnu ikke er offentlig tilgængelig ifølge Frederik Schaltz-Buchholzer.

»Santiago E. Sanchez kan altså ikke have lavet de samme data-analyser som os, for eksempel beregninger af hvor mange der er døde af andre årsager end ulykker og COVID-19, uden at vide hvad deltagerne er døde af,« bemærker han. 

Aldersforskel påvirker dødstal

I en tråd på Twitter nævner Santiago E. Sanchez en tredje svaghed ved studiet: Der kan være forskel på de mennesker, der har deltaget i de store kliniske forsøg med de forskellige vacciner. Derfor kan man ikke holde dødstal fra de forskellige forsøg op mod hinanden.

Hvis deltagerne i et af forsøgene i gennemsnit eksempelvis er ældre end deltagerne i et andet forsøg, kan det være alder - ikke vacciner - der har påvirket antallet af døde.

Risikoen for at dø for eksempel af hjertekarsygdomme stiger som bekendt med alderen.

»Når vi ser på demografien i forsøgene med adeno versus mRNA, har de fleste adeno-forsøg en meget lavere gennemsnitsalder,« skriver Santiago E. Sanchez. 

Andre årsager kan spille ind

Christian Gluud vurderer ligesom Santiago E. Sanchez, at forskelle på deltagerne i de forskellige vaccine-forsøg kan være årsag til, at der i nogle vaccine-forsøg er flere døde end i andre.

»Der kan være forskel på populationen i de forskellige forsøg, der sammenlignes. Det betyder, at andre faktorer end vaccinen kan være årsag til den forskel, forskerne finder på dødstallet i forsøgene. Det kan for eksempel være køn, alderssammensætning, helbredstilstand og andre eksponeringer,« siger Christian Gluud. 

SDU-forskerne skriver også selv i deres preprint-artikel, at det ikke er muligt at lave en en-til-en sammenligning af de forskellige kliniske forsøg: 

»Forskelle på populationerne i forsøgene med de to vaccine-typer kan have fordrejet sammenligningen,« skriver de.  

Frederik Schaltz-Buchholzer skriver dog til Videnskab.dk, at aldersforskelle i de randomiserede forsøg ikke kan have spillet en rolle for forskellen på antallet af døde i placebogrupperne og vaccinationsgrupperne. Derfor mener han ikke, at det spiller en rolle for det overordnede resultat.

»Forskellen i dødelighed i forsøgsgruppen og placebogruppen kan ikke skyldes alder. I lodtrækningsstudier sammenligner man vaccination med placebo, efter der er trukket lod, om forsøgsdeltagerne får aktiv behandling eller placebo,« skriver han i en mail til Videnskab.dk. 

»Der er derfor ingen forskel i alder og andre baggrundsfaktorer i øvrigt mellem vaccine og placebogruppen i de respektive studier.«

Læs Frederik Schaltz-Buchholzers fulde svar i boksen under denne artikel.

Enkelte fejl kan ændre resultatet fuldstændig

Epidemiologi-professor Anders Hviid har også læst Frederik Schaltz-Buchholzer og kollegaernes preprint-studie. Han er enig  med Santiago E. Sanchez og Christian Gluud i, at det ikke giver mening at sammenligne dødeligheden i de forskellige vaccine-forsøg, fordi der kan være forskel på forsøgsdeltagernes alder, sundhedstilstand og andre livsfaktorer. 

Han vurderer også, at SDU-forskernes datamateriale er alt for småt. 

»Der er slet ikke nok dødsfald. Forsøgspersonerne er ikke blevet fulgt i lang nok tid til, at antallet er højt nok til at få et statistisk signifikant resultat,« siger Anders Hviid, der er professor på Statens Serum Institut. 

Enkelte fejl i forskernes data kan ændre analysen fuldstændig, forklarer han. For eksempel hvis dødsårsager er registreret forkert.

»De kliniske forsøg, forskerne har sammenlignet, er designet til at undersøge vaccinernes effekt på relevante COVID-19-symptomer, ikke om de har effekt på den overordnede dødelighed,« siger Anders Hviid. 

»Da det ikke var formålet med forsøgene at undersøge det, er dødsårsager ikke nødvendigvis registreret og klassificeret stringent og efter faste regler. Det er sket lidt ad hoc, så det kan ikke udelukkes, at der er fejl i registreringerne.«

I en tråd på Twitter gennemgår Gideon Meyerowitz-Katz - australske epidemiolog og skribent for blandt andet The Guardian - en række uregelmæssigheder i den måde, SDU-forskerne har kategoriseret dødsårsagerne. 

