»Corona-nedlukninger var nytteløse,« hævder dansk økonom - flere forskere er uenige
Det stritter helt vildt, siger forskere om undersøgelse, der blandt andet er omtalt i TV 2 Nyhederne.

Hverdagen har ikke rigtig været den samme, siden statsminister Mette Frederiksen 'lukkede Danmark ned' 11. marts. Dansk professor i økonomi mener nu, at det var nytteløst. Flere forskere er kritiske over for den konklusion. (Foto: Shutterstock / Marie Bilde / CC BY SA 3.0)

Hverdagen har ikke rigtig været den samme, siden statsminister Mette Frederiksen 'lukkede Danmark ned' 11. marts. Dansk professor i økonomi mener nu, at det var nytteløst. Flere forskere er kritiske over for den konklusion. (Foto: Shutterstock / Marie Bilde / CC BY SA 3.0)

Lukkede skoler, caféer og fitnesscentre, hjemmearbejde i månedsvis, rejseforbud, teststrategier, massefyringer og styrtblødende økonomi. De fleste af os kender corona-nedlukningen og konsekvenserne af den alt for godt.  

Nu turer en dansk økonom frem med et budskab, der gnubber salten endnu dybere ned i corona-såret: Det hele har tilsyneladende været nytteløst.

Sådan sagde professor i økonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, da han præsenterede sin undersøgelse, der sammenligner 24 europæiske landes nedluknings-strategier, i et indslag på TV 2 Nyhederne 29. september. 

»Undersøgelsen viser, at der ikke dør færre mennesker, jo hårdere man lukker landet ned. Det var et fund, der også overraskede mig, men ja, det er konklusionen. Det har været nytteløst,« fastslog Christian Bjørnskov og dermed gentog han et budskab, som han også havde delt i Weekendavisen et par uger forinden og skrevet en kronik om til Jyllands-Posten.

Den overraskende konklusion bygger på en undersøgelse, der endnu ikke er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift - et såkaldt paper, som vi går i dybden med senere i artiklen. 

Flere forskere, der beskæftiger sig med epidemier, samfundsøkonomi og sundhedspolitik, har læst paperet for Videnskab.dk, og de når ikke frem til samme bastante konklusioner, som Christian Bjørnskov gør. 

»At nedlukningerne har været direkte nytteløse, synes jeg ikke, at jeg kan finde ord, der siger i paperet. Det harmonerer ikke helt med teksten i artiklen,« lyder det fra Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

»Det er i bedste fald et meget tyndt grundlag at konkludere på, at nedlukningen har været nytteløs,« supplerer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme, folkesundhed og epidemiologi på Aarhus Universitet.

Professor i sundhedspolitik Karsten Vrangbæk, der leder Center for sundhedsøkonomi og politik på Københavns Universitet, mener ligeledes, at konklusionerne drives for vidt.

Epidemiologer: Alt peger på effekt af lockdown

De kilder, Videnskab.dk har talt med, understreger alle, at det er fair at diskutere ‘graden’ af nedlukning i eksempelvis Danmark, men at det er helt omsonst at sige, at nedlukningen har haft nul effekt.  

»Jeg synes, at konklusionen stritter helt vildt,« lyder det fra epidemiforsker Lone Simonsen, der er professor i folkesundhed på Roskilde Universitet.

»Vi ved både fra historiske, men også fra aktuelle eksempler, at når lande i en eller anden grad har lukket ned, så falder smitten. Derfor virker det også som en meget problematisk påstand i mine ører,« lyder det fra epidemiforskeren, der kommer med et par eksemplar:

  • Frankrig lukkede ned i uge 12, hvor overdødeligheden allerede var voksende. I uge 14 toppede overdødeligheden, mens den var helt nede på under et normalt niveau i uge 18 og har været det siden.
  • I Italien og Spanien ser man det præcis samme billede. Nedlukning i uge 11, top i uge 14 og nogenlunde normal dødelighed fra uge 18 og frem. 

