Motion er mere effektivt mod psykisk sygdom end medicin

Motion bør blive grundpillen i at håndtere depression, lyder det fra australske forskere, som har gennemgået mere end 1.000 studier, der sammenligner forskellige behandlingsformer.

Fysisk aktivitet er meget gavnligt for at mindske symptomer på depression, angst og nedstemthed, viser resultaterne.

Motion er mere effektivt mod sådanne symptomer end samtaleterapi og den mest almindelige antidepressive medicin, har forskerne beregnet.

Fysisk aktivitet bør derfor indføres i standardbehandlingen i det psykiske sundhedsvæsen, mener de.

Litteraturgennemgangen, som det kaldes, når forskere gennemgår og analyserer tidligere forskning, er publiceret i British Journal of Sports Medicine.

Meget stort studie

Studiet er den mest omfattende litteraturgennemgang på området til dato med mere end 100.000 deltagere i alt.

Gennemgangen viser, at fysisk aktivitet havde en signifikant positiv effekt og reducerede symptomer på depression og angst.

Deltagerne, der følte sig deprimerede, oplevede den største effekt.

Hurtig effekt

Et andet fund var, at fysisk aktivitet stort set gav en umiddelbar effekt.

»Det betyder, at deltagerne ikke nødvendigvis behøver at være fysisk aktive over længere tid for at mærke de positive effekter af at være aktiv,« påpeger Marte Bentzen i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Marte Bentzen er lektor ved Institut for Idræt og Samfundsvidenskab ved Norges Idrætsskole, NIH.

Allerede efter 12 ugers aktivitet oplevede deltagerne reducerede symptomer, og mange bemærkede effekten endnu tidligere.

Forskellige træningsformer virker

Alle former for fysisk aktivitet var gavnlige.

Både gåture, aerobic, dans, styrketræning, pilates og yoga, men træning med høj intensitet gav større bedring end træning med lav intensitet.

Længerevarende motionssessioner havde derimod mindre effekt sammenlignet med korte og mellemlange sessioner.

Sætter nyt fokus på aktivitet som ressource

Studiet er publiceret i et anerkendt tidsskrift, der udgiver forskning af høj kvalitet, siger Marte Bentzen ved Norges Idrætshøjskole.

Den positive effekt på den mentale sundhed af at være fysisk aktiv kendes også fra tidligere, påpeger hun, men studiet er ifølge Marte Bentzen med til at fremhæve - og sætte nyt fokus på - fysisk aktivitet som en ressource i det psykiske sundhedsvæsen.

»Det gør man til en vis grad i Norge i dag, men der er stadig lang vej at gå før, at det her bliver standardbehandling for alle i psykiatrien,« siger Marte Bentzen.

Vigtigt med individuel tilrettelægning

Forskning viser, at det er vigtigt, at der er ansat personale med ekspertise i tilrettelægning af fysisk aktivitet.

På den måde kan de tilbudte aktiviteter skræddersyes individuelt, og at deltagerne tilbydes en aktivitet, der opleves som meningsfuld at deltage i.

Det er vigtigt for deltagerne at føle sig godt taget hånd om og at opleve mestring, pointerer Marte Bentzen.

Skal være lystbetonet, og træningen skal vare ved

Det er særligt vigtigt, at fysisk aktivitet tilbydes som led i et samlet behandlingstilbud af kompetente fagfolk, mener Marte Bentzen.

På samme måde som ved anden behandling inden for psykiatrien kan man tilbyde aktiviteter på en systematisk, lystbetonet og meningsfuld måde.

Selvom studiet viser, at det er muligt at få hurtige positive effekter af fysisk aktivitet, ved vi også, at aktiviteten skal opretholdes over tid, for at effekterne skal vare ved.

Blot 15 minutter et par gange om ugen har effekt

Allerede for 10 år siden slog svenske forskere fast, at selv lidt motion har stor effekt på mennesker, der kæmper psykisk.

Forskerne fulgte personer, der gik fra at være fuldstændig passive til at blive lidt aktive. De havde mærkbart mindre angst og depressive symptomer.

Det var ikke så meget, der skulle til. Blot 15-20 minutters rask gang et par gange om ugen havde stor indflydelse på den mentale sundhed.

Hvor ofte folk trænede var vigtigere, end hvor hårdt de trænede. Et par hurtige gåture flere gange om ugen havde derfor større effekt end en times højintensiv session.

Sofakartoflerne oplevede lige så god effekt, hvis de begyndte at bevæge sig bare lidt, som af psykofarmaka, siger psykologiforsker Magnus Lindwall ved Göteborgs Universitet til forskning.no.

Det gjaldt dem, der kæmpede med milde til moderate psykiske lidelser.

Omvendt så de, at aktive personer, der blev passive, fik flere psykiske problemer.

Hvem havde mest gavn?

Alle studierne i litteraturgennemgangen var randomiserede og kontrollerede. Der var derfor kontrolgrupper i studierne, som ikke fik træning som anbefalet behandling.

»Det er velkendt, at fysisk aktivitet forbedrer den mentale sundhed. På trods af dette tilbydes det stadig ikke som første behandlingsvalg,« siger Ben Singh, som er én af forfatterne på den nye litteraturgennemgang.

Den australske forsker fortæller, at han håber, at studiet kan inspirere læger til at anbefale fysisk træning som tiltag i første omgang.

Især da psykiske problemer er stigende i befolkningen, vil det være en gavnlig måde at håndtere helbredsproblemer på, mener Ben Singh.

En ud af otte mennesker i verden lever med en psykisk sygdom på et givet tidspunkt, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.