Kan gamle vacciner mod polio og tuberkulose bruges som våben mod ny coronavirus?
Lige nu testes gamle vacciner mod ny coronavirus flere steder i verden – snart også i Danmark. Lederen af det danske projekt er optimistisk, mens andre forskere er mere tvivlende.
Ar efter tuberkulosevaccine gamle vacciner bruges mod coronavirus

Gamle vacciner som poliovaccinen og Calmette-vaccinen mod tuberkulose gør immunforsvaret mere modstandsdygtigt. Måske også overfor ny coronavirus, mener nogle forskere. (Foto: Shutterstock)

Gamle vacciner som poliovaccinen og Calmette-vaccinen mod tuberkulose gør immunforsvaret mere modstandsdygtigt. Måske også overfor ny coronavirus, mener nogle forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis du er over 50 til 60, går du sandsynligvis rundt med et lille ar på skulderen, der viser, at du er blevet vaccineret med Calmette-vaccinen mod tuberkulose. Måske har du også fået oralpoliovaccinen (OPV) på en sukkerknald. 

De to gamle vacciner har det til fælles, at forskere rundtomkring i verden lige nu arbejder på højtryk for at finde ud af, om de kan beskytte imod smitte med ny coronavirus. Forskning tyder nemlig på, at vaccinerne har særlige evner til at styrke immunforsvaret.

Det er lige blevet meldt ud, at amerikanske forskere skal i gang med at teste oral poliovaccinens effekt på ny coronavirus, hvis projektet bliver godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelsforvaltning. Samtidig testes af Calmette-vaccinen i Holland, Australien og Tyskland. 

»Det er helt ubeskriveligt stort, at Trumps sundhedsrådgiver og Centers for Disease Control and Prevention i USA nu sidder og snakker seriøst om, at oralpoliovaccinen skal bruges mod COVID og sætter gang i forsøg,« siger Christine Stabell Benn, der forsker i både Calmette- og poliovaccinens særlige virkninger på immunforsvaret.

Hvis den etiske tilladelse går igennem, går hun i maj i gang med at teste, om Calmette-vaccinen kan hjælpe med at beskytte sundhedsarbejdere mod ny coronavirus i Danmark. Men andre forskere vurderer, at det overhovedet ikke værd at satse på de gamle vacciner i kampen mod COVID-19.

Her får du argumenterne for og imod brug af gamle vacciner mod ny coronavirus.

Hvordan kan gamle vacciner beskytte mod COVID-19?

Christine Stabell Benn leder det dansk-guineanske Bandim Health Project, der står bag opdagelsen af Calmette-vaccinens gavnlige effekter på immunforsvaret. 

I 25 år har Bandim Health Project undersøgt Calmette-vaccinen og andre såkaldte levende svækkede vacciners egenskaber – især i fattige afrikanske lande – og deres forskning peger på, at vaccinerne har ’uspecifikke effekter’: Evner, der gør dem i stand til at booste immunforsvaret.

Hvad er levende svækkede vacciner?

En type af vaccine, hvor man indfører en svækket udgave af sygdommen i kroppen, så man sikrer, at immunsystemet kan nedkæmpe den og samtidig oparbejde immunitet.

Calmette-vaccinen og oralpoliovaccinen er begge levende, svækkende vacciner.

Kilde: Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet

Forskernes studier viser, at børn, der får vaccinerne, sjældnere dør, sjældnere bliver syge og sjældnere bliver indlagt på grund af andre sygdomme end børn, der ikke er vaccineret. 

»Man mener, at vaccinen skaber et aftryk i immunsystemet, som gør det bedre rustet overfor andre infektioner,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. 

Teorien lyder, at vaccinen får vores medfødte immunforsvar til at skabe en lille kemisk forandring i vores DNA, når det prøver at nedkæmpe vaccinen. Forandringen gør vores DNA mere kampdygtigt.

»Reguleringen bliver siddende i DNA’et, også når vi bliver udsat for andre sygdomme, og det kunne tyde på, at det er mere effektivt til at nedkæmpe andre sygdomme,« siger Jan Pravsgaard Christensen, men tilføjer, at der ikke er endegyldigt bevis for, at teorien holder stik. 

Håber, at gamle vacciner kan købe os tid

Fordelen ved at bruge gamle vacciner til at beskytte mod ny coronavirus er, at de hurtigt kan tages i brug, hvis de virker. Verdenssundhedsorganisationen WHO forventer derimod tidligst at have en vaccine mod COVID-19 klar om 18 måneder.