Den blå linje, der bølger op og ned, viser dødstal for Frankrig, Italien og Spanien de sidste 4 år. Der sker en markant overdødelighed, da corona-epidemien rammer. Men den falder et par uger efter, hvert land er lukket ned. Tallene kommer  fra databasen EuroMOMO, der siden 2009 har registreret antallet af alle nye dødsfald i 24 europæiske lande hver uge. Tallene er udregnet med den statistiske z-score, der viser antallet af standardafvigelser fra en normalfordelt variabel. (Foto: EuroMomo, 8. oktober 2020)

»Samtidig ser vi, at lande som Danmark og Norge lukkede ned i ‘god tid’, inden en overdødelighed kunne måles, og grunden til, at der ikke har været en overdødelighed der, er jo netop, fordi der blev lukket ned. Men effekten kunne måles på smittetallet meget præcist et par uger efter,« siger Lone Simonsen. 

Lokale og historiske eksempler bakker op

Billedet gentager sig igen og igen, tilføjer lektor i biostatistik på Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

»Det er helt tydeligt, at når man har lavet en nedlukning, så har det haft tydelig indvirkning på smittetryk og dødstal i landene i ugerne efter. Man kan diskutere, om en hård lockdown nødvendigvis har været mere virkningsfuld end en blød, men det, at man har reageret og har lukket ned, har betydning for smittetal og dødstal,« siger han.

I lokale tilfælde kan man se det samme billede:

»Man skal selvfølgelig være forsigtig med at konkludere, at sammenhængen mellem en nedlukning og et fald i smitte og døde er lig med kausalitet,« lyder det fra Christian Wejse. 

»Men det ligger bare temmelig meget lige for her, må jeg sige, og jeg kan ikke se, at han har fremlagt overbevisende data, der bestrider det,« fortsætter han. 

Christian Wejse henviser til et studie fra 2007, der ifølge ham fungerer som et stærkt historisk bevis for, at nedlukninger af den ene eller anden grad hjælper med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan de to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede en influenza-epidemi i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

I et corona-studie fra Nature, der udkom i juni-måned i år, er det også blevet undersøgt, hvorvidt såkaldt ‘ikke-farmaceutiske’ indgreb - altså nedlukninger og restriktioner - har virket i 11 europæiske lande under den aktuelle pandemi, og heri konkluderes det utvetydigt:

»Vores resultater viser, at store ikke-farmaceutiske indgreb - og nedlukninger især - har haft stor effekt på reducere smitten. Fortsatte indgreb bør overvejes for at holde smitten af SARS-CoV-2 under kontrol.«

»Jeg synes, at det står klart, og det er de bedste epidemiologer og pandemi-folk i Europa, der står bag,« påpeger Lone Simonsen.

»Mit paper viser, at nedlukning var ligegyldig«

Ikke desto mindre er det lige netop disse konklusioner, som Christian Bjørnskovs arbejde - lige så utvetydigt - forsøger at modbevise. 

»Mit paper viser, at det er ligegyldigt, om et land har lukket hårdt ned eller blødt ned, eller som Sverige næsten ikke har lukket ned,« siger Christian Bjørnskov til Videnskab.dk og fortsætter:

»Man kan se epidemien i hvert land som en bule; først stiger den, og så falder den. Det er helt naturligt. Mange lande har lukket ned, mens bulen er på sit højeste eller er på vej til at blive det, men det har ikke gjort nogen forskel, for bulen ville alligevel falde til ro.«

Med andre ord mener Christian Bjørnskov, at overdødeligheden, der faldt et par uger efter nedlukningerne i eksempelvis Frankrig, Spanien eller Italien, ville være faldet alligevel. Ligeledes ville smitten og dødeligheden heller ikke være steget i Danmark eller Norge, hvis man undlod at lukke ned, mener han.

Bjørnskovs studie: Hvordan er det lavet?

Hvordan når Christian Bjørnskov frem til det? Der er fire stadier i hans studie: 

