Levende vacciner kan være farlige for de mest udsatte 

Det lyder jo meget fornuftigt og rigtig lovende: Brug gamle, levende vacciner, som har været grundigt testet for bivirkninger, og red en masse mennesker fra COVID-19.

Men professor Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet er meget skeptisk overfor den idé.

De levende svækkede vacciner kan nemlig ikke beskytte dem, der er i allerstørst risiko for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de bliver smittet med COVID-19. Simpelthen fordi de ikke kan tåle en levende vaccine.

»Problemet med alle levende, svækkede vacciner er, at man ikke kan give dem til folk, der har immunsvækkelse på grund af eksempelvis kemoterapi,« siger han.

Derfor er den type vacciner ikke værd at satse på for at stoppe corona-pandemien, lyder hans dom. 

I et studie med 349 tuberkulosevaccinerede patienter med svær kombineret immun-defekt - en meget alvorlig svækkelse af immunforsvaret – rapporterede 51 procent af patienterne, at de havde komplikationer på grund af vaccinen. Og i Danmark anbefales det ikke at give tuberkulosevaccinen til patienter med et meget svækket immunforsvar. 

Der er ingen garanti for, at et immunforsvar, der kører på meget lavt blus, kan nedkæmpe de viruspartikler, der kommer ind i kroppen, når man får en levende vaccine, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der forsker i immunforsvaret.

Hvis Calmette-vaccinen viser sig at virke mod COVID-19, ville det derfor være uforsvarligt at vaccinere de allersvageste, mener han.  

Ikke bekymret over at vaccinere ældre

Det er rigtigt, at der er folk, der ikke vil kunne få glæde af tuberkulosevaccinen, hvis den viser sig at virke mod ny coronavirus, men det er en meget lille gruppe, vurderer Christine Stabell Benn. 

»Vaccinen er ikke til patienter, der har immunsystemslidelser, såsom HIV og AIDS, eller er i immunsupprimerende behandling, for eksempel på grund af en alvorlig gigtsygdom,« siger Stabell Benn. 

Men det betyder ikke, at andre grupper, der er sårbare overfor COVID-19, ikke kan få gavn af vaccinen, mener hun.

»Vi er ikke betænkelige ved at vaccinere raske ældre. Når man bliver ældre, forringes immunsystemet kun lidt, det er helt forskelligt fra at få en voldsom sygdom i sit immunsystem, som kraftigt undertrykker immunforsvaret,« siger Christine Stabell Benn.

Hun synes derfor også, at det er »helt oplagt at se på, om Calmette-vaccinen også kan hjælpe ældre, der er mest udsatte for alvorlig coronavirusinfektion.« 

Dansk forsøg skal teste sundhedspersonale

En af de grupper, der er særligt udsat for COVID-19, er sundhedspersonale. Det er dem, Christine Stabell Benns danske forskningsprojekt i første omgang skal beskytte.

»De danske sundhedsarbejdere tager virkelig deres del af byrden, og vores projekt er mig bekendt den eneste intervention, der prøver at hjælpe specifikt sundhedsarbejderne mod den trussel, de står overfor, hver gang de går på arbejde,« siger hun.

Ny coronavirus har ramt lande som Spanien og Italien så hårdt, fordi en stor del af landenes sundhedspersonale, for eksempel på sygehusene, er blevet smittet. Det har både belastet landenes sundhedssystemer og været med til at eskalere pandemien.

Derfor er sundhedspersonalet en vigtig gruppe at beskytte, og en vaccine til dem kan hjælpe med at holde pandemien i skak, mener SDU-professoren.

Savner dokumentation for, at vaccinen virker på voksne 

Men der er lavet meget få studier, der viser, at Calmette-vaccinen har samme gavnlige effekt i voksnes immunforsvar, som forskere har fundet i børn. 

Det er endnu en grund til, at Jan Pravsgaard Christensen er skeptisk overfor vaccinens evne til at beskytte mod ny coronavirus.

»Vi mangler dokumentation for vaccinens effekt i voksne. En undtagelse er et indonesisk studie, hvor Calmette-vaccinen giver en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, men det er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere effekten,« siger han.

