Afgørende studie bag dansk AstraZeneca-stop vækker opsigt i udlandet
Studiet, der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning om at droppe vaccinen, er nu publiceret i et af verdens mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter.
astrazeneca bivirkninger vitt blodpropper covid-19

Hvis lande med et højere smittetryk end DK og færre vaccinerede stopper med at bruge AstraZeneca-vaccinen, kan det medføre tusindvis af dødsfald. (Foto: Shutterstock)

Hvis lande med et højere smittetryk end DK og færre vaccinerede stopper med at bruge AstraZeneca-vaccinen, kan det medføre tusindvis af dødsfald. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Udenlanske forskere og journalister har i disse timer øjnene rettet mod et afgørende dansk-norsk studie, som netop er blevet lagt frem for offentligheden.

Det er det studie, som dokumenterer, at der i Danmark og Norge er en øget forekomst af en meget sjælden form for alvorlige blodpropper i hjernen hos folk, der har fået AstraZenecas vaccine.

7 personer ud af 281.264 er i de to lande blevet ramt af cerebral venetrombose - det er en særlig type blodprop i hjernen - indenfor 28 dage efter at de har fået vaccinen. 

Risikoen for at blive ramt er stadig meget lille, men der er dog 20 gange så mange af den alvorlige type blodpropper end normalt blandt de vaccinerede. 

Det svarer til, at 2,5 ekstra personer ud af 100.000, som har fået vaccinen, risikerer at få en af de sjældne blodpropper, konkluderer det opsigtsvækkende dansk-norsk studie, der er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift BMJ.

Vaccinen har flere fordele end ulemper

Studiet er ekstremt vigtigt og har været længe ventet, fordi det ligger til grund for den danske sundhedsstyrelses beslutning om at gå enegang og stoppe med at bruge AstraZenecas vaccine mod COVID-19. 

Også i udlandet vækker studiet opsigt, for i værste fald kan det blive en bombe under den globale vaccinedækning. Hvis lande med høje smittetryk dropper vaccinen på grund af det dansk-norske studie, kan det resultere i, at tusinder dør af COVID-19. 

Tidsskriftet BMJ understreger derfor i en leder, at AstraZeneca-vaccinen overordnet set redder langt flere menneskeliv, end den forårsager blodpropper: »Vi ved fra vaccineforsøg, at den reducerede dødelighed klart opvejer en hvilken som helst risiko for bivirkninger,« skriver tidsskriftet. 

Lederen understreger også, at resultaterne af det dansk-norske studie er forbundet med usikkerhed, og at det er et observationsstudie, der ikke kan give den endegyldige sandhed.

»Selv i dette store studie er der observeret for få bivirkninger til at give et endeligt svar,« står der. 

Forsker er bekymret over tolkningen

Studiets førsteforfatter Anton Pottegård siger, at det har været en lang proces at få studiet publiceret, og at tidsskriftet har været meget forsigtigt.

Han bekymrer sig også selv over, hvordan studiets resultater bliver tolket. Når smittetrykket er lavt, som det er i Danmark i øjeblikket, er risikoen for at få en blodprop efter AstraZenecas vaccine godt nok højere end risikoen for at dø af COVID-19, viser beregninger på baggrund af studiet. 

Men andre lande med et højere smittetryk har hårdt brug for AstraZenecas vaccine, understreger han:

»Det er det sidste, jeg tænker på, før jeg går i seng, og det første, jeg tænker på, når jeg vågner. Jeg er helt  klar over, at vi realistisk set risikerer at gøre mere skade end gavn med vores forskning, hvis vi ikke passer på med formidlingen,« siger Anton Pottegård, der er er professor i farmakoepidemiologi på Syddansk Universitet. 

»Det kan godt være, at man i Vesten kan undgå nogle få tilfælde af VITT ( Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni) ved at undlade at bruge vaccinen i nogle aldersgrupper. Men i andre lande, for eksempel i ulandene, er fordelene ved vaccinen langt større end ulemperne,« tilføjer han. 