  1. Christian Bjørnskov har undersøgt effekten af nedlukningen i 24 europæiske lande (se faktaboksen), hvor dødeligheden fra 2017, 2018 og 2019 fungerer som kontrol-år for dødeligheden i det specielle corona-år. 
  2. For bedre at kunne sammenligne landene har han brugt en såkaldt 'fixed effects estimator', der fjerner en række forskelle landene imellem - eksempelvis ét lands markante andel af overvægtige eller et andet lands kapacitet i sundhedsvæsen. Det kan forstyrre det statistiske billede og gøre effekten af restriktionerne i landene svære at sammenligne. Metoden er helt normal i økonomi, understreger Christian Bjørnskov.
  3. Derudover har han taget et indeks fra Oxford University, der måler graden af corona-nedlukning ud fra 13 elementer. Det er blandt andet skolelukning, lukning af arbejdspladser og offentlig transport, forsamlingsforbud, aflysninger af større begivenheder med mere. 
  4. For at gøre det endnu mere kompliceret, er forskellige lande også lukket ned på forskellige tidspunkter. Men effekten af en nedlukning vil som regel kunne ses på dødstallet efter 3 uger. Derfor har Christian Bjørnskov målt, hvor mange procent dødeligheden har ændret sig 3 til 4 uger efter hvert af de 24 landes nedlukning.

Og det er så her, at han når frem til den overraskende konklusion. Når han sammenligner de forskellige lande, er forskellen på, hvor meget dødeligheden har ændret sig efter en nedlukning - af blød eller hård art - 0 procent. 

»Dødeligheden har været den samme, når man sammenligner og tager højde for ‘fixed effects’, og derfor konkluderer jeg, at nedlukningerne har været nytteløse,« opsummerer Christian Bjørnskov.

De 24 lande i studiet

Christian Bjørnskov har undersøgt følgende 24 europæiske lande i sin artikel:

  • Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig

Landene er også opdelt i hårde og bløde nedluknigner, men det har ifølge Christian Bjørnskov ikke den store betydning for resultatet.

  • Lande med hård nedlukning ifølge studiet: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Spanien, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal, Slovakiet
  • Lande med blød nedlukning ifølge studiet: Estland, Finland, Frankrig, Holland, Island, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig

Som nævnt er flere af de forskere, som har læst paperet for Videnskab.dk, kritiske over for konklusionen, der siger, at nedlukningerne har været nytteløse. Her går vi deres kritikpunkter igennem.

Kritik 1: Giver ikke mening at skære sundhedsvæsen og overvægt fra

Professor i sundhedspolitik Karsten Vrangbæk sætter først og fremmest spørgsmålstegn ved Christian Bjørnskovs brug af ‘fixed effects’. 

Idéen med ‘fixed effects’ er, at man går ind og gør forskellige lande mere ‘ens’ og derfor er lettere at sammenligne. Det gør man ved at fjerne store forskelle mellem landene fra regnestykket. (Se faktaboks for en pædagogisk forklaring.)

Da Danmark har markant større sygehuskapacitet end eksempelvis Ungarn, vil dødeligheden i Danmark påvirkes af det, og det gør det svært at sammenligne effekten af nedlukninger i Danmark med effekten af nedlukninger i Ungarn.

Derfor hiver man sygehuskapaciteten i de forskellige lande ud af sammenligningen.

Men, påpeger Karsten Vrangbæk, det bygger på idéen om, at mange forhold ikke har ændret sig under corona-krisen. Men kapaciteten i sundhedsvæsenet, antallet af intensiv pladser og respiratorer, træning af personale og ikke mindst folks adfærd, har lige netop ændret sig i mange lande under corona-krisen. 

‘Fixed effects’ - en pædagogisk forklaring
  • Forestil dig, at en skoleklasse har bestemt sig for at møde en time senere i skole for at være mere friske.
  • Hvis effekten af det tiltag i skoleklassen skal måles isoleret set, kan det hjælpe at ‘fjerne’ store forskelle mellem eleverne.
  • For eksempel er det oplagt at tænke, at, det man spiser, har en stor effekt på, hvor frisk man er. Hver elevs kost kan derfor være et forstyrrende element, der kan gøre det være svært - isoleret set - at sammenligne effekt af tiltaget med at møde senere. 
  • Hvis man til gengæld med et snuptag kunne gå ind og fjerne effekten af at spise sundt og usundt, så ville eleverne ligne hinanden mere, og derfor ville man lettere kunne måle effekten af at møde en time senere i skole. 

»Man kan ikke isolere effekten af lockdown eller antage, at betydningen af alle andre forhold nok er de samme før pandemien, som de er under og efter pandemien,« lyder fra Karsten Vrangbæk.

Det er Christian Bjørnskov med på, siger han, men han vurderer, at markante ændringer i eksempelvis sundhedsvæsenet vil være fanget og taget med i beregningerne i det Oxford-indeks, der sammenligner de forskellige landes corona-restriktioner.

