Det er slemt nok at køre hen ad veje landevejen, og ud af det blå hopper en hjort lige ind foran bilen. Men forestil dig, at du også bliver syg efter sammenstødet.
Det skete for en 39-årig tysk mand, skriver ScienceAlert.
Det tyder på, at det pågældende rådyr først var blevet ramt af en anden bil, før den 39-årige selv stødte sammen med hjorten.
Bilens forrude blev smadret, og manden fik skader i ansigtet fra både glasskår og rådyret.
Omkring en uge efter uheldet udviklede manden feberlignende symptomer og oplevede hævelser flere steder, blandt andet i hovedet og på halsen. Ultralydsscanninger viste, at det var hans lymfekirtler, der var hævede.

Efter behandling med antibiotikummet amoxicillin, der ikke virkede, blev manden opereret for at tømme hævelserne for væske.
Ved at teste væsken nåede man endelig frem til en diagnose for manden. Han havde harepest, som man mener stammer fra det ramte rådyr.
\ Hvad er harepest?
Harepest er en infektion, som man kan få via insektstik, flåtbid, kontakt med smittede dyr, indtagelse af forurenet overfladevand som eksempelvis regnvand, forurenet eller råt kød eller inhalering af forurenet støv.
Det er en zoonose, hvilket betyder, at det er en sygdom, der gives fra dyr til mennesker. Den ses mest i gnavere: harer, mus eller bævere.
Nogle af de almindelige symptomer er feber, kvalme, kulderystelser, hævede lymfeknuder samt sår eller bylder, hvor bakterien er kommet under huden.
I Europa ser man for det meste milde forløb med lav dødelighed.
Kilde: Sundhed.dk
Med en rigtig diagnose kunne lægerne give manden den rette behandling. Tre måneder senere er hævelserne faldet, og manden lider kun af spændinger i ansigtet som følge af ulykken og sygdomsforløbet.
Casestudiet er publiceret i The Lancet Infectious Diseases.


