»For virkeligt at udføre analysen skal man have detaljerede oplysninger om hvert dødsfald, for at sikre at man sammenligner æbler med æbler,« skriver australieren, som bruger Twitter-navnet 'Health Nerd': 

Studierne blev stoppet for hurtigt

Frederik Schaltz-Buchholzer er ikke enig i, at fejl i registreringer og kategoriseringer af dødsårsager kan have betydning for studiets overordnede resultat. Læs hans begrundelse i boksen under denne artikel. 

Til Videnskab.dk skriver Frederik Shaltz-Buchholzer desuden: 

»En kritik af, at der er for få dødsfald i studierne, er dybest set en kritik af det grundlag, hvormed det blev besluttet at udbrede COVID-19 vaccinerne i stort set alle aldersgrupper.«

»Vi er enige i, at der skulle have været bedre studier, og vi har kritiseret, at studierne blev stoppet alt for hurtigt, således at vi næsten intet ved om langtidseffekterne på dødeligheden.« 

Bias kan ikke udelukkes

Christine Stabell Benn, Frederik Schaltz-Buchholzer og de øvrige forskere bag studiet har i årtier arbejdet med en hypotese om, at nogle vacciner kan have gavnlige effekter på immunforsvaret udover de tilsigtede. 

I det vestafrikanske land Guinea-Bissau har forskerne lavet flere store undersøgelser, som i højere eller mindre grad understøtter hypotesen om, at levende vacciner kan stimulere immunforsvaret og dermed sænke risikoen for død. Levende vacciner er dem, der indeholder en tæmmet version af den virus eller bakterie, man vaccinerer imod.

Læs om deres forskning i Guineau-Bissau her, her og her

Det er svært at efterprøve, om forskerne i deres nye studie er påvirket af deres tidligere forskning, så de - bevidst eller ubevidst - er kommet til at udvælge og tolke data på en måde, som understøtter deres hypotese.  

Det er velkendt, at forskere på den måde kan være biased i deres tolkning af data. 

»Det er deres niche at se på de her uspecifikke effekter af vacciner,« siger Jan Pravsgaard, der forsker i adenovirus-vacciner og er professor i immunologi på Københavns Universitet.  

»I et studie, som det, de har lavet, kan man få de resultater, man har behov for, afhængigt af om man er for eller imod de forskellige vacciner,« tilføjer han.

En protokol ville være en fordel

For at undgå at bias påvirker et resultat, kan forskere beskrive grundigt, hvordan de vil indsamle data, hvordan de vil analysere dem, og hvad det helt præcis er, de vil undersøge, før de går i gang med et studie.

Beskrivelsen kan forskerne publicere i en protokol, så andre forskere kan tjekke, om de har gjort det, de på forhånd har sat sig for, eller om de er gået på statistisk fisketur, hvor de har analyseret deres data på en måde, som understøtter det budskab, de gerne vil have frem. 

»Det ville være rart, hvis de havde præregistreret studiet i en protokol. Det er ikke påkrævet, men da forskningen er lidt kontroversielt, kunne det være en meget god idé,« siger Anders Hviid. 

Metoden er offentligt tilgængelig

Frederik Schaltz-Buchholzer afviser, at bias kan have påvirket hans og kollegaernes tolkning af data. 

»Med den forskningsmetode, vi har valgt, og lagt åbent frem, så andre forskere kan reproducere den, udtrækker vi data fra lodtrækningsforsøg, der per definition ikke er biased, idet baggrundsfaktorerne er ligeligt fordelt mellem interventions- og kontrolgruppe.«

»Vi ser derfor ikke nogen klare indgangsveje for bias,« skriver han til Videnskab.dk i en kommentar, som gengives i fuld længde i boksen under denne artikel. 

Sæt gang i flere forsøg

SDU-forskerne lægger i deres studie ikke skjul på, at der er betydelige usikkerheder i deres beregninger, og at de ikke kan påvise, at der er en årsagssammenhæng - altså at adenovirus-vaccinerne reducerer den overordnede dødelighed mere end mRNA-vaccinerne. 

Men de mener, at deres fund giver anledning til, at det bliver undersøgt nærmere. 

Det kan man gøre ved at opgøre dødeligheden i store, langvarige randomiserede forsøg, hvor en population deles tilfældigt op i to grupper, der enten får en adenovirus-vaccine eller en mRNA-vaccine.

»Forskellene skal udforskes, ideelt set i randomiserede forsøg med mRNA og adenovirus-vector-vacciner head-to-head, der sammenligner langtidseffekterne på den samlede dødelighed,« skriver Christine Stabell Benn på LinkedIn

Christian Gluud er enig i den pointe. 