Hvis ét land eksempelvis har skruet op for antallet af respiratorer vil det med andre ord blive fanget i Oxford-indekset som en del af et lands corona-restriktion.

»Indekset kan selvfølgelig ikke fange alt, men det vil til en vis grad være med i indekset som en restriktion,« uddyber Christian Bjørnskov.

Kritik 2: Sammenligning af landenes nedlukning er vanskelig

Spørgsmålet er bare, hvor brugbart Oxford-indekset er, når det gælder om at sammenligne landenes restriktioner og nedlukninger. 

Karsten Vrangbæk er ikke overbevist om, at indekset fra Oxford University, der måler på 13 nedluknings-tiltag, giver en nøjagtig sammenligning af nedlukningen i de forskellige lande. 

Samme tvivl har professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, der påpeger, at der »skøjtes lidt for let hen over« brugen af indekset fra Oxford University. Christian Bjørnskov laver et simpelt gennemsnit af de 13 tiltag, hvor hvert tiltag vægtes lige højt, og det skaber ifølge Kjeld Møller Pedersen nogle problemer. 

For eksempel er det ikke sikkert, at et indrejseforbud er lige så vigtigt et tiltag mod smitten i Letland og Litauen, som det er for store rejsemål som Italien, Storbritannien og Tyskland, men tiltagene vægtes lige højt i de forskellige lande. 

Indekset tager med andre ord ikke højde for samfundet, kulturen og hverdagen i det konkrete land, der måles på.

»Det kunne godt give en forsimplet sammenligning mellem de forskellige lande, for det er usikkert, om hvert tiltag er lige vigtigt, og om det er de samme tiltag, der er lige vigtige for de samme lande. Det savner jeg en kritisk diskussion af,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge epidemiolog og lektor i folkesundhed Christian Wejse virker opdelingen af landenes grad af nedlukning derfor også ret tilfældig:

»Ifølge indekset har Norge, Frankrig og Tyskland haft relativt milde nedlukninger, men det kan jeg ikke få til at rime, når jeg ser på, hvad de reelt har gjort,« siger han og fortsætter: 

»I Norge måtte folk ikke forlade egen kommune. I Frankrig lukkede alt ned indtil midt juli, og de går med masker på gaden. I Tyskland havde de heller ikke just milde corona-tiltag, så jeg synes, det er et mærkværdigt billede af restriktioner, man får i indekset.«

Christian Bjørnskov medgiver, at indekset givet et forsimplet billede af nedlukningerne i landene, men han tilføjer, at det ifølge ham stadig er den bedst mulige måde at sammenligne på:

»Det er en standardkritik af indekser, at de altid vil give et forsimplet billede. Alle indekser har det problem. Når man bruger indekser, så tager man et valg mellem, hvilke indekser man vælger og derfor også et valg mellem, hvilke problemer man får, for der findes ikke et perfekt indeks for corona-restriktioner endnu,« siger Christian Bjørnskov og tilføjer:

»Jeg vil dog mene, at indekset, jeg har brugt, tilsammen giver et nogenlunde fuldt billede af det samlede politiske tiltag.«

Kritik 3: Effekt af nedlukninger kan ikke isoleres til 4 uger

I Danmark ‘lukkede vi ned’ 12. marts. I Frankrig var det omkring 17. marts. Mens nedlukningen i Storbritannien for alvor skete omkring 23. marts.

For at sammenligne dødeligheden i de forskellige lande, der lukkede ned på forskellige tidspunkter, har Christian Bjørnskov derfor målt dødeligheden i 4 uger efter et lands givne nedlukning. 

Igen mener Christian Wejse, at det er for unøjagtigt og tilfældigt kun at måle effekten i 4 uger efter:

»Effekten på dødelighed er jo bredt mere ud end til et fast fikspunkt på 4 uger efter en nedlukning. Et land som Norge har jo haft så lav dødelighed, at det er vanskeligt at se på effekten over få uger, men det betyder ikke, at den ikke har været der.«

Han bakkes op af Karsten Vrangbæk. Det interessante effektmål af en lockdown er ikke kun overdødeligheden i de første 4 uger, siger han: 

»Lockdown virker ved at begrænse smittekæder, superspreder-events og dermed vækst. Det er den samlede “undgåede” overdødelighed over tid, som er relevant, og den kender vi altså af gode grunde ikke endnu.«

Christian Bjørnskov medgiver da også, at en svaghed ved hans studie er, at det - af gode grunde - ikke viser effekten af forårets nedlukninger på overdødeligheden her til efteråret. 