Christine Stabell Benn er enig i, at der savnes viden om, hvorvidt vaccinen styrker voksnes immunforsvar, og at det indonesiske studie ikke er bevis i sig selv: 

»I det indonesiske studie har forskerne testet så få mennesker (34 personer, red.), at én person fra eller til kan gøre en kæmpe forskel for resultatet, så vi har ikke meget evidens. Men de meget sparsomme data, vi har, tyder på, at der kan være en effekt udover børnealderen,« siger hun.

Så om ikke andet kan det nye studie være med til at give en større viden om effekten på voksnes immunforsvar, når de får tuberkulosevaccinen.

Effekterne er for små

En anden betænkelighed ved at have for store forhåbninger til Calmette-vaccinen er, at de gavnlige effekter, der er målt på børn, er ret små, mener Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er ikke et spørgsmål om, at 50 procent af børnene bliver reddet. Det er en mindre del, hvor man kan se, at vaccinen har en effekt på andre sygdomme end tuberkulose – det er til gengæld veldokumenteret,« siger han. 

Derfor kan vi risikere, at Calmette-vaccinen kun vil beskytte få mennesker mod COVID-19, hvis den viser sig at have en effekt på sygdommen.

Når man vejer argumenterne for- og imod de levende svækkede vacciner, kan det ikke betale sig økonomisk at satse på vaccinen som middel mod ny coronavirus, lyder Pravsgaards dom.

Uenighed om effekterne

Christine Stabell Benn kan ikke genkende, at effekterne i Bandim Health Projects studier er små.

»Vores metaanalyse af vores tre lodtrækningsstudier af tuberkulosevaccinen viser 38 procents reduktion i nyfødtes dødelighed,« siger hun, og fortsætter:

»For eksempel så vi i et af studierne, at blandt dem, der ikke fik BCG (tuberkulosevaccine, red.), var der 65 ud af 1.000 nyfødte, der døde, mens det kun var 36 ud af 1.000 nyfødte (der døde, ud af dem, der fik vaccinen, red.).«

Jan Pravsgaard Christensen bakker op om, at tallene i studiet viser en effekt. Han mener dog ikke, det er tilstrækkelig dokumentation for, at vaccinen kan beskytte mod COVID-19.

Flotte resultater, men effekterne kan være tilfældige

Betænkeligheden mod de levende svækkede vacciner bliver bakket op af virusforsker Allan Randrup Thomsen i en anden Videnskab.dk-artikel 'Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt'.

Selvom han er imponeret af de foreløbige resultater fra studierne i Afrika, er de målte gavnlige effekter på dødeligheden så små, at sammenfaldene mellem vaccination og mindsket sygdom og dødelighed kan være tilfældige, vurderer han.

I den tidligere artikel henviser Allan Randrup Thomsen til et studie fra Holland, som konkluderer, at det kan spille ind på opgørelserne, at vaccinerede børn i forvejen er sunde og får mange andre vaccinationer – og derfor måske bliver mindre syge end andre, uanset om de får en specifik vaccine eller ej.

Studiet viser ifølge Allan Randrup Thomsen, at der nogle gange kan være andre faktorer på spil end afledte effekter af de fire levende vacciner.

Calmette-vaccinen skal ikke erstatte en ny vaccine

De sammenhænge, der er fundet mellem lavere dødelighed og sygdom og Calmette-vaccinen, kommer imidlertid også fra lodtrækningsstudier uden de samme problemer. Og de er stærke nok til at begrunde testning af vaccinen som et midlertidigt værn mod COVID-19, lyder Christine Stabell Benns vurdering.

Men hun understreger, at vaccinen ikke kommer til at beskytte hundrede procent mod ny coronavirus, og at den ikke er tiltænkt som et alternativ til udviklingen af en ny vaccine. 

»Vi har i et af vores studier kunnet vise, at vaccinen kan reducere virus i blodet. Det betyder ikke, at den virker hundrede procent mod COVID-19, men den kan måske reducere risikoen for at blive syg og udvikle alvorlig sygdom.«

Vi står midt i en pandemi, så hvis der er grund til at tro, at en vaccine kan begrænse smittespredningen selv det mindste, bør vi sætte alt ind på at give det et forsøg, argumenterer Stabell Benn.