Det er Christine Stabell Benns håb, at de gamle vacciner kan ruste vores immunforsvar til midlertidigt at modstå ny coronavirus, indtil der bliver fundet en vaccine, der specifikt forhindrer smitte med ny coronavirus.

»Vi tror, at de gamle vacciner, kan være et fantastisk våben i den her pandemi. Det tager tid at udvikle specifikke behandlinger, så hvis vi har et værn, som kan købe os tid, ville det være guld værd,« siger SDU-forskeren.

Både Calmette- og OPV-vaccinen er allerede blevet udfaset i Danmark og mange andre steder, men Christine Stabell Benn er glad for, at corona-pandemien har fået flere forskere til at tage de gamle vacciners virkning op til revision.

»Nu, hvor verden er desperat og i den grad mangler noget, der kan dæmme op for COVID, inden vi får en specifik vaccine, vækker de gamle vacciner pludselig bred interesse,« siger hun.

Det er dog umuligt at forudsige, om Calmette-vaccinen vil have den ønskede effekt mod ny coronavirus, tilføjer hun.

Færre corona-dødsfald i lande, der vacciner imod tuberkulose

Overalt i verden vækker et nyt amerikansk studie opmærksomhed. 

Det finder, at der er færre smittede og døde af COVID-19 i lande, som stadig bruger tuberkulosevaccinen eller lige er stoppet.

Studiet har ikke været igennem den fagfællebedømmelse, som nye studier normalvis gennemgår. Det er også udgivet udenom et videnskabeligt tidsskrift.

Overfor TV2 kalder Morten Ruhwald, leder af tuberkuloseafdelingen FIND i Genève, studiet for »et ekstremt ringe eksempel på et videnskabeligt studie.«

Christine Stabell Benn forholder sig også kritisk overfor studiet i TV2’s artikel. 

Kilde: TV2

Levende vacciner kan være farlige for de mest udsatte 

Det lyder jo meget fornuftigt og rigtig lovende: Brug gamle, levende vacciner, som har været grundigt testet for bivirkninger, og red en masse mennesker fra COVID-19.

Men professor Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet er meget skeptisk overfor den idé.

De levende svækkede vacciner kan nemlig ikke beskytte dem, der er i allerstørst risiko for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de bliver smittet med COVID-19. Simpelthen fordi de ikke kan tåle en levende vaccine.

»Problemet med alle levende, svækkede vacciner er, at man ikke kan give dem til folk, der har immunsvækkelse på grund af eksempelvis kemoterapi,« siger han.

Derfor er den type vacciner ikke værd at satse på for at stoppe corona-pandemien, lyder hans dom. 

I et studie med 349 tuberkulosevaccinerede patienter med svær kombineret immun-defekt - en meget alvorlig svækkelse af immunforsvaret – rapporterede 51 procent af patienterne, at de havde komplikationer på grund af vaccinen. Og i Danmark anbefales det ikke at give tuberkulosevaccinen til patienter med et meget svækket immunforsvar. 

Der er ingen garanti for, at et immunforsvar, der kører på meget lavt blus, kan nedkæmpe de viruspartikler, der kommer ind i kroppen, når man får en levende vaccine, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der forsker i immunforsvaret.

Hvis Calmette-vaccinen viser sig at virke mod COVID-19, ville det derfor være uforsvarligt at vaccinere de allersvageste, mener han.  

Ikke bekymret over at vaccinere ældre

Det er rigtigt, at der er folk, der ikke vil kunne få glæde af tuberkulosevaccinen, hvis den viser sig at virke mod ny coronavirus, men det er en meget lille gruppe, vurderer Christine Stabell Benn. 

»Vaccinen er ikke til patienter, der har immunsystemslidelser, såsom HIV og AIDS, eller er i immunsupprimerende behandling, for eksempel på grund af en alvorlig gigtsygdom,« siger Stabell Benn. 

Men det betyder ikke, at andre grupper, der er sårbare overfor COVID-19, ikke kan få gavn af vaccinen, mener hun.

»Vi er ikke betænkelige ved at vaccinere raske ældre. Når man bliver ældre, forringes immunsystemet kun lidt, det er helt forskelligt fra at få en voldsom sygdom i sit immunsystem, som kraftigt undertrykker immunforsvaret,« siger Christine Stabell Benn.

