Depression er en overordentlig almindelig og invaliderende sygdom.
I løbet af de seneste 20 år er der endda sket en stigning i antallet af personer med psykiatriske diagnoser.
Forskning har afsløret et ret interessant mønster: Depression er et langt mere udbredt fænomen i vestlige samfund som USA, Canada, Frankrig, Tyskland og New Zealand end i samfund som Taiwan, Korea, Japan og Kina.
Forskningen afslører, at depression ikke alene er en moderne sundhedsepidemi, men at lidelsen også er kulturspecifik.
Alligevel fortsætter vi for det meste med at behandle på individniveau med antidepressiva og psykoterapi og går ud fra, at behandling ligger i at korrigere en individuel, biologisk og psykologisk ubalance.
Behov for at forstå kontekst og adfærd
Folkesundhedseksperterne ved, at tilgængeligheden af junkfood er en afgørende faktor i den nuværende hurtige og ukontrollable udbredelse af diabetes og hjertesygdomme, og at vi har behov for at forstå både kontekst og den enkeltes adfærd.
Derfor giver det heller ikke mening udelukkende at fokusere på enkeltindivider, i takt med at depressionslidelserne når epidemiske proportioner.
Vi har undersøgt, om vestlige kulturelle værdier i flere år har spillet en rolle i at fremme depressionsepidemien.
Gennem en række eksperimenter har vi fundet, at den høje værdi, vi tillægger lykke, ikke alene er associeret med et stigende antal depressionstilfælde – den kan faktisk være den underliggende faktor.
\ Læs mere
Kulturel opfattelse af lykke
Lykke er en meget værdsat følelsesmæssig tilstand i den vestlige kultur; det er ikke svært at forsvare.
Uanset om det er de smilende ansigter i reklamerne, på tv, i bladene eller på internettet kobler annoncørerne konstant deres produkter til lykkefølelsen.
Det gør deres produkter eftertragtede, og de tilknyttede positive følelser forekommer som idealet.
De sociale medier – eller mere præcist den måde vi har lært at bruge dem – er også en konstant kilde til idealiseret lykke.
Det er ikke så mærkeligt, at vi sidder tilbage med en følelse af, at det, som i virkeligheden gælder, og som er en indikator for succes, er, om vi er lykkelige eller ej.
Bedrøvelse er ikke længere en naturlig følelse
Der er ikke noget galt i at sætte lykke højt eller at ønske, at andre er lykkelige. Men det er et problem, når vi tror, at vi altid skal være lykkelige.
Det kan få os til at tro, at de negative følelser – som er uundgåelige og normalvis ganske selvjusterende – står i vejen for afgørende mål i livet.
Set fra denne synsvinkel er tungsind eller bedrøvelse ikke længere en naturlig og forventelig følelse, vi får, når noget ikke går, som det skal.
Vi fortolker derimod følelsen som et flop, et driftssvigt; et tegn på at der er et eller andet følelsesmæssigt galt.
Bagsiden af vores kulturelle idealisering af lykke
For at granske bagsiden af vores kulturelle idealisering af lykke udviklede vi et spørgeskema, der skulle måle, i hvilket omfang forsøgsdeltagerne følte, at andre forventede, at de ikke oplevede negative følelsesmæssige tilstande som depression og angst.
Vores første studier viste, at de forsøgsdeltagere, der scorede højere, også havde dårligere trivsel.
I forbindelse med opfølgningsstudier fandt vi, at forsøgsdeltagerne, der oplevede negative følelser og følte socialt pres til ikke at føle negative følelser, også følte sig socialt frakoblede og mere ensomme.
Selvom studierne påviser evidens for, at livet i et samfund, der lægger vægt på lykke og foragter og afskriver tristhed, er associeret med mindre velvære, mangler vi en klar årsagssammenhæng mellem disse værdier og depression.
Er kulturelle værdier skyld i depression?
Vi udvalgte cirka 100 deltagere, der opfyldte den kliniske 'cutoff score' for depression, og som i en måned skulle deltage i et dagligt dagbogs-studie.
Vi bad dem om at udfylde et spørgeskema hver aften, der omhandlede potentielle depressive symptomer og socialt pres til ikke at opleve depressive følelser.
Vi fandt, at opfattet socialt pres til ikke at føle sig deprimeret forudsagde flere depressive symptomer den følgende dag.
Det opfattede sociale pres blev ikke forudsagt af tidligere depressive følelser. Det leverer evidens for, at det er det sociale pres, der bidrager til de depressive symptomer, og ikke andre menneskers forventninger.
Derefter forsøgte vi at skabe et socialt miljø, der kan være ansvarlig for det pres, vi observerede som en afgørende faktor i udviklingen af depression.
Sådan udførte vi eksperimentet
Vi fyldte et af forsøgslokalerne med 'lykkebøger' og motivationsskabende plakater.
Vi placerede læringsmateriale rundt omkring med små sedler med personlige påmindelser som eksempelvis 'stay happy' (forbliv glad) og et foto af en af forskerne på ferie med et par venner og i fuld sving med at have det rigtig sjovt. Vi kaldte værelset for vores 'Happy Room’.
Vi delte forsøgsdeltagerne i to grupper:
- Gruppe 1 blev vist vej til 'Happy Room' under påskud af, at det sædvanlige testværelse var optaget, så de blev nødt til at benytte det lokale, som forskeren arbejdede i.
- Gruppe 2 blev vist vej til det sædvanlige testlokale.
Forsøgsdeltagerne blev bedt om at løse en række anagrammer. Nogle sæt kunne løses; andre kunne praktisk taget ikke.
I de tilfælde hvor deltageren ikke havde løst mange anagrammer (fordi de var uløselige), gav forskeren udtryk for undren og skuffelse:
»Jeg troede, at du ville være i stand til at løse flere, men vi går videre til næste opgave.«
Derefter deltog forsøgsdeltagerne i åndedrætsøvelser, der varede fem minutter. Åndedrætsøvelserne blev afbrudt af 12 forskellige toner.
Ved hver tone blev de bedt om at indikere, om deres tanker fokuserede på ting, der ikke relaterede til åndedrættet, og i så fald om tankerne kredsede om anagram-opgaverne.
Vores resultater
Forsøgsdeltagerne, der havde oplevet en fiasko i vores 'Happy Room', var tre gange mere tilbøjelige til at gruble over anagramopgaven – der var årsagen til deres fiasko – end de forsøgsdeltagere, der havde også oplevet et flop med i det sædvanlige testlokale uden 'lykkeremedier'.
Forsøgsdeltagere i vores ‘Happy Room’, som kun var stødt på anagrammer, der kunne løses, og som derfor ikke oplevede nederlag, tænkte slet ikke på anagrammerne.
Vi fandt også, at jo mere forsøgsdeltagerne grublede over anagramopgaven, desto flere negative følelser oplevede de som følge.
Nederlag i vores 'Happy Room' forøgede grubleriet og fik forsøgsdeltagerne til at få det værre.
\ Læs mere
Grubleri kan forårsage øget depression
Grubleri som respons på negative hændelser er konsekvent associeret med øget depression.
Ved at rekonstruere en slags mikro-lykkekultur viste vi, at det er værre at opleve et nederlag i omgivelser, der lægger vægt på lykke, end i omgivelser, der ikke gør.
Vores forskning indikerer, at den vestlige kultur har globaliseret lykke og derigennem bidraget til en depressionsepidemi.
Gør vores kulturelle værdier os deprimerede?
I takt med at vores forståelse af depression begynder at bevæge sig ud over individuelle faktorer, der omfatter sociale og kulturelle værdisystemer, skal vi stille spørgsmålstegn ved, om kulturelle værdier gør os lykkelige.
Vi er ikke immune over for disse værdier, og vores kultur er sommetider ansvarlig for vores mentale helbred.
Det reducerer ikke den enkeltes ansvar, men tager højde for den voksende evidensmængde, der indikerer, at meget af det, vi gør, er bestemt uden for vores bevidsthed.
Brock Bastian modtager støtte fra The Australian Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