»Man skal trække en linje i sandet. Jeg kunne have haft 5. og 6. uge med, for det har jeg også regnet på, og det giver det samme billede, derfor er det ikke med. Men det er lidt en umuligt kritik at håndtere, for jeg kan jo ikke måle frem i tiden. Det er dog rigtigt, at jeg kun har målt effekten af nedlukninger her på den første sæson af pandemien,« siger han. 

Kritik 4: Måler kun på lande med restriktioner

Sidste kritikpunkt går på, at Christian Bjørnskovs paper kun måler på lande, der i en eller anden udstrækning har grebet ind overfor virussen med restriktioner eller nedlukning. 

»Artiklen konkluderer, at lockdown ikke har haft effekt på overdødelighed. Men det er kun rigtigt i forhold til den specifikke beregningsmetode. Vi ved reelt ikke, hvordan dødeligheden kunne have udviklet sig, hvis der ikke var grebet ind,« siger Karsten Vrangbæk.

Han mener, at der mangler en ‘kontrafaktuel’ sammenligning - altså, en sammenligning med et land, hvor der ikke var indført nogen former for restriktioner eller interventioner.  

»Det er rigtigt at mortalitetsudviklingen ville være en boble under alle omstændigheder. Men vi ved ikke hvor høj eller bred den potentielt kunne være blevet,« siger Karsten Vrangbæk og tilføjer:

»Alle europæiske lande har reageret med forskellige kombinationer af lockdown, informationskampagner, kapacitetsopbygning og adfærdspåvirkende tiltag, og vi ved ikke nok om, hvordan de forskellige typer policy-tiltag har virket enkeltvis og i kombination.«  

Igen kalder Christian Bjørnskov det for en umulig kritik at svare på:

»Det er umuligt at lave en kontrafaktuel sammenligning. Alle lande i verden har gjort noget, så det ville jeg ikke kunne gøre,« siger han og fortsætter: 

»Man kan sige, at der er en form for sammenligning med de kontrol-år, jeg har taget med. Her har nogle lande haft meget hårde influenzaepidemier, hvor man ikke har lukket ned. Det er en form for sammenligning, men det er en relativ sammenligning (fordi det er en sammenligning mellem influenza og coronavirus, red.) og ikke en absolut sammenligning.«

Debat om nedlukninger er fin, men for hårdt at kalde dem »nytteløse«

Alt i alt mener forskerne altså, at det er alt for vidtrækkende - og for tidligt - at kalde nedlukningerne for nytteløse. 

»Der konkluderes, at der har været tale om ‘government failure’. Det er fint at diskutere, men jeg mener, at det trækker implikationerne af studiet for vidt,« siger Karsten Vrangbæk, der påpeger, at vi ikke ved, hvordan det kunne være gået. 

Kjeld Møller Pedersen supplerer. Han mener personligt, at vi lukkede for meget ned i Danmark, og han sidder selv og lægger sidste hånd på en kritisk bog om myndighedernes og politikernes håndtering af corona-epidemien.

»Man kan konkludere i paperet, at han ikke finder sammenhæng mellem overdødelighed og nedlukninger. Nedlukningerne har ikke virket efter hensigten, står der. Men nej, det står ikke som et bevis på, at de har været nytteløse. Det er en stramning af tolkningen i artiklen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Kritikken rokker dog ikke ved Christian Bjørnskovs syn på nedlukningerne og konklusionerne i sit paper. 

»Jeg ikke enig i kritikken, må jeg indrømme. Min undersøgelse og flere andre studier peger på, at nedlukninger ikke har virket efter hensigten. Derfor mener jeg, at man kan konkludere, at har været nytteløse,« svarer Christian Bjørnskov og tilføjer:

»Men selvfølgelig er pandemien ikke ovre endnu. Måske er det mere præcist at sige, at de indtil nu har vist sig at være nytteløse.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.