Hvorfor skriger piger?

Som voksen kan man undertiden undres over, hvordan ikke alle børn i børnehavealderen har høreskader.

I hvert fald har Videnskab.dk-læser Per Jørgensen tænkt over, hvorfor der bliver spillet på så høje tangenter i en daginstitution i nærheden af, hvor han bor. Og helt præcist, hvorfor pigerne virker til at hvine og skrige meget mere end drengene:

»Vi bor tæt på en børnehave, og man kan ganske tydeligt høre pigerne hvine eller skrige. Som voksne skriger kvinderne/pigerne også på film. Men hvorfor? Drenge hviner jo ikke, og voksne mænd gør slet ikke. Kan Videnskab.dk forklare dette fænomen?«

LÆS OGSÅ: Hvorfor går piger på toilettet sammen?

Piger og drenge lyder ens som små

Spørg Videnskabens research begynder med en stilfærdig e-mailsamtale med Ditte Winther-Lindqvist, der er lektor i udviklingspsykologi ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (under Aarhus Universitet). Hun har bl.a. forsket i børns leg i børnehaven og legens betydning for barnets udvikling.

Da Ditte Winther-Lindqvist får Per Jørgensens spørgsmål overbragt, indleder hun med at gå præmissen efter i sømmene: Måske forventer vi bare, at skrigene kommer fra pigerne.

»De høje skrig, Per Jørgensen hører, når han passerer en legeplads eller en skolegård, kan i princippet ligeså godt være skrig fra drengebørn. Drenge og piger har lige lyse stemmer frem til omkring tiårsalderen,« skriver hun.

LÆS OGSÅ: Derfor hjælper det at løfte en skrigende baby

Lege med drenge øger lydniveauet

Ditte Winther-Lindqvist afviser, at piger skriger mere end drenge i al almindelighed - men Per Jørgensen er ikke helt på gale veje alligevel, mener hun.

I nogle sammenhænge skriger piger særligt højt og mere end drengene. F.eks. under de lege, der ofte foregår i puderummet eller bag legehuset.

»Når piger leger fangeleg, kysseleg og andre vilde lege med drenge, ved vi, at de trækker på kønsstereotype, feminine reaktionsmåder, og at der er et element af seksuelt spil i det. Piger skriger meget højere og meget mere, når der er drenge tilstede, end når de er i rene pigegrupper,« fortæller Ditte Winther-Lindqvist.

LÆS OGSÅ: Hvorfor mister man stemmen?

Småbørn vil udleve deres køns stereotyper

Hvin og skrig i børnehaven kan derfor forstås som et spil med kønskoder, mener hun. Småpiger går op i, hvad der er piget, og hvordan man er piget, fordi de er i gang med at udvikle en kønsidentitet, som den nu er i deres kultur.

Når de skriger højt, øver de sig altså i at gøre ’pigede’ ting.

Drengene gør samme øvelse, men fordi den mandlige kønsstereotype ikke skriger, men hellere råber eller brøler, opstår der ifølge Ditte Winther-Lindqvist en udfordring for drengene:

»Smådrenge kan ikke råbe, fordi deres stemmer er så lyse. Derfor tier de stille, når de er sammen med pigerne, eller forsøger at råbe med dyb stemme. Under alle omstændigheder bliver det pigernes skrig, der flænger atmosfæren.«

LÆS OGSÅ: Voksne misforstår børns seksualitet

Hyl og hvin er god social adfærd

Fortsat med trommehinderne i god behold tager Spørg Videnskaben kontakt til Kristine Jensen de López, professor i udviklingspsykologi ved Aalborg Universitet og leder af forskningscenteret CeDAPS (Center for Developmental & Applied Psychological Science).

Hun er leder af en børnesprogklinik, som ikke kurerer hverken hvine- eller skrigetendenser, men hjælper børn, der f.eks. har svært ved at sætte sætninger sammen eller finde de rigtige ord.

Kristine Jensen de López mener ligeledes, at de vildeste pigehyl slippes løs i forbindelse med leg. De er udtryk for opstemthed eller med et fagterm fra psykologien; ’arousal’.

Når pigerne kommer ind i denne følelsesmæssige tilstand, bliver legen mere spændende og endnu sjovere.

Og skulle der være nogle voksne med ondt i ørerne, vil disse ofte opleve, at det er svært at få pigerne ud af denne tilstand.

»Pigerne får for det første et fysiologisk kick af det. Det giver en god fornemmelse i kroppen at skrige. Derudover er de ofte lidt længere fremme i skoene end drenge, når det gælder social adfærd - og det at skrige, mens man leger i en gruppe, er faktisk positiv adfærd, fordi det bringer gruppen tættere sammen,« siger Kristine Jensen de López.

LÆS OGSÅ: Skrig, Wozniacki!

Kvinder kan skrige til koncerter

Det er altså skrigeri på den gode måde i og med, at pigerne lever sig ind i legen og bliver grebet af stemningen.

Det er endda udtryk for social modenhed ifølge Kristine Jensen de López. Man vil eksempelvis ikke på samme måde se børn med autisme lege så højstemt i grupper.

Kristine Jensen de López sammenligner det med rockkoncerter, hvor unge kvinder - igen af positive årsager - lader stemmebåndet nå de rigtig høje toner.

LÆS OGSÅ: Derfor skreg pigerne, da de så The Beatles

Småpigerne øver sig på dette og tager det med videre i livet, hvor de senere lærer at regulere skrigeturene og gemme dem til passende situationer.

Vores kultur accepterer larmen

Adfærdsreguleringen kan imidlertid også være kulturel og udvikle sig, mens pigerne er små. Det er ikke alle kulturer, som tillader børn at skrige løs, når de leger.

»Jeg har besøgt børnehaver i Kina, hvor der var meget mindre løben rundt og mere ro. Hvis rammerne ikke er på plads for at nå det vilde ’arousal-mode’, vil pigerne ikke skrige, mens de leger. I vores kultur accepterer vi, at børn nogle gange leger vildt og larmende,« siger Kristine Jensen de López.

Altså er det i vores sociale kodeks mere acceptabelt for pigerne at gå skrigende bananas.

LÆS OGSÅ: Babyer græder på modersmålet

Kvinder skriger (måske) mere på film

Spørg Videnskaben mangler nu kun at svare på, hvorfor kvinder skriger mere end mænd i filmroller.

Her hjælper Rikke Andreassen os lidt på vej. Hun er lektor i kommunikation og bl.a. forsker i medier og køn.

Hverken med skrig eller hyl forklarer hun, at der igen kan være en udfordring med spørgsmålets præmis. For er det overhovedet rigtigt, at kvinder skriger mere på film?

»For det første er der langt flere mænd end kvinder på film. Så totalt set skriger kvinder meget lidt per film. Men hvis vi forestiller os, at man kunne måle i skrig per kvinderolle, ville vi nok se et mønster,« siger Rikke Andreassen.

Filmkvinder hviner af andre årsager

Opfattelsen af, at kvinder skriger på film, hænger sammen med de klassiske Hollywood-kønsroller, mener hun. Vi er vant til at se den hjælpeløse unge kvinde blive reddet af den mandlige helt og hovedperson. Kvinden er her ofte i en birolle, hvor hun skal opbygge helten og få ham til at se stærk ud.

»Den stakkels kvinde i King Kong skriger helt sikkert mere end gennemsnitsmanden på film. Men omvendt er mange kvinderoller moderlige, kærlige, favnende og ikke af skrige-typen,« siger Rikke Andreassen.

I hvert fald ser vi ikke ret mange maskulint brølende kvinder i Hollywoodfilmene, da den stereotype kvinde skal være stille eller eventuelt skrige feminint, mener Rikke Andreassen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi vrede?

På den måde adskiller de kvindelige filmskrig sig fra småpigers hvin under leg. På film er skrigeriet ofte forbundet med noget negativt, mens det i leg er positiv social adfærd.

Så næste gang Per Jørgensen og andre med hørelsen i behold passerer en børnehave, kan han glæde sig over, at de hyl, han hører, formentlig skyldes social modenhed og ekstatisk spændende leg.

Vi takker for det gode spørgsmål og kvitterer med en t-shirt til Per Jørgensen. Hvis du har spørgsmål om stort eller småt, der undrer dig, så skriv til os på sv@videnskab.dk.

Du kan også læse 77 svar på andre gode spørgsmål i Videnskab.dk’s nye bog: Ny bog fra Videnskab.dk fuldender trilogi