De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, opdaterede mandag 5. oktober sine guidelines for, hvordan coronavirus kan sprede sig.
I de nye retningslinjer anerkender myndighederne, at COVID-19 kan sprede sig gennem luften.
»Nogle infektioner kan sprede sig, hvis man bliver udsat for mikrodråber, der kan hænge i luften i op til flere timer. Denne form for virus kan inficere personer, der holder mere end to meters afstand,« lyder det fra CDC (Centers for Disease Control and Prevention).
CDC understreger samtidig, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.
Den nye opdatering kommer efter at CDC 18. september udsendte en opdatering, hvor man skrev, at coronavirus primært smitter gennem luften.
Opdateringen blev imidlertid trukket tilbage efter få dage, og CDC oplyste, at den var blevet lagt på hjemmesiden ved en fejl – læs mere i denne artikel på Videnskab.dk.
Mandagens opdatering er mere afdæmpet i sine guidelines end udkastet, som fejlagtigt blev lækket.
De danske myndigheder er enige
Udover CDC har Sundhedsstyrelsen også for nyligt opdateret sine retningslinjer om smitte med COVID-19, sådan at nye linjer om ‘luftskifte og ventilation’ er blevet tilføjet.
Efterårs- og vintersæsonen medfører, at folk opholder sig mere indenfor, og derfor skal danskerne blandt andet sørge for at lufte godt ud i hjemmet, da man traditionelt oplever flere influenza-infektioner på denne tid af året.
»At sørge for hyppig udluftning (luftskifte) og brug af ventilationssystemer kan dermed være med til at nedbringe koncentrationen af dråber (aerosoler) i luften og kan således medvirke til at forebygge smittespredning af ny coronavirus, når man opholder sig indendøre,« lyder det i de opdaterede retningslinjer.
I et interview med Politiken understreger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at det ikke er ny viden, at coronavirus kan smitte længere end én til to meters afstand:
»Vi har hele tiden talt om dråbesmitte og sagt, at eksempelvis sang og råb kan øge risikoen for smitte – også på længere afstande. Men vi har ikke tidligere været så nuancerede om, at der er forskel på størrelserne af dråber, der kan smitte. Og at luftskifte i et rum har betydning for smitterisikoen,« siger Søren Brostrøm til avisen.
»En opblødning«
De nye udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen er et tegn på, at myndighederne har anerkendt, at coronavirus kan sprede sig gennem luftbåren smitte, mener læge og professor Torben Sigsgaard, som forsker i indeklima og smittespredning ved Aarhus Universitet.
»Jeg tolker det som en opblødning. Vi (flere danske og internationale forskere red.) har i længere tid forsøgt at argumentere for, at der også er smitte i luften, som er længere væk end de to meter«.
Når der opstår en ophobning af mikropartikler i et rum, og der ikke bliver udluftet ordentligt, vil det kunne medføre en øget risiko for en luftbåren infektion.
Fra afvisning til anerkendelse
Ifølge Sigsgaard er der ikke noget endeligt bevis for, at smittespredning under supersprederbegivenheder som for eksempel korsang er sket via luftbåren smitte, men der er meget, som indikerer, at det er på denne måde, spredningen er hændt.
Derfor har både WHO, CDC, EDCD og Sundhedsstyrelsen alle sammen taget det ind i deres overvejelser på det seneste, forklarer Torben Sigsgaard.
Da Videnskab.dk for to uger siden skrev om de amerikanske myndigheders skiftende meldinger om luftbåren smitte, var meldingen fra de danske sundhedsmyndigheder, at man ikke anerkendte luftbåren smitte med coronavirus.
Sundhedsstyrelsen henviste til Statens Serum Institut, og her sagde Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge i Central Enhed for Infektionshygiejne hos Statens Serum Institut, at man på daværende tidspunkt ikke havde konkrete retningslinjer om ventilation, men man havde tilkendegivet, at god ventilation var vigtigt.
»Med den viden, som vi har på nuværende tidspunkt om smitteforekomsten, så mener jeg ikke, at det giver anledning til, at man skal melde noget anderledes ud om recirkulation af luft. Hvis det virkelig betød noget, ville vi have set en højere smitteforekomst,« sagde Elsebeth Tvernstrup Jensen dengang.
239 forskere satte blus under debatten
Videnskab.dk har løbende dækket debatten om, hvorvidt COVID-19 kan være luftbåren.
Allerede i maj beskrev vi, hvordan forskning viser, at dråber fra nys og host sagtens kan sprede sig meget længere end de 1-2 meter, som myndighederne anbefaler.
Kort tid efter fortalte flere forskere til Videnskab.dk, at de var overbeviste om, at coronavirus kunne være luftbåren. Men forskningen på området var tvetydig, og mange andre forskere afviste – og afviser stadig – at coronavirus kan være luftbåren.
Debatten kulminerede tilbage i juli måned, da 239 danske og internationale forskere opfordrede til, at man opdaterede den officielle forklaring på, hvordan COVID-19 kan smitte.
Forskerne mente, at Verdenssundhedsorganisationen WHO og andre sundhedsmyndigheder burde anerkende muligheden for, at coronavirus kan være luftbåren, hvilket vil sige, at virus kan smitte via bittesmå dråber og viruspartikler, som kan blive hængende i luften gennem længere tid.
»Der er uenighed på området, men der er flere beviser for, at coronavirus kan være luftbåren. Og det mener vi, at myndighederne bør tage højde for i deres anbefalinger,« sagde lektor Pawel Wargocki, som forsker i indeklima ved Danmarks Tekniske Universitet tilbage i juli måned til Videnskab.dk.
