Børn med søvnapnø har stor overdødelighed
Et dansk studie blandt 3.000 børn med vejrtrækningspauser om natten viser, at de har 6,5 gange større risiko for at dø end andre børn. »Vi skal finde de underliggende årsager,« siger uafhængig forsker.

Der findes forskellige typer søvnapnø. Hos børn skyldes den banale type ofte mandler eller polypper og kan helbredes relativt nemt. Den komplicerede type kommer af mere alvorlige tilstande som for eksempel lammelser eller kromosomfejl. (Foto: Colourbox)

Der findes forskellige typer søvnapnø. Hos børn skyldes den banale type ofte mandler eller polypper og kan helbredes relativt nemt. Den komplicerede type kommer af mere alvorlige tilstande som for eksempel lammelser eller kromosomfejl. (Foto: Colourbox)

Tusindvis af børn lever med søvnapnø, hvor de pludselig holder op med at trække vejret om natten.

De bliver forstyrret i deres søvn og må døje med irritabilitet, dårligere koncentration og lavere vækst end andre børn. Men de fejler ofte også andre og meget alvorligere ting samtidig.

Et netop publiceret dansk studie afslører nu, at børn, der lider af søvnapnø, har 6,5 gange højere dødelighed end andre børn.

Forsker: Overraskende resultater

»Det er første gang, at dødeligheden efter at have fået diagnosen er blevet undersøgt systematisk, og vi blev ret overraskede over, at den var så høj. Vores undersøgelse viser også, at børn med søvnapnø er mere syge - både før og efter diagnosen,« siger den ledende forsker bag studiet, Poul Jørgen Jennum, der er professor ved klinisk neurofysiologisk afdeling på Glostrup Hospital.

Han er forskningsansvarlig på Center for Søvnmedicin og har sammen med sine kolleger sammenholdt data fra knap 3.000 børn diagnosticeret med søvnapnø.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Thorax.

Læs også: Søvnlidelser koster kassen

Lange pauser i vejrtrækningen

Søvnapnø er en sygdom, hvor man af forskellige årsager holder op med at trække vejret om natten. Vejrtrækningspauserne varer helt op til to minutter og kan komme flere hundrede gange på en nat.

Søvnapnø kan stå alene, men betegnes tit som en ’ledsagesygdom’, da børnene ofte har andre alvorlige sygdomme.

Fakta

Undersøgelsen, som er offentliggjort i, ’Thorax, an International Journal of Respiratory Medicine’, bygger på oplysninger om 2.998 børn på mellem 0 og 19 år diagnosticeret med søvnapnø over en 12-årig periode. Derudover blev 11.974 børn tilfældigt udvalgt som kontrolgruppe. Datamaterialet har forskerne fået fra Landspatientregisteret.

De af børnene fleste blev diagnosticeret, da de var mellem to og seks år gamle. Både før og efter diagnosen med søvnapnø var børnene markant mere syge end andre.

Dødsraten over en femårig periode var 70 per 10.000 søvnapnøpatienter, mens den var 11 per 10.000 for kontrolgruppen.

Det kan gøre det svært at vide, hvorfor børnene mister livet.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvad det er, børnene dør af. Vi ved, at søvnapnø i sig selv er farligt, men det er klart, at der tit er andre sygdomme til stede, som muligvis kan forklare den høje dødelighed,« siger Poul Jørgen Jennum.

En stadig hyppigere årsag til søvnapnø er ifølge ham, at børn er overvægtige, hvilket kan blokere luftvejene. I sjældnere tilfælde skyldes søvnapnø hos børn neurologiske eller genetiske sygdomme.

Læs også: Snorken kan være livsfarlig

Kræver mere opmærksomhed

Børn med søvnapnø har ofte indlæringsproblemer og svigtende appetit, fordi de konstant forstyrres i deres nattesøvn.

Derudover producerer de ikke nok væksthormon, fordi de aldrig eller kun sjældent kommer ned i den dybe søvn. Derfor er de som regel lavere end andre børn.

Læs også: For lidt søvn forkorter livet

De lange vejrtrækningspauser belaster desuden hjertet og kan i værste tilfælde give hjerneskader. Tit vokser børnene fra sygdommen, men ikke altid.

Hvis den underliggende årsag til søvnapnøen kan fjernes, begynder de at vokse.

Fakta

Børn med søvnapnø trives generelt dårligere end andre børn. Vejrtrækningspauserne gør, at man hele tiden har ’mikroopvågninger’, som hjernen ikke kan huske.

Børnene lider desuden ofte af andre sygdomme, som for eksempel kromosomfejl, hjertekarsygdomme, overvægt, muskelsvind og stofskiftesygdomme som sukkersyge. Mange har desuden astma og andre luftvejssygdomme.

De lange pauser i vejrtrækningen får iltniveauet i blodet til at falde drastisk. Iltmanglen kan give små huller på kranspulsårernes karvægge, som kroppen reparerer med kalk. Det kan på sigt give åreforsnævring.

Søvnapnø er tæt forbundet med overvægt. Tit er der en glidende overgang fra kraftig snorken til deciderede vejrtrækningspauser.

Hvis årsagen til søvnapnøen ikke kan fjernes, kan børnene få en maske til at sove med, en såkaldt CPAP, der blæser ilt ned i lungerne på dem. Det anslås, at omkring 50.000 danskere er i behandling for søvnapnø.

»Vores undersøgelse tyder på, at mange børn med søvnapnø sandsynligvis ikke bliver diagnosticeret og behandlet korrekt,« siger Poul Jørgen Jennum.

Oplagt at forske i dødsårsager

Michael Sprehn er overlæge og leder på Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital, hvor blandt andre børn med kompliceret søvnapnø kan få behandling.

Han roser studiet, fordi det baner vejen for at forske videre i sammenhængene mellem søvnapnø og de mange dødsfald.

»Det er oplagt at undersøge, hvad børnene så faktisk dør af. For det er yderst sjældent, at de dør af selve søvnapnøen,« siger Michael Sprehn, der ikke har været med til at lave undersøgelsen.

Læs også: Snorken gør børn agressive

Vigtigt med grundig udredning

Han mener, at det særligt er ’syndrombørnene’, man bør holde skarpt øje med, da de kan have uopdagede misdannelser. Det er børn, som er for tidligt fødte, har lammelser i forvejen eller er født med en kromosomfejl.

Derudover skal man sørge for at få sit barn undersøgt ved en læge, hvis det snorker meget og ikke trækker vejret ordentligt.

»Tit skyldes søvnapnøen nogle relativt uskadelige ting som mandler eller polypper, der blokerer luftvejene. Men det kan også være en skjult stofskiftesygdom eller noget andet alvorligt, og derfor er det vigtigt at få de underliggende årsager tjekket,« siger Michael Sprehn.
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk