Mere end hvert tredje barn har haft langvarige symptomer, som træthed, humørsvingninger og problemer med at huske og koncentrere sig, efter corona-smitte, fremgår det af den til dato største undersøgelse af børns senfølger.
Men undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som kun en tredjedel af de inviterede har besvaret, og derfor skal den læses med visse forbehold.
Spørgeskemaerne er sendt til mødre og værger, både til børn, der har været syge med COVID-19, og til børn, der ikke har. Det har givet forskerne fra Københavns Universitet data på 11.000 børn, der har været smittet, samt en kontrolgruppe på 33.000 børn, der ikke har været det.
Undersøgelsen bekræfter, at børn, der er testet positive for corona, er mere tilbøjelige til at opleve mindst ét symptom, der varer længere end to måneder efter infektion, end børn, der aldrig har fået en positiv test, skriver forskerne bag.
Men resultatet skal tages med et gran salt, ifølge Maren Rytter, der er børnelæge på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus.
»Forskernes data viser også, at mange af børnene fra kontrolgruppen, der ikke har haft corona, har de samme langvarige symptomer,« siger Maren Rytter, lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, og fortsætter:
»Det kan jo skyldes alt muligt. Man skal være kritisk over for at tolke det, som at en tredjedel af alle børn har senfølger efter corona.«
Maren Rytter er ikke involveret i studiet, men hun har udført peer review på det. Det vil sige, at hun, som uafhængig forsker, har læst studiet igennem og kvalitetssikret det, før det er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Child & Adolescent Health.
Bekræfter at børn påvirkes meget lidt
Spørgsmålene i skemaet drejer sig om, hvorvidt børnene har oplevet mindst et ud af 23 symptomer, man forbinder med corona-senfølger, og at symptomerne har varet i mere end to måneder efter sygdomsperioden.
\ De 23 symptomer
I spørgeskemaet er deltagerne blevet spurgt til de 23 mest forekommende symptomer på senfølger hos børn:
De hyppigst rapporterede symptomer var i de forskellige aldersgrupper:
- Humørsvingninger, udslæt og mavesmerter (0-3-årige)
- Humørsvingninger, problemer med at huske og koncentrere sig og udslæt (4-11-årige)
- Træthed, humørsvingninger og problemer med at huske og koncentrere sig (12-14-årige)
Øvrige symptomer, forbundet med senfølger, er:
Brystsmerter, hovedpine, træthed, smerter i muskler eller led, ondt i halsen, svimmelhed, kvalme, feber, appetitløshed, problemer med vejrtrækning, mørke rande under øjnene, hjertebanken, kolde hænder eller fødder, hoste, sprukne læber, svimmelhed, når man står op, følsomhed, misfarvede fingre eller tæer og ekstrem bleghed.
Det er dog værd at bemærke, at de symptomer, der spørges til, er nogle, der i almindelighed forekommer hyppigt hos børn. Det er for eksempel udslæt, humørsvingninger og mavepine.
De 11.000 børn er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe på 33.000 børn, der ikke har været smittet, men som matcher den smittede gruppe børn på alder og køn. Kontrolgruppen har besvaret det samme spørgeskema og forholdt sig til de samme symptomer.
Resultaterne er blevet opgjort for tre aldersgrupper, og forskerne konkluderer, at:
- I aldersgruppen 0-3 år oplever 40 procent af børnene, der har været udsat for smitte, symptomer i mere end to måneder. I kontrolgruppen er det 27 procent.
- For de 4-11-årige er tallene 38 procent for de smittede og 34 procent i kontrolgruppen.
- I den ældste gruppe, de 12-14-årige, er tallene 46 procent over for 41 procent.
Når Maren Rytter ser på tallene, vækker de ikke stor bekymring.
»Jeg tolker ikke studiet sådan, at det viser, at en masse børn har senfølger. I stedet viser det, at der i begge grupper er en lille andel, der oplever symptomer, og at symptomerne ikke er alvorlige,« siger Maren Rytter.
Det kalder hun »meget betryggende« og påpeger, at studiet af den grund er vigtigt. Det bekræfter, hvad forskere generelt allerede havde på fornemmelsen:
At corona-senfølger ikke er noget, der påvirker børn voldsomt.
Spørgeskemaer kan overvurdere
Man skal have visse forbehold over for en undersøgelse, der bygger på spørgeskemaer og selvrapportering.
Spørgeskemaer kan godt komme til at overdrive effekten, forklarer Maren Rytter. Det skyldes, at der kan være en skævhed i, hvem der vælger at svare: Måske er det i særlig høj grad dem, der har oplevet, at deres børn har langvarige symptomer, som udfylder skemaet.
Man opnår, med andre ord, at besvarelserne bliver ‘biased’. Risikoen for bias er ekstra stor, når det kun er en lille andel af dem, der er blevet inviteret til at deltage, der har svaret på spørgeskemaet - og selvom det nye studie er det største af sin slags, er det faktisk tilfældet her, hvor kun en tredjedel har svaret, forklarer Maren Rytter.
»Hvis man tænker, at ‘mit barn har godt nok døjet meget med hovedpine’, så er man måske mere tilbøjelig til at svare på spørgeskemaet, end hvis man ikke har oplevet nogle symptomer,« siger Maren Rytter.
Og så ender studiets resultater med at repræsentere de mest berørte børn og overse dem, der faktisk ikke har døjet med senfølger. Studiets forfattere nævner samme begrænsning og tilføjer flere:
Spørgeskemaerne er blevet besvaret, flere måneder efter at børnene har været syge.
Forældrene har blandt andet skullet forholde sig til, om børnene har psykiske symptomer. Men beskrivelsen af den slags symptomer bliver mindre nøjagtig, når det er forældrene, der skal indrapportere, end hvis det var en psykiater eller læge.
Det kan samtidig ikke udelukkes, at børn i kontrolgruppen kan have haft uopdaget corona, hvis de eksempelvis er blevet smittet før august 2020, hvor man indførte offentlig testning.
Mindre angst hos smittede børn
Forskerne har også undersøgt, hvad det betyder for børnenes livskvalitet at blive smittet med corona. De har blandt andet spurgt om, hvor mange dage de har været væk fra skole og daginstitution, og hvilken betydning det har haft for deres mentale helbred og sociale liv.
Et overraskende fund i det nye studie er, at børn, der ikke har været smittet, har flere psykiske og sociale problemer, end børn der har været smittet. I hvert fald hvis man kan stole på forældrenes svar.
Særligt i den ældste aldersgruppe, de 12-14-årige, oplever børnene, der har været syge med corona, at have en højere livskvalitet end børnene, der ikke har oplevet at blive smittet.
Børnene, der har haft corona, er:
- mindre bange
- mindre bekymrede for, hvad der skal ske med dem
- de har færre problemer med at sove
Forskerne mener, at forklaringen skal findes i, at de ældre børn har en øget bevidsthed om pandemien.
Desuden oplever børnene i kontrolgruppen måske en større angst for sygdommen, der måske bliver forstærket af restriktioner og påmindelser om, at de skal beskytte sig selv mod virus.
