I et tomt tårn knokler danske forskere for at lave en vaccine mod corona

Normalt er der konstant gang i den. Men i disse corona-dage er gangene, elevatorerne, auditorierne og læsesalene helt stille på medicinstudiet i København Universitets 15 etager høje Mærsk Tårn.

I foyeren sidder en ensom vagt og holder styr på, om de få mennesker, der går gennem svingdøren, har tilladelse til at bevæge sig helt ind i den høje bygning.

Et enkelt forskerhold får lov til at passere. De har dispensation til at arbejde i tårnet, fordi de er i gang med at udvikle det, vi alle går og venter på: En vaccine mod coronavirus.

Laboratorieudstyret er altid ledigt

Hver dag siden Danmark gik i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand, har de 15 forskere knoklet på skift fra klokken seks om morgenen.

I øjeblikket er en af dem alene i laboratoriet, som normalt er fyldt med studerende og forskere i hvide kitler.

»Det er en lidt underlig fornemmelse. Men fordelen ved at være så få herinde er, at der ikke er kø til udstyret,« siger Nahla Chehabi, der er i gang med at oprense DNA i et reagensglas.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

EU har doneret 20 millioner

Nahla Chehabis forskningsledere Ali Salanti, Morten Agertoug Nielsen og Adam Sander fra Københavns Universitet fik i forrige uge en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at fremstille en vaccine mod coronavirus.

De tre forskere har opfundet en særlig teknologi, som de håber kan bruges til at lave en vaccine, der gør kroppen modstandsdygtig overfor den virus, som i øjeblikket har sendt millioner af mennesker verden over hjem fra arbejde og skole.

»Teknologien har vi haft klar længe, så vi kunne gå i gang med det samme, da vi fik pengene,« siger Ali Salanti, mens Videnskab.dk’s udsendte journalist pustende følger efter ham op ad trapperne til Mærsk Tårnets 11. etage.

Et protein er centralt i vaccinen

Under 11. etagen ligger byen stille og corona-ramt, så langt øjet rækker. Den skarpe formiddagssol skinner ind gennem tårnets store vinduer, mens Ali Salanti og Morten Agertoug Nielsen forklarer Videnskab.dk’s udsendte, hvordan deres vaccineteknologi fungerer.

På en A4-kuvert tegner Ali Salanti et ganske bestemt protein og en viruspartikel.

Proteinet, som kaldes et spike-protein, bruger coronavirus til at trænge ind i kroppens celler, og det spiller en helt særlig rolle i den vaccine, forskerne er i gang med at udvikle.

Sådan fremstilles vaccinen:

• Forskerne i Mærsk Tårnet klipper gener ud af coronavirussens DNA.
• De udklippede gener kloner forskerne med en kunstig celle.
• Cellen udtrykker spike-proteinet, som forskerne isolerer og oprenser.
• Spike-proteinet skal forskerne derefter have til at sætte sig fast på overfladen af en viruslignende partikel, de selv har fremstillet, og som de har patent på.

»Når vi sprøjter det ind som en vaccine, skulle immunforsvaret gerne begynde at producere antistoffer mod coronavirus,« forklarer Morten Agertoug Nielsen.

Spikeproteinets struktur er kompleks

Processen er møjsommelig, og meget kan gå galt undervejs.

En af forskernes store udfordringer er, at coronavirussens spike-protein har en ekstrem kompleks overfladestruktur, forklarer Ali Salanti og tegner en coronaviruspartikel på kuverten.

Virussen har en rund kerne med stænger, som har blomsterlignende klumper for enden. Klumperne er spikeproteiner.

»Det er tre ens kopier af proteiner, som binder sig sammen, så det laver en samlet struktur,« forklarer Morten Agertoug Nielsen.

Hvis vaccinen skal virke, skal den indeholde en proteinstruktur, der er magen til coronavirussens buket af spikeproteiner. Således kan den få immunforsvaret til at producere antistoffer, der binder til strukturen.

»Det skal sætte sig som en nøgle i en lås. Som to legoklodser, der passer sammen. Det springende punkt er, om vi kan få immunforsvaret til at genkende den komplekse struktur,« siger Morten Agertoug Nielsen.

»Senere kommer der andre udfordringer. For eksempel om vi kan skalere produktionen op og fremstille vaccinen i store nok mængder,« fortsætter han.

Teknologien har potentiale

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet har gennem mange år forsket i immunforsvar og vacciner.

Han er ikke involveret i udviklingen af coronavaccinen, men har i andre sammenhænge arbejdet sammen med Ali Salanti og Morten Agertoug Nielsen, så han kender den teknologi, de har udviklet.

Teknologien har potentiale til at kunne fremstille en effektiv vaccine, fordi den kan få proteinerne til at binde sammen i den rigtige blomsterlignende struktur, siger han, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen efter besøget i det stille Mærsk Tårn.

»Man skal kunne lave den tredimensionelle struktur. Og det ved jeg, at Morten og Alis teknologi kan,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Sådan virker vacciner

Et vaccinekapløb er i gang

I øjeblikket har de danske forskere Mærsk Tårnet for sig selv, men på verdensplan er de langtfra de eneste, som arbejder på en vaccine mod coronavirus. I øjeblikket kæmper forskere overalt i verden for at komme først.

Allerede en måned efter, at verdenssamfundet fik nys om, at en ny coronavirus var brudt ud i den kinesiske provins Hubei, meddelte amerikanske forskere, at de kunne være klar til at teste en vaccine mod coronavirus om tre måneder.

En måned senere ansøgte den første virksomhed de amerikanske myndigheder om at gå i gang med at teste en vaccine. Og for nyligt udgav WHO en liste over 35 vaccine projekter, der er i gang rundt omkring i verden.

Et regulært vaccine kapløb er gået i gang, siger Jan Pravsgaard Christensen.

»Der er stort set alt, hvad hjertet kan begære af vaccineplatforme og idéer til, hvordan man kan gøre det,« siger professoren og fortsætter:

»En del af feltet bliver skåret væk, når de kliniske test går i gang, for det viser sig ofte, at man godt kan få vacciner til at virke i mus, rotter og fisk. Men når man så afprøver dem i større dyr eller i mennesker, virker de ikke.«

En vaccine kan blive indbringende

Selv om Ali Salanti og Morgen Agertoug Nielsen i øjeblikket knokler alle ugens dage, regner de ikke med at vinde vaccinekapløbet på tid. Der kan komme til at gå et år, før de er klar til at teste deres vaccine i mennesker.

»For os handler det ikke om at komme først, men om at lave noget, der virker og har en langvarig effekt,« siger Ali Salanti.

Potentielt kan de lave en vaccine, som kan forhindre, at en coronaepidemi igen lægger verden ned. De kan også komme til at tjene mange penge.

Morten Agertoug Nielsen, Ali Salanti og Adam Sander er medstiftere af en virksomhed, som sammen med Københavns Universitet har patent på den teknologi de bruger. Hvis deres vaccine virker, kan millioner af mennesker verden over få brug for den. Pengene kan komme til at rulle ind.

Forskerne afviser dog, at udsigten til rigdom driver værket.

»For mig er drivkraften ene og alene at lave noget, der virker. Det er klart, at når jeg er medejer af en virksomhed, så kan jeg risikere at komme til at tjene penge på det, og der er altid nogle, der vil sige, at vi bare gør det for at tjene penge. Men det er slet ikke de briller, vi har på,« siger Morten Agertoug Nielsen.

Dagen startede med kaffekrise

I disse dage tager de to vaccineforskere trapperne op til 11. etage i det tomme Mærsk Tårn flere gange om dagen, for elevatoren er smittefarligt område.

»I dag var vi ovenikøbet haft krise fra morgenstunden, fordi kaffemaskinen ikke virkede, da vi kom,« griner Ali Salanti.

De tyve millioner kroner, forskerne har fået fra EU's forskningsprogram Horizon 2020, rækker ikke til, at de kan blive helt færdig med vaccinen, så han og Morten Agertoug Nielsen bruger en del af deres tid uden for laboratoriet på at holde møder og skrive fondsansøgninger på rekordtid.

I en kommende artikel her på Videnskab.dk kan du læse mere om deres teknologi, og hvordan den vaccine, de arbejder på, kommer til at adskille sig fra de øvrige coronavacciner, der i øjeblikket er undervejs fra forskere i hele verden.

LÆS OGSÅ: Børnevenlig forklaring: Virus er både din ven og fjende

LÆS OGSÅ: Vacciner ændrer immunforsvaret