»Det nytter ikke noget at holde det tilbage«

Trods dilemmaet har Anton Pottegård aldrig for alvor overvejet, om det var en god ide at publicere resultatet. 

»Det nytter ikke noget at holde det tilbage. Lad os sige, at vi holder fundet tilbage, og problemet viser sig at være større end antaget, og vores resultater så slipper ud. Det skabe kæmpe store problemer og helt berettiget mistillid,« siger Anton Pottegård. 

»Jeg forsker for at skabe sundhed for andre mennesker, og det har jeg en forpligtelse til at tage alvorligt. Jeg kan ikke være paternalist og sige, at befolkningen ikke har godt af at få at vide, hvad vi finder,« tilføjer han. 

Syv ekstra meget sjældne blodpropper

I studiet har Anton Pottegård og kollegaer fra Danmark og Norge indsamlet oplysninger om, hvor mange patienter der på de danske og norske hospitaler er opført i nationale registre med forskellige diagnoser, samt hvor mange bivirkninger efter AstraZenecas vaccine der er indrapporteret.

De har blandt andet sammenlignet forekomsten af milde og alvorligere blodpropper hos 281.264 vaccinerede med antallet af registrerede tilfælde på danske og norske hospitaler mellem 2016 og 2019.

I gruppen af vaccinerede var der 59 blodpropper. Normalt ville der kun være 30 i befolkningen, estimerer forskerne på baggrund af oplysningerne fra registrene. 

Syv af de 59 fundne blodpropper hos de vaccinerede var den alvorlige, meget sjældne type kaldet cerebral venetrombose. 

Cerebral venetrombose er et af de mest fremtrædende symptomer i VITT - en alvorlig tilstand, der menes at være forårsaget af AstraZeneca-vaccinen. Videnskab.dk har tidligere beskrevet VITT-syndromet i artiklen Farligt antistof kan forklare sjældne blodpropper efter AstraZeneca-vaccine.

Danmark og Norge har unikke data

Andre lande har hidtil ikke registreret lige så mange tilfælde af cerebral venetrombose blandt dem, der har fået AstraZeneca-vaccinen, som Norge og Danmark. 

England og USA regner med derfor kun med 1 ekstra tilfælde per 100.000 vaccinerede. Det Europæiske Lægemiddelagentur har netop opjusteret risikoen og vurderer nu, at der kan være 2 ekstra tilfælde af VITT blandt 100.000 vaccinerede.

Forskellen på tallene kan skyldes, at de danske og norske forskere har et bedre og mere opdateret datagrundlag, fordi lægerne i de to lande noterer de diagnoser, der bliver givet på hospitalerne, i komplette nationale registre, som forskerne hurtigt kan lave statistik på. 

Andre landes undersøgelser bygger indtil videre kun på blodpropper, som læger har indrapporteret til myndighederne som bivirkninger ved vaccinen.  

»Vores studie er den mest finmaskede analyse, der hidtil er lavet,« siger overlæge og klinisk lektor Reimar W. Thomsen, der også har været med til at lave studiet. 

»I andre lande er der større risiko for underrapportering, for der kan det registrede antal være helt afhængigt af, om lægen har fået indrapporteret det som en bivirkning,« tilføjer forskeren fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet.

Risikovurderingen er usikker

Trods de unikke danske og norske data er der stadig usikkerhed forbundet med beregningen af, at 1 ekstra ud af 40.000 vaccinerede risikerer at få en blodprop. 

Det skyldes, at de syv ekstra blodpropper fundet blandt 281.264 vaccinerede er for få til at beregne en meget statistisk sikker risiko.  

»På baggrund af vores data er 1 blodprop ekstra pr 40.000 vaccinerede den mest sandsynlige risiko. Men vi estimerer også, at der statistisk set i bedste fald kun er 1 tilfælde ud af 100.000 vaccinerede, og at der i værste fald kan være 1 ud af 20.000,« siger Reimar W. Thomsen.  

»Man kan ikke helt udelukke, at vi bare har været uheldige i Danmark og Norge og har haft et usædvanligt højt antal blodpropper,« tilføjer han.

»Det er en meget sjælden tilstand«

Det dansk-norske studie udmærker sig ved at være den første store befolkningsundersøgelse, hvor forekomsten af blodpropper blandt de vaccinerede med AstraZeneca bliver sammenlignet med forekomsten i baggrundsbefolkningen. 

En svaghed ved studiet er, at de vaccinerede, som indgår, ikke er helt sammenlignelig med baggrundsbefolkningen, for i Danmark er det primært sundhedspersonale under 60 år, der har fået AstraZenecas vaccine.

Studiet kan derfor ikke fortælle noget om risikoen for ældre mennesker.

Normalt er det især mænd over 60 år, der bliver ramt af cerebral venetrombose. Men i studiet, som primært bygger på data om sundhedspersonale, er der flest vaccinerede kvinder mellem 18 og 44 år, som har fået de alvorlige blodpropper. 

»Det er en meget sjælden tilstand, de her finder en overhyppighed af, idet vi normalt kun ser omkring 50 tilfælde om året,« siger Torben Bjerregaard Larsen, der er klinisk professor og overlæge  på Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. 

Vaccinen er den mest plausible forklaring

Studiet er designet på en måde, så det ikke kan påvise, om der er en årsagssammenhæng - altså, om det er AstraZenecas vaccine, der medfører de sjældne blodpropper, eller om det er noget andet.

Men når der er overhyppighed af den meget sjældne type blodpropper i en vaccineret befolkningsgruppe, der normalt aldrig bliver ramt, er det et overbevisende tegn på, at vaccinen er årsagen, vurderer Anton Pottegård. 

»Vaccinen er den eneste plausible forklaring på det signal, vi finder,« siger Anton Pottegård. 

Andre forhold peger også i retning af, at AstraZenecas vaccine er skyldig: 

  • Cerebral venetrombose, som forskerne finder syv tilfælde af, er det mest hyppigt forekommende symptom i VITT - altså den livstruende tilstand, der menes at være fremkaldt af vaccinen.

  • Forskerne har undersøgt, om der er hyppigere brug af p-piller eller anden hormonel prævention blandt de vaccinerede, som kan forklare den øgede forekomst af cerebral venetrombose, men det er der ikke tegn på. 

Beregningerne er lødige

Peter Brønnum Nielsen, der er klinisk lektor i epidemiologi, har ikke været involveret i studiet, men han har læst den videnskabelige artikel. 

»Beregningerne og studiets design ser meget lødige ud,« siger Peter Brønnum Nielsen, der er lektor på Aalborg Universitet og epidemiolog Aalborg Universitetshospital. 

Lektoren bider også mærke i, at de vaccinerede, der indgår i studiet, ikke er helt sammenlignelig med den generelle befolkning, og at de alvorlige blodpropper er fundet i en befolkningsgruppe, som normalt ekstremt sjældent bliver ramt. 

»Studiets datagrundlag er begrænset af det faktum, at dem, der har fået vaccinen, er relativt unge og frontpersonale - altså en rask gruppe mennesker, der går på arbejde hver dag. Forskerne sammenligner med alle andre, som generelt ikke kan forventes at være lige så raske, og det besværliggør vurderingen af det samlede antal observerede alvorlige hændelser,« siger Peter Brønnum Nielsen.

Studiets svaghed er dog også dets styrke: Når de sjældne blodpropper primært er fundet blandt raske, arbejdende folk, peger det i retning af, at der er et stærkt signal. 

»Det, at de stadig finder en højere risiko blandt de vaccinerede, taler for en reel kausal sammenhæng mellem vaccinen og de undersøgte kliniske outcomes,« siger Peter Brønnum Nielsen.

Tidsskriftet påpeger forbehold

Selv om studiet er det mest grundige, der er lavet, stiller tidsskriftet BMJ i lederen spørgsmålstegn ved, hvor meget vægt man skal tillægge det, og tidsskriftet gør meget ud af at understrege, at studiet har svagheder, blandt andet at gruppen af vaccinerede ikke er repræsentativ.

»Det er meget sandsynligt, at blodpropper er mere almindelige blandt folk, som har fået Oxford-AstraZeneca-vaccinen, men der er stadig metodologiske usikkerheder. Som i alle observationelle studier, skal der tages kritiske skridt for at minimere risikoen for bias (at forsøgsdeltagerne er repræsentative; red.),« skriver tidsskriftet i lederen. 

Den britiske professor Paul Hunter, der rådgiver verdenssundhedsorganisationen WHO om global sundhed, er også påpasselig med at tillægge studiet for meget vægt. 

»Det er ikke et definitivt studie,« siger Paul Hunter, der er professor på University of East Anglea og Norwich School of Medicine i England, til Videnskab.dk.

VITT er ikke en diagnose

En svaghed ved studiet er, at syndromet VITT endnu ikke er en diagnose i den internationale klassifikation af sygdomme kaldet ICD10, mener han. 

Derfor er der risiko for, at de blodpropper i hjernen, som forskerne i studiet klassificerer som VITT - altså vaccine introducerede blodpropper - i virkeligheden er noget andet, pointerer han. 

»Forskerne har gjort, hvad de har været i stand til, og det er et fint studie. Problemet er, at VITT er et så nyt syndrom, at det endnu ikke har en ICD10-kode. Derfor har forskerne ikke kunnet søge efter det specifikke syndrom i registrene,« siger Paul Hunter.  

Vaccine-stop kan være fatalt ved ny bølge

Trods fundet af alvorlige blodpropper i hjernen, er den britiske professor uforstående over for beslutningen om at stoppe med at bruge vaccinen. Selv om Danmark i øjeblikket har så få smittede, at ulemperne ved vaccinen i værste fald overstiger fordelene, er det ikke sikkert, at det er en permanent situation. 

»Hvis alt går galt, og smitten stiger igen, når samfundet åbner, så kan det blive slemt, at mange er efterladt uvaccinerede. Der er stadig kun 20 procent af den danske befolkning, der har fået første stik,« påpeger Paul Hunter og tilføjer: 

»Det er ikke sikkert, at smitten stiger, når samfundet åbner. Men hvis der kommer en ny bølge måske med nye varianter, kan det være for sent at rulle vaccinen ud igen - med mindre I selvfølgelig i mellemtiden har vaccineret en stor del af befolkningen med RNA-vacciner, så er der ikke grund til bekymring.«

I en kommentar til studiet bragt i BMJ skriver Paul Hunter:

»De lande, som har forsinket deres egne vaccinationsprogrammer på et tidspunkt med et højt smittetryk, ved at stoppe med at bruge tilgængelige Oxford-AstraZeneca-vacciner, bør vide, at deres beslutning har bidraget til en stigning i antallet af undgåelige dødsfald på grund af COVID-19.«

Der mangler stadig viden

Torben Bjerregaard Larsen, som har læst studiet for Videnskab.dk, efterlyser mere viden om, hvordan AstraZenecas vaccine hænger sammen med VITT, for det leverer det dansk-norske ikke en forklaring på,  påpeger han. 

»Vi mangler at finde ud af, hvad der er særligt ved de patienter, der udvikler VITT, som er en tilstand, der kommer som et lyn fra en klar himmel og er meget svært at behandle,« siger Torben Bjerregaard Larsen. 

Hvis man i fremtidig forskning bliver klogere på, hvad der kendetegner personer, som er i høj risiko for at blive ramt, kan man forebygge tilstanden uden at droppe vaccinen, ved at undlade at give den til dem, der har høj risiko, påpeger han.

Anton Pottegård fortæller, at han indtil videre er blevet kontaktet af 10-15 udenlandske journalister, efter at studiet er udkommet. Formidlingen af resultaterne er gået over al forventning, skriver han i en mail til Videnskab.dk. 

»Vi er overordnet lykkedes med at komme ud med et ret nuanceret budskab,« vurderer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.