Efter først at have afvist luftbåren smitte, anerkendte Verdenssundhedsorganisationen WHO kort tid efter, at luftbåren smitte måske alligevel kunne være muligt: »Særligt i indendørs omgivelser med dårlig ventilation,« lød det i den videnskabelige opdatering fra WHO 9. juli 2020.
\ Dråbesmitte, kontaktsmitte eller luftbåren smitte?
Dråbesmitte: Det vil sige smitte fra person til person via større dråber fra luftvejene, der spredes, når du hoster eller nyser. »Dråberne falder til jorden indenfor 1-2 meter, og derfor mindskes risikoen for dråbesmitte effektivt ved, at vi holder afstand til hinanden,« oplyser Sundhedsstyrelsen.
Kontaktsmitte: Smitte fra overflader med virus på – altså hvis du eksempelvis rører et bord, som en smittet person har hostet eller nyst ud over.
Luftbåren smitte: Ifølge WHO er en sygdom luftbåren, hvis den smitter via små dråber eller partikler (aerosoler), som er mindre end 5 mikrometer (0,005 millimeter). Disse mikroskopiske dråber fra nys eller host falder ikke blot til jorden hurtigt, men kan blive hængende i luften og sprede sig over større afstand.
Læs meget mere i artiklen: Kan coronavirus være luftbåren?
Definitionen af ‘luftbåren’ skaber uenighed
Diskussionen går ifølge Torben Sigsgaard ud på, at man har to forskellige opfattelser af, hvordan man anskuer begrebet ‘luftbåren virus’.
»Når en fagperson, der arbejder med indeklima og udsættelser for luftforureninger bruger begrebet ‘luftbåren virus’, betyder dette, at smitten kan sprede sig i mikrodråber i luften. Hvis en læge på en infektionsmedicinsk afdeling bruger begrebet ‘luftbåren smitte’, betyder det, at man har at gøre med ekstremt smitsomme sygdomme som ebola og mæslinger.«
For en infektionsmediciner betyder luftbåren smitte, at alle bliver smittet, hvis de er i nærheden af en inficeret person. For en ‘ventilationsperson’ betyder det blot, at der kan findes virus i luften, hvis folk er samlet, og der ikke bliver ventileret, forklarer Sigsgaard.
»Diskussionen har været længe undervejs, men nu kan man se, at der er mikrodråber i luften, og man anerkender derfor COVID-19 som luftbåren smitte, men man kan samtidig se, at det ikke er nær så farligt (smitsomt) som mæslingevirus,« forklarer Torben Sigsgaard.
Hvad er mikrodråber?
Mikrodråber – også kaldet aerosoler – produceres hele tiden, når man trækker vejret. Jo mere fysisk aktivitet man udfører, jo flere mikrodråber kommer der typisk.
Mikrodråberne bliver udskilt fra kroppen i små bobler, der kan have virus i sig, hvis man er inficeret med COVID-19.
De små partikler eller mikroskopiske dråber (aerosoler) er meget små og kan svæve i luften i op til flere timer. Ifølge WHO’s definition er en sygdom luftbåren, hvis den smitter via aerosoler, som er mindre end 5 mikrometer (0,005 millimeter). Den slags aerosoler bliver produceret, når en smittet person taler, trækker vejret, hoster, nyser eller synger.
»Det er her, tyngdekraften ‘bryder sammen’, for mikrodråberne følger luftens bevægelser i stedet for at falde ned. De kan holde sig svævende i timevis, så dem kan man ikke vaske væk. De skal luftes ud ved hjælp af gennemtræk,« forklarer Torben Sigsgaard.
Nye retningslinjer om ventilation
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger disse retningslinjer fremover for udluftning og ventilation:
- Hvor det er muligt, bør aktiviteter finde sted udendørs frem for indendørs.
- Ved indendørs aktiviteter skal disse så vidt muligt reduceres ift. Varighed, antal mv.
- Baggrundslydniveau bør sænkes for at undgå høj tale.
- Ved indendørs aktiviteter med mange personer i samme rum kan der med fordel holdes pauser fx hver time, hvor lokalet tømmes for personer og der skabes gennemtræk ved udluftning.
- Ventilation bør indføres eller optimeres i lokaler med offentlig adgang fx institutioner, kontorer, butikker og restauranter samt offentlige transportmidler, fx tog, metro og busser.
- Ventilation med recirkuleret luft skal undgås, og der bør primært bruges luft udefra, ligesom udskiftning af luft bør ske hyppigt.
- Energispare-indstillinger fx timerfunktion eller styring via CO2-følere bør undgås. Hvis muligt bør ventilationstiden i stedet udvides.
Særligt når det gælder det næstsidste punkt om recirkuleret luft, har myndighederne været skiftende i sine udmeldinger, som tidligere beskrevet på Videnskab.dk.
Helt tilbage den 31. marts sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBBST) en anbefaling ud til flere aktører i ejendoms- og byggebranchen, som byggede på information fra brancheorganisationen REHVA, som samler eksperter og fagfolk indenfor ventilation.
I anbefalingen lød det, at man burde slukke for ventilationsanlæg, hvor luften genbruges (recirkulerer), så udblæsningsluften fra ét lokale kan sprede sig til andre lokaler.
I begyndelsen af april måtte styrelsen imidlertid trække anbefalingen tilbage.
»Statens Serum Institut (SSI) har oplyst, at Danmark og andre lande ikke anser smitten som luftbåren og derfor ikke mener, at der er grund til at stoppe eller ændre på ventilationen, heller ikke selv om der er recirkulation,« står der i tilbagekaldelsen.
I september afviste Statens Serum Institut endnu engang over for Videnskab.dk, at der var behov for nye retningslinjer om recirkulation af luft, men i de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har myndighederne altså valgt at gå tilbage til den oprindelige anbefaling om, at ventilationsanlæg ikke skal genbruge og recirkulere luften.