»Jeg mener også, at der er brug for langvarige, randomiserede forsøg, hvor man sammenligner effekten af de to vaccinetyper. Det er en kæmpe svigt i vores udvikling af medicin generelt, at sådan nogle forsøg er meget svære at få gennemført,« siger Christian Gluud.

Dyrt og omstændigt

Christian Gluud og kollegaer udgav i januar 2022 en gennemgang af den samlede forskning i effekterne af COVID-19-vaccinerne i det videnskabelige tidsskrift Plos One. 

Studiet - et systematisk review - var ligesom SDU-forskernes begrænset af, at der ikke er nok data, fordi man ikke har fulgt forsøgspersonerne længe nok til at få viden om, hvordan vaccinerne på sigt påvirker dødeligheden. 

Anders Hviid hilser forslaget om mere forskning velkomment.

»Men jeg forstår ikke, hvorfor det skal være et krav. Det bliver sat op, som om at det er myndighederne, der skal sætte den slags forsøg i værk og betale for dem. Men det er vanvittigt dyrt og omstændigt,« siger han og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at mRNA-vaccinerne beskytter mod alvorlig COVID-19-sygdom og dermed død. Hvis der er uspecifikke effekter ved adenovirus-vaccinerne, som reducerer dødeligheden yderligere, vil jeg tro, at det er ganske små effekter.«

Anders Hviid opfordrer forskerne til selv at undersøge det nærmere: 

»Hvis de vil lave den slags forsøg, må de selv ud at finde penge til det,« mener han.   

Til det svarer Frederik Schaltz-Buchholzer:

»Jeg tror, at de fleste danskere finder det besynderligt, at der på trods af manglende evidens blev investereret 80 milliarder kroner i COVID-tests og store milliardbeløb på COVID-vacciner, uden at der samtidig er investeret i, at uafhængige forskere kan gå vaccinerne efter i sømmene.«

Læs hele Frederik Schaltz-Buchholzers svar på kritikken, der bliver rejst i denne artikel, i boksen nedenfor. 

Opdatering 9. maj 2022: Studiet står omtalt som et såkaldt 'Viewpoint' på hjemmesiden Preprints with The Lancet. Men The Lancet bekræfter over for Videnskab.dk, at det er en såkaldt 'Article' - altså en almindelig forskningsartikel - og ikke et 'Viewpoint'. En faktaboks, der omhandlede dette spørgsmål i denne artikel, er derfor fjernet.
 
 
Frederik Schaltz-Buchholzers svar på kritikken

Frederik Schaltz-Buchholzer, der er postdoc ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og medforfatter på studiet, er blevet forelagt kritikken, der rejses i denne artikel.

Her følger hans fulde svar på de forskellige kritikpunkter.

Kritikpunkt 1:

Reduktionen i dødelighed er kun statistisk signifikant ved Johnson & Johnsons vaccine, ikke ved AstraZenecas. Det taler imod, at adenovirus-vaccinerne har en gavnlig effekt på den overordnede risiko for at dø, som ikke findes ved mRNA-vaccinerne.  

Frederik Schaltz-Buchholzers svar:

»Vi har ikke hævdet at AstraZeneca har en signifikant effekt på dødeligheden. De nuværende tal indikerer en ikke-signifikant reduktion i dødeligheden, således at effekten peger i samme retning som for Johnson & Johnson-vaccinen.«

Kritikpunkt 2: 

Reduktionen i dødelighed skyldes udelukkende den specifikke effekt ved vaccinen, nemlig beskyttelse mod alvorlig sygdom og død på grund af COVID-19.

Frederik Schaltz-Buchholzers svar:

»Om reduktionen i dødelighed skyldes reduktion af COVID-19-dødsfald eller gavnlige uspecifikke effekter er en teknikalitet, idet pointen her er, at adenovirusvaccinerne (og især Johnson&Johnson) i lodtrækningsstudierne og således sammenlignet med placebo er associeret med lavere overordnet dødelighed (fra alle årsager). Og det var mRNA vaccinerne ikke.«

Kritikpunkt 3:

Forskellen på dødstallet i forsøgene med henholdsvis mRNA-vacciner og adenovirus-vacciner kan skyldes aldersforskel på forsøgsdeltagerne.  

Frederik Schaltz-Buchholzers svar:

»Nej, forskellen i dødelighed kan ikke skyldes alder. I lodtrækningsstudier sammenligner man vaccination med placebo, efter der er trukket lod, om man får aktiv behandling eller placebo. Der er derfor ingen forskel i alder og andre baggrundsfaktorer i øvrigt mellem vaccine og placebogruppen i de respektive studier.«

»I mRNA studierne er der en ikke-signifikant tendens til højere risiko for hjertekar-dødsfald blandt de vaccinerede sammenlignet med placebo. For adenovirus vaccinerne er der signifikant lavere hjertekar-dødelighed blandt de vaccinerede.« 

»Så aldersforskelle er altså ikke en gyldig forklaring på den observerede lavere dødelighed af hjertekarsygdomme indenfor lodtrækningsstudierne af adenovirusvacciner.«

»Tilfældigheder og usikkerheder i dødsårsagerne kan man til gengæld aldrig gardere sig helt imod, også selvom den observerede effekt var statistisk signifikant, hvilket også er grunden til, at vi ikke tillægger den signifikante forskel i hjertekardødsfald mellem adenovirusvacciner og mRNA vacciner stor betydning, men i stedet opfordrer til flere studier.«

»Som vi skriver i vores artikel er det korrekt, at forskelle i populationerne inkluderet i lodtrækningsstudierne kan have haft betydning for sammenligningen af mRNA og adenovirusvaccinerne. Hvis der for eksempel indenfor et lodtrækningsstudie var mere COVID-19 eller større dødelighed fra COVID-19, kunne det favorisere denne vaccine, hvis der i lodtrækningsstudierne for andre vacciner var en mindre ”burden of disease”.«

»Det bør også nævnes, at der er et ganske pænt overlap mellem de lande, vaccinerne er testet i, og i de vigtigste studier, der bidrager med dødsfald, er gennemsnitsalderen henholdsvis 50 år (AstraZeneca), 51 år (Pfizer), 51 år (Moderna) og 52 år (Johnson&Johnson).«

Kritikpunkt 4:

Fejl i registreringer af dødsårsager kan have påvirket resultatet.

Frederik Schaltz-Buchholzers svar:

»Vores gruppe har i 44 år undersøgt effekten på den overordnede sundhed af vacciner og andre sundhedsinterventioner, med basis i den danske forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau, Vestafrika.«

»Vores primære effektparameter er effekten på all-cause mortality, den overordnede dødelighed, da denne parameter er den mest biasresistente.«

»Når man undersøger effekter på den overordnede sundhed, er man således ude over at der kan være forskelle eller fejl i registreringen af dødsårsager, som ganske rigtigt ikke altid er lige til, om end man samtidig må formode at de store Pharma-virksomheder, der står bag studierne, har været grundige i deres sikkerhedsdokumentation, hvorfra data om dødsårsager jo stammer.«

Kritikpunkt 5:

Bias kan ikke udelukkes - forskerne kan få de resultater, de ønsker.

Frederik Schaltz-Buchholzers svar:

»I en forskningsartikel, der er baseret på allerede publicerede data med en transparent fremlagt forskningsmetodologi, hvor alle relevante studier er medtaget, kan man ikke få de resultater, man har behov for eller ønsker.«

»Vores raison d'être er at undersøge effekten af sundhedsinterventioner på befolkningens overordnede helbred. Vacciner har en specifik effekt mod den sygdom, man vaccinerer mod, men de kan også have uspecifikke effekter på den overordnede sundhed – og disse effekter kan både være gavnlige og skadelige.«

Frederik Schaltz-Buchholzer henviser til, at han og kollegerne har lavet flere lodtrækningsforsøg, hvor de når frem til, at der er »markante gavnlige uspecifikke effekter« på den overordnede folkesundhed ved levende vacciner, som indeholder en svækket udgave af den virus eller bakterie, man vaccinerer imod.

»Adenovirusvacciner er forskellige fra de traditionelle levende vacciner, idet virus ikke replikerer. Det var derfor ikke vores a priori hypotese, at de skulle være associeret med en lavere dødelighed, og vi har således ikke haft nogen præferencer eller forudindtagede holdninger om nogen af COVID-vaccinerne, udover at vi mener, at effekten på den overordnede dødelighed skal undersøges til bunds, og at vi skal få så meget som muligt ud af de eksisterende data.«

»Med den forskningsmetode vi har valgt og lagt åbent frem, så andre forskere kan reproducere den, udtrækker vi data fra lodtrækningsstudier, der per definition ikke er biased, idet baggrundsfaktorerne er ligeligt fordelt mellem interventions- og kontrolgruppe. Vi ser derfor ikke nogen klare indgangsveje for bias.«

Frederik Schaltz-Buchholzer mener i øvrigt ikke, at det er så besværligt at undersøge vaccinernes langsigtede virkninger på dødelighed og folkesundhed, som Anders Hviid giver udtryk for:

»Man kunne endda med et simpelt og billigt design systematisk have undersøgt vaccinernes uspecifikke effekter og bivirkninger i Danmark under udrulningen,« siger han og henviser til et debatindlæg i Politiken.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk