Mange danskere tænker sig om en ekstra gang, inden de lager sig vaccinere. Men har frygten for bivirkninger hold i virkeligheden, eller er det ren og skær hysteri?
Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet kan give svaret på, om du virkelig har noget at frygte, hvis du lægger arm til lægens nål. Forskningsresultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.
»Uanset om der foretages vaccinationer eller ej, vil der opstå sygdomstilfælde i den danske befolkning.«
»Vi har lavet en model, hvor man kan se, hvad det normale antal sygdomme er i befolkningen, og se, om en given vaccine forsager ekstra tilfælde,« forklarer Thomas Aagaard Rasmussen, der er læge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Forskningsresultaterne skal bruges til risikovurdering ved indførsel af nye vacciner.
Kæmpemæssigt datasæt om vaccinationer
Det nye ved forskningen er, at man gennemgår sundhedsdata fra en hel befolkning. Ved at sammenligne data fra samtlige danskere født mellem 1980 og 2009 – over to millioner – er forskerne i stand til at se, om en vaccine resulterer i flere sygdomstilfælde, end man normalt vil se i befolkningen.
»Vi har udvalgt en række sygdomme, der ofte opstår frygt for i offentligheden, og undersøgt om frygten er velbegrundet,« siger Thomas Aagaard Rasmussen.
Et tidligere eksempel på en vaccine, der forårsagede hed debat, var diskussionen om en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen (Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde) og autisme. Denne sammenhæng er der dog ikke fundet videnskabeligt bevis for.
Hvornår skal man være på vagt?
Forskerne har i deres model simuleret en situation, hvor en million danskere under 18 bliver vaccineret med en hypotetisk ny vaccine.
Ud fra modellen kan de konkludere, hvor mange tilfælde af en sygdom, der ville opstå i et tidsrum på 42 dage efter vaccinens indførsel – udelukkende på grund af et tidsmæssigt sammenfald:
For eksempel 20 tilfælde af type 1-diabetes, 19 tilfælde af børnegigt og fem tilfælde af sclerose.
»Resultaterne kan bruges til at vurdere, om frygten for bivirkninger ved en ny vaccine er reel. For nu kan vi beregne hvor høj en forekomst af sygdomme, man kan forvente – og hvornår man skal begynde at være på vagt,« siger Thomas Aagaard Rasmussen.
Forskernes model giver personalet i sundhedsvæsenet et evidensbaseret instrument til at rådgive patienter og den øvrige befolkning ved vaccination.
Danske sygdomsregistre er unikke
Det imponerende store datamateriale har kun været muligt, fordi Danmark har nogle unikke sygdomsregistre. De giver mulighed for at koble cpr-numre sammen med forekomsten af sygdomme.
»De danske sygdomsregistre betyder alt. Denne type forskning er kun muligt på grund af en glimrende registrering af diagnoser. Det er helt afgørende,« slutter Thomas Aagaard Rasmussen.