Hun synes derfor også, at det er »helt oplagt at se på, om Calmette-vaccinen også kan hjælpe ældre, der er mest udsatte for alvorlig coronavirusinfektion.« 

Er jeg beskyttet mod COVID-19, hvis jeg har fået OPV eller Calmette-vaccinen?

Det kan du bestemt ikke regne med, lyder Jan Pravsgaard Christensens dom. 

Det er nemlig ikke dokumenteret, at vacciner gavner immunforsvaret mange år efter vaccinationen. 

Dansk forsøg skal teste sundhedspersonale

En af de grupper, der er særligt udsat for COVID-19, er sundhedspersonale. Det er dem, Christine Stabell Benns danske forskningsprojekt i første omgang skal beskytte.

»De danske sundhedsarbejdere tager virkelig deres del af byrden, og vores projekt er mig bekendt den eneste intervention, der prøver at hjælpe specifikt sundhedsarbejderne mod den trussel, de står overfor, hver gang de går på arbejde,« siger hun.

Ny coronavirus har ramt lande som Spanien og Italien så hårdt, fordi en stor del af landenes sundhedspersonale, for eksempel på sygehusene, er blevet smittet. Det har både belastet landenes sundhedssystemer og været med til at eskalere pandemien.

Derfor er sundhedspersonalet en vigtig gruppe at beskytte, og en vaccine til dem kan hjælpe med at holde pandemien i skak, mener SDU-professoren.

Sådan skal det danske forsøg foregå

Forsøgspersonerne er sundhedsmedarbejdere, som deles op i to grupper.

Den ene gruppe får Calmette-vaccinen, og den anden får placebo.

Hovedformålet er at undersøge, om man kan reducere antallet af sygedage blandt dem, der får Calmette vaccine. 

Derudover får forsøgspersonerne taget en blodprøve, når forsøget starter og slutter.

Blodprøven vil vise, hvor mange i de to grupper der udvikler COVID-19.

Kilde: Christine Stabell Benn, Syddansk Universitet

Savner dokumentation for, at vaccinen virker på voksne 

Men der er lavet meget få studier, der viser, at Calmette-vaccinen har samme gavnlige effekt i voksnes immunforsvar, som forskere har fundet i børn. 

Det er endnu en grund til, at Jan Pravsgaard Christensen er skeptisk overfor vaccinens evne til at beskytte mod ny coronavirus.

»Vi mangler dokumentation for vaccinens effekt i voksne. En undtagelse er et indonesisk studie, hvor Calmette-vaccinen giver en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, men det er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere effekten,« siger han.

Christine Stabell Benn er enig i, at der savnes viden om, hvorvidt vaccinen styrker voksnes immunforsvar, og at det indonesiske studie ikke er bevis i sig selv: 

»I det indonesiske studie har forskerne testet så få mennesker (34 personer, red.), at én person fra eller til kan gøre en kæmpe forskel for resultatet, så vi har ikke meget evidens. Men de meget sparsomme data, vi har, tyder på, at der kan være en effekt udover børnealderen,« siger hun.

Så om ikke andet kan det nye studie være med til at give en større viden om effekten på voksnes immunforsvar, når de får tuberkulosevaccinen.

WHO savner mere dokumentation for bonuseffekter

I en systematisk gennemgang af studier, der undersøger levende vacciners effekter, konkluderer WHO, at vaccinerne lader til at nedbringe dødeligheden af andre sygdomme end tiltænkt.  

Flere af de gennemgåede studier er lavet af Bandim Health Project, som Christine Stabell Benn leder. 

I gennemgangen efterlyser WHO flere og mere solide studier, der dokumenterer de levende vacciners uspecifikke effekter. 

WHO vurderer, at flere af studierne kan være behæftet med forskellige skævvridninger i indsamlingen eller tolkningen af data, som kan føre til misvisende resultater. 

Kilde: Association of BCG, DTP, and measles containing vaccines with childhood mortality: systematic review (2016)

Effekterne er for små

En anden betænkelighed ved at have for store forhåbninger til Calmette-vaccinen er, at de gavnlige effekter, der er målt på børn, er ret små, mener Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er ikke et spørgsmål om, at 50 procent af børnene bliver reddet. Det er en mindre del, hvor man kan se, at vaccinen har en effekt på andre sygdomme end tuberkulose – det er til gengæld veldokumenteret,« siger han. 

Derfor kan vi risikere, at Calmette-vaccinen kun vil beskytte få mennesker mod COVID-19, hvis den viser sig at have en effekt på sygdommen.

Når man vejer argumenterne for- og imod de levende svækkede vacciner, kan det ikke betale sig økonomisk at satse på vaccinen som middel mod ny coronavirus, lyder Pravsgaards dom.

Uenighed om effekterne

Christine Stabell Benn kan ikke genkende, at effekterne i Bandim Health Projects studier er små.

»Vores metaanalyse af vores tre lodtrækningsstudier af tuberkulosevaccinen viser 38 procents reduktion i nyfødtes dødelighed,« siger hun, og fortsætter:

»For eksempel så vi i et af studierne, at blandt dem, der ikke fik BCG (tuberkulosevaccine, red.), var der 65 ud af 1.000 nyfødte, der døde, mens det kun var 36 ud af 1.000 nyfødte (der døde, ud af dem, der fik vaccinen, red.).«

Jan Pravsgaard Christensen bakker op om, at tallene i studiet viser en effekt. Han mener dog ikke, det er tilstrækkelig dokumentation for, at vaccinen kan beskytte mod COVID-19.

Flotte resultater, men effekterne kan være tilfældige

Betænkeligheden mod de levende svækkede vacciner bliver bakket op af virusforsker Allan Randrup Thomsen i en anden Videnskab.dk-artikel 'Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt'.

Selvom han er imponeret af de foreløbige resultater fra studierne i Afrika, er de målte gavnlige effekter på dødeligheden så små, at sammenfaldene mellem vaccination og mindsket sygdom og dødelighed kan være tilfældige, vurderer han.

I den tidligere artikel henviser Allan Randrup Thomsen til et studie fra Holland, som konkluderer, at det kan spille ind på opgørelserne, at vaccinerede børn i forvejen er sunde og får mange andre vaccinationer – og derfor måske bliver mindre syge end andre, uanset om de får en specifik vaccine eller ej.

Studiet viser ifølge Allan Randrup Thomsen, at der nogle gange kan være andre faktorer på spil end afledte effekter af de fire levende vacciner.

Calmette-vaccinen skal ikke erstatte en ny vaccine

De sammenhænge, der er fundet mellem lavere dødelighed og sygdom og Calmette-vaccinen, kommer imidlertid også fra lodtrækningsstudier uden de samme problemer. Og de er stærke nok til at begrunde testning af vaccinen som et midlertidigt værn mod COVID-19, lyder Christine Stabell Benns vurdering.

Men hun understreger, at vaccinen ikke kommer til at beskytte hundrede procent mod ny coronavirus, og at den ikke er tiltænkt som et alternativ til udviklingen af en ny vaccine. 

»Vi har i et af vores studier kunnet vise, at vaccinen kan reducere virus i blodet. Det betyder ikke, at den virker hundrede procent mod COVID-19, men den kan måske reducere risikoen for at blive syg og udvikle alvorlig sygdom.«

Vi står midt i en pandemi, så hvis der er grund til at tro, at en vaccine kan begrænse smittespredningen selv det mindste, bør vi sætte alt ind på at give det et forsøg, argumenterer Stabell Benn.

 
Studie: Tuberkulosevaccine kan reducere virus i blodet

Her kommer et eksempel på et studie, hvor Calmette-vaccinen lader til at have gavnlige effekter i immunforsvaret.

Studiet peger på, at vaccinen kan udrydde gul feber-virus i blodet.

Forskerne gav 30 testpersoner enten tuberkulosevaccinen eller placebo.

Efter 28 dage gav de testpersonerne gul feber-vaccine. 

Ligesom tuberkulosevaccinen er gul feber-vaccinen en levende svækket vaccine. Derfor giver den kroppen en mild gul feber-infektion.

Fem dage efter gul feber-vaccinen tjekkede forskerne mængden af gul feber-virus i blodet på testpersonerne. 

Testpersoner, der havde fået tuberkulosevaccinen, havde meget mindre gul feber-virus i blodet end dem, der ikke havde fået den.

Kilde: BCG Vaccination Protects against Experimental Viral Infection in Humans through the Induction of Cytokines Associated with Trained Immunity (2018